Tilgængelighed skal i fremtiden ikke blot være en eftertanke eller ses som et særligt hensyn, men skal derimod være en integreret del af arkitektur og design. Det er baggrunden for Bevica Fondens nye partnerskab med Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK).
Fondens formål er at give mennesker med bevægelseshandicap de bedste muligheder for et ligeværdigt liv. Det ses også i fondens navn, som kommer fra de tre ord bevægelse, viden og care.
Fonden har ændret sin uddelingspolitik så uddelingerne nu målrettes projekter i partnerskaber, der kan styrke forudsætningerne for det selvstændige og uafhængige liv for mennesker med bevægelseshandicap.
En af de udfordringer Bevica Fonden har valgt at fokusere på, er problemerne med tilgængelighed i det byggede miljø. For selvom lovgivningen siden 2008 har fastsat klare krav til tilgængeligheden i nye bygninger, har Statens Byggeforskningsinstitut vist, at der ofte er fejl og mangler, når der bygges nyt.
Det skyldes ifølge direktøren for Bevica Fonden, Marianne Kofoed, ikke ond vilje, men manglende viden og fokus. I et interview med Nyhedsbrevet Danmarks Fonde siger hun:
“God arkitektur handler også om ligeværdighed og inklusion. Vi vil allesammen gerne omfavnes af god arkitektur og eksempelvis følges sammen med vores familie ind ad den smukke hovedindgang og ikke henvises til en særlig indgang med en knap så køn rampe. Eller i værste fald blive udelukket fra at komme ind. Og der er mange gode eksempler på, at tilgængelighed kan integreres i den arkitektoniske løsning, og at de bedste løsninger skabes, når tilgængeligheden tænkes ind fra starten og ikke bliver et add-on til sidst. Så vi skal have mere fokus på, hvordan arkitekturen som et stærkt redskab kan skabe løsninger, der inkluderer os alle”.
Fonden som katalysator
For en forholdsvis lille fond er det en stor mundfuld. Derfor har fonden valgt at ændre sin strategi på området, så indsatsen kan fokuseres og intensiveres. Siden 2015 har Bevica Fonden ikke taget imod ansøgninger, men i stedet brugt sine ressourcer på at finde og indgå partnerskaber, som kan give mere værdi for pengene.
Det er en udvikling, som ses flere steder i den danske fondsverden. Mange fonde vil gerne løse samfundets store problemer, men er for små til at løse dem alene. De problemstillinger, fondene søger at påvirke, er så store og komplekse, at fondene skaber mere værdi ved at se sig selv som katalysatorer for løsningen af problemerne, end som dem, der skal skabe de egentlige løsninger. For eksempel ved at indgå partnerskaber.
“Hvis vi vil gøre noget ved tilgængeligheden, så er samarbejdet med Arkitektskolen et godt sted at starte, hvor man netop prøver at arbejde med de kommende formgivere af vores byrum og bygninger – så de har en bedre forståelse for, hvem de former noget for, så de former noget for alle,” siger Marianne Kofoed.
Partnerskab om universelt design
Bevica Fonden har bevilget 4,9 mio. kr. til samarbejdet med KADK. Pengene til projektet, som har titlen, ‘Universelt Design & tilgængelighed for alle: Arkitektur, byer og rum’, skal bruges på en række aktiviteter, der over en syvårig periode skal styrke både forskningen og undervisningen på KADK.
Pengene vil blandt andet blive brugt på et tre-årigt adjunktur, hvor adjunkten understøttes af et tre-årigt Bevica gæsteprofessorat, og på to ErhvervsPhD’er, som skal styrke koblingen til fagets praksis. Pengene vil desuden støtte en række arrangementer – som studenterworkshops og konkurrencer, symposier og sommerskole. På KADK ser man frem til samarbejdet med Bevica Fonden.
“Det er startskuddet på et erhvervssamarbejde med et yderst relevant fokus: Hvordan vi som arkitekter og designere kan være med til at forbedre forholdene for mennesker med bevægelsesudfordringer – og hvordan en øget forståelse af mennesker med særlige behov kan være med til at udvikle arkitekturen til gavn for hele samfundet,” siger fagleder for Arkitektskolen Peter Thule Kristensen i en pressemeddelelse om partnerskabet.
Netop muligheden for at sætte tilgængelighedsproblematikken ind en større sammenhæng er et vigtigt element i samarbejdet med KADK:
“Tilgængelighed, som begreb, skaber en masse associationer i hovedet, som ikke per automatik handler om smuk arkitektur, men som måske mere handler om ramper og lifter,” siger direktøren for Bevica Fonden.
Ved i stedet at fokusere på universelt design, bliver det muligt at tænke tilgængeligheden som et arkitektonisk parameter.
Universelt design er et nyt arkitektonisk begreb, som imødekommer mangfoldigheden af brugere og de mange forskellige behov, der findes i befolkningen. Det handler om at sikre alle lige adgang og deltagelse i det offentlige liv og rum. Universelt design handler ikke kun om handicaptilgængelighed, men er en vision for byggeri, der inkluderer menneskelig mangfoldighed på tværs af funktionsevne og alder, køn og kultur.
“Ambitionen er helt klart, at vi om ti til femten år ikke længere behøver at diskutere tilgængelighed og betragte det som et add-on, men så er det måske en helt naturlig del af arkitekternes selvforståelse, at selvfølgelig former man noget som er for alle, og man ved hvad det handler om,” siger Marianne Kofoed.
Adjunkturet på KADK bliver etableret den 1. september i år og erhvervsPhD’erne i 2017. Projektet forankres i en styregruppe, hvor også Danske Handicaporganisationer er repræsenteret. Og her glæder man sig over samarbejdet.
”I dag findes der mange eksempler på togperroner og byggerier, der ikke er tilgængelige for alle. Derfor er det et rigtig positivt partnerskab, som Kunstakademiets Arkitektskole og Bevica Fonden har fundet ind i, for det er et stort ønske for os, at der kommer et øget fokus på at sikre ligeværdighed i byggeri og udendørs arealer,” siger Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, i pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen projektet.
Ny strategi kræver tilvænning
Bevica er organisatorisk delt op i Bevica Fonden, Bevica Legater og Bevica Innovation. Der vil stadig være mulighed for at opnå støtte til enkeltpersoner og til mindre projekter via legaterne. Men de større donationer fra fonden vil fremover være forbeholdt de strategiske indsatsområder, parnterskabsprojekter og særlige calls.
“Der er sikkert nogen, som synes det er ærgerligt, for det er ikke så mange steder man kan søge til særlige projekter, som er for mennesker med bevægelseshandicap. Men vi tror på at vi kan skabe mest mulig værdi ved at udvikle projekter i dialog og samarbejde med vores interessenter, andre fonde og vidensinstitutioner. Men det er en ny arbejdsform for Bevica og vores interessenter, så det er en arbejdsform der er i proces og under udvikling,” siger Marianne Kofoed.
I Bevica Legater kan der højst søges om støtte op til 50.000 kr. Enkeltpersoner med bevægelseshandicap kan søge midler fra den såkaldte Pulje til Den Gode Oplevelse – for eksempel til at holde en ferie eller købe hjælpemidler.
