Færre penge til dansk forskning, til kulturlivet og til velgørende formål.
Det bliver konsekvensen, hvis regeringen vælger at finansiere sin stort anlagte skattereform ved at skære i fradragene for de danske fonde, som hvert år uddeler tocifrede milliardbeløb til almennyttige formål.
Sådan lyder advarslen fra to af de forskere, der følger den danske fondsverden tæt.
"Hvis det går ud over fondenes uddelinger, bliver konsekvensen, at niveauet af almennyttige uddelinger vil falde," siger Mark Ørberg, som er adjunkt ved CBS og til dagligt forsker i dansk og international fondsret.
"Fondene vil blive tvunget til at prioritere, og det kan både gå ud over forskning og økonomisk værdigt trængende. Det betyder færre julegaver til børn fra fattige familier, færre danske forskere vil arbejde på fine uddannelsesinstitutioner, og det vil blive sværere at trække dygtige forskere til Danmark," siger Mark Ørberg.
Han har sammen med Anker Brink Lund, professor ved CBS, skrevet et debatindlæg i Berlingske, hvori de to forskere advarer om, at regeringen kan ende med at gennemføre en "omvendt Robin Hood" ved at tage midler fra almennyttige foreninger og fonde for at sænke skatten for erhvervsdrivende.
Frigast-udvalget
Finansieringen af skattereformen skal blandt andet ske ved hjælp af en såkaldt "erhvervsstøttesanering", som kort fortalt betyder en ophævelse af en række af de nuværende ordninger med lavere skat eller andre subsidier til udvalgte aktører.
Allerede under den tidligere regering blev der nedsat et ekspertudvalg, som skulle kortlægge mulighederne for at skære milliarder af erhvervsstøtten. I spidsen for det såkaldte Frigast-udvalg står erhvervsmanden Christian Frigast, som er kendt for at have grundlagt kapitalfonden Axcel og i dag bestrider flere bestyrelsesposter, herunder som formand for kapitalfondenes interesseorganisation, Aktive Ejere. Udvalget skal levere sine anbefalinger til regeringen ad to omgange. Dem vender vi tilbage til.
Erhvervsstøtteordningerne, som altså nu skal beskæres, er opstået gradvist over tid, som Erhvervsministeriet skriver i kommissoriet for arbejdsgruppen.
"Fælles for dem er, at de giver virksomheder og organisationer en økonomisk fordel, de ellers ikke ville have haft, via direkte eller indirekte offentlige subsidier," skriver ministeriet.
"Nogle ordninger har eksempelvis til formål at understøtte særlige samfundsmæssige og politiske hensyn og prioriteringer," lyder det i kommissoriet: "Andre gange har formålet med erhvervsstøtte været at understøtte bestemte erhverv, for eksempel fordi de er internationalt konkurrenceudsatte, eller at fremme eksport, innovation, iværksætteri, turisme, kultur, medier mv."
Og med så bred en definition af erhvervsstøtte kan man ende med også at ramme almennyttige fonde og foreninger, advarer de to forskere.
"I kommissoriet defineres begrebet erhvervsstøtte på en måde, så det omfatter støtte til alle private organisationer. Det kan dermed også gælde fonde med almennyttige formål," siger Mark Ørberg.
Grønthøstermodellen
Han frygter, at man lander på en såkaldt grønthøstermodel, som skærer bredt i de mange støtteordninger og dermed også i fondenes fradrag. Og som altså i sidste ende rammer de mange formål, fondene støtter.
"Når man skal skære i erhvervsstøtten, kan man jo gøre det på to måder. Man kan prioritere at tage fra visse områder, eller man kan tage lidt fra alle. Altså lave en grønthøsterordning. Og hvis man gør det sidste, tager man jo også fra de almene fonde, nok mest sandsynligt deres konsolideringsfradrag," siger Mark Ørberg.
"Det ville være et væsentligt problem for navnlig de små og mellemstore fonde. Det kan betyde, at der så er 100 eller 200 millioner kroner mindre til uddeling til almene formål," siger han.
Han understreger, at de 100 eller 200 millioner kroner er et løst estimat og ikke et resultat af konkrete beregninger. Uddelingerne til almennyttige formål fra de danske fonde og filantropiske foreninger lå i 2022 på lige under 27 milliarder kroner, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik.
Fondene er vel at mærke ikke nævnt i ekspertgruppens kommissorium, men kommissoriet udelukker heller ikke en sådan grønthøstermodel.
"Vi ved ikke, hvad udvalget vil anbefale. Men vi ved på baggrund af formuleringen i kommissoriet, at det ligger inden for udvalgets mandat at foreslå et en finansiering, som vil indebære, at der tages penge fra fondene," siger Mark Ørberg.
Gode venner på Christiansborg
At de to forskere ikke er alene om at tolke ekspertgruppens kommissorium på den måde, blev tydeligt ved konferencen Fondsforum i sidste uge, hvor formanden for Folketingets finansudvalg, tidligere erhvervsminister Simon Kollerup (S), lidt spøgende sagde: "Nu er I jo høflige mennesker, så der er ingen, der nævner Frigast-udvalget i det åbne. Men vi kan jo lige så godt tage den. For der bliver jo kigget på fremtidens erhvervsstøtte – og saneringen af den i forhold til at kunne finansiere andre projekter. Jeg aner ikke, hvordan eller hvornår, det ender. Men jeg kan sige, at når den tid kommer, så er det en god idé at have gode venner på Christiansborg."
Den statslige erhvervsstøtte udgjorde i 2021 omkring 42 milliarder kroner fordelt på over 200 forskellige ordninger. Og effekterne af støtten står ikke altid klart, skriver Erhvervsministeriet i ekspertgruppens kommissorium.
"Samtidig forpligter omfanget af erhvervsstøtte til løbende at overveje, om støtten er tidssvarende, eller om midlerne hellere skal frigives til andre højt prioriterede områder. Det skal også ses i lyset af, at samfundet og erhvervslivets behov ændrer sig over tid," skriver Erhvervsministeriet.
"Det kan godt være, man i en teknisk, juridisk erhvervsstøtte-tilgang kan se støtte til almene fonde som erhvervsstøtte," siger Mark Ørberg: "Men det giver ikke nogen mening. For den støtte går 1:1 til almennyttige formål. Støtten knytter sig nemlig til fondenes almene uddelinger og ikke til deres drift eller eventuelle ejerskab af aktier."
Ministeriet afviser at svare
Fundats har spurgt Erhvervsministeriet, om de to forskeres frygt er begrundet; eller om det allerede nu er muligt at sige, at fondenes fradrag ikke bliver berørt af erhvervsstøttesaneringen. Det spørgsmål afviser Erhvervsministeriet at svare på.
"Din mail er velkommen hos os. Dog bliver det desværre ikke muligt at levere et svar på din henvendelse i denne omgang," skriver en presserådgiver fra Erhvervsministeriet.
Fundats har spurgt, hvorfor Erhvervsministeriet ikke ønsker at besvare spørgsmålet. Og om ministeriet vil svare på et senere tidspunkt. Det har ministeriet ikke svaret på.
Fundats har også spurgt ekspertgruppens formand, Christian Frigast, om de to forskeres frygt er begrundet. Han har ikke ønsket at kommentere på sagen, mens gruppens arbejde står på.
Ekspertgruppens arbejde er opdelt i to faser. Fase ét indebærer en kortlægning af erhvervsstøtten, anbefalinger til samfundsøkonomiske principper for fremtidens erhvervsstøtte samt anbefalinger til prioritering af erhvervsstøtten, som det hedder i kommissoriet. Anbefalingerne skal give regeringen mulighed for at sanere de nuværende erhvervsstøtteordninger med to milliarder kroner årligt.
I fase to skal ekspertgruppen komme med konkrete anbefalinger til, hvordan regeringen kan etablere et nyt erhvervsstøttesystem, som skaber bedre vilkår for erhvervslivet bredt set. Herunder, hvordan en ny prioritering af erhvervsstøtten kan bidrage til at øge den strukturelle beskæftigelse med yderligere 4.000 fuldtidspersoner.
Ekspertgruppen skulle egentlig have afleveret sine anbefalinger fra fase ét i midten af 2023. Men arbejdet er stadig i gang, og da Enhedslisten gennem Folketingets skatteudvalg spurgte skatteminister Jeppe Bruus (S) om status på gruppens arbejde tidligere på måneden, nøjedes han med at svare, at det forventes, at ekspertgruppen "inden for en nær fremtid" vil offentliggøre sine anbefalinger.
Ekspertgruppen skal afrapportere sine supplerende anbefalinger fra fase to senest i første halvår 2024.