Konference vil skabe samfundsforandring fra Bjerringbro

Der er dømt åbent modus, når et bredt udsnit af repræsentanter fra fonde, organisationer, myndigheder og virksomheder i dag samles til konferencen ‘Forandringskraft’ i Bjerringbro for at finde løsninger på, hvordan samfundet kan forandres til det bedre. “Vi har valgt at være åbne for input,” siger Rie Odsbjerg Werner, adm. direktør i Trygfonden, der er en af de fire fonde, der står bag.

Kon­fe­ren­cen For­an­drings­kraft be­står af tre ak­ter. I før­ste akt vil der væ­re op­læg og pa­nel­de­bat. I an­den akt vil der væ­re wor­ks­hops og tred­je akt be­står af vi­dens­de­ling i plenum.

Am­bi­tions­ni­veau­et og ab­strak­tions­ni­veau­et er helt op­pe på den hø­je klin­ge, når 350 sam­fundsak­tø­rer i dag sæt­ter skub i sam­ta­len om, hvor­dan sam­fun­det kan forbedres.

Det gør de til kon­fe­ren­cen ‘For­an­drings­kraft’, der bli­ver af­holdt i Bjerringbro.

Ini­ti­a­ti­vet til For­an­drings­kraft er ta­get af de fi­re fi­nan­si­e­ren­de fon­de, nem­lig Tryg­fon­den, Bi­ku­ben­fon­den, Re­al­da­nia og Po­ul Due Jen­sens Fond, og­så kal­det Grund­fos Fon­den, der læg­ger hus til konferencen.

“Ud­gangs­punk­tet har væ­ret at få så man­ge stem­mer med som mu­ligt, for når man ta­ler om frem­ti­dens sam­fund, er det vig­tigt, at sam­ta­len er bredt for­ank­ret,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Wer­ner, ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Trygfonden.

Idéen til For­an­drings­kraft er ud­sprun­get af en ef­ter­spørgsel fra fle­re af fon­de­nes sam­ar­bejds­part­ne­re, til­fø­jer hun.

“Der er et be­hov der­u­de, og fle­re ste­der er der al­le­re­de sam­ta­ler i gang om, hvor­dan vi for­an­drer sam­fun­det, så dér hvor vi som fon­de kan spil­le en rol­le, er ved at ska­be ram­mer­ne for så­dan en sam­ta­le. Men det er vig­tigt for os, at det ik­ke er en tra­di­tio­nel kon­fe­ren­ce, hvor man sæt­ter sig ned og bli­ver snak­ket på. Vi vil ha­ve al­le med i sam­ta­len. Der­for har vi valgt en form, hvor al­le selv får mu­lig­hed for at bi­dra­ge,” si­ger hun.

Ud over de fi­re ini­ti­a­tiv­fon­de har en ræk­ke an­dre or­ga­ni­sa­tio­ner bi­dra­get til For­an­drings­kraft, nem­lig Altinget/Mandag Mor­gen, Tryg­heds­grup­pen, Kunst­hal Char­lot­ten­borg, Red Bar­net, Aka­de­mi­et for so­ci­al in­nova­tion, The Foot­print Firm, In­sti­tut for vil­de pro­ble­mer (In­vi), , KL, Wela, KR Fo­un­da­tion og Dansk Ung­doms Fæl­les­råd (DUF).

Sidst­nævn­te frem­hæ­ver, at den åb­ne til­gang til pro­blem­løs­nin­gen er no­get af det, der især gør For­an­drings­kraft spæn­den­de for DUF.

“Det spæn­den­de er, at vi ik­ke præ­cis ved, hvad der kom­mer ud af mø­det. Hvis vi vid­ste, hvor­dan man ska­ber sto­re sam­funds­for­an­drin­ger og lø­ser en ræk­ke sto­re ud­for­drin­ger, hav­de vi gjort det. Så det bli­ver spæn­den­de at se, om 1 + 1 gi­ver 2, el­ler om der skal no­get an­det til. Det er en ny må­de at gø­re det på, for­di det er så bredt og ik­ke så te­m­a­spe­ci­fikt, så på den må­de kan vi bed­re læ­re no­get af hin­an­den på tværs - bå­de af sek­to­rer og ge­ne­ra­tio­ner,” si­ger Chri­sti­ne Ravn Lund, der er for­kvin­de for Dansk Ung­doms Fæl­les­råd og der­med re­præ­sen­te­rer de un­ge i civilsamfundet.

Program i tre akter

Pro­gram­met for da­gen er delt op i tre ak­ter. Den før­ste akt star­ter helt op­pe i he­li­kop­te­ren og hand­ler om, hvor vi som sam­fund står i dag. Her vil der væ­re op­læg og pa­nel­de­bat­ter med bå­de dan­ske og in­ter­na­tio­na­le ta­le­re, her­i­blandt De­rek Wal­ker, der er ‘Fu­tu­re Ge­ne­ra­tions Com­mis­sio­ner’ fra Wa­les, Karyn Mc­Clu­skey, der er ‘Chief Execu­ti­ve of Com­mu­ni­ty Ju­sti­ce’ fra Scot­land, Ja­cob Bunds­gaard, der er borg­me­ster i Aar­hus Kom­mu­ne og næst­for­mand i KL. Jo­han­ne Sch­midt-Ni­el­sen, Ge­ne­ral­se­kre­tær i Red Bar­net, Bjar­ne Cory­don, Adm. di­rek­tør og che­fre­dak­tør på Dag­bla­det Bør­sen, Sig­ge Wint­her, Di­rek­tør for INVI og Lu­i­se Faurs­chou, CEO for Art 2030.

Vi hå­ber, at For­an­dring­kraft bli­ver star­ten på nye sam­ar­bej­der og ny læ­ring, og vi hå­ber, at der kom­mer nog­le te­ma­er ud af vo­res fæl­les mø­de, der kan ar­bej­des vi­de­re med efterfølgende

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Adm. di­rek­tør, Trygfonden

An­den akt bli­ver me­re kon­kret og be­står af seks pa­ral­lel­le te­ma­ses­sio­ner, hvoraf ses­sio­nen un­der over­skrif­ten ‘Hvor­dan un­der­støt­tes sy­stem­for­an­dring i Dan­mark’ dyk­ker ned i, hvad de filan­tro­pi­ske fon­des po­ten­ti­a­ler er for at bi­dra­ge til sy­stem­for­an­dring i Dan­mark. Blandt an­det stil­les spørgs­må­le­ne: Hvad er de unik­ke rol­ler, de filan­tro­pi­ske fon­de og for­e­nin­ger kan spil­le for at frem­me sy­stem­for­an­dring? Og hvor­dan ni­vel­le­rer man mag­t­re­la­tio­nen mel­lem fon­de og øv­ri­ge aktører?

Her er der langt op til rund­bord­s­sam­ta­ler i min­dre grup­per, in­den del­ta­ger­ne sam­les i tre stør­re wor­ks­hops for at de­le de­res ind­sig­ter fra arbejdssessionerne.

Tred­je akt af­hol­des i ple­num og kom­mer til at hand­le om, hvad del­ta­ger­ne kan ta­ge med hjem og gø­re i praksis.

“Vi hå­ber, at For­an­dring­kraft bli­ver star­ten på nye sam­ar­bej­der og ny læ­ring, og vi hå­ber, at der kom­mer nog­le te­ma­er ud af vo­res fæl­les mø­de, der kan ar­bej­des vi­de­re med ef­ter­føl­gen­de,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

De fi­re ini­ti­a­tiv­fon­de bag For­an­drings­kraft læg­ger alt­så op til, at For­an­drings­kraft ik­ke blot bli­ver en kon­fe­ren­ce, men en be­væ­gel­se. I kon­fe­ren­cens ånd har ini­ti­a­tiv­grup­pen dog valgt ik­ke at de­fi­ne­re, hvad be­væ­gel­sen For­an­drings­kraft kon­kret skal ud­mønte sig i ef­ter konferencen.

“Det er da fri­sten­de at tæn­ke det he­le igen­nem på for­hånd og læg­ge en plan for, hvad næ­ste skridt skal væ­re. Men vi har be­slut­tet os for ik­ke sæt­te os ned og de­fi­ne­re, hvad vi vil næ­ste gang, for­di vi så vil­le bli­ve en del af pro­ble­met. Så vi har valgt at ta­ge vo­res egen me­di­cin og væ­re åb­ne for in­put – og­så i for­hold til den vi­de­re pro­ces,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

For­kvin­de i DUF, Chri­sti­ne Ravn Lund, hå­ber og­så, at den bred­de og for­skel­lig­hed der er re­præ­sen­te­ret i Bjer­ring­bro kan bi­dra­ge til, at der kan bli­ve skabt nye ty­per af part­ner­ska­ber, og at for­skel­li­ge sek­to­rer kan læ­re af hin­an­den og bi­dra­ge på tværs.

“Jeg er mest spændt på sam­men­sæt­nin­gen af men­ne­sker, og hvad den bi­dra­ger med. Det er en me­get bred del­ta­ger­li­ste. Der kom­mer nog­le på 16 år fra blandt an­det Dan­ske Sko­le­e­le­ver, FDF og Ung­dom­mens Rø­de Kors, og jeg er glad for, at vi har pri­o­ri­te­ret at ha­ve un­ge med, som ik­ke al­tid har så ty­de­lig en stem­me. Det er godt at få de­res in­put med, så jeg er nys­ger­rig på at bli­ve over­ra­sket over, hvad der sker, når vi brin­ger folk sam­men på nye må­der,” si­ger Chri­sti­ne Ravn Lund.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer