En mere ensartet praksis og fælles standarder ville gøre samarbejdet med de danske fonde betydeligt lettere. Sådan lyder meldingen fra flere repræsentanter fra NGO'er og kulturlivet, som modtager støtte fra fondene.
Børns Vilkår, en af landets store indsamlingsorganisationer, oplever ifølge direktør Rasmus Kjeldahl udfordringer i spørgsmålet om udgifterne til administration og andre afledte omkostninger – de såkaldte overhead-udgifter, der følger med, når NGO'er, museer eller universiteter modtager donationer fra fondene til konkrete projekter.
"Der, hvor jeg godt kunne ønske mig et stærkere fælles fodslag, er, hvordan vi forholder os til overhead og rapportering. Det er områder, hvor fondene gør tingene på ret forskellige måder. Det er klart, at det gør det mere kompliceret at være NGO, og det øger vores administrative byrder på en måde, der ikke kommer slutbrugerne til gavn," siger Rasmus Kjeldahl, som også sidder i bestyrelsen for Civilsamfundets Brancheforening, som repræsenterer 39 organisationer indenfor social- og sundhedsområdet.
"Det er et eksempel på, at vi kunne opnå et mere effektivt samspil med fondene, hvis der var nogle fælles retningslinjer," siger han.
Spørgsmålet om de afledte omkostninger ved fondsdonationer har i årevis været genstand for diskussion hos landets universiteter, og i november blev problemet endelig løst, da seks af landets store fonde indgik en aftale med Danske Universiteter om en ensartet model for fondenes bidrag til overhead-udgifter.
"Den problematik, som man kender fra universiteterne, hvor visse bevillinger sådan set kan ende med at være omkostningsfulde for en organisation at tage imod, kender vi også fra vores verden. Fondene har jo hver deres syn på, hvad man vil betale i overhead. Nogle fonde er meget firkantede på det område, mens andre er mere fleksible," siger Rasmus Kjeldahl.
"Der kunne jeg godt ønske mig, at en gruppe af fonde fandt sammen om at gå foran og sige, at man vil gøre livet lidt lettere for støttemodtagerne. Så kunne fondene sammen gå i dialog med eksempelvis Civilsamfundets Brancheforening om nogle fælles principper, sådan at man ikke skal starte forfra med spørgsmålet om overhead, hver gang man søger midler hos en ny fond," siger han.
Mange forskelligartede regnskaber
Det handler ikke kun om, hvor stor en andel af de afledte omkostninger, fondene betaler, men også om en ensartet praksis for, hvordan støttemodtagerne rapporterer til fondene om deres omkostninger, siger han.
"Virkeligheden er jo, at hvis vi får støtte fra ti forskellige fonde, så kan vi stå i en situation, hvor vi har ti forskellige måder at rapportere overhead. Og det er ikke hensigtsmæssigt i det samlede billede. Det ville klart være nemmere, hvis vi kunne rapportere på samme måde til de fonde, der støtter os; med de samme begreber og de samme regnskabsmæssige udtræk. Vi har i forvejen rigeligt at gøre med de administrative byrder, vi bliver pålagt af offentlige myndigheder," siger Rasmus Kjeldahl.
"Samlet set kunne man opnå noget godt for fondene selv og for støttemodtagerne ved at standardisere nogle af de ting, der ikke er mejslet i granit i fondenes formål. Jeg ved, at der også i andre organisationer er interesse for en form for standardisering hos fondene," siger han.
"Et andet eksempel er, at der formentlig om nogle få år vil komme nogle krav til ESG-rapportering," siger Rasmus Kjeldahl med henvisning til EU's bæredygtighedsrapporteringskrav, som i dag gælder større virksomheder.
"De fonde, som er tæt knyttet til virksomheder, og som uddeler store millionbeløb, vil jo nok blive omfattet af krav til rapportering om miljø, sociale forhold og ledelse. Det kunne også være et område, hvor fondene havde en interesse i at tale sammen om, hvordan man vil gribe det an – så støttemodtagerne ikke skal gøre det på ti forskellige måder, men hvor man havde en standardiseret model," siger han.
Samlet set kunne man opnå noget godt for fondene selv og for støttemodtagerne ved at standardisere nogle af de ting, der ikke er mejslet i granit i fondenes formål.
Rasmus Kjeldahl – direktør, Børns Vilkår
På landets professionshøjskoler deler man ønsket om en mere ensartet praksis hos fondene. Også her handler det i høj grad om afrapporteringen til fondene, fortæller Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler. Samtidig skaber de mange forskellige procedurer for ansøgninger en udfordring for højskolerne.
"Helt overordnet er der ingen tvivl om, at det ville gavne os, hvis der var en mere ensartet praksis hos fondene. Der er en stadig større andel af vores organisationers økonomi, der udgøres af fondsbevillinger. Og der er heller ingen tvivl om, at det er et område i vores organisationer, som både kræver kompetencer og ressourcer. Med mange forskellige fonde, der har hver deres fokus og strategier – som også udvikler sig over tid – er det i sig selv en opgave at følge med i, hvor der er et match mellem vores formål og det, fondene vil investere i," siger Camilla Wang, der til daglig er rektor på Professionshøjskolen Absalon.
"Fondene er meget forskellige i forhold til, hvordan man skal ansøge, og hvad der skal indgå i en ansøgning. Der er også stor forskel i, hvorvidt fondene lægger vægt på en skriftlig ansøgning eller en dialogproces om ansøgningen," siger hun.
"Vi oplever også, at der er meget forskellige principper for, hvordan man rapporterer til fondene. Der er stor forskel på, hvilke data, der skal indgå i rapporteringen, og det stemmer sjældent overens med vores egne regnskabssystemer. Så skolerne skal gøre tingene op på forskellige måder for hver fond, de skal rapportere til. Det kræver meget af vores faglige miljøer og vores økonomiafdelinger," siger Camilla Wang, som ligesom Rasmus Kjeldahl også peger på overhead-udgifter som et sidste område, hvor fælles standarder ville være en stor hjælp for professionshøjskolerne.
Øget viden om søgemuligheder
Hos Civilsamfundets Brancheforening, som Børns Vilkår altså også er medlem af, argumenterede formand Laila Walther allerede i 2022 for fælles retningslinjer fra fondene, som ansøgere og andre samarbejdspartnere kan agere efter.
Dialogen mellem Civilsamfundets Brancheforening og fondene ville være nemmere, hvis fondene var organiseret i en brancheforening. Det kunne blandt andet medvirke til en øget viden om de søgemuligheder, der er i fondene, sagde hun.
”Ligesom fondene opfordrer os i civilsamfundet til at indgå partnerskaber, ville en brancheforening for fonde måske også styrke fondenes blik for værdien i at indgå i partnerskaber omkring støtte til civilsamfundsorganisationer. Og var fondene organiseret i en brancheforening, kunne det måske føre til nogle nemmere og mere transparente muligheder for, hvordan vi i civilsamfundet søger hos og samarbejder med fondene,” sagde Laila Walther i november 2022.
Ikke nødvendigvis en brancheforening
Siden efterlyste Dansk Teater muligheden for at mødes regelmæssigt med fondene på brancheniveau for at diskutere teatrenes aktuelle udfordringer med fald i publikumstilstrømningen.
”Det kunne være spændende at mødes til samtaler om branchens udfordringer og teatrenes rammevilkår mellem os, der varetager hele teaterbranchens interesser, og de relevante fonde – frem for, at fondene taler med enkeltansøgere, som jo altid har særinteresser,” lød det fra direktør Peter Mark Lundberg fra Dansk Teater.
"Som enkeltbrancheforening med et lille sekretariat har vi ganske enkelt ikke ressourcer til at tage rundt og holde møder med de 20 største fonde, men vi vil meget gerne mødes med repræsentanter fra fondene for dermed at kunne give hinanden en løbende status,” siger Peter Mark Lundberg, som dog ikke peger på en brancheorganisation for fondene som den eneste mulige løsning:
”Vi har frihed her til lands, når det gælder organisering, og om fondene skal lave en brancheforening for at finde fælles forslag, er fondenes egen afgørelse.”
Var fondene organiseret i en brancheforening, kunne det måske føre til nogle nemmere og mere transparente muligheder for, hvordan vi i civilsamfundet søger hos og samarbejder med fondene.
Laila Walther – formand, Civilsamfundets Brancheforening
Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår mener heller ikke, at spørgsmålet om mere ensartede retningslinjer nødvendigvis skal løses ved, at fondene opretter en egentlig brancheforening.
"Der ville det være godt, hvis man enten gennem Fondenes Videnscenter eller en mere uformel konstruktion tænkte i, at nogle fonde kunne gå sammen og få en struktureret dialog om nogle temaer af fælles interesse," siger Rasmus Kjeldahl.
"Hvordan man så vil organisere sig, det vil jeg overlade til fondene selv at finde ud af. Men det ville selvfølgelig være rart, hvis man kunne diskutere i et forum, som omfatter mere end én fond," siger han.
Overblik og transparens
Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheorganisation, ISOBRO, fortæller, at det for de indsamlende organisationer ville være gavnligt med mere gennemskuelighed i fondsverden. Spørgsmålet om, hvorvidt løsningen er en brancheforening, vil han dog også overlade til fondene selv.
"Det, vores medlemmer har brug for i forhold til fondsverden, er overblik og transparens. Det interessante for vores medlemmer er, hvilke fonde der findes, hvilke formål de uddeler til, og hvordan uddelingerne foregår," siger han.
"Vores medlemmers indtægter fra fonde er jo vokset, især inden for de seneste år. Der uddeles rigtig mange penge fra fondene, og det kan være svært at gennemskue, hvad fondene lægger til grund for deres uddelinger," siger Kenneth Kamp Butzbach.
Han peger på, at der ikke findes et register over alle fonde i Danmark, efter at Folketinget i 1991 afskaffede det daværende fondsregister.
Ville det være gavnligt, hvis der var et sted, jeres medlemmer kunne henvende sig, og som kunne bidrage med noget viden om, hvilke fonde, der agerer inden for de forskellige områder, og hvad de lægger vægt på?
"Ja. Det ville være gavnligt med et overblik over landets fonde og deres formål. Og ikke mindst hvordan de uddeler. Det kunne hjælpe vores medlemmer at forstå, hvordan de kan være interessante for en given fond. Men om det foregår gennem en brancheforening, gennem det offentlige eller gennem en helt tredje instans, er ikke centralt," siger Kenneth Kamp Butzbach.