En lille håndfuld direktører i toppen af den danske fondsverden er i det seneste år steget betragteligt i løn.
Det viser en kortlægning af direktørlønningerne i de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger, som Fundats har foretaget på baggrund af årsrapporterne for 2023. Se hele listen nederst i artiklen.
Måler man på de procentvise stigninger i direktørlønnen, er det særligt direktørerne i Færchfonden, Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond, Dreyers Fond, Novo Nordisk Fonden samt KV Fonden, som trækker gennemsnittet i de seneste års lønstigninger op.
"Der er tale om store stigninger, som må forudsætte en tilsvarende stigning i ansvar og arbejdsopgaver," siger Caspar Rose, advokat og lektor ved Center for Corporate Governance på CBS.
"Umiddelbart kan man synes, at niveauet for direktørens aflønning er højt i de pågældende fonde, der også har et filantropisk formål. Dog skal man huske, at fondene i praksis vil være tæt involveret i den strategiske ledelse af holdingselskabet, der kontrollerer store internationale virksomheder. Derfor vil aflønningen også i højere grad afspejle det kommercielle fokus frem for det filantropiske sigte," siger Caspar Rose.
Top fem: De største lønstigningerFem fondsdirektører har i 2023 indkasseret særligt store lønstigninger målt på procent. Det viser en kortlægning af lønningerne i de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger på baggrund af fondenes egne årsrapporter.
1) Claus Omann Jensen, Færchfonden
Fra 3,593 millioner til 4,68 millioner kroner, svarende til en stigning på 30,3 procent.2) Jacob Hjulmand, Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond
Fra 1,23 millioner til 1,597 millioner kroner, svarende til 29,83 procent.3) Bo Rygaard, Dreyers Fond
Fra 3,351 millioner til 4,267 millioner kroner, svarende til 27,3 procent.4) Mads Krogsgaard Thomsen, Novo Nordisk Fonden
Fra 7,79 millioner til 9,65 millioner kroner, svarende til 23,9 procent.5) Henrik Amand Holtegaard, KV Fonden
Fra 1,587 millioner til 1,836 millioner kroner, svarende til 15,7 procent.
Særligt behov for begrundelse
I forhold til regulære private virksomheder kan der i fonde, som arbejder filantropisk, siges at være et særligt behov for at kunne godtgøre store lønstigninger udadtil. Det siger Bent Greve, økonomiprofessor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitet.
"Grundlæggende vil det typisk være organisationens størrelse, kompleksitet og risici, som har betydning for lønnens størrelse. Nogle vil argumentere med, at det kan være afgørende at få den bedste ansøger til en bestemt stilling, omend der ikke er dokumentation for, at det altid er lønnens størrelse, der er afgørende for, om en person søger et job," siger Bent Greve, som også peger på, at en del af sidste års lønstigninger kan være udtryk for, at man har fulgt et pris- eller lønindeks.
"I en privat virksomhed vil det ofte være værdiskabelsen, der er udgangspunkt for lønnen; men det kriterie er ikke enkelt at bruge i fonde. Foreninger eller filantropiske fonde, som har brug for bred offentlig støtte fra borgere, har i høj grad brug for at forklare høje lønninger og lønstigninger. Erhvervsdrivende fonde kan have andre aspekter, som skal indgå," siger Bent Greve.
30 procent mere i posen
Den største procentvise lønstigning er gået til Færchfondens direktør Claus Omann Jensen, som er gået fra 3,59 millioner kroner forrige år til 4,68 millioner kroner i 2023. En stigning på over 1,1 millioner kroner, svarende til lige over 30 procent.
Claus Omann Jensen tiltrådte som direktør i Færchfonden i 2019 og er derudover kendt som tidligere borgmester i Randers Kommune. I samme periode er uddelingerne i Færchfonden næsten tredoblet og ligger nu på omkring 30 millioner kroner årligt.
Det er fondsbestyrelsen, der fastsætter direktørlønnen, og det har ikke været muligt at tale med Rasmus Færch, bestyrelsesformand i Færchfonden, om begrundelsen for Claus Omann Jensens lønstigning.
Den næststørste lønstigning målt i procent finder man hos Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond, hvor direktør Jacob Hjulmand er steget fra 1,23 millioner kroner til 1,6 millioner kroner i 2023. Det er en stigning på 0,37 millioner kroner, svarende til næsten 30 procent.
Jacob Hjulmands samlede løn består af hans direktionsvederlag fra fonden på 947.999 kroner, og han er samtidig direktør for en tilknyttet virksomhed, som udlejer erhvervsejendomme, hvilket han i 2023 har fået 627.600 kroner for. Dertil har han ifølge fondens årsregnskab modtaget "vederlag for andre ydelser" svarende til 22.399 kroner.
Erik Stener Jørgensen, bestyrelsesformand i Gudbjørg og Ejnar Honorés Fond, fortæller i en email til Fundats, at Jacob Hjulmands løn i 2023 er påvirket af to faktorer:
"For det første reguleres lønnen hvert år på niveau med øvrige lønstigninger på det danske arbejdsmarked – i 2023 var det fire procent. For det andet er der helt ekstraordinært for 2023 blevet udbetalt et særligt tillæg til lønnen for at honorere en helt ekstraordinær arbejdsindsats i et til fonden associeret selskab," skriver Erik Stener Jørgensen.
"Honoraret er således ikke udbetalt af fonden. Honoraret er fastsat efter nøje registrering af medgået tid for disse opgaver og godkendt af selskabets aktionærkreds på den ordinære generalforsamling. Denne helt ekstraordinære indsats blev honoreret i 2023 og forventes også honoreret i 2024, hvorefter dette særlige honorar bortfalder," skriver han.
God fondsledelse at offentliggøre
Størstedelen af landets 100 mest uddelende fonde, herunder alle de omtalte i denne artikel, offentliggør direktørlønnen i deres årsrapport. Dermed følger de anbefalingerne for god fondsledelse fra 2015, hvori det anbefales, at lønnen for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion offentliggøres. Det gælder både lønnen fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder.
"Endvidere bør der oplyses om eventuelle andre vederlag, som bestyrelsesmedlemmer og en eventuel direktion modtager for udførelse af andet arbejde eller opgaver for fonden, fondens dattervirksomheder eller associerede virksomheder, bortset fra medarbejderrepræsentanters vederlag som ansatte," lyder det i anbefalingerne.
Flere af de 100 mest uddelende fonde offentliggør dog stadig ikke direktørlønnen i deres årsrapporter. De almene fonde er ikke forpligtet til at redegøre for lønninger, og blandt de erhvervsdrivende fonde på top 100-listen har ni fonde valgt ikke at følge anbefalingen.
Hvad angår selve aflønningen, anbefales det overordnet i anbefalingerne for god fondsledelse, at medlemmer af en direktion aflønnes med et fast vederlag, eventuelt kombineret med bonus, der ikke bør være afhængig af regnskabsmæssige resultater.
"Vederlaget bør afspejle det arbejde og ansvar, der følger af hvervet," lyder anbefalingen.
Foreninger eller filantropiske fonde, som har brug for bred offentlig støtte fra borgere, har i høj grad brug for at forklare høje lønninger og lønstigninger.
Bent Greve – professor, RUC
Hos KV Fonden er direktør Henrik Amand Holtegaards løn steget til 1,87 millioner kroner. Henrik Amand Holtegaard fik året forinden 1,59 millioner kroner, og hans løn er dermed forøget med 0,25 millioner, svarende til 15,7 procent.
KV Fonden, som uddeler omkring 20 millioner kroner om året, kom sidste år i søgelyset, da Fundats beskrev, hvordan Henrik Holtegaard, som har været medlem af KV Fondens bestyrelse i 23 år, foruden direktørposten leverer ydelser som fondsadministrator, ejendomsadministrator, advokat og rådgiver for KV Fonden. Det er vel at mærke ikke i strid med loven, at fonde køber ydelser hos bestyrelsesmedlemmer, så længe det sker på markedsmæssige vilkår, og reglerne om inhabilitet bliver overholdt. Sagen har da heller ikke givet Erhvervsstyrelsen anledning til at gribe ind over for fonden.
Bestyrelsesformand Bo Rygaard fortæller, at baggrunden for stigningen i 2023 dels skyldes, at Henrik Holtegaards direktørvederlag i flere år ikke er blevet justeret i forhold til den almindelige lønudvikling, herunder i lyset af øget inflation.
"Hertil kommer, at fondens aktivitetsniveau – såvel den erhvervsmæssige som uddelingsmæssige – har været stigende igennem de senere år, hvilket nødvendiggør en forøget arbejdsindsats og samtidig også et større ansvar blandt andet for fondens direktør. Disse forhold gjorde samlet set, at bestyrelsen besluttede at forøge Henrik Holtegaards direktørvederlag med kr. 250.000 i december 2022," skriver Bo Rygaard.
Han understreger i sin email:
"Jeg skal i den forbindelse oplyse, at fondens bestyrelse alene fokuserer på at varetage fondens interesser, hvilket også gælder, når vederlaget til fondens direktør fastlægges. Det er derfor også bestyrelsens vurdering, at vederlaget til Henrik Holtegaard for hans direktørhverv i KV Fonden er markedskonformt samt rimeligt og sagligt begrundet."
Forøget aktivitet og ekstraordinær indsats
På listen over de største lønstigninger finder man samme Bo Rygaard. Foruden bestyrelsesformand i KV Fonden er Rygaard nemlig direktør i Dreyers Fond.
Her er hans løn i 2023 steget fra 3,35 millioner til 4,27 millioner kroner, en stigning på 0,92 millioner, svarende til 27 procent.
Bestyrelsesformand Claus Barrett Christiansen forklarer, at lønstigningen blandt andet skyldes et forøget aktivitetsniveau og en ekstraordinær indsats.
"Jeg kan oplyse, at baggrunden for lønstigningen skyldes dels, at Bo Rygaards gage pristalsreguleres, hvilket har været sædvane i en længere årrække, og dels at bestyrelsen besluttede at tildele Bo Rygaard en ekstraordinær diskretionær bonus grundet et markant forøget aktivitetsniveau, både indenfor fondens erhvervsmæssige aktiviteter og indenfor uddelingsmæssige aktiviteter. Dette medførte, at Bo Rygaard måtte yde en helt ekstraordinær indsats, hvilket fondens bestyrelse valgte at vederlægge ved konkret at give en diskretionær bonus," skriver Claus Barrett Christiansen.
"Generelt er det min og bestyrelsens vurdering, at direktørvederlaget er rimeligt og sagligt begrundet fondens størrelse, aktiviteter m.v. tages i betragtning," skriver han.
Nogle vil argumentere med, at det kan være afgørende at få den bedste ansøger til en bestemt stilling, omend der ikke er dokumentation for, at det altid er lønnens størrelse, der er afgørende for, om en person søger et job.
Bent Greve – professor, RUC
På listen finder man også direktøren for landets største fond, Novo Nordisk Fondens Mads Krogsgaard Thomsen.
Fonden uddelte sidste år over ni milliarder kroner og satte dermed på ny uddelingsrekord. Kort før sommerferien bidrog Novo Nordisk Fonden desuden under stor offentlig bevågenhed til den såkaldte grønne trepartsaftale med ti milliarder kroner.
Mads Krogsgaard Thomsens direktørløn er i 2023 steget fra 7,79 millioner til 9,65 millioner kroner. Med andre ord en stigning på 1,86 millioner, som i rene tal overgår de øvrige direktører på listen, men som svarer til 24 procent og altså kun indbringer ham en fjerdeplads på listen over lønstigninger målt i procent.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Novo Nordisk Fondens formand Lars Rebien Sørensen.
"På nuværende tidspunkt har vi ingen kommentarer til din forespørgsel. Men du er velkommen til at henvende dig igen på den anden side af sommeren, hvis det stadig skulle være relevant," skriver Novo Nordisk Fondens presseafdeling.
Lene Skole stadig i top
Når man taler om høje direktørlønninger, kommer man heller ikke uden om Lundbeckfondens Lene Skole, hvis løn er steget med lige over syv procent, hvilket ikke hører til de fem procentvis største lønstigninger, som alle ligger over 15 procent.
Derimod er Lene Skoles løn i kroner og ører steget fra 16,9 millioner til 18,1 millioner kroner i 2023, og hun er dermed igen i år Danmarks højest lønnede fondsdirektør.
”Lene Skoles løn afspejler, at hun udover hvervet som CEO i Lundbeckfonden også er CEO i Lundbeckfond Invest og dermed både er ansvarlig og aflønnes for et stort og omfattende kommercielt område, hvor vi håndterer flere ejerskaber og investeringer, samt for vores uddelinger, hvor vi er en af Danmarks største fonde," skriver Steffen Kragh, bestyrelsesformand i Lundbeckfonden.
"Derved adskiller CEO-rollen i Lundbeckfonden sig fra de fonde, hvor erhvervsaktiviteterne varetages og aflønnes i et særskilt investerings- og holdingselskab under ledelse af en separat direktør,” skriver han.
Lundbeckfonden uddelte sidste år i alt 592 millioner kroner til sundhedsvidenskabelig forskning og placerer sig dermed igen blandt landets ti mest uddelende fonde. Lene Skole, som har været direktør i Lundbeckfonden siden 2014, sidder desuden i bestyrelsen hos blandt andre datterselskaberne Lundbeck og Falck.
”For så vidt angår Lene Skoles lønudvikling i 2023 afspejler den dels en årlig inflationsregulering og tilpasning af pensionsniveauet til samme niveau som for fondens øvrige medarbejdere. Dertil kommer en højere bonus sammenlignet med året før efter et godt 2023, hvor fonden leverede fremgang inden for alle aktivitetsområder, og vi indfriede vores strategiske målsætning for 2030 om at være langsigtet ejer af fem-otte strategiske ejerskaber,” tilføjer Steffen Kragh.
Enkelte andre direktører i de 100 største fonde har også fået tilsyneladende massive lønstigninger i 2023, som på papiret placerer dem blandt de fem direktører med de største lønstigninger.
Herunder Bitten og Mads Clausens Fonds Lars Tveen, som steg fra 7,5 til ti millioner kroner. Lars Tveen er dog først tiltrådt stillingen efter første kvartal af 2022 og fik derfor også sin første fulde direktørårsløn i 2023.
Rettelse: Det fremgik før af artiklen, at også Knud Højgaards Fonds direktør Ditlev Fløistrup er steget i løn i perioden. Det er ikke tilfældet.
