Der er den sure mand på lokummet. Der er tøjvask på gammeldags maner. Og der er risiko for at se en rotte eller to i skraldespanden.
Sådan er en del af den virkelighed, der møder museumsgæsterne på Arbejdermuseet i København til en ny udstilling om baggårdslivet i hovedstaden for 100 år siden.
Udstillingen med titlen ’Børnenes Baggård’ er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal med 5,3 millioner kroner.
”Baggården giver os mulighed for at lægge flere lag ind i fortællingen om arbejderfamiliers hverdag gennem de sidste 150 år. Og vi er stolte af at kunne tilbyde et rum til læring og leg, der gennem sansning, detaljer og scenografi giver besøgende mulighed for at gå på opdagelse i historien,” siger Søren Bak-Jensen, der er direktør for Arbejdermuseet, i en pressemeddelelse.
20 mio. kr. til indretning af ny park
Om få uger går anlægsarbejdet af en nye park på Jomfrustien i Haderslev i gang. Det var derfor med stor glæde, kommunens borgmester Mads Skau (V) modtog nyheden om, at A.P. Møller Fonden har besluttet at støtte projektet med 20 millioner kroner.
A.P. Møller Fonden støtter ifølge en pressemeddelelse fra Haderslev Kommune indretningen af den nye park, fordi det vigtige arbejde med at klimasikre Haderslev betragtes som en velkommen anledning til at binde en af Danmarks historiske bymidter naturligt og harmonisk sammen med den nye moderne havnebydel.
”Parken på Jomfrustien er et stort og vigtigt projekt i Haderslev Kommune. Derfor er jeg meget glad for, at vi nu modtager denne støtte, der giver os mulighed for at udfolde de faciliteter i parken, der skal komme borgerne direkte til gode, nemlig mødestederne”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.
Formålet med projektet er at håndtere større regnmængder og sikre byen og dens borgere mod oversvømmelser. Samtidig skal projektet udvikle Haderslev og binde byen bedre sammen.
Jomfrustiparken strækker sig over 750 meter fra vest til øst med et stisystem på i alt 580 meter og bliver især karakteriseret af det udstrakte blå-grønne rum med åbne plæner, frodige beplantninger der øger biodiversiteten, nye og gamle træer og bassiner, der kan rumme op til 6.500 kubikmeter vand.
45 mio. kr. til historisk rute i Vejle
Gennem hundredvis af år har mennesket vandret langs Hærvejen. Den cirka 500 kilometer lange vej slynger sig smukt i det landskab, som ismasserne efterlod, da de trak sig tilbage. I Vejle Kommune snor Hærvejsruten sig forbi nogle af de største historiske begivenheder i Danmarkshistorien, blandt andre Egtvedpigens grav, Ravningbroen og Monumentområdet i Jelling, og gennem fantastisk natur både i istidslandskabet ved Vejle Ådal og i nord ved Gudenåens og Skjernåens udspring.
Det er netop de tre samlingssteder, Egtvedpigen, Haraldskær Avlsgård i Vejle Ådal samt gården Anesminde ved Monumentområdet i Jelling, der er kernen i det Hærvejsprojekt i Vejle Kommune, som Nordea-fonden netop har besluttet at støtte med 45,4 millioner kroner.
”Med støtten kan vi opfylde flere af vores bæredygtighedsmålsætninger og skabe nogle fantastiske oplevelser og gode faciliteter for Hærvejens vandrere og cyklende og for lokale borgere og foreninger,” siger Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) i en nyhed på Nordea-fondens hjemmeside.
Vejle Kommune skal selv bidrage med et tilsvarende beløb.
Projektperioden forventes at blive 2023-2026.
Støtte til forskning i autisme og cøliaki
Vi fortsætter ugens uddelingsrundtur med en håndfuld nyheder om fondsstøtte til forskning.
Den erhvervsdrivende fond Bagger-Sørensen Fonden har netop valgt at støtte to internationalt førende danske forskningsmiljøer inden for områderne autisme og cøliaki (glutenallergi) med hver tre millioner kroner.
”Alle, der personligt eller som pårørende er berørt af autisme eller cøliaki, ved, at disse sygdomme har stor indflydelse på individets og familiens livskvalitet. Derfor ønsker Bagger-Sørensen Fonden gennem støtte til to kliniske projekter inden for disse to sygdomsområder at få en bedre forståelse af de to sygdomme, hvilket i sidste ende forventes at bibringe forbedrede behandlinger,” skriver fonden i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesformand Claus Bagger-Sørensen udtrykker sin glæde over, at Bagger-Sørensen Fonden kan bidrage til gennemførelsen af to væsentlige kliniske forskningsprojekter inden for områder, der har fondens bevågenhed.
Forskningsprojektet inden for autisme ledes af professor Kamilla W. Miskowiak fra Københavns Universitet, der nu kan sætte gang i det hidtil største studie af kognitive funktioner hos i alt 50.000 personer med forskellige udviklingsmæssige og psykiatriske tilstande, herunder autisme og ADHD. Forskningsprojektet inden for cøliaki ledes af professor Steffen Husby fra Syddansk Universitet.
Begge projekter har en løbetid på tre år.
Forskningspris til amerikansk professor
”Vi er altid begejstrede for nye midler til forskning på området, og vil gøre vores bedste for, at den her pris fører til nye og betydelige forskningsresultater.”
Sådan sagde professor Richard Lieber fra NorthWestern University i Chicago, efter at Elsass Fondens protektor Prinsesse Benedikte forleden overrakte ham fondens forskningspris på en million kroner. Prisen gives for banebrydende forskning inden for cerebral parese (CP).
Richard Liebers forskning har bidraget til at nuancere forståelsen af CP, hvilket blandt andet har ledt til bedre behandlingsmuligheder for mennesker, der lever med diagnosen.
Hans forskning har banet vejen for udvikling af mere effektive behandlingsmetoder med meget stor betydning for børn og voksne med CP i hele verden
Thomas Sinkjær – Komitéformand, Elsass Fondens forskningspris
Ifølge komitéformand for forskningsprisen Thomas Sinkjær er valget faldet på Richard Lieber, fordi han har sat så markante aftryk særligt inden for det ortopædkirurgiske felt.
”Professor Lieber er en inspirerende mentor for forskere og klinikere, der arbejder med CP. Han har ændret vores forståelse af musklens opbygning hos mennesker med CP og styrket forbindelsen mellem grundforskning og klinisk praksis. Hans forskning har banet vejen for udvikling af mere effektive behandlingsmetoder med meget stor betydning for børn og voksne med CP i hele verden,” forklarer Thomas Sinkjær i en pressemeddelelse fra Elsass Fonden.
Det er tredje gang, Elsass Fondens forskningspris er blevet uddelt. Første gang var i 2019, og siden er den uddelt hvert andet år.
Vil sikre bedre behandling af stofskiftesygdomme
I et nyt forskningscenter ved Aarhus Universitet drømmer man om at gøre en forskel for patienter med for eksempel diabetes, fedtlever, nyrefibrose og åreforkalkning.
Med 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden kan professor Jørgen Kjems nu se frem til at lede et tværfagligt center for RNA-medicinforskning ved Aarhus Universitet, som over en periode på seks år vil udvikle mere effektive typer af behandling af stofskiftesygdomme.
Foruden Jørgen Kjems deltager et interdisciplinært team af topforskere bestående af Kurt Gothelf fra Aarhus Universitet, Louise Dalgaard fra Roskilde Universitet og Markus Stoffel fra ETH Zürich.
Forhåbentlig vil vi om 5-10 år have medicin til en række stofskiftesygdomme, hvortil der i dag kun findes ineffektive eller slet ingen behandlinger
Jørgen Kjems – Professor, Aarhus Universitet
RNA findes i alle vores celler og fungerer som budbringer fra vores DNA-kode til proteinproduktionen. Det særlige ved at anvende RNA i udviklingen af medicin, modsat traditionelle lægemidler, er, at man i princippet kan programmere medicinen til at påvirke mængden af et hvilket som helst protein i kroppen.
”Bevillingen er en stor anerkendelse fra fonden og gør en enorm forskel for vores forskning. Forhåbentlig vil vi om 5-10 år have medicin til en række stofskiftesygdomme, hvortil der i dag kun findes ineffektive eller slet ingen behandlinger. Vi håber på den måde at gøre en forskel for den store gruppe af patienter, der lider af stofskiftesygdomme,” siger Jørgen Kjems i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences.
Forskning skal give mere viden om iskapper
Novo Nordisk Fonden står også bag en bevilling på 42 millioner kroner til professor Christine Schøtt Hvidberg fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som sammen med sine forskerkolleger skal bruge de mange fondspenge til at udvikle beregningsmodeller for iskappernes bidrag til fremtidens vandstandsstigninger.
Der er i dag stor usikkerhed om, hvor meget vandet i verdenshavene kommer til at stige i fremtiden. Det skyldes blandt andet, at de modeller, som bruges til at regne på fremtidens vandstandsstigninger, er mangelfulde. Det gælder især bidraget fra verdens store iskapper i Grønland og på Antarktis.
“De modeller, som vi benytter i dag, er for simple og har store usikkerheder. De er ikke tidssvarende, og de mangler at tage en masse dynamikker og mekanismer i iskapperne i betragtning. Derfor er det heller ikke til at forudsige præcist, hvor meget temperaturen skal stige, før vi for eksempel oplever katastrofescenariet, som er et decideret iskappekollaps,” siger Christine Schøtt Hvidberg i en nyhed på Novo Nordisk Fondens hjemmeside.
Bevillingen er fra fondens Challenge Programme. I alt er der i år indenfor programmet uddelt 378,7 millioner kroner til syv modtagere.
