Fondene har frit spil til at greenwashe

Fondenes almennyttige aktiviteter er ikke omfattet af markedsføringsloven. Det betyder, at fondene ikke behøver at have dækning for de grønne anprisninger om bæredygtighed og klima, når de kommunikerer om deres uddelinger. Men hvis filantropien bliver en arena, hvor fondene gør sig grønnere, end der er dokumentation for, kan det have omkostninger både for den reelle impact og for fondenes troværdighed, advarer eksperter.

Fon­de­nes al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger er ik­ke om­fat­tet af mar­keds­fø­rings­lo­vens for­bud mod vild­le­den­de mar­keds­fø­ring. For­bru­gerom­buds­man­den har der­for hel­ler ik­ke kom­pe­ten­ce til at gå ind i sa­ger om gre­enwas­hing af filan­tro­pi­ske aktiviteter.

Til­ba­ge i ja­nu­ar lan­ce­re­de Nor­dic Wa­stes eje­re en så­kaldt Kli­ma­fond på 100 mil­li­o­ner kro­ner som et pla­ster på sår­et for he­le jordskredssagen.

Med ud­mel­din­gen fulg­te dog in­gen in­for­ma­tion om, hvad det be­ty­der, at der er ta­le om net­op en kli­ma­fond. Hver­ken i for­hold til be­vil­lin­ger, mod­ta­ge­re, for­ven­tet kli­ma­ef­fekt el­ler CO2-re­duk­tio­ner. Og det er hel­ler ik­ke no­get, stif­ter­ne på no­gen må­de er for­plig­tet til at op­ly­se om.

Det står i dag nem­lig bå­de Nor­dic Wa­ste og an­dre dan­ske filan­tro­per og fon­de frit for at kal­de no­get for kli­ma­ven­ligt og bæ­re­dyg­tigt - bå­de når de for­mu­le­rer filan­tro­pi­ske stra­te­gi­er, sø­sæt­ter nye pro­gra­mind­sat­ser og ud­de­ler penge.

For mens vi de se­ne­ste år har set et sti­gen­de fo­kus på at und­gå gre­enwas­hing blandt kom­merci­el­le virk­som­he­der og in­ve­sto­rer – blandt an­det qua stram­me­re lov­giv­ning fra EU og øget fo­kus fra for­bru­gerom­buds­man­den, så er der juri­disk set frit spil, når det kom­mer til filan­tro­pi­ens mu­lig­he­der for at kun­ne prok­la­me­re bæ­re­dyg­tig­hed, grøn­ne til­tag og klimaindsats.

Mar­keds­fø­rings­lo­vens anvendelsesområde:
  • § 1: Loven fin­der an­ven­del­se på pri­vat er­hvervsvirk­som­hed samt på of­fent­lig virk­som­hed, i det om­fang der ud­by­des pro­duk­ter på markedet.
  • § 2, nr. 2: Ved er­hvervs­dri­ven­de for­stås: en fy­sisk el­ler juri­disk per­son, der udø­ver virk­som­hed som hand­len­de, hånd­vær­ker el­ler in­du­stri­dri­ven­de el­ler udø­ver et li­be­ralt er­hverv, og en­hver, der hand­ler i en er­hvervs­dri­ven­des navn el­ler på en er­hvervs­dri­ven­des vegne.

Er­hvervs­dri­ven­de fon­de skal godt nok med EU-Tak­so­no­mi­en do­ku­men­te­re, hvis man hæv­der, at no­get i for­hold til sel­ska­bet er en bæ­re­dyg­tig ak­ti­vi­tet el­ler in­ve­ste­ring. Til­sva­ren­de sæt­ter EU's Cor­pora­te Sustai­na­bi­li­ty Repor­ting Di­recti­ve (CSRD) krav til virk­som­he­ders rap­por­te­ring om bæ­re­dyg­tig­hed. Der­til kom­mer, at virk­som­he­der, der mar­keds­fø­rer pro­duk­ter på kom­merci­el­le mar­ke­der, skal le­ve op til krav om, hvor­dan man bru­ger og mar­keds­fø­rer sig med grøn­ne ord.

Men der gæl­der ik­ke til­sva­ren­de reg­ler for al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Her er ik­ke et re­gu­la­to­risk ram­me­værk, som ram­me­sæt­ter, hvor­dan filan­tro­pi­en bru­ger og do­ku­men­te­rer de­res brug af dis­se be­gre­ber – hver­ken her­hjem­me el­ler i EU. For­bru­gerom­buds­man­den op­ly­ser til Fun­dats, at filan­tro­pi­ske ud­de­lin­ger i dag ik­ke er di­rek­te dæk­ket af mar­keds­fø­rings­lo­ven. Til­sva­ren­de er filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter ik­ke dæk­ket af EUs nye rap­por­te­rings­krav, som sæt­ter ram­men for, hvor­når man kan kal­de en in­ve­ste­ring bæ­re­dyg­tig, og hvor­dan virk­som­he­der skal rap­por­te­re om bæredygtighed.

Det ska­ber iføl­ge Lars Thø­ger Chri­sten­sen, som er pro­fes­sor på CBS og eks­pert i gre­enwas­hing, en ri­si­ko for, at de filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter kan bli­ve gjort grøn­ne­re, end de re­elt kan bære:

De stram­nin­ger, vi har set på an­dre om­rå­der, har til­sy­ne­la­den­de ik­ke vun­det ind­pas i fonds­sek­to­ren endnu.

Lars Thø­ger Chri­sten­sen – Pro­fes­sor i Kom­mu­ni­ka­tion, CBS

”De stram­nin­ger, vi har set på an­dre om­rå­der, har til­sy­ne­la­den­de ik­ke vun­det ind­pas i fonds­sek­to­ren end­nu. Det be­ty­der, at der må­ske er me­re frit spil, når det kom­mer til bru­gen af bæ­re­dyg­ti­ge og grøn­ne ter­mer, når fon­de­ne ud­de­ler pen­ge. Det ska­ber en ri­si­ko for, at filan­tro­pi­en der­med kan bli­ve den are­na, hvor man gør sig grøn­ne­re, end man re­elt er,” si­ger han.

Det er og­så en ri­si­ko, som Astrid Haug, som er kom­mu­ni­ka­tions­eks­pert og for­fat­ter til bo­gen Kli­makom­mu­ni­ka­tion, ty­de­ligt ser - sær­ligt for fon­de­nes troværdighed:

“Mit kla­re ind­tryk er, at langt de fle­ste fon­de vir­ke­lig har fo­kus på at gø­re det rig­tigt og or­dent­ligt. Fon­de­ne er jo sat i ver­den for et godt for­mål, der­for bør man al­tid spør­ge sig selv: Hvad kan vi gø­re me­re? Her op­le­ver jeg at, fon­de­ne har øget fo­kus på bæ­re­dyg­tig­hed, men ik­ke nød­ven­dig­vis er præ­ci­se om­kring, hvad der lig­ger i be­gre­ber­ne. Det er en ri­si­ko for fon­de­ne selv, for­di man­ge af de mod­ta­ge­re, de kom­mu­ni­ke­rer til ek­sem­pel­vis på Lin­ke­dIn er langt me­re kri­ti­ske over for grøn­ne ord end tid­li­ge­re. De bør væ­re me­re op­mærk­som­me på, hvor­dan de bru­ger de grøn­ne be­gre­ber, så man und­går en uklar og luf­tig re­to­rik,” si­ger hun.

Uklare begreber

Fle­re af de sto­re dan­ske fon­de slår sig i dag op på grøn­ne ind­sat­ser, bæ­re­dyg­tig­hed og kli­maam­bi­tio­ner. Det gæl­der ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk Fon­den, Ve­lux Fon­den, Re­al­da­nia, A. P. Møl­ler Fon­den, Nor­dea-fon­den, Au­gusti­nus Fon­den, Carls­berg­fon­det og Tuborgfondet.

Fon­de­ne gi­ver og­så be­vil­lin­ger til pro­jek­ter, hvor kli­ma, bæ­re­dyg­tig­hed, na­tur, bi­o­di­ver­si­tet og an­dre grøn­ne om­rå­der er kla­re mær­ka­ter, der kom­mu­ni­ke­res me­get tydeligt.

Et par ek­semp­ler: A. P. Møl­ler Fon­den har gi­vet en be­vil­ling til, hvad fon­den kal­der en “kli­ma­park”, der skal hånd­te­re regn­mæng­der i Ha­der­s­lev. Au­gusti­nus Fon­den gav sid­ste år 2,8 mio. kr. til “bæ­re­dyg­tig kli­masty­ring af mu­se­er.” Tu­borg­fon­det har en er­klæ­ret am­bi­tion om at ska­be en bæ­re­dyg­tig frem­tid for un­ge, som del af de­res stra­te­gi­ske fun­da­ment og støt­ter pro­jek­ter, “der frem­mer bæ­re­dyg­ti­ge vær­di­er og ska­ber grøn in­nova­tion og hand­le­kraft”. Nor­dea-fon­den har blandt haft “Her gror vi pulj­en” på 70 mio. kr., som sæt­ter fo­kus på at styr­ke bi­o­di­ver­si­te­ten i by­er­ne og få “by­na­tu­ren til at gro”.

Men når man kig­ger på kon­kre­te ud­mel­din­ger og om­ta­le af grøn­ne pro­jek­ter fra fon­de­ne ek­sem­pel­vis i pres­se­med­del­el­ser el­ler pro­jek­t­in­for­ma­tio­ner på hjem­mesi­der­ne, så un­der­støt­tes de grøn­ne ord og for­mu­le­rin­ger i langt de fle­ste til­fæl­de ik­ke af kon­kre­te kli­ma­re­duk­tions­mål, CO2-ba­se­li­ne el­ler tal på for­ven­te­de på bi­o­di­ver­si­tets­for­bed­rin­ger, som kon­kre­ti­se­rer og do­ku­men­te­rer, den kon­kre­te ef­fekt, som de­res be­vil­lin­ger har el­ler sig­ter mod.

Det er iføl­ge Astrid Haug langt fra hold­bart an­no 2024.

Det er ble­vet enormt vig­tigt i for­hold til fon­de­nes gover­nan­ce og tro­vær­dig­hed, at de har styr på det her og kan bak­ke ud­ta­lel­ser op med dokumentation

Astrid Haug – Kommunikationsekspert

“Selv­om der ik­ke er juri­di­ske krav til fon­de­ne i for­hold til de­res be­vil­lin­ger og de­res kom­mu­ni­ka­tion, så har ud­vik­lin­gen in­den for kli­makom­mu­ni­ka­tion gjort, at det i dag er ble­vet enormt vig­tigt i for­hold til fon­de­nes gover­nan­ce og tro­vær­dig­hed, at de har styr på det her og kan bak­ke ud­ta­lel­ser op med do­ku­men­ta­tion. Gør de ik­ke det, så kan det ska­de de­res om­døm­me,” si­ger hun.

Sam­me mel­ding ly­der fra Lars Thø­ger Christensen:

”Det er jo langt fra sik­kert, at de over­dri­ver el­ler py­n­ter me­re på de­res grøn­ne ind­sats, men det er en ri­si­ko og­så for dem selv, hvis de ik­ke er skar­pe på, hvor­dan bæ­re­dyg­tig­heds­be­gre­ber­ne bru­ges, og hvad der lig­ger i dem,” si­ger han

Brug for skærpet kommunikation

Selv­om der i dag ik­ke er et juri­disk krav i for­hold til fon­de­nes brug af grøn­ne ord, er det iføl­ge Astrid Haug et om­rå­de, som fon­de­ne er og i sti­gen­de grad vil bli­ve pres­set til at kig­ge me­re på. Hun for­ven­ter, at det vil bli­ve langt me­re strøm­li­net in­den for de kom­men­de år, og at fle­re og fle­re fon­de vil bli­ve mar­kant skar­pe­re på at do­ku­men­te­re de­res grøn­ne vær­di­ska­bel­se samt aftryk:

“Jeg tror med den ud­vik­ling, vi ser i for­hold til kli­makom­mu­ni­ka­tion og do­ku­men­ta­tions­krav, at fle­re af fon­de­ne vil be­væ­ge sig i den ret­ning. At de be­gyn­der at stil­le krav til af­rap­por­te­ring om CO2-af­tryk ek­sem­pel­vis i for­hold til fly­rej­ser i for­bin­del­se med et pro­jekt, men og­så me­re bredt på ef­fek­ten af et ind­sats­om­rå­de el­ler be­vil­ling - for ek­sem­pel CO2-re­duk­tio­ner, for­bed­ret bi­o­di­ver­si­tet el­ler na­tur”, si­ger hun.

Hun un­der­stre­ger, at “fon­de­ne jo bå­de hjæl­per i for­hold til kli­ma og na­tur, men sam­ti­dig og­så qua eg­ne ak­ti­vi­te­ter og støt­te­kro­ner har et CO2-af­tryk. End­vi­de­re vil det for man­ge fon­de væ­re op­lagt at se på bæ­re­dyg­tig­hed i bred for­stand – mil­jø, so­ci­alt og etisk.”

CSRD
  • Cor­pora­te Sustai­na­bi­li­ty Repor­ting Di­recti­ve (CSRD) er et EU-di­rek­tiv, der stil­ler krav om virk­som­he­ders bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring med hen­blik på at sik­re ens­ar­tet­hed og sam­men­lig­ne­lig­hed i virk­som­he­der­nes bæ­re­dyg­tig­heds­rap­p­por­te­ring. Fra regn­skabsår­et 2024 og frem skal al­le sto­re og børsno­te­re­de virk­som­he­der der­for rap­por­te­re om bæ­re­dyg­tig­hed ef­ter sær­li­ge standarder.

Hun me­ner ik­ke nød­ven­dig­vis, at der skal re­gu­le­ring til, men op­for­drer i ste­det fon­de­ne til selv at gå for­an og sæt­te fo­kus på, hvor­dan de do­ku­men­te­rer de­res grøn­ne aftryk:

“Det vil­le væ­re enormt po­si­tivt, hvis en el­ler fle­re af de me­re grøn­ne fon­de kun­ne op­stil­le nog­le kri­te­ri­er for, hvor­dan man do­ku­men­te­rer det­te som fond. Det vil­le og­så un­der­støt­te de­res eget ar­bej­de – og væ­re med til at und­gå, at de kom­mer i ri­si­ko for re­gu­le­ring på om­rå­det el­ler en­der med en dår­lig sag.“

Lars Thø­ger Chri­sten­sen frem­hæ­ver sam­ti­dig, at det er vig­tigt, fon­de­ne ik­ke bli­ver ban­ge for at kom­mu­ni­ke­re om de­res grøn­ne ambitioner:

“Det er vig­tigt, at vi gi­ver plads til am­bi­tions­ta­le, for­di den­ne ta­le kan væ­re med til at løf­te de kol­lek­ti­ve for­vent­nin­ger. Fon­de­ne skal så­le­des helst ik­ke bli­ve ban­ge for at vil­le no­get og si­ge no­get in­den for det grøn­ne og bæ­re­dyg­tig­hed. Det tror jeg ik­ke vil gav­ne den grøn­ne omstilling."

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer