Mange fonde ved endnu ikke om de kan få konsolideringsfradrag for deres uddelinger i 2016, og har derfor svært ved at lægge budgetter for de kommende donationer til forskning, kultur, sociale og humanitære formål. Det får nu socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, til at kritisere regeringen for endnu ikke at have fundet fuld finansiering af finansloven for 2016.
Problemet opstod før jul, da det kom frem, at beregningsgrundlaget for både fondsbeskatningsloven L71 og boligydelsespakken, var behæftet med alvorlige fejl.
”Det er højst usædvanligt, at man langt inde i det nye år ikke har færdiggjort finansieringselementerne i sin finanslov. Det er ikke en sund måde at lave finanslov på. Lovforslaget om øget beskatning af fondene blev jo opfundet i ellevte time i finanslovsforhandlingerne, fordi man skulle finansiere en række skattelettelser,” siger Jesper Petersen til netmediet Danmarks Fonde.
På grund af de forkerte provenu- og konsekvensberegninger valgte regeringen helt at tage lovforslaget om boligstøtte af bordet, mens datoen for andenbehandlingen af lovforslaget om øget fondsbeskatning kun blev udsat, indtil regeringen og dens aftaleparter fremlægger en samlet plan, for at finde den manglende finansiering i finansloven.
Forslaget om øget fondsbeskatning gik i første omgang ud på at fjerne både den såkaldte overførselsregel og konsolideringsfradraget på 25 pct. for uddelinger. Men efter bred kritik af både beregninger bag – og af konsekvenserne af forslaget valgte skatteministeren inden andenbehandlingen at fremsætte et nyt ændringsforslag, som bevarer overførselsreglen, men fortsat afskaffer konsolideringsfradraget.
Debatten sat i stå
Det nye ændringsforslag fra den 14. december medførte en ny række af spørgsmål til skatteministeren fra medlemmerne i Folketingets skatteudvalg. Dagen efter aftalte regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative at udsætte fire punkter i finanslovsaftalen til foråret, nemlig boligydelsespakken, sanering på fondsområdet, udligningsskatten på pensioner og affaldsgebyret.
Siden har skatteudvalget ikke modtaget svar på spørgsmålene om detaljerne i det justerede forslag om fondsbeskatning.
Jesper Petersen mener ikke det er acceptabelt, at skatteudvalget skal afvente udestående politiske finanslovforhandlinger, før det kan få uddybet forslagets konsekvenser for fondenes økonomi.
”Folketinget er overhovedet ikke vidende om hvad der sker, og dermed er en offentlig debat om fremtiden for fondene også sat i stå. Som folketingsmedlem er det klart utilfredsstillende, at der ikke bliver svaret på de spørgsmål, der bliver stillet. Derfor vil jeg nu rykke ministeren for at få svar”, siger han.
Normalt skal en minister svare på folketingsmedlemmernes spørgsmål inden fire uger eller give besked om, hvornår de kan forvente svar.
Færre forskningsmidler
En af de fonde der venter på at få afklaret de nye beskatningsregler, er Aarhus Universitets Forskningsfond, som sidste år uddelte for mere end 170 mio. kr. private forskningsmidler til forskningen på Aarhus Universitet.
”Vores fond har en strategi om at være en ’evergreen-fond’, sådan at vi beholder formuen intakt og kun uddeler af nettoafkastet efter inflationssikring. Det betyder, at vores uddelingsniveau sandsynligvis bliver lavere, hvis konsolideringsfradraget bliver fjernet – hvilket vi må håbe, at det ikke gør”, siger direktør i Aarhus Universitets Forskningsfond, Jørgen Lang.
Forskningsfonden har valgt at køre med uændrede uddelingsbudgetter, indtil der kommer en afklaring af fondsbeskatningsforslaget.
”Vi har ikke reduceret vores uddelingsbudget for i år, men hvis lovforslaget bliver vedtaget gældende fra i år, vil det betyde, at vi i de kommende år forventeligt må reducere vores uddelinger for at hente det hjem, vi så at sige har brugt for meget i år”, siger Jørgen Lang.
Ifølge Jesper Petersen er et af problemerne med lovforslaget netop, at det risikerer at gå ud over den samlede forskning.
”Vi har fra starten kritiseret, at regeringen først skærer på bevillinger til forskning, kultur og andre områder, som fondene uddeler penge til, og samtidig også rammer den private finansiering af de samme områder ved at skærpe fondenes skattevilkår. Det kunne give en eller anden form for mening, hvis man strammede op på fondenes skattebegunstigelser, hvis så regeringen øgede de offentlige bevillinger til forskning og kultur, men det er jo ikke det, der sker,” siger Jesper Petersen.
Ifølge ”Aftale om præcisering af Finanslovsaftalen for 2016” (pdf) vurderes det, at ændringen af det særlige konsolideringsfradrag vil give et provenu på 120 mio. kr. årligt. Det betyder, at der mangler 80 mio. kr. i forhold til det oprindelige forslag om øget fondsbeskatning. Regeringen og aftalepartierne er enige om at ”udmønte budgetreguleringen i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen”.
Det har ikke været muligt at få skatteministeriets svar på, hvorfor de udestående udvalgsspørgsmål endnu ikke er besvaret.
Lovforslaget om fondsbeskatning bortfalder automatisk, hvis ikke andenbehandlingen genoptages, inden Folketinget går på sommerferie.
(artiklen er opdateret den 4. april 2016 kl. 11.21)