Der er kæmpestor forskel på, hvad det indbringer at være formand for de 100 mest uddelende danske fonde.
Det viser en gennemgang af fondselitens 2021-årsregnskaber og hjemmesider, som Fundats har foretaget.
Langt fra alle fonde oplyser, hvad dens formand og bestyrelse modtager i honorar, men i knap to tredjedele af fondene – 63 ud af 100 – har det været muligt for Fundats at finde frem til, hvad formandsposten udløste i kroner og øre anno 2021.
I den ene ende af spektret finder vi fem fonde, hvor fondsformændene ikke får en krone for bestyrelsesarbejdet, samt en håndfuld fonde, der aflønner formanden med beskedne 50-100.000 kroner per år.
Og i den økonomisk tunge ende finder vi 10 fonde, hvor formændene bliver honoreret med mindst en million kroner om året og helt op til 3,6 millioner kroner.
Med til billedet af de fonde, hvor oplysningerne er tilgængelige, hører, at mens et formandsjob i nogle af fondene ’kun’ indbefatter selve fondsbestyrelsen, har en række af formændene også formands- og/eller bestyrelsesposter i moderselskaber, holdingselskaber og diverse komiteer under fonden. I de tilfælde har vi i tabellen under artiklen valgt at anvende det samlede honorar.
Listen over fonde, hvor det ikke umiddelbart er muligt at blive klog på, hvad formandens anstrengelser belønnes med, tæller eksempelvis store erhvervsdrivende fonde som A.P. Møller Fonden og Lego Fonden og almene fonde som Rockwool Fonden og Helsefonden.
Størst honorar i Carlsbergfondet
Topscorer blandt de 63 fonde, hvor der er åbenhed om formandshonoraret, er Carlsbergfondet. Her fik professor Flemming Besenbacher i 2021, der blev hans niende og sidste som fondens bestyrelsesformand, samlet set knap 3,6 millioner kroner for sin indsats i fonds- og koncernregi.
Bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden kunne sidste år bryste sig af fondssektorens næsthøjeste formandshonorar. Danmarks suverænt største og mest uddelende fond betalte i alt sin formand godt 3,1 millioner kroner for hans arbejde i fondsbestyrelsen, holdingselskabet og en uddelingskomité.
Som svar på spørgsmålet om, hvordan han selv vurderer størrelsen på sit samlede honorar fra Novo Nordisk Fonden, skriver Lars Rebien Sørensen i en mail til Fundats:
”Jeg synes, at det er på et rimeligt niveau givet opgavernes størrelse, tidsforbrug og karakter.”
Tredjebedst aflønnede fondsformand er, lidt overraskende, Richard Sand fra den erhvervsdrivende fond Hempel Fonden, som blev honoreret med lige knap tre millioner kroner. Hempel Fonden, der er eneejer af malingproducenten Hempel A/S, figurerer som den 22. mest uddelende fond i 2021.
Af Hempel Fondens udførlige redegørelse om god fondsledelse fremgår, at en fjerdedel af honoraret til Richard Sand er for at sidde i Hempel Fondens bestyrelse, mens den 63-årige partner i advokatfirmaet Bech Bruun får en kvart million kroner i bestyrelseshonorar i Hempel Invest og tilsammen godt 1,7 millioner kroner for at sidde i bestyrelsen og i komiteer i Hempel A/S.
Som prikken over i’et sørger Hempel Fonden for, at bestyrelsesformanden er godt kørende. Richard Sand har således fri bil til bestyrelsesarbejdet, hvilket fonden sidste år har opgjort til knap 225.000 kroner.
Flest pladser for bordenden i de 100 mest uddelende danske fonde - en oversigt, der udarbejdes af Fondenes Videnscenter - har Sten Scheibye. Han er formand for både Industriens Fond, BII Fonden og Knud Højgaard Fond, hvilket tilsammen udløste honorarer på knap 2,3 millioner kroner.
Formandshonorar højere end mange danskeres fuldtidsløn
Den erhvervsdrivende fond Spar Nord Fonden var i 2021 nummer 43 på top-100-opgørelsen, og formand Michael Slavensky Dahl fik 400.000 kroner i honorar. Det placerer sparekassefondens formand i den mere beskedne ende af honorarspektret.
Ifølge Michael Slavensky Dahl, der har været formand for Spar Nord Fonden i fem år, er det seks-syv år siden, honoraret sidst blev reguleret.
”Når vi om kort tid har et seminar, hvor vi blandt andet skal diskutere bestyrelsens honorar, er min indstilling, at det skal fastholdes. Jeg synes, formands- og bestyrelseshonoraret er passende set i forhold til arbejdsmængden, antallet af møder og for mit eget vedkommende aktiviteterne mellem vores møder, hvor jeg blandt andet taler med det underliggende selskab og fondens administration,” siger Michael Slavensky Dahl.
For mig er det vigtigt at huske på, at 400.000 kroner for noget, som ikke er et fuldtidsarbejde ved siden af mit professorat på universitetet, i mange menneskers øjne er mange penge, og det er mere, end mange mennesker tjener på et fuldtidsarbejde
Michael Slavensky Dahl – Bestyrelsesformand, Spar Nord Fonden
Formanden, som er uddannet økonom og professor på Aalborg University Business School, pointerer, at 400.000 kroner er mere, end mange danskere tjener.
”I betragtning af, at fondens aktivitetsniveau er øget de seneste år, kunne man måske argumentere for, at formandshonoraret og honoraret til resten af bestyrelsen også skal øges. Men for mig er det vigtigt at huske på, at 400.000 kroner for noget, som ikke er et fuldtidsarbejde ved siden af mit professorat på universitetet, i mange menneskers øjne er mange penge, og det er mere, end mange mennesker tjener på et fuldtidsarbejde. Det er jeg og vi bevidste om og har også en vis ydmyghed omkring – og jeg er i øvrigt ikke formand for pengenes skyld, men fordi jeg synes, det er spændende,” siger Michael Slavensky Dahl.
Samtidig passer det ifølge formanden Spar Nord Fonden helt fint ikke at være lønførende, når det gælder bestyrelseshonorarer.
”Det er vi i øvrigt heller ikke, når det gælder fondens direktørlønninger. Vi er bevidste om, at vi fysisk ligger i Nordjylland, hvor rekrutteringsgrundlaget er et andet end i København. Vi er ikke dårligere her, men vi har et lavere lønniveau end i København,” konstaterer Michael Slavensky Dahl.
Stramme budgetter gør det svært at kunne honorere
Christen Obel, der sidste sommer fratrådte som formand for Det Obelske Familiefond efter at have siddet i stolen i de maksimale 16 år, har siden 2014 været bestyrelsesformand for den 71. mest uddelende fond på 2021-listen, Fonden Musikkens Hus i Nordjylland.
Og ligesom resten af bestyrelsen i Fonden Musikkens Hus i Nordjylland får Christen Obel ikke en krone for sit arbejde i bestyrelsen, der har ansvaret for koncerthuset på havnefronten i Aalborg.
I institutioner som denne er det ganske almindeligt, at man ikke får honorar for at sidde i bestyrelsen – det betragtes mere som en slags frivilligt arbejde
Christen Obel – Bestyrelsesformand, Fonden Musikkens Hus i Nordjylland
”Når hverken jeg eller resten af bestyrelsen får noget honorar, hænger det sammen med, at selvom vi jo formelt er en erhvervsdrivende fond, er vi mere sammenlignelige med en kulturinstitution eller en selvejende institution. I institutioner som denne er det ganske almindeligt, at man ikke får honorar for at sidde i bestyrelsen – det betragtes mere som en slags frivilligt arbejde. Sådan er det i mindst fire ud af fem af denne slags bestyrelser. Samtidig er det ikke min vurdering, at den manglende honorering er afgørende for at kunne tiltrække gode, kompetente mennesker til bestyrelsen,” siger Christen Obel.
”Personligt er jeg ikke stor fortaler for, at man ikke honoreres for sit arbejde, men det er tit svært at finde midler med de stramme budgetter, som man har i de fleste kulturinstitutioner,” tilføjer Christen Obel.
- Så grundlæggende mener du, at bestyrelsesarbejde bør udløse et honorar?
”Ja, selvfølgelig.”
Christen Obel understreger, at det ved indtrædelsen i bestyrelsen for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland bliver gjort klart, at der ikke gives honorar.
”Og så må man vurdere, om man synes, det er spændende, og om man kan bidrage til bestyrelsens arbejde. Det er en helt anden situation med en uddelende fond, hvor det vil være unaturligt ikke at give honorar til formanden og bestyrelsens øvrige medlemmer,” siger Christen Obel.
Antallet af timer, han arbejder gratis som formand for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland, er cirka 100 om året.
”Jeg plejer at sige, at man bruger mindst 100 timer om året som formand for en bestyrelse, mens man som menigt bestyrelsesmedlem cirka bruger 40 timer. Antallet kan selvfølgelig variere, og skal der for eksempel ansættes ny direktør, bruger bestyrelsen i perioder en del ekstra tid. Dertil kommer, at der i en bestyrelse som denne er en del repræsentation. Som formand deltager jeg i diverse åbninger og koncerter, hvilket jeg i øvrigt finder meget berigende og stimulerende,” siger Christen Obel.
Alment sigte bør udløse lavere honorarer
Ifølge Lars Rebien Sørensen er det vigtigt, at honorarerne i fondssektoren ikke overhaler, hvad en bestyrelsespost i det private erhvervsliv typisk udløser.
”Honorarerne i fondssektoren bør efter min mening generelt set være lavere end i det private erhvervsliv, da der er tale om arbejde, der i sidste ende har et alment sigte. Det forpligter også i forhold til honorarer. Hvis det handlede om tidsforbrug, burde det måske være omvendt. Men igen kommer det helt an på en vurdering af opgavernes omfang og kompleksitet, og her er fondene forskellige,” pointerer Novo Nordisk Fondens formand i en mail – og tilføjer:
”Opgaven som formand for Novo Nordisk Fonden kan ikke sammenlignes direkte med opgaven som formand for en erhvervsvirksomhed. Dertil er kompleksiteten og interessefeltsområdet meget bredere i fonden end i en tilsvarende virksomhed.”
Honorarerne i fondssektoren bør efter min mening generelt set være lavere end i det private erhvervsliv, da der er tale om arbejde, der i sidste ende har et alment sigte
Lars Rebien Sørensen – Bestyrelsesformand, Novo Nordisk Fonden
Forelagt Lars Rebien Sørensens synspunkt om, at honorarer i fondssektoren bør være lavere end i det private erhvervsliv, siger Christen Obel, at han er tilbøjelig til at give Rebien ret.
”Du kan sagtens have konstruktioner, hvor arbejdsindsatsen og ansvaret i en selskabsbestyrelse ikke er så forskelligt fra en fondsbestyrelse, men jeg er enig i, at honorarer i fonde ikke skal være højere end i de underliggende selskaber,” siger Christen Obel.
For Michael Slavensky Dahl er det ”helt naturligt”, at honoraret i især børsnoterede private selskabers bestyrelser er højere end i bestyrelserne for erhvervsdrivende fonde.
”Også, når jeg sammenligner Spar Nord Fondens bestyrelse med vores eget underliggende selskab, Spar Nord Bank, synes jeg, vores honorarer er på et passende niveau sammenholdt med deres aktivitetsniveau, som er markant højere. Bankbestyrelsen skal træffe væsentligt større beslutninger blandt andet med hensyn til ny lovgivning, hvor der følger et stort ansvar med. Det ekstra arbejde og det ekstra ansvar skal belønnes. I fondene lever vi typisk en mere stabil tilværelse,” siger Michael Slavensky Dahl.
Formand skal bringe alle kompetencer i spil
De erfarne formænd har flere forskellige bud på, hvilke kompetencer der er centrale for at være formand for en fondsbestyrelse.
Lars Rebien Sørensen pointerer, at det er svært at generalisere, idet der kan være store forskelle fondene imellem i relation til historie, formål og om det er en almen eller erhvervsdrivende fond.
”Men jeg vil mene, at en formand først og fremmest skal have en rigtig god forståelse af de områder, som fonden har sit udgangspunkt i, og herudover besidder de almene kompetencer for bestyrelsesarbejdet, der skal til at sikre, at bestyrelsen samlet set løfter sin opgave bedst muligt,” skriver Lars Rebien Sørensen.
I erhvervsdrivende fonde er det derudover relevant at vide noget om økonomi, men det er ikke nødvendigvis formanden, som skal have netop den kompetence
Michael Slavensky Dahl – Bestyrelsesformand, Spar Nord Fonden
Ifølge Michael Slavensky Dahl er noget af det vigtigste, at man kan lede bestyrelsen effektivt og konstruktivt.
”Det vil blandt andet sige, at man kan bringe alle de kompetencer, der er i bestyrelsen, i spil for dermed at kunne træffe de bedste beslutninger. I erhvervsdrivende fonde er det derudover relevant at vide noget om økonomi, men det er ikke nødvendigvis formanden, som skal have netop den kompetence. Derudover skal formanden kunne samarbejde med den organisation, der er i fonden og i det underliggende selskab,” siger Spar Nord Fondens formand.
Den tidligere administrerende direktør for Nordea Bank Peter Schütze, der er formand for både Nordea-fonden og søsterfonden Tietgtenfonden, mener, at en bestyrelsesformand skal have ”en lang række kompetencer”.
”Det er primært evnen til at sikre, at de rette kompetencer er til stede i fondsbestyrelsen, og at fonden har den rigtige direktør. Herudover at varetage opgaverne med at samle bestyrelsen om strategiudvikling og beslutningstagen og være en engageret sparringspartner til direktionen,” lyder det fra Peter Schütze i en mail.
