Ti år efter, at komitéen for god fondsledelse anbefalede åbenhed om bestyrelsens og direktionens honorarer, skal man stadig have både lommeregner, lup og CVR-registeret ved hånden for at udlede de individuelle ledelsesvederlag i en række af sektorens toneangivende erhvervsfonde.
Således kan man hos flere af landets største erhvervsdrivende fonde, som angiver at følge anbefalingerne, ikke finde utvetydige, samlede tal for enkelte ledelsesmedlemmers honorarer.
Det viser en gennemgang af årsrapporterne fra landets 100 mest uddelende fonde, som Fundats har foretaget.
“Vi vil altid vurdere og være imødekommende over for præciseringer eller ændringsforslag og imødeser således også de opdaterede anbefalinger for god fondsledelse, som ventes i år," siger bestyrelsesformand Per Egebæk Have fra Bitten og Mads Clausens Fond, der er en af de topfonde, der på papiret følger anbefalingerne for god fondsledelse, men hvor oplysningerne om direktørhonorar beror på læserens udregninger.
Intet argument for ikke at oplyse individuelt
Flere af landets største erhvervsdrivende fonde angiver altså, at de følger anbefalingerne fra komitéen for god fondsledelse, men undlader alligevel at angive entydigt i deres årsrapporter, hvad formænd, bestyrelsesmedlemmer eller direktører konkret har tjent.
Det til trods for, at komitéen anbefaler, "at der i årsregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager fra den erhvervsdrivende fond og fra fondens dattervirksomheder og associerede virksomheder."
Hos komitéen for god fondsledelse forklarer formand Marianne Philip, at hensigten med den såkaldte anbefaling 3.1.2 er at skabe øget åbenhed og transparens om ledelsens vederlag.
"Særligt fordi fondene er selvejende, er det væsentligt, at der er en ekstra grad af åbenhed og transparens om vederlag, og jeg har i øvrigt som formand for komitéen før udtalt, at jeg ikke kan se nogen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag," siger komitéformand Marianne Philip, som til daglig er advokat og partner i Kromann Reumert og desuden selv er bestyrelsesmedlem i flere topfonde.
Blandt de erhvervsdrivende fonde, der ikke angiver honorarer for hvert enkelt medlem af bestyrelsen, er Spar Nord Fonden.
I fondens årsrapport for 2023 er kun vederlaget for den samlede bestyrelse angivet. Det udgør 1.837.500 kroner. Det samme gælder direktionens vederlag, som udgør 1.728.941 kroner. Direktionen består vel at mærke kun af én person, direktør Bo Uggerhøj, men det skal læseren selv udlede. Det enkelte bestyrelsesmedlems honorar kan man ikke udlede.
Spar Nord Fonden har i sine tidligere årsrapporter angivet honorarer for hvert enkelt medlem af bestyrelsen, og det er en fejl, at fonden ikke i sin seneste årsrapport har gjort det, fortæller Bo Uggerhøj.
"Vi har kigget nærmere på det og kan konstatere, at det er en fejl, at der i årsrapporten for 2023 ikke er opgjort honorar for bestyrelsesmedlemmer enkeltvis. Det har vi ellers gjort i mange år, senest i årsrapporten for 2022," skriver Bo Uggerhøj til Fundats.
Spar Nord Fonden vil rette op på fejlen i næste årsrapport, fortæller han.
"Fejlen skyldes med stor sandsynlighed en udskiftning af den effektuerende revisor fra revisionsselskabets side, og manglen på information om honorarniveauer har vi ikke været opmærksom på," skriver Bo Uggerhøj.
Har ellers vundet indpas
Siden komitéen for god fondsledelse afleverede sine opdaterede anbefalinger i 2020, har anbefalingen om transparens om honorarer ellers vundet indpas hos de erhvervsdrivende fonde, og efter et par år med temmelig begrænset efterlevelse af anbefalingen offentliggør langt størstedelen af de store erhvervsfonde i dag ledelsesmedlemmernes individuelle honorarer.
Spar Nord Fonden er dog ikke den eneste fond, der ikke angiver individuelle bestyrelseshonorarer. Tilsvarende oplyser Aage og Johanne Louis-Hansens Fonds kun vederlaget for den samlede bestyrelse, som er på 975.000 kroner.
Samtidig er det kun angivet, at bestyrelsesmedlemmer i fonden samlet har modtaget 150.000 kroner for bestyrelsesposter i fondens helejede datterselskab Aage og Johanne Louis-Hansen A/S.
Alligevel oplyser fonden i sin redegørelse for anbefalinger for god fondsledelse samme år, at ledelsen følger anbefaling 3.1.2
Særligt fordi fondene er selvejende, er det væsentligt, at der er en ekstra grad af åbenhed og transparens om vederlag, og jeg har i øvrigt som formand for komitéen før udtalt, at jeg ikke kan se nogen grund til ikke at oplyse de individuelle vederlag.
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
Hos Axel Muusfeldts Fond, der også er blandt de 100 mest uddelende fonde, er honoraret for hvert enkelt medlem af bestyrelsen ganske vist angivet, men honorarer fra andre selskaber i koncernen er angivet samlet i stedet for individuelt. Det er således uvist, hvordan de i alt 638.000 kroner fra andre selskaber i koncernen fordeler sig mellem bestyrelsesmedlemmerne.
Ikke desto mindre skriver bestyrelsen i sin lovpligtige redegørelse om anbefalingerne for god fondsledelse, at fonden følger anbefaling 3.1.2.
Det har på grund af ferie ikke været muligt for Axel Muusfeldts Fond at kommentere sagen.
Også G. E. C. Gads Fond angiver kun vederlaget for den samlede bestyrelse, som er på 560.000 kroner. Også her bliver direktionens samlede vederlag på 762.000 oplyst, men andetsteds i årsrapporten fremgår det, at direktør Niels Kristian Agner udgør hele direktionen. Det enkelte bestyrelsesmedlems honorar kan man ikke udlede.
Men også her oplyser fondsledelsen i sin redegørelse, at fonden følger vederlagsanbefalingen.
Fælles for flere af de store fonde er, at læseren for at få vished om, hvorvidt en direktør eller et bestyrelsesmedlem er tiltrådt undervejs i regnskabsperioden, må have kilder som CVR-registret til hjælp. Et forhold, der altså kunne afklares, hvis fondene blot angav, hvad hvert enkelt ledelsesmedlem konkret har fået i honorar, frem for at angive, hvad bestyrelse og direktion i almindelighed får.
Følg eller forklar
Anbefalingerne fra komitéen for god fondsledelse er indarbejdet i erhvervsfondsloven, men det er ikke lovpligtigt at følge de i alt sytten anbefalinger. Efter princippet om "følg eller forklar" kan erhvervsdrivende fonde vælge ikke at følge anbefalingerne, men i stedet angive i skemaet for god fondsledelse, hvorfor de har valgt ikke at efterleve de enkelte anbefalinger.
Som Fundats skrev tidligere på måneden, har flere af landets største erhvervsdrivende fonde valgt ikke at følge anbefalingen om at offentliggøre individuelle honorarer, hvilket altså er i overensstemmelse med erhvervsfondslovens § 60. Fælles for de omtalte fonde i denne artikel er derimod, at de har angivet i det lovpligtige skema, at de følger anbefaling 3.1.2 om åbenhed om honorarer.
Eftersom erhvervsdrivende fonde ikke har ejere, er det væsentligt, at der er transparens om honorarer til bestyrelsen og en eventuel direktion, skriver komitéen for god fondsledelse i kommentarerne til anbefalingen.
"Det anbefales, at fonden oplyser om vederlaget for hvert enkelt medlem af bestyrelsen og direktionen. Hvis fonden følger anbefalingen delvist, for eksempel ved at oplyse det samlede vederlag, skal det forklares, i hvilket omfang den følger, og hvorfor den ikke følger anbefalingen fuldt ud," skriver komitéen yderligere i en vejledning til fondene.
"Fondenes indflydelse i samfundet betyder, at fondene er underlagt stor offentlig interesse. Fondene er samtidig karakteriseret ved, at de ikke har nogen ejerkreds, og bestyrelsen fastsætter derfor suverænt deres eget og en eventuel direktions vederlag. Transparens spiller en vigtig rolle for fondenes virke, og dette er et vilkår, som det er naturligt, at personer, der indtræder i en fondsbestyrelse eller direktion, er bekendte med før indtræden," skriver komitéen videre.
Afgørende at kunne identificere den enkeltes vederlag
Blandt de påfaldende eksempler er Metro-Schrøder-Fonden. Den erhvervsdrivende familiefond, som også er blandt landets 100 største fonde, uddelte sidste år over 13 millioner kroner.
Og selv om Metro-Schrøder-Fonden altså angiver i sin seneste årsrapport, at fonden følger anbefalingerne for god fondsledelse, er hverken bestyrelsesmedlemmernes individuelle honorarer eller den samlede bestyrelses honorar angivet i årsrapporten.
Her forklarer bestyrelsesformand Mikael Schrøder, at bestyrelsesvederlaget på fire gange 50.000 kroner er indeholdt i posten "administrationsomkostninger", som altså også omfatter andre udgifter og lyder på i alt 283.000 kroner.
Metro-Schrøder-Fonden vil fremover angive bestyrelsesmedlemmernes honorarer i årsrapporten, fortæller Mikael Schrøder.
"Der er efterhånden så mange ting, der skal med i årsrapporten, og vi har trygt overladt den slags til vores revisor. Det kan godt være, den oplysning er smuttet," siger bestyrelsesformanden.
"Hvis nogen kunne have glæde af den oplysning, så tager vi den naturligvis gerne med. Så nu vil vi få det tilrettet, så du eller dine kolleger ikke ringer igen om to år og siger, at den stadig er gal," siger han.
Formand for komitéen for god fondsledelse Marianne Philip ønsker ikke at forholde sig til de konkrete sager. Men hun understreger, at en fond ikke kan angive, at den følger anbefalingen om honoraråbenhed, hvis læseren af årsrapporten ikke er i stand til at identificere det enkelte ledelsesmedlems vederlag.
"Det afgørende må blot være, at man er i stand til at identificere det enkelte ledelsesmedlems vederlag i den pågældende regnskabsperiode. Kan man ikke det, kan fonden ikke angive, at den følger anbefalingen, og bestyrelsen må derfor i sin redegørelse forklare, hvorfor bestyrelsen har valgt at indrette sig anderledes, og hvordan bestyrelsen i stedet har valgt at indrette sig," skriver Marianne Philip.
Frem med lommeregneren
Dertil kommer en række eksempler på fonde, som ganske vist lever op til anbefaling 3.1.2, men hvor læseren af årsrapporten selv skal udlede eller regne sig frem til den enkeltes honorar.
For det er ikke angivet i selve anbefalingerne for god fondsledelse, hvor direkte ledelseshonorarerne skal fremgå af årsrapporten. Marianne Philip peger således på, at der hverken i anbefaling 3.1.2 eller komitéens kommentarer er taget nærmere stilling til, hvordan oplysningerne bør præsenteres i regnskabet.
Hos Knud Højgaards Fond er honoraret for hvert enkelt bestyrelsesmedlem eksempelvis angivet klart. Det er direktør Ditlev Fløistrups honorar ikke, men det fremgår af en note, at den samlede ledelse – bestyrelse plus direktion – får 4,4 millioner kroner i honorar.
Sammenlægger man bestyrelsens honorarer og trækker tallet fra det samlede ledelseshonorar, kan man udlede, at direktørens honorar er to millioner kroner – hvis man vel at mærke noterer sig i ledelsespåtegningen, at Ditlev Fløistrup som i flere af de andre fonde er det eneste medlem af direktionen.
Sten Scheibye, formand for Knud Højgaards Fond, skriver til Fundats, at fonden mener at efterleve anbefalingen om transparente honorarer, men vil nu overveje, hvordan oplysningerne fremover skal præsenteres i årsrapporten.
"Fondsbestyrelsen mener, at årsrapporten giver oplysning om det samlede vederlag, som hvert enkelt medlem af bestyrelsen og en eventuel direktion modtager," skriver Sten Scheibye og peger på, at det i årsrapportens ledelsespåtegning fremgår, at fonden kun har én direktør.
"Oplysninger i en årsrapport kan præsenteres på flere måder, og med din henvendelse vil vi overveje dette fremadrettet," skriver Sten Scheibye.
Komitéformand: Ikke et krav
Og det er da heller ikke et krav, at fondene angiver honoraroplysningerne på en måde, så læseren ikke selv skal udlede eller udregne honorarerne, fortæller komitéformand Marianne Philip.
Hun understreger dog, at fondene bør have for øje, hvorvidt honoraroplysningerne fremgår tydeligt nok til, at de umiddelbart kan afkodes af udenforstående.
"Som nævnt må regnskabslæseren som minimum være i stand til at konstatere, hvad det enkelte ledelsesmedlem modtager i vederlag. Som udgangspunkt synes jeg ikke, det er et problem, at regnskabslæseren for eksempel skal læse to steder i årsrapporten eller trække to tal fra hinanden. Hvis direktionen alene består af én direktør, ser jeg heller ikke, at det gør en forskel, om man benytter ordet direktør eller direktionen," skriver Marianne Philip.
"Uanset hvilken anbefaling der er tale om, synes jeg altid, det er en god idé, at man internt i bestyrelsen gør sig overvejelser om, hvorvidt ens redegørelse er tilstrækkelig klar, tydelig og tilgængelig for tredjemand, som jo ikke nødvendigvis er bekendt med fondens forhold og indretning," tilføjer hun.
Tilsvarende er honoraret for hvert enkelt bestyrelsesmedlem hos Bitten og Mads Clausens Fond angivet klart, til forskel fra honoraret til direktør Lars Tveen. Det er angivet, at direktion og bestyrelse har modtaget gager og honorarer for i alt 14 millioner kroner, og fratrækker man bestyrelsens honorarer, kan man udlede, at Lars Tveens honorar udgør ti millioner kroner.
Bestyrelsesformand Per Egebæk Have fortæller til Fundats, at Bitten og Mads Clausens Fond mener at efterleve anbefalingen, men at fonden er åben for præciseringer og afventer de opdaterede anbefalinger fra komitéen for god fondsledelse, som efter planen skal lande i løbet af 2024.
"Vi er af den overbevisning, at vi følger anbefalingerne, og dette underbygges af, at både fondens bestyrelse samt fondens revisor har godkendt motiveringen til anbefalingerne. De gennemgås årligt. Derfor har vi det godt med den nuværende besvarelse. Vi vil altid vurdere og være imødekommende over for præciseringer eller ændringsforslag og imødeser således også de opdaterede anbefalinger for god fondsledelse, som ventes i år," siger Per Egebæk Have.
Som udgangspunkt synes jeg ikke, det er et problem, at regnskabslæseren for eksempel skal læse to steder i årsrapporten eller trække to tal fra hinanden.
Marianne Philip – Formand, Komitéen for God Fondsledelse
På samme måde skal man hos Egmont Fonden have lommeregneren frem for at udlede de enkelte bestyrelsesmedlemmers honorar. Her er det angivet, hvad honoraret for formandsposten, næstformandsposten og en bestyrelsespost er. Det er samtidig angivet, hvad honoraret for forskellige arbejdsopgaver i bestyrelsen er.
Andetsteds i årsrapporten er det med talkoder angivet på individniveau, hvilke arbejdsopgaver hvert bestyrelsesmedlem har. Således kan man selv med lidt gravearbejde udregne, hvad det individuelle bestyrelsesmedlem har fået i samlet honorar.
Egmont Fonden skriver ligesom de øvrige fonde, at den efterlever anbefalingerne for god fondsledelse, hvad angår oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes honorarer. Egmont Fonden oplyser ikke direktionens vederlag i årsrapporten, men det er – helt i overensstemmelse med erhvervsfondsloven – angivet og forklaret, at fonden ikke følger anbefalingerne på det punkt.
"Vi følger i Egmont anbefalingerne til god fondsledelse. Det er således muligt at se i vores årsrapport, hvad hvert enkelt bestyrelsesmedlem modtager i vederlag fra bestyrelse og udvalg for hver af de enkelte poster – og derved kan også det samlede beløb udledes i overensstemmelse med anbefaling 3.1.2. Det indgår ikke i anbefalingen, at vederlag skal stå som ét samlet beløb," skriver kommunikationsdirektør Amanda Justesen.
Vil overveje at konkretisere
Hos Nordea-fonden er bestyrelseshonorarer angivet på funktionsniveau, ikke med navns nævnelse. Det fremgår, at formandshonoraret udgør 485.000 kroner, næstformandens honorar er 324.000 kroner, mens øvrige bestyrelsesmedlemmer får 193.000 kroner.
Dertil skriver Nordea-fonden på årsrapportens side 61, at fire unavngivne medlemmer af bestyrelsen også modtager et honorar for arbejdet i fondens investeringsudvalg, hvor formanden for udvalget modtager 151.000 kroner, og øvrige medlemmer modtager 76.000 kroner. På side 40 og 41 i årsrapporten fremgår det hvilke medlemmer af bestyrelsen, der sidder i fondens investeringsudvalg.
"Det fremgår tydeligt, hvem der er medlem af investeringsudvalget. Honorar for de enkelte bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af investeringsudvalgt fremgår også tydeligt i årsrapport. Således kan det nemt opgøres, hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer får i samlet honorar," skriver kommunikationschef Tine Wickers til Fundats.
"Vi kan naturligvis overveje, om vi skal konkretisere endnu mere til næste år i årsregnskabet på side 61 – det vil sige skrive de konkrete personer med angivelse af honorar for de forskellige poster og samlet – og ikke på funktionsniveau – men oplysningerne er lettilgængelige og altså indeholdt i den samme årsrapport," tilføjer hun.
Det er heller ikke et krav, at fondene angiver, hvad hvert enkelt ledelsesmedlem konkret har fået i honorar, frem for at angive, hvad bestyrelse og direktion i almindelighed får på funktionsniveau, fortæller Marianne Philip.
"Det må derfor være op til den enkelte bestyrelse at vurdere, om den vil præsentere vederlaget til hvert enkelt bestyrelsesmedlem ud for deres navn, eller om den vil præsentere, hvad formanden modtager, og hvad øvrige bestyrelsesmedlemmer modtager – dog forudsat at de øvrige medlemmer alle har modtaget det samme vederlag, og at der ikke er sket udskiftning i bestyrelsen i regnskabsperioden," skriver Marianne Philip til Fundats.
Fundats har forelagt sagen for alle de fonde, der er omtalt i artiklen. Enkelte af fondene har ikke besvaret vores henvendelse.