Skal penge have en ren dåbsattest for, at de kan bruges til gode formål? Det spørgsmål trænger sig mere på, efterhånden som klimabevægelsen og den internationale divest-invest-bølge for alvor har fået vind i sejlene i kampen for at standse den globale temperaturstigning og klimaforandringerne.
Blandt internationale donorer er der eksempler på, at den stigende bevidsthed om årsagerne til klimaforandringerne nu også begynder at få modtagere af donationer til at stille krav til de penge, de får foræret. Flere bevillingsmodtagere takker nej til penge, der er skabt på baggrund af kul- og oliesektoren. Eksempelvis måtte London Science Museum efter kritik fra omverdenen afstå fra at forlænge en sponsoraftale med Shell til museets udstilling om klimaforandringer. Og flere museer i USA har vedtaget politikker som forbyder, at de kan modtage donationer fra olie- og gas-interessenter.
Dilemmaet er også aktuelt i Danmark hos landets velgørende ngo’er, som er afhængige af støtte fra blandt andre filantropiske fonde. Det vurderer indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO).
”Der vil med stor sandsynlighed være eksempler på, at organisationer har takket nej til en fondsdonation, fordi pengene stammer fra fældning af regnskov eller fra industri, der ødelægger kloden med fossile brændstoffer,” siger generalsekretær i ISOBRO Robert Hinnerskov.
Han mener desuden, at klimaproblemet er meget nærværende for netop de indsamlende organisationer.
”Langt de fleste af ISOBROs medlemsorganisationer, tilrettelægger deres arbejde, så det på den ene eller anden måde adresserer miljø- og klimaspørgsmålet. Det ligger jo nærmest i civilsamfundets dna at sætte disse spørgsmål på dagsordenen,” siger Robert Hinnerskov.
Risiko for ’reputational damage’
På verdensplan er formuer for mere end 3,4 billioner dollars (3.400 mia. USD) nu blevet renset for aktier i kul-, olie- og gasselskaber. Blandt de ca. 600 organisationer, som har aflagt løfte om at sælge ud af de sorte aktier, er godt 150 filantropiske fonde primært i USA, England og Canada.
I Danmark har få danske fonde aflagt egentlig løfte om at sælge ud af aktier i de mest CO2-udledende olie- og kulselskaber på den såkaldte Carbon Underground-200-liste. En af dem er KR Foundation, der har arbejdet intensivt med klimaforandringerne i kraft af sit fundatsmæssige formål for fondens uddelinger på 100 mio. kr. om året.
”Op til klimakonferencen sidste år i Paris forpligtede mange fonde sig til at afinvestere fra fossile selskaber. Det var jo et initiativ, som var med til at få klimadrøftelser på dagsorden i bestyrelserne i de filantropiske fonde, lige som vi selv har gjort – ikke bare i KR Foundation, men i alle Velux-familiens fonde,” siger bestyrelsesformand i KR Foundation Connie Hedegaard, med henvisning til Villum Fonden, Velux Fonden og den New York-baserede VKR-Foundation.
Og der er god grund til at fonde forholder sig til deres eget bidrag til begrænsningen af klimaforandringerne, vurderer Connie Hedegaard på baggrund KR Foundations internationale erfaringer.
”Der er en bevægelse i gang i forhold til investeringer i fossil energi. Man er opmærksom på, at her sker noget, som kan ramme en selv, hvis man ikke får det håndteret i tide. At det kan give ’reputational damage’, hvis ens interessenter begynder at anklage en for at investere for kortsigtet,” siger hun.
CO2-dilemma i Københavns Universitet
Debatten om eksklusion af sorte aktier har i Danmark indtil videre primært foregået blandt medlemmer og kunder i pensionsselskaberne, hvor særligt investeringer i kulindustrien er blevet udelukket fra pensionsformuerne. Men også blandt kommunerne er der kommet fokus på, hvordan borgernes penge i kommunekasserne investeres, eksempelvis har Københavns Kommune og Roskilde Kommune besluttet at frasælge de sorte aktier. Fra den type investorer har efterspørgslen på det seneste været så stor, at alle de tre største banker i løbet af de seneste halve år har lanceret fossilfri aktieporteføljer i deres investeringsafdelinger (læs mere her). Udviklingen viser, at bevidstheden om klimaeffekterne af de fossile brændstoffer er nået bredt ud blandt forskellige befolkningsgrupper i Danmark.
Det svære spørgsmål er imidlertid, hvad klimabevidste modtagere af de filantropiske fondes donationer skal gøre, når de ved, at fondens penge i større eller mindre omfang har været investeret i kul- og olieselskaber.
For i praksis er det tilsyneladende ikke altid så enkelt at sondre mellem rigtige og forkerte investeringer. Eller mellem snavsede penge og rene penge. Derfor kan dilemmaet omkring beskidte penge til gode formål hurtigt opstå. Det viser et par eksempler, som nyhedsbrevet Danmarks Fonde har kigget på.
Helt aktuel er sagen om Københavns Universitets kapitalforvaltning. I næste uge skal bestyrelsen på universitetet tage stilling til, om det skal gå samme vej, som Københavns Kommune gjorde i april, og sælge alle kul- og olieaktier fra formueinvesteringerne. Det fremgår af indstillingen til universitetsbestyrelsen for mødet den 27. oktober. Et ja til bestyrelsesindstillingen vil betyde, at universitet skal skille sig af med aktier som Exxon, Chevron, BP, Shell og ikke mindst A.P. Møller–Mærsk, som også er på CU200-listen over de store CO2-udledere.
Men på selv samme møde på Københavns Universitet skal bestyrelsen senere orienteres om status på byggeriet ved Panum-instituttet, den såkaldte Mærsk-Bygning. Den 15 etager og 75 meter høje bygning, der udvider det sundhedsvidenskabelige faktuelt, skal huse universitetets forskning indenfor livsstilssygdomme, sund aldring, farmakologi, immunologi samt hjerte- og karsygdomme. Bygningen er doneret til Københavns Universitet med 750 mio. kr. fra den erhvervsdrivende fond A.P. Møller Fonden, som via A.P. Møller Holding ejer 51 pct. af aktierne i A.P. Møller–Mærsk A/S (læs bestyrelsesindstillingen her (pdf) og oplægget til universitetets investeringspolitik her (pdf)).
Klima-aktivister tager imod oliepenge
Heller ikke de ngo’er, som er langt inde i substansen omkring klimaudfordringerne, er helt klar over, hvordan de skal forholde sig til donationer, der finansierer deres eget arbejde. Efter nyhedsbrevet Danmark Fonde har taget fat på emnet, er dilemmaet derfor også opstået hos tre af de mest toneangivende klimaorganisationer, som har været drivkræfterne i at fremme klimaindsatsen og i arbejdet for at dreje verdens kapitalformuer væk fra sorte investeringer og over i grønne investeringer.
Den indsats har de senere år været en mærkesag hos såvel WWF Verdensnaturfonden, den grønne tænketank Concito og klimabevægelsen Ansvarlig Fremtid.
Men selvom alle tre organisationer modtager penge fra forskellige sponsorkilder, så stiller klima-ngo’erne ikke krav om varedeklaration på donationerne.
Den grønne tænketank, Concito er blandt andet finansieret af en række fonde. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har spurgt Concito, om den står i et dilemma, når den modtager penge fra fonde med fossile investeringer samtidig med, at tænketanken arbejder for at eksempelvis pensionsholdere skal frasælge deres fossile aktier. Concito har ikke svaret direkte på spørgsmålet, men International Chef med ansvar for tænketankens sponsorer, Jarl Krausing, svarer i en mail:
”Vi er en non-profit tænketank, som ikke forvalter investeringer eller formuer, men vi arbejder aktivt med den finansielle sektors aktører på at fremme forståelsen for deres rolle og de muligheder, der ligger i finansieringen af den grønne omstilling. Vi modtager primært finansiering fra Villum og Velux Fondene, Realdania og Nordea-fonden.”
Derudover har tænketanken også fået penge fra Trygfonden. Villum og Velux Fondene har aflagt divest-invest-løfte og investerer derfor deres 12 mia. kr. store formue fossilfrit. Men Realdania og Trygfonden har tilsammen 14 mia. kr. i aktier hos forskellige kapitalforvaltere uden instrukser om at gå uden om de store internationale olie- og kulselskaber, hvis aktier fylder meget på de internationale børser.
Ledelsen i Realdania arbejder dog i øjeblikket på en ny politik for foreningens samfundsansvar, som sandsynligvis ender med en ’engagement’-tilgang til investeringer i olie- og kulaktier (læs mere her).
Ngo’er tager egen medicin
Verdensnaturfonden (WWF) har i flere år stået bag grundige undersøgelser om de enkelte pensionsselskabers investeringer i aktieselskaber i kul-, olie- og gasindustrierne. Herunder opgørelser gennemført på baggrund af de enkelte pensionsselskabers åbne aktielister, der viser mængden af aktier i energiselskaberne på Carbon Undergrounds CU200-liste.
Men også Verdensnaturfondens aktiviteter er finansieret af en række fonde og sponsorer, som ikke arbejder med nul-tolerance over for fossile aktier, og som ganske givet har aktiepositioner i flere af selskaberne på CU200-listen. Nu vil Verdensnaturfonden overveje sagen internt og opfordrer samtidig uddelende fonde til at gøre det samme.
"WWF Danmark har ikke i dag en politik for, hvilke krav vi skal stille til fonde, som vælger at støtte os.
Vi synes, at det er et relevant emne at diskutere, og den diskussion vil vi tage internt, så snart muligheden byder sig. Overordnet presser vi i WWF jo på i forhold til den grønne omstilling. Så selvfølgelig vil vi til enhver tid opfordre alle og herunder også fonde til at undgå at investere i fossile brændstoffer,” skriver Klima- og Miljøchef i WWF Verdensnaturfonden, John Nordbo, i en mail til Danmarks Fonde.
Også i klimabevægelsen Ansvarlig Fremtid er man parat til tage sin egen medicin. Organisationen har været aktiv i at støtte og vejlede de pensionsmedlemmer, som på pensionskassernes generalforsamlinger har krævet rene investeringer af pensionsformuerne.
Ansvarlig Fremtids talsperson fortæller, at organisationen ikke tidligere har overvejet dilemmaet i forhold til den eksterne finansiering af egne aktiviteter. Men det vil organisationen nu gøre.
”Problemstillingen er helt relevant, men det er et svært spørgsmål. Ansvarlig Fremtid bør handle som vi taler, så derfor bør vores svar være, at vi kun kan tage imod penge fra fonde, som investerer på en måde, der flugter med Paris-aftalen. Vi er mest baseret på støtte fra medlemmer, men vi har tidligere fået støtte fra en mindre fond, og jeg må indrømme, at jeg ikke ved noget som helst om den fonds investeringspolitik,” siger Thomas Meinert Larsen, der nu vil drøfte problemstillingen i Ansvarlig Fremtids bestyrelse.