Danmarks Grundforskningsfond bliver nu afkrævet svar om sine investeringer i nogle af verdens mest forurenende virksomheder.
Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), efter at Fundats i sidste uge kunne dokumentere, at den store statsfinansierede forskningsfond har aktier for flere millioner kroner i en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder nogle af de selskaber, der udleder allermest CO2 på verdensplan.
”Jeg forventer naturligvis, at Danmarks Grundforskningsfond følger sin egen politik om, at fondens investeringer skal understøtte Parisaftalens mål. Jeg noterer mig, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen varetager sin rolle som tilsynsmyndighed og nu undersøger sagen nærmere ved at indhente en udtalelse fra Danmarks Grundforskningsfond,” siger ministeren i et skriftligt svar til Fundats.
"Skandaløst"
Samtidig bliver Grundforskningsfondens investeringer i den fossile industri mødt med hård kritik fra Christiansborg.
Det er dybt problematisk, at Danmarks Grundforskningsfond har investeret penge fra den danske stat i nogle af de mest forurenende virksomheder på verdensplan, siger Christina Olumeko, forskningsordfører for Alternativet og medlem af Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg.
"Jeg var meget overrasket, da jeg læste, at Danmarks Grundforskningsfond har de her investeringer. Jeg synes, det er skandaløst, at vi har en statsfinansieret fond, som foretager sorte investeringer," siger Christina Olumeko.
"Vi skal jo stoppe de sorte investeringer for at nå i mål med Parisaftalen, og jeg er bekymret over, at vi bruger skattekroner på at undergrave den grønne omstilling," siger Christina Olumeko.
Langt størstedelen af de fossile selskaber, som Grundforskningsfonden er med til at finansiere, er sortlistet af danske pensionsselskaber. Af de 40 fossile selskaber i Grundforskningsfondens investeringsportefølje kan 37 selskaber findes på danske pensionsselskabers eksklusionslister.
Også hos SF bliver Grundforskningsfondens investeringer mødt med kritik.
"Jeg synes, at alle selskaber og fonde, uanset om de er finansieret af staten eller ej, burde lade være med at investere i den slags fossile selskaber," siger Marianne Bigum, global klimaordfører i SF.
"Det er positivt, at det trods alt bliver afdækket, at fonden har disse investeringer. For det er vigtigt, at der er fokus på området, og at alle investerer på en måde, der understøtter den grønne omstilling," siger hun.
Jeg synes, det er skandaløst, at vi har en statsfinansieret fond, som foretager sorte investeringer.
Christina Olumeko – forskningsordfører, Alternativet
Flere af selskaberne i fondens portefølje har ligefrem planer om at udvide forretningen inden for kul, olie eller gas – og altså bidrage til, at der bliver hentet endnu flere fossile brændsler op af jorden. Det drejer sig eksempelvis om amerikanske Air Products and Chemicals, franske Total, britiske Shell og spanske Repsol.
"Den slags investeringer bør Grundforskningsfonden selvfølgelig ikke foretage," lyder det fra Enhedslistens klimaordfører, Søren Egge Rasmussen.
"Vi bliver jo nødt til at prioritere den bæredygtige udvikling. Og skillelinjen for investeringer er efter min mening, om det er selskaber, der fortsat har tænkt sig at være kul- og olieselskaber, eller om det er selskaber, der ligesom Ørsted har en skarp plan om at bevæge sig ud af den fossile tidsalder," siger Søren Egge Rasmussen.
Han sætter grundlæggende spørgsmålstegn ved, om Grundforskningsfonden skal råde over en formue og foretage kapitalforvaltning.
"En anden mulighed var, at Grundforskningsfonden var på finansloven med flerårige bevillinger. Sådan at deres kapital ikke ligger hos fonden selv, men bliver udmøntet via aktstykker. Det er en mulig måde at sikre sig mod, at den her slags foregår – når det nu er statens penge, og man har en fond, som tilsyneladende ikke kan finde ud af at lave den rigtige kapitalforvaltning," siger han.
Strider mod Parisaftalen
De mange sorte investeringer strider mod Grundforskningsfondens egen investeringspolitik om at understøtte Parisaftalen, vurderede både professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og kampagneleder Thomas Meinert Larsen fra organisationen Ansvarlig Fremtid i sidste uge.
Parisaftalen, som Danmark indgik sammen med de øvrige medlemslande i FN's klimakonvention under COP21 i Paris i 2015, er juridisk bindende, og klimaaftales målsætninger kræver, at udledningen af globale drivhusgasser bliver halveret inden 2030, og at drivhusgasserne i 2050 har neutral klimapåvirkning.
Grundforskningsfonden "støtter denne overgang og tager højde for dette ved at investere i overensstemmelse med Parisaftalens mål," hedder det i fondens investeringspolitik.
"En portefølje med de her investeringer er jo ikke i overensstemmelse med, hvad Grundforskningsfonden selv skriver. Det er den simpelthen ikke," lød det i sidste uge fra Jens Hesselbjerg Christensen, som i mange år har været medlem af FN’s klimapanel og er hovedforfatter på adskillige af klimapanelets store rapporter.
Vil genoverveje investeringer
Alternativets Christina Olumeko vil nu gennem Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg stille spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund om sagen.
"Jeg vil gerne have afklaret, om det her er noget, man er opmærksom på i ministeriet. Og hvad ministeren mener om den her afsløring. For sagen virker jo helt skør, og det mener jeg, regeringen må tage stilling til," siger hun.
Danmarks Grundforskningsfond har over for Fundats fastholdt, at fondens investeringer er i overensstemmelse med Parisaftalen. Herunder, at fonden ikke investerer i selskaber, som udvider produktionen af fossile brændstoffer i strid med Det Internationale Energiagenturs såkaldte Net Zero Emission scenarie for 2050.
En portefølje med de her investeringer er jo ikke i overensstemmelse med, hvad Grundforskningsfonden selv skriver.
Jens Hesselbjerg Christensen – professor, Københavns Universitet
Der er dog nogle selskaber i fondens portefølje, som ikke lever op til dette, men som "i et vist omfang har vist vilje til omstilling, for eksempel ved at selskabet har klimamål eller har taget de første skridt mod at omstille forretningen," fortalte vicedirektør Steen Marcus i sidste uge.
Visse af investeringerne på aktielisten vil Grundforskningsfond dog genoverveje, fortalte han.
Grundforskningsfonden ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen i anledning af politikernes kritik.
”Vi henholder os til de svar, der allerede er givet, og vi har ikke yderligere at tilføje for nu,” skriver fondens presseafdeling på vegne af Steen Marcus.
Også våben i porteføljen
Spørger man Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, som foruden formandskabet også er partiets forskningsordfører, er problemet dog til at overse.
"Jeg går ud fra, at der er tale om lovlige aktiviteter? Hvem der holder aktierne i en periode påvirker ikke driften, så jeg forstår ikke problemet," siger han.
Man kan selvfølgelig diskutere den konkrete betydning for selve selskaberne. Spørgsmålet er, om det bør være penge fra den danske stat, som har underskrevet Parisaftalen, der medvirker til at finansiere de selskaber, som ifølge eksperter modarbejder samme aftale.
"Jeg kan ikke se, at det påvirker et selskabs drift, hvem der har aktierne – med mindre man har en så stor andel, at man sidder på en kontrollerende del," siger Morten Messerschmidt.
Det er uvist, hvornår Grundforskningsfondens redegørelse til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen lander.
Sideløbende med Fundats' afdækning af fondens fossile investeringer har mediet Danwatch – som Fundats har fået aktindsigt i Grundforskningsfondens investeringsportefølje i samarbejde med – dokumenteret, at fonden også investerer i våbenleverandører til Israel, som er indklaget for krigsforbrydelser ved den Internationale Domstol (ICJ). Herunder våbenfirmaer, som producerer artillerisystemer, der bruges til at bombe Gaza, og luft-til-jord-missiler, som affyres fra israelske kampfly.
En sag, der tilsvarende har udløst kritik fra flere af Folketingets partier. Derfor skal Grundforskningsfonden i sin redegørelse også forholde sig til, om fondens investeringer sker inden for rammerne af de internationale konventioner og traktater, som Danmark og EU har tiltrådt.