Nye klimakrav udløser kæmperegning til fonde

Landets store fonde bliver ramt af betydelige omkostninger, når de fra næste år skal måle og offentliggøre deres sociale og klimamæssige aftryk. "Jeg kan ikke huske, at man nogensinde før har lavet lovgivning, der på én gang har medført så store omkostninger," siger ekspert.

"Jeg kan ik­ke hu­ske, at man i Dan­mark no­gen­sin­de før har la­vet lov­giv­ning, der på én gang har med­ført så sto­re om­kost­nin­ger for så få virk­som­he­der," si­ger Hen­rik St­ef­fen­sen der er part­ner i re­vi­sions- og rå­d­giv­nings­virk­som­he­den PwC og rå­d­gi­ver for fle­re af lan­dets sto­re fonde.

Lan­dets stør­ste fon­de kan se frem til be­ty­de­li­ge ek­straud­gif­ter, når de fra næ­ste år bli­ver om­fat­tet af de nye reg­ler for bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring, som i dis­se da­ge be­hand­les i Folketinget.

Med EU's nye rap­por­te­rings­krav, som går un­der nav­net CS­RD-di­rek­ti­vet, skal de sto­re fon­de på linje med de­res fi­nan­si­el­le regn­ska­ber ind­sam­le og de­le da­ta, der gør det mu­ligt at må­le de­res de­res so­ci­a­le og kli­ma­mæs­si­ge af­tryk på ik­ke min­dre end 84 for­skel­li­ge parametre.

"Det bli­ver en stor ad­mi­ni­stra­tiv byr­de for fon­de­ne at im­ple­men­te­re de her reg­ler. Det er van­ske­ligt at si­ge al­le­re­de nu, hvad det kon­kret kom­mer til at ko­ste de en­kel­te fon­de i merom­kost­nin­ger til ad­mi­ni­stra­tion og rap­por­te­ring. Men det bli­ver gan­ske be­ty­de­li­ge om­kost­nin­ger," si­ger Hen­rik St­ef­fen­sen, part­ner i re­vi­sions- og rå­d­giv­nings­virk­som­he­den PwC og rå­d­gi­ver for fle­re af lan­dets sto­re fonde.

Er­hvervs­sty­rel­sen har ik­ke tal på de for­ven­te­de om­kost­nin­ger for fon­de­ne, op­ly­ser sty­rel­sen til Fun­dats. Men de sam­le­de om­kost­nin­ger for er­hvervs­li­vet lø­ber iføl­ge be­reg­nin­ger fra sty­rel­sen op i 10,8 mil­li­ar­der kro­ner ale­ne til om­stil­lin­gen, hvor­ef­ter de lø­ben­de ud­gif­ter ly­der på 7,4 mil­li­ar­der kro­ner om året.

Ud­gif­ter­ne til den nye bæ­re­dyg­tig­heds­rap­por­te­ring om­fat­ter bå­de CSRD og den så­kald­te tak­so­no­mi­for­ord­ning, som in­de­bæ­rer rap­por­te­ring om mil­jø­mæs­sigt bæ­re­dyg­ti­ge øko­no­mi­ske aktiviteter.

"Er­hvervs­sty­rel­sens op­gø­rel­se af de er­hverv­s­ø­ko­no­mi­ske kon­se­kven­ser vi­ser, at CSRD med­fø­rer sto­re om­kost­nin­ger for dansk er­hvervs­liv," skri­ver sty­rel­sen selv om de nye tal.

Man kan si­ge, at fon­de­ne bli­ver tvun­get til at fo­ku­se­re me­re på he­le bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en. Og det tror jeg så­dan set, at man­ge kan se er en god idé. Det er ba­re en me­get be­ko­ste­lig må­de at gø­re det på.

Hen­rik St­ef­fen­sen – part­ner, PwC

Tal­le­ne dæk­ker over, at im­ple­men­te­rin­gen af CSRD vur­de­res at ko­ste cir­ka seks mil­li­ar­der kro­ner i for­bin­del­se med, at er­hvervs­li­vet om­stil­ler sig til re­gu­le­rin­gen før­ste gang, og der­ef­ter cir­ka fem mil­li­ar­der kro­ner år­ligt i lø­ben­de om­kost­nin­ger. Tak­so­no­mi­for­ord­nin­gen ud­lø­ser de re­ste­ren­de 4,8 mil­li­ar­der kro­ner i om­stil­lings­om­kost­nin­ger og 2,5 mil­li­ar­der kro­ner år­ligt i lø­ben­de omkostninger.

"Jeg kan ik­ke hu­ske, at man i Dan­mark no­gen­sin­de før har la­vet lov­giv­ning, der på én gang har med­ført så sto­re om­kost­nin­ger for så få virk­som­he­der," si­ger Hen­rik Steffensen.

Europas mand på månen

De nye rap­por­te­rings­krav, som bå­de er ble­vet be­skre­vet som en del af "en grøn re­gelts­u­na­mi" og som "al­le ti­ders bu­reau­kra­ti­ske mon­ster", om­fat­ter til­sam­men over 1.100 da­ta­punk­ter for­delt på de 84 for­skel­li­ge rapporteringparametre.

CSRD og tak­so­no­mi­for­ord­nin­gen er en del af EU's så­kald­te Gre­en De­al, som blev god­kendt i 2020 med det over­ord­ne­de for­mål at gø­re EU kli­ma­neut­ralt i 2050 og der­med op­fyl­de Parisaftalen.

Kom­mis­sions­for­mand Ur­su­la von der Ley­en ud­råb­te den­gang den grøn­ne af­ta­le som Eu­ro­pas "mand på må­nen-øje­blik" og be­bu­de­de, at kli­ma­po­li­tik er Eu­ro­pas nye vækststrategi.

De nye rap­por­te­rings­krav skal blandt an­det bi­dra­ge til be­kæm­pel­sen af gre­enwas­hing og tvin­ge er­hvervs­li­vet til at stå til an­svar for sin ind­virk­ning på kli­ma, mil­jø, so­ci­a­le for­hold og arbejdstagerrettigheder.

Må­let er, at in­ve­sto­rer, ci­vil­sam­fun­dets ak­tø­rer og an­dre in­ter­es­sen­ter bed­re kan ka­na­li­se­re fi­nan­si­e­ring og ef­ter­spørgsel i ret­ning af de mest bæ­re­dyg­ti­ge virk­som­he­der, som det hed­der i lov­for­sla­get.

"Man kan si­ge, at fon­de­ne bli­ver tvun­get til at fo­ku­se­re me­re på he­le bæ­re­dyg­tig­heds­a­gen­da­en. Og det tror jeg så­dan set, at man­ge kan se er en god idé. Det er ba­re en me­get be­ko­ste­lig må­de at gø­re det på," si­ger Hen­rik Steffensen.

De hø­je ind­le­den­de om­stil­lings­om­kost­nin­ger skyl­des, at virk­som­he­der og fon­de skal in­ve­ste­re i at om­stil­le de­res me­d­ar­bej­de­res kom­pe­ten­cer og ar­bejds­gan­ge, li­ge­som der skal in­ve­ste­res i nye IT-sy­ste­mer for at sik­re, at virk­som­he­den kan rap­por­te­re ef­ter de kom­men­de reg­ler, skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen. De hø­je år­li­ge om­kost­nin­ger frem­over skyl­des blandt an­det, at virk­som­he­der­ne lø­ben­de skal ind­hen­te og be­ar­bej­de op­lys­nin­ger fra eg­ne sy­ste­mer, dat­ter­sel­ska­ber og værdikæden.

"Det hand­ler om, at man in­ter­nt i kon­cer­nen skal ha­ve la­vet en mas­se nye pro­ce­du­rer for at sik­re, at man kan rap­por­te­re på al­le de her for­hold. Der er be­ty­de­li­ge om­kost­nin­ger for­bun­det med da­ta­ind­sam­ling, med at få la­vet rap­por­ter, at op­stil­le po­li­tik­ker samt den lø­ben­de kon­trol af, hvor­vidt man over­hol­der de po­li­tik­ker," si­ger Hen­rik Steffensen.

Fak­ta: CSRD

EU’s Cor­pora­te Sustai­na­bi­li­ty Repor­ting Di­recti­ve, i dag­lig ta­le CSRD, byg­ger vi­de­re på de vel­kend­te ESG-vær­di­er (En­viron­ment, So­ci­al, Gover­nan­ce) og in­de­bæ­rer rap­por­te­ring ef­ter 12 så­kald­te ES­RS-ka­te­go­ri­er (Eu­ro­pe­an Sustai­na­bi­li­ty Repor­ting Stan­dard), som dæk­ker over i alt 84 rapporteringskrav.

Ge­ne­relt

ESRS 1: Ge­ne­rel­le krav
ESRS 2: Ge­ne­rel­le oplysninger

E - Environment

E1: Kli­ma­for­an­drin­ger
E2: Forurening
E3: Vand- og havressourcer
E4: Biodiversitet
E5: Cir­ku­lær økonomi

S - Social

S1: Eg­ne ansatte
S2: An­sat­te i værdikæden
S3: Om­gi­ven­de samfund
S4: For­bru­ge­re og slutbrugere

G - Governance

G1 : Forretningsetik

Kunne have udeladt fonde

For de sto­re børsno­te­re­de virk­som­he­der og stats­li­ge ak­tie­sel­ska­ber træ­der CS­RD-rap­por­te­rings­kra­ve­ne i kraft i regn­skabsår­et, der star­ter i 2024. For de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de træ­der kra­ve­ne i kraft næ­ste år. Det gæl­der de fon­de, som har en ba­lan­cesum på mindst 195 mil­li­o­ner kro­ner, en net­toom­sæt­ning på mindst 391 mil­li­o­ner kro­ner el­ler me­re end 250 an­sat­te. En fond op­fat­tes som stor, hvis den over­skri­der to af de tre kri­te­ri­er i to regn­skabsår i træk.

For er­hvervs­dri­ven­de fon­de med dat­ter­virk­som­he­der gæl­der rap­por­te­ring for kon­cer­nen som hel­hed, hvis den sam­let set le­ver op til kri­te­ri­er­ne. For­sla­get in­de­hol­der imid­ler­tid sær­li­ge und­ta­gel­ser for fon­de, hvis dat­ter­virk­som­he­der selv­stæn­digt la­ver bæredygtighedsrapportering.

Fon­de­ne er egent­lig ik­ke om­fat­tet af EU's di­rek­tiv, men man har fra dansk si­de øn­sket, at reg­ler­ne og­så skal gæl­de for er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der le­ver op til de før­nævn­te kri­te­ri­er. En be­slut­ning, som Hen­rik St­ef­fen­sen og PwC tid­li­ge­re har op­po­ne­ret mod.

"Det er ik­ke et krav i di­rek­ti­vet, at fon­de­ne skal om­fat­tes af dis­se reg­ler. Så vo­res hold­ning har væ­ret, at man bur­de und­la­de at ta­ge dem med i før­ste om­gang," si­ger Hen­rik Steffensen.

"Der er man­ge sel­ska­ber og kon­cer­ner, der skal over­gå til dis­se reg­ler, og det skal gå ret stærkt. In­gen ken­der rig­tig reg­ler­ne, og der er in­gen er­fa­ring på om­rå­det. Det er uhen­sigts­mæs­sigt, at al­le kom­mer til at slås om de sam­me res­sour­cer i form af rå­d­gi­ve­re og me­d­ar­bej­de­re med kom­pe­ten­cer på det her om­rå­de. Hvor­for så ik­ke nø­jes med at ta­ge dem med, som er på­kræ­vet i di­rek­ti­vet? Så kun­ne vi jo ef­ter­føl­gen­de ta­ge fon­de­ne med, hvis ord­nin­gen fun­ge­rer godt. Det har man ik­ke øn­sket. Så nu kom­mer fon­de­ne alt­så med fra start al­le­re­de i 2025," si­ger han.

De nye reg­ler for­ven­tes ved­ta­get af Fol­ke­tin­get in­den sommerferien.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer