Koo­pe­ra­ti­ve fi­nans­for­mu­er er en hjør­ne­sten i fonds­bran­chens do­na­tio­ner. Gam­mel egen­ka­pi­tal fra kun­de­e­je­de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber, spa­re­kas­ser, an­delskas­ser og re­al­kre­dit­for­e­nin­ger lig­ger i dag i filan­tro­pi­ske fon­de og for­e­nin­ger, som har til for­mål at ud­de­le pen­ge til sam­funds­gavn­li­ge formål.

Sid­ste år blev det til pen­ge­ga­ver for 2.148 mil­li­o­ner kro­ner fra spa­re­kas­se­fon­de, an­delskas­se­fon­de, brand­kas­se­fon­de og al­men­nyt­ti­ge fi­nan­si­el­le for­e­nin­ger. Det vi­ser Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de op­gø­rel­se over de al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger i 58 fon­de og for­e­nin­ger fra den fi­nan­si­el­le sek­tor (se ta­bel­len un­der artiklen).

Iføl­ge skat­te­mi­ni­ste­ri­ets skøn lig­ger det sam­le­de ud­de­lings­ni­veau i Dan­mark på 9,2 mil­li­ar­der kro­ner i år 2015. Det be­ty­der, at 23 pro­cent af ud­de­lin­ger­ne i lan­det stam­mer fra af­ka­stet af bånd­lag­te for­mu­er i de tid­li­ge­re, koo­pe­ra­ti­ve, fi­nan­si­el­le sel­ska­ber i opgørelsen.

Stør­ste­delen af fon­de­ne er ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, som ik­ke er un­der­lagt an­be­fa­lin­ger­ne om God Fonds­le­del­se el­ler de nye lov­krav om at of­fent­lig­gø­re fon­dens ud­de­lings­po­li­tik. Al­li­ge­vel har 38 – sva­ren­de til to tred­je­de­le – af fon­de­ne og for­e­nin­ger­ne hjem­mesi­der, som in­de­hol­der in­for­ma­tio­ner om de­res for­mål, le­del­se, an­søg­nings­run­der el­ler om mod­ta­ger­ne af de tid­li­ge­re ud­de­lin­ger (se links i ta­bel­len nedenfor).

De fi­re stør­ste fon­de og for­e­nin­ger teg­ner sig be­løbs­mæs­sigt for 90 pro­cent af ud­de­lin­ger­ne. In­du­stri­ens Fond, Tryg­heds­grup­pen (Tryg­fon­den), Nor­dea-fon­den og Re­al­da­nia gav til­sam­men 1,9 mia. kr. til sto­re og små pro­jek­ter in­den for de­res fag­li­ge ind­sats­om­rå­der i he­le lan­det. Der­u­d­over er det kun få, som har lands­dæk­ken­de ak­ti­vi­te­ter. Det gæl­der Nykre­dit Fon­den, Bi­ku­ben­fon­den, Top­dan­mark Fon­den, GF Fon­den, Spar­n­ord Fon­den og For­e­nin­gen Nor­dea Liv & Pen­sion. Sidst­nævn­te har end­nu ik­ke lagt sig fast på sit al­men­nyt­ti­ge ind­sats­om­rå­de, da den først blev stif­tet i 2015 ef­ter den blev ud­skilt fra Tryg­heds­grup­pen. Og­så BRF Fon­den er i øje­blik­ket ved at fast­læg­ge sin nye stra­te­gi og ud­de­lings­po­li­tik. Re­sten af fon­de­ne har rent lo­ka­le formålsbestemmelser.

Fra kundedemokrati til filantropi

De fi­re stør­ste fi­nans­filan­tro­per re­præ­sen­te­rer og­så de for­skel­li­ge ty­per af koo­pe­ra­ti­ve fi­nan­si­el­le virk­som­he­der, som tid­li­ge­re ud­gjor­de en væ­sent­lig del af fi­nans­sek­to­ren. Nor­dea-fon­den byg­ger på egen­ka­pi­ta­len fra spa­re­kas­sen SDS, da den blev om­dan­net til ak­tie­sel­skab i 1989. Ud af de 58 fon­de og for­e­nin­ger stam­mer de 42 net­op fra spa­re­kas­ser, som er ble­vet fu­sio­ne­ret el­ler om­dan­net til ak­tie­sel­ska­ber. Man­ge af dem er op­stå­et i slut­nin­gen af 80’erne, hvor spa­re­kas­ser­ne fik be­hov for at kun­ne til­træk­ke ka­pi­tal fra ak­tie­mar­ke­det for at ud­vi­de de­res for­ret­ning. Der­for vedt­og Fol­ke­tin­get loven om om­dan­nel­se af spa­re­kas­ser, som sik­rer, at den kun­de­e­je­de og så­kald­te her­re­lø­se ka­pi­tal bli­ver pla­ce­ret i en fond.

To af spa­re­kas­se­fon­de­ne er helt nye. Sid­ste år be­slut­te­de re­præ­sen­tant­ska­bet i Ul­f­borg Spa­re­kas­se at la­de sig op­slu­ge af Ring­kjø­bing Land­bo­bank A/S og stif­te en fond på den egen­ka­pi­tal, som er op­byg­get af kun­der­ne gen­nem 146 år. Og­så Spa­re­kas­sen Sjæl­land Fon­den blev skabt i 2015, da Spa­re­kas­sen Sjæl­land blev til et børsno­te­ret ak­tie­sel­skab. Beg­ge fon­de ud­de­ler før­ste gang i 2016, og Spa­re­kas­sen Sjæl­land for­ven­ter at ud­de­le 2,5 mio. kr. om året.

Tryg­heds­grup­pen og Re­al­da­nia kan beg­ge fø­re de­res hi­sto­ri­er til­ba­ge til to kø­ben­havn­ske bran­de, som fik by­ens bor­ge­re til at gå sam­men om at fin­de løs­nin­ger på ka­ta­stro­fer­ne. Ef­ter bran­den i 1795 gik hu­se­je­re sam­men om at ska­be en kre­dit­for­e­ning, som kun­ne skaf­fe bil­li­ge lån til at genop­byg­ge bo­li­ger­ne. Kun­der­ne eje­de for­e­nin­gen og hæf­te­de so­li­da­risk for hin­an­den, og for­e­nin­gen skul­le ik­ke gi­ve over­skud. Det blev se­ne­re til Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark, som i år 2000 lod sig kø­be ind i Dan­ske Bank-kon­cer­nen. Den fæl­lese­je­de ka­pi­tal i for­e­nin­gen blev pla­ce­ret i Re­al­da­nia, som sta­dig byg­ger på med­lem­s­de­mo­kra­ti og har et re­præ­sen­tant­skab på 109 personer.

Og­så Tryg­heds­grup­pens for­mue er byg­get del­vist på et sel­skab, som kan træk­ke sin hi­sto­rie til­ba­ge til den før­ste kø­ben­havn­ske brand i 1728. Ef­ter bran­den gik bor­ge­re sam­men for at sik­re sig i til­fæl­de af end­nu en øde­læg­gen­de brand. De stif­te­de Kjø­ben­havns Brand­for­sik­ring som et gen­si­digt for­sik­rings­sel­skab. Og­så her eje­de kun­der­ne sel­ska­bet i fæl­les­skab og hæf­te­de so­li­da­risk for brand­kas­sens for­plig­tel­ser. Idéen var, at ka­pi­ta­len i sel­ska­bet al­tid skul­le væ­re nok til at dæk­ke ska­der­ne. Hvis der mang­le­de pen­ge i brand­kas­sen, måt­te kun­der selv spæ­de til, men sel­ska­bet skul­le ik­ke gi­ve over­skud. Kø­ben­havns For­sik­ring blev se­ne­re en del af det gen­si­di­ge Tryg For­sik­ring, som sta­dig ejes af kun­der­ne. I dag lig­ger ejer­ska­bet i det med­lem­se­je­de sel­skab Tryg­heds­grup­pen, som ejer 60 pro­cent af ak­tier­ne i det nu børsno­te­re­de Tryg For­sik­ring A/S, som dog og­så skal gi­ve ak­tieud­byt­te til de øv­ri­ge ak­tio­næ­rer. Ef­ter en år­ræk­ke, hvor re­præ­sen­tant­ska­bet var selv­sup­ple­ren­de, har Tryg­heds­grup­pen ge­nind­ført kun­de­de­mo­kra­ti­et og le­des af det 70 mand sto­re re­præ­sen­tant­skab, som har be­slut­tet at ud­de­le 550 mio. kr. pri­mært til ska­de­fore­byg­gen­de ar­bej­de. Det sker un­der Tryg­heds­grup­pens bi­navn, Trygfonden.

In­du­stri­ens Fond byg­ger på ka­pi­tal fra Kre­dit­for­e­nin­gen for In­du­stri­el­le Ejen­dom­me. Fon­den støt­ter in­nova­ti­ve pro­jek­ter, som kan styr­ke dansk er­hvervs­livs konkurrenceevne.

Egnsfonde finansierer foreningslivet

Mens dis­se fi­re stør­ste do­no­rer i op­gø­rel­sen har hver de­res over­ord­ne­de fag­li­ge stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­de, så ar­bej­der langt de fle­ste af fon­de­ne rent lo­kalt. De støt­ter ty­pisk for­e­nings- og kul­tur­li­vet in­den for de­res ned­lag­te fi­nan­si­el­le koo­pe­ra­ti­ve virk­som­he­ders af­græn­se­de, geo­gra­fi­ske virkeområde.

En af dem er Fon­den for Spa­re­kas­sen Far­sø, som blev dan­net i 2012 som føl­ge af fu­sio­nen mel­lem Spa­re­kas­sen Far­sø og Den Jy­ske Spa­re­kas­se, som er en re­gio­nal spa­re­kas­se i Jylland.

Fon­den ud­de­ler år­ligt mel­lem en halv og en hel mil­li­on kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål i Spa­re­kas­sen Far­søs op­rin­de­li­ge virkeområde.

”Pen­ge­ne bli­ver ud­delt til lo­ka­l­om­rå­det i Ve­st­him­mer­lands Kom­mu­ne. Det kan væ­re til idræts­for­e­nin­ger, til by­fors­køn­nel­se og man­ge an­dre ting, som er til glæ­de og gavn for vo­res lo­kal­sam­fund,” si­ger Bri­an Ot­te Samu­el­sen, der er med­lem af be­sty­rel­sen i Fon­den for Spa­re­kas­sen Far­sø. Han er des­u­den om­rå­de­di­rek­tør i Den Jy­ske Spa­re­kas­se i den fi­li­al, som tid­li­ge­re var Spa­re­kas­sen Far­sø. Der­for har han of­te kon­takt med man­ge af de men­ne­sker, som ny­der godt af fon­dens donationer.

”Vi kan mær­ke, når vi ta­ler med vo­res kun­der og an­dre i lo­ka­l­om­rå­det, at folk er me­get be­vid­ste om, at pen­ge­ne fra fon­den er med til at få nog­le ting til at lyk­kes i for­e­nings­li­vet og lo­kal­sam­fun­det, som må­ske ik­ke vil­le væ­re lyk­ke­des uden fon­dens mid­ler. Så det har en stor be­tyd­ning for ud­vik­lin­gen i det lo­ka­l­om­rå­de, som det vi ar­bej­der i,” si­ger Bri­an Ot­te Samuelsen.

I man­ge af de min­dre spa­re­kas­se­fon­de er det ude­luk­ken­de be­sty­rel­sen, som står for ud­de­lin­ger­ne fra fon­de­ne. Men fle­re af de lidt stør­re fon­de har egent­li­ge se­kre­ta­ri­a­ter og di­rek­tio­ner til at stå for den dag­li­ge drift. En af dem er Spar Vest Fon­den, som bå­de har en di­rek­tør og to øv­ri­ge fondsmedarbejdere.

Spar Vest Fon­den blev stif­tet i 1989 i for­bin­del­se med at Ski­ve Spa­re­kas­se blev om­dan­net til bankak­tie­sel­ska­bet, Spar­bank Vest. I 2012 fu­sio­ne­re­de Spar­bank med Spar­n­ord Bank og ak­tier­ne blev veks­let til ak­tier i Spar­n­ord Bank, som si­den har gi­vet pæ­ne ud­byt­ter. I lø­bet af de sid­ste tre år har fon­den ud­delt i alt 51 mio. kr. i Ski­ve Spa­re­kas­ses gam­le om­rå­de i Ski­ve, Sal­ling og Fjends.

An­delskas­se­fond støt­ter frivillige

An­delskas­ser var og­så tid­li­ge­re en væ­sent­lig sel­skabs­form blandt lan­dets koo­pe­ra­ti­ve pen­ge­in­sti­tut­ter. Og selv om der sta­dig fin­des le­ve­dyg­ti­ge an­delskas­ser, har ho­ved­par­ten måt­te luk­ke. 16 af de gam­le an­delskas­ser, som var med i Sam­men­slut­nin­gen af Dan­ske An­delskas­ser, blev i 2011 fu­sio­ne­ret med bankak­tie­sel­ska­bet Dan­ske An­delskas­sers Bank (DAB). Den fu­sion re­sul­te­re­de i 16 an­delskas­se­fon­de, som kon­ver­te­re­de de­res egen­ka­pi­tal til ak­tier i DAB. Der­u­d­over skul­le fon­de­ne vir­ke til for­del for de en­kel­te an­delskas­sers lo­ka­l­om­rå­de, men da DAB end­nu ik­ke har gi­vet ud­byt­te på ak­tier­ne, har der hidtil ik­ke væ­ret pen­ge til lokalsamfundene.

An­der­le­des gik det for Sdr. Lem An­delskas­se, som stod uden for Sam­men­slut­nin­gen af Dan­ske An­delskas­ser. Sdr. Lem An­delskas­se fun­ge­re­de ind­til be­gyn­del­sen af det nye årtu­sin­de, hvor ny re­gu­le­ring og in­drap­por­te­rings­krav ud­gjor­de en stør­re og stør­re bu­reau­kra­tisk byr­de for det lil­le pen­ge­in­sti­tut. Der­for for­hand­le­de an­delskas­sens da­væ­ren­de di­rek­tør, Claus Bo Han­sen med Ring­kjø­bing Land­bo­bank om et samarbejde.

I 2004 be­slut­te­de an­dels­ha­ver­ne i an­delskas­sen at la­de sig op­kø­be af Ring­kjø­bing Land­bo­bank for 20 mio. kr. sva­ren­de til en lil­le over­kurs på egen­ka­pi­ta­len i an­delskas­sen. Om­kring 500 del­ta­ge­re mød­te op på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen og sag­de ja til at ned­læg­ge an­delskas­sen. Kun en en­kelt an­dels­ha­ver stem­te imod, for­tæl­ler Claus Bo Hansen.

Godt 12 mio. kr. af salgs­sum­men blev ud­be­talt til an­dels­ha­ver­ne, som fik de­res an­dels­ind­skud igen til kurs 800. Der­u­d­over stif­te­des Sdr. Lem An­delskas­ses Fond, som fik re­sten af pen­ge­ne – 7,2 mio. kr. i grundkapital.

”Det var en pri­o­ri­te­ring, vi gjor­de for at sik­re, at der og­så var no­get til­ba­ge til de kun­der, som ik­ke var an­dels­ha­ve­re. Vi syn­tes, det kun­ne væ­re godt at ha­ve en fond med lidt pon­dus, som kun­ne støt­te for­e­nings- og kul­tur­li­vet i lo­ka­l­om­rå­det. Det har så vist sig si­den hen, at det vir­ke­lig har sat nog­le ting i gang,” si­ger Claus Bo Han­sen, der er med­lem af be­sty­rel­sen i fon­den og ar­bej­der som fi­li­al­di­rek­tør i Ring­kjø­bing Land­bo­banks af­de­ling i Tarm.

I år har fon­den blandt an­det ud­delt pen­ge til idræts­hal­ler i de to by­er, hvor den gam­le an­delskas­se hav­de af­de­lin­ger. Hal­len i Høj­mark har få­et 50.000 kr. til en storskærm og en pro­jektor. Hal­len i Lem har få­et 50.000 kr. til nye net og prak­tisk ved­li­ge­hol­del­se. Lem Bold­klub har få­et 60.000 til ny be­lys­ning på bold­ba­nen. Der­u­d­over har den lo­ka­le æl­dre­klub få­et til­skud til ud­flug­ter, og den lo­ka­le af­de­ling af Børns Vok­sen­ven­ner har mod­ta­get til­skud til årets ak­ti­vi­te­ter. I alt har fon­den få­et 55 an­søg­nin­ger og be­vil­get pen­ge til 32 af dem.

Pen­ge­ne fra fon­den er vig­ti­ge for de fri­vil­li­ge ind­sat­ser i lo­kal­sam­fun­de­ne, si­ger Claus Bo Han­sen, der selv sid­der i be­sty­rel­sen for fle­re foreninger.

”Hvis man for ek­sem­pel er fri­vil­lig fod­bold­træ­ne, be­ty­der det me­get for mo­ti­va­tio­nen, at man ved, at der kom­mer nog­le pen­ge til nyt ud­styr til klub­ben, el­ler at man får si­ne ud­gif­ter dæk­ket, hvis man ta­ger hol­det med på en fod­bol­drej­se,” si­ger Claus Bo Hansen.

Fra brandkasse til egnsfond

11 af fon­de­ne og for­e­nin­ger­ne i op­gø­rel­sen stam­mer fra gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber, som op­rin­de­ligt var etab­le­ret i et helt af­græn­set lo­kalt om­rå­de. En af dem er Skads m.fl. Her­re­ders Brand­kas­ses Fond. Brand­kas­sen dæk­ke­de en stor del af be­folk­nin­gen i en ræk­ke her­re­der mel­lem Var­de, Bram­m­ing, Es­b­jerg og Fa­nø. Den hav­de 24 af­de­lin­ger med hver sin ad­mi­ni­stra­tion og ledelse.

Brand­kas­sen var et gen­si­digt lø­sø­re-for­sik­rings­sel­skab, som blev stif­tet i 1849. I lø­bet af 1970’erne blev en stør­re og stør­re del af sel­ska­bets for­plig­tel­ser gen­for­sik­ret i MLU For­sik­ring, som se­ne­re blev op­slugt af det gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­skab Tryg.

”Vi hav­de kun ti pro­cent af po­r­te­følj­en på eg­ne bø­ger. Og ef­ter­hån­den var det og­så MLU, der stod for vo­res ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver. Vi var ble­vet over­flø­di­ge og måt­te be­slut­te, om vi skul­le luk­ke sel­ska­bet,” si­ger Ta­ge Buhl, der har væ­ret kas­se­rer si­den 1969 – først i brand­kas­sen og nu i fonden.

Hvis det gen­si­di­ge sel­skab skul­le luk­kes var der to mu­lig­he­der. En­ten skul­le egen­ka­pi­ta­len be­ta­les til­ba­ge til kun­der­ne, som eje­de sel­ska­bet, el­ler og­så skul­le pen­ge­ne læg­ges i en al­men­nyt­tig fond.

”Hvis vi skul­le be­ta­le pen­ge­ne til­ba­ge til ejer­ne, så skul­le vi op­gø­re det for­holds­mæs­sigt i for­hold til kun­der­nes for­sik­rings­por­te­føl­je gen­nem de sid­ste ti år. Det kun­ne vi hur­tigt se, at det vil­le bli­ve et stort ar­bej­de, og des­u­den vil­le det væ­re småt­te­ri­er til den en­kel­te kun­de. Der­for la­ve­de vi en fond,” si­ger Ta­ge Buhl, der selv var med til at skri­ve fundatsen.

En del af fon­dens for­mue blev in­ve­ste­ret i ob­liga­tio­ner med en kur­s­vær­di på 2,5 mio. kr. Der­u­d­over hav­de den for cir­ka en mil­li­on kro­ner i in­de­stå­en­der i for­skel­li­ge spa­re­kas­ser og an­delskas­ser. Se­ne­re fik fon­den foræ­ret salgs­prove­nu­et fra højsko­le­hjem­met i Var­de, hvor ho­ved­sæ­det hav­de haft til hu­se. Det ind­brag­te yder­li­ge­re 1,5 mio. kr. I star­ten kun­ne fon­den ud­de­le en halv mio. kr. om året.

”Vi hav­de en stor del af pen­ge­ne op­spa­ret i 12-pro­cents ob­liga­tio­ner til kurs 56. Ef­ter­hån­den som ti­den gik, steg kur­sen på ob­liga­tio­ner­ne og de blev ind­fri­et til kurs pa­ri. Det var jo gul­dran­det pa­pir og me­nin­gen med fon­den var jo, at pen­ge­ne skul­le ar­bej­de i det sam­me om­rå­de, som de var tjent ind i,” si­ger Ta­ge Buhl, der ud­over sin funk­tion som kas­se­rer i brand­kas­sen og­så var fi­li­al­di­rek­tør i Spa­re­kas­sen Bi­ku­bens af­de­ling Aalestrup.

I takt med det fal­den­de ren­te­ni­veau op gen­nem fir­ser­ne blev ud­de­lings­ni­veau­et min­dre. Sid­ste år ud­del­te Skads m.fl. Her­re­ders Band­kas­ses Fond 140.000 kr. I dag har fon­den en for­mue på syv mio. kr.

Nog­le af de fa­ste mod­ta­ge­re af ud­de­lin­ger­ne fra brand­kas­se­fon­den gen­nem åre­ne har væ­ret for­sam­lings­hu­se i om­rå­det, et lo­kal­hi­sto­risk ar­kiv, Mi­ni­by­en i Var­de, pen­sio­ni­st­for­e­nin­ger og hus­mor­for­e­nin­ger samt en ræk­ke bog­ud­gi­vel­ser fra området.

Finansfilantroper uddeler 2,1 milliarder kr.