Der er brug for en kortlægning af fondenes involvering i folkeskolen. Desuden bør politikerne få langt mere fokus på, hvilke konsekvenser det har, at den tidligere så massive modstand mod private midler i folkeskolen nu synes at være vendt til en ekstrem tilslutning.
Det mener Lucas Cone, ph.d.-stipendiat fra DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet.
Han har netop afleveret sin ph.d.-afhandling Plug and play pedagogy med fokus på den tiltagende privatisering af uddannelsessektoren i Danmark, hvor store fonde og private virksomheder i stigende grad er med til at forme, hvad der er vigtigt, og hvad der sættes fokus på i blandt andet grundskolen.
”Fondene er i dag en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor, hvor de i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål – også langt mere end fondene selv siger, de gør,” siger Lucas Cone.
”Selvom mange af fondenes projekter kan fremstå som uskyldige samarbejder eller initiativer, ender de mange gange med at skabe omsiggribende effekter blandt andet på undervisningsmetoder, praksisser og prioriteringer ude på skolerne – for eksempel gennem flere af fondenes stærke fokus på STEM-fokuseret naturundervisning,” fortsætter han.
Skift i filantropisk tilgang
Lucas Cone mener, at der nu er brug for en kritisk samtale om fondenes interesser, agendaer og magtforskydninger i grundskolerne.
Det skyldes, at der foregår et fundamentalt skifte i fondenes filantropiske tilgang, som udfordrer de grundlæggende principper for en demokratisk undervisningssektor.
”Der er sket et skifte fra traditionel filantropi, hvor lærerne eller skolerne selv definerede et behov, som de så søgte penge til – hen mod en ny filantropi, hvor fondene mere taler samarbejde end donationer, og hvor selve grundlaget for, hvad der foregår, nu er formuleret af fondene i stedet for at være formuleret nedefra. Det skifte har man fra politisk hold nok ikke været helt skarpe nok til at observere,” siger Lucas Cone.
Problemet forværres desuden af den nuværende situation, hvor mange kommuneskoler kæmper med pressede økonomiske budgetter og lærermangel, påpeger han.
”Hvis man spørger politikere eller mange aktører omkring skolen, vil de nok sige, at den primære autoritet i forhold til at definere hverdagspraksisser i skolen stadig ligger ude hos lærere, skoleledere og skolebestyrelserne. Men virkeligheden er langt mere mudret, og i disse år er vi vidne til nogle ret afgørende forskydninger i forhold til, hvem der reelt former skolernes betingelser og fokus. Det udfordrer nogle af de centrale, historiske principper, vi normalt diskuterer og udvikler vores uddannelsessystem ud fra,” mener Lucas Cone.
Han mener, at fondenes involvering har flyttet sig fra at være et supplement til lokale projekter til i stigende grad i dag at kunne betragtes som en central del af skolernes infrastruktur.
”Her er det ikke blot penge, der er på spil, men også de professionelles muligheder for videreuddannelse, workshops, produktion af forskning og ekspertise, politisk rådgivning, tværinstitutionelle skolenetværk og en lang række andre former for involvering, der overskrider den klassiske forståelse for skellet mellem offentlig og privat,” siger Lucas Cone.
Bagdørsreformering
Lucas Cone peger på, at fondenes store investeringer og projekter er med til at skabe en mere positiv fortælling om folkeskolen som et sted, hvor der foregår en hel masse spændende ting.
”Man kan få mulighed for at lave Makerlabs, blive Lego-ambassadør, komme på kurser og få gratis besøg af Life Fondens mobile laboratorier. Det er sikkert både spændende og sjovt. Men tager man den lidt mere kritiske hat på, ser vi i forskningen også en del eksempler på, at de mange muligheder samtidig kan bevirke, at lærere og ledere nogle gange tilsidesætter deres egne kritiske refleksioner og erfaringer i forhold til god pædagogik.”
Vi ser i forskningen en del eksempler på, at de mange muligheder samtidig kan bevirke, at lærere og ledere nogle gange tilsidesætter deres egne kritiske refleksioner og erfaringer i forhold til god pædagogik
Lucas Cone – ph.d.-stipendiat, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
”Samtidig ser vi også tilfælde, hvor der på en skole kan opstå intern splittelse mellem kollegaer, der er uenige om kvaliteten i eller baggrunden for de projekter eller begreber, der i dag markedsføres af fondene, og den del er jo bekymrende, hvis vi ser på det i en institutionel og uddannelsespolitisk kontekst,” pointerer Lucas Cone.
Den nye filantropi i folkeskolen omgår nogle af de strukturer og bredere politiske traditioner, vi i Danmark har haft for overhovedet at lave udvikling af undervisning. I stedet gennemfører fondene en form for bagdørsreformering af skolen, mener han.
Samtidig er der en potentiel risiko for skævvridning af folkeskolens formål, når fondene i stor stil sender penge mod især det naturfaglige ben i folkeskolen – til naturfag særligt med fokus på STEM.
”I sig selv er det jo ikke et problem, at fondene prioriterer STEM-fagene, for vi kan jo ikke forlange, at fondene skal tænke på samme præmisser som lærere, elever, forældre og politikere gør om skolens betydning. Det er ingen hemmelighed, at fondene arbejder ud fra nogle bestemte interesser og bestemte agendaer, som de ønsker at fremme. Det vigtige er at spørge, hvordan fondene driver filantropi i skolen, og hvilke pædagogiske effekter deres involvering har, og heri ligger udfordringen,” siger Lucas Cone.
”I dag foregår fondenes involvering i grove træk ved, at fondene kommer med nogle spændende projekter, som det kan virke ekstremt svært at sige nej til at være med i. Og så ender lærere og kommunalpolitikere ofte med at stå på sidelinjen og heppe, for i en presset folkeskole har man ikke rigtig tid eller ressourcer til eksempelvis at overveje, hvilket menneskesyn eller pædagogisk ideal, der er indlejret i et projekt som Playful Learning,” siger Lucas Cone.
Magtforskydninger
Ifølge Lucas Cone er vi som samfund nødt til at drøfte udviklingen med de stigende antal private fondsmidler i grundskolen som et institutionelt og uddannelsesmæssigt problem.
”Der er et behov for forskning, der kan være med til at sætte lys på nogle af de magtforskydninger, der sker med fondenes nye samarbejdende form og stigende bevillinger. For det er et spørgsmål om magt. Det handler nemlig om retten og muligheden for at have indflydelse på, hvem og hvad der tæller i hverdagens praksisser såvel som i de bredere politiske mål for skolen – og fra hvilket type vidensgrundlag det udgår,” siger han.
I min afhandling har jeg undersøgt, hvordan mange elever og lærere i stigende grad begynder at danne stærke følelsesmæssige bånd til bestemte brands eller koncepter
Lucas Cone – Adjunkt i pædagogik, Københavns Universitet
”Vi har brug for en samtale om, hvad alle de her penge og projekter fra fonde rent faktisk gør ved skolen? Der er nogle uklare interesser på spil, og i min afhandling har jeg undersøgt, hvordan mange elever og lærere i stigende grad begynder at danne stærke følelsesmæssige bånd til bestemte brands eller koncepter .”
Sådanne tilknytninger og nye former for loyalitet mener Lucas Cone, udfordrer den flerstemmige og lokalt forankrede organisering af skolernes praksisser, som ellers traditionelt har udgjort en hjørnesten i udviklingen af den demokratiske folkeskole.
For lige nu står skolerne i en situation, hvor det er svært at adskille private fondes interesser fra skolen, undervisningen og undervisningssektoren generelt som et offentligt anliggende.
”Skillelinjerne mellem offentlige og private interesser mudrer, og det kan potentielt blive et problem, når skolens centrale aktører pludselig opererer ud fra rationaler, der bygger på vækst og branding snarere end demokratiske hensyn.”
Derfor mener Lucas Cone, at der er brug for en kritisk dialog mellem aktører og fonde i forhold til, hvad det gør ved skolen, når de mange fondsbevillinger ruller ud over skolerne.
Interessekonflikter
Samtidig er der brug for et langt større fokus fra landspolitikerne. Her har Lucas Cone et stort ønske om, at den kortlægning - man begyndte i 2018, da Merete Riisager var undervisningsminister, og som Pernille Rosenkrantz-Theil stoppede i 2020 – bliver genoptaget.
”Beslutningen om at stoppe kortlægningen af fonde i folkeskolen kom med et argument om, at det er op til kommunerne selv at vurdere og beslutte, om de vil gøre brug af fondene eller ej. Men det argument holder ikke. Det er for det første svært at sige nej til gaver i et skolesystem, der mange steder lider under lærermangel og ressourceknaphed. For det andet er det naivt at tro, at den enkelte skoleleder og kommune skal forholde sig til de komplekse interesser og dynamikker, der ligger bag fondenes involvering ,” siger Lucas Cone.
Han mener også, at der fra landspolitisk hold mangler at blive stillet et lidt mere klassisk spørgsmål om aktører og interessekonflikter, når for eksempel Danmarks tidligere børne- og undervisningsminister Christine Antorini sidder i spidsen for Life Fonden sammen med sin tidligere departementschef fra samme sted Jesper Fisker.
”Vi kan se, at flere af de her fonde involverer og trækker tråde ind på Christiansborg, og i Life Fonden sidder de to tidligere topfolk fra Børne- og Undervisningsministeriet som henholdsvis direktør og bestyrelsesformand.”
”Det vil være interessant at undersøge, fordi det lige præcis kan være en del af svaret på, hvordan det kan være, at flere af de store fonde på kort tid er blevet en afgørende del af skolernes liv såvel som læreruddannelsens udformning,” siger Lucas Cone.
Jeg tror, at man skal lade være med at lave fortænkte teorier om, hvad er årsag til, at hvilke personer sidder hvor ,
Christine Antorini – Administrerende direktør, Life Fonden
Administrerende direktør i Life Fonden Christine Antorini afviser, at hendes egen og Jesper Fiskers tidligere roller i Børne- og Undervisningsministeriet kan være en del af svaret på, at modstanden mod private midler i folkeskolen er svækket, og at flere af de store fonde på kort tid er blevet en magtfaktor på skoleområdet.
”Det er hans egen hypotese. Og det er en tænkning, som jeg ikke synes overhovedet er relevant i forhold til en drøftelse af det her område. I betragtning af at jeg var den minister, der gennemførte folkeskolereformen, som der har været rimelig meget diskussion om blandt folkeskolelærere, giver det alene af den grund ikke mening med den forestilling,” siger Christine Antorini.
”I forhold til min bestyrelse er det Novo Nordisk Fonden, der udnævner og beslutter - også hvem der skal være bestyrelsesformand. Jesper Fisker har de sidste fem år været direktør for Kræftens Bekæmpelse, at han så i øvrigt har en dyb indsigt i undervisningsverdenen, er jo en kæmpe styrke i forhold til området. Så jeg tror, at man skal lade være med at lave fortænkte teorier om, hvad er årsag til, at hvilke personer sidder hvor ,” fortsætter hun.
Christine Antorini understreger, at hun udelukkende kan udtale sig på Life Fondens vegne, og hun mener på ingen måde, at Life Fonden er blevet en pædagogisk og politisk magtfaktor, som i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål.
”Det er jeg simpelthen ikke enig i, fordi vi går ikke ind og laver vores egen pædagogik. Vi udvikler vores forløb i det, man kalder undersøgelsesbaseret naturfagsdidaktik. Det er det, som stort set alle naturfagslærere anvender som undervisningsmetode, og vi tager altid afsæt i de politisk vedtagne rammer.”
”Vi udvikler undervisningsforløb inden for naturvidenskab og teknologi til grundskolen og ungdomsuddannelserne, og vores forløb er altid udviklet, så de passer fuldstændig til de fælles mål eller faglige mål, der er besluttet via Undervisningsministeriet, hvad eleverne skal lære, og det gør vi os virkelig umage med. For vi skal ikke komme og lave noget, der er ved siden af det, man skal lære, og vi skal heller ikke komme med noget, som vi synes skulle være en særlig måde at gøre det på, men vi vil gerne give muligheder for at bidrage med endnu mere kvalitet ind i det, skolerne og lærerne i forvejen skal,” pointerer Christine Antorini.
Stor tillid til lærerne
Derudover understreger Christine Antorini, at Life fonden altid udvikler og tester deres forløb med lærere og elever, fordi det skal ramme deres virkelighed.
”Det er noget, vi får meget anerkendelse for. Så jeg synes, Lucas Cone rammer lidt skævt med sin kritik, for vi udvikler til skolen, som den er – og ikke fordi, vi vil dreje det i vores egen retning. Vi udvikler ikke en helt særlig pædagogik eller et koncept, som vi trækker ned over hovedet på lærerne,” siger hun.
”Men som fond kan vi levere noget af en helt anden kvalitet. Vi giver elever og lærere mulighed for at arbejde med blandt andet højteknologisk udstyr i mobile laboratorier, som man aldrig kommer i nærheden af i folkeskolen.”
Selvfølgelig skal lærerne bruge den kritiske sans og vurdere, om vores undervisningsmateriale er godt nok – og ikke bare tage det, fordi det er gratis
Christine Antorini – Administrerende direktør, Life Fonden
Christine Antorini ser Life Fonden som et eksternt læringsmiljø og en del af ’Åben Skole’, der blev indført med Folkeskolereformen, hvor det blev pålagt skolerne i højere grad at samarbejde med eksterne virksomheder og organisationer.
”Når vi har partnerskaber med kommuner og skoler, som vi har med 12 kommuner og et antal af skoler, så er det frivilligt for skolerne at deltage, fordi vi lægger vægt på, at man skal tage aktivt stilling. Vil man gerne det her, fordi man vurderer, det giver merværdi ind i skolehverdagen og fagligheden? Selvfølgelig skal lærerne bruge den kritiske sans og vurdere, om vores undervisningsmateriale er godt nok – og ikke bare tage det, fordi det er gratis. Her har jeg stor tillid til lærerne,” siger hun.
Bakker op om kortlægning
Selvom Christine Antorini ikke kan genkende Lucas Cones billede af fonde og private interesser i skolen, så er hun enig i, at de mange fondsmillioner til især STEM-fokuseret naturfagsundervisning er et vigtigt emne at diskutere.
”Jeg mener ikke, at vi som fond er med til at skævvride folkeskolens formål, for vi udvikler til fag, der er i folkeskolen, og vi går jo ikke ind og påvirker timetal, men det er rigtigt, at de store erhvervsdrivende fonde primært har fokus på STEM-området, og der ikke er så mange fonde, som støtter inden for humaniora og samfundsfag.”
”Så man kan sige, der er bedre mulighed for, at man kan levere noget virkelig høj kvalitet i naturfagene, og det er en vigtig diskussion at tage. For kunne der være fonde, der ville gribe den chance og understøtte inden for de andre områder,” siger hun.
Lucas Cones ønske om en kritisk samtale og en genoptagelse af kortlægningen af fonde i folkeskolen får opbakning fra Christine Antorini.
”Hvis nogen synes, der er behov for en kortlægning af fonde i folkeskolen, så skal vi selvfølgelig genoptage den, og det bidrager vi gerne til.”
”Jeg oplever, at der bliver gjort meget for at få også en kritisk samtale. Og al den samtale, der skal til for, at vi kan skabe noget gennemsigtighed, aflive myter, sætte fokus på eventuelle problemer, tror jeg virkelig, at fondsverdenen kun er interesseret i at gå ind i . For vi er optaget af ikke at ryge i nogle af de fælder, der kan være og som er noget af det, Lucas Cone frygter,” siger Christine Antorini.
Lucas Cone afleverede sin ph.d.-afhandling i maj måned efter fire års arbejde. Den skal efter planen forsvares i september.
Samtidig er han tiltrådt en stilling som adjunkt i pædagogik på Københavns Universitet.