Det vakte bange anelser på Christiansborg, da erhvervsminister Morten Bødskov (S) i sensommeren bad om Folketingets tilslutning til et særligt aktstykke.
Erhvervsministeren har bedt Folketingets finansudvalg om grønt lys til, at staten modtager to millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at udarbejde en helhedsplan for et såkaldt innovationsdistrikt i området omkring Københavns Universitet og Rigshospitalet på Nørrebro og Østerbro i København.
Et "verdensførende og internationalt anerkendt" centrum for biovidenskab og kvanteteknologi, "som kan udvikle og styrke de danske virksomheder," som Morten Bødskov forklarede.
Innovationsdistriketet skal udvikles i samarbejde mellem regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet – og altså Novo Nordisk Fonden, som betaler hele regningen for, at Erhvervsministeriet får udarbejdet helhedsplanen hos en ekstern leverandør.
Den særlige indtægtsbevilling blev blåstemplet af et flertal i finansudvalget i september – med undtagelse af SF og Enhedslisten, der stemte imod aktstykket.
"Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at SF og EL generelt er skeptiske over for den stigende indflydelse, private kapitalinteresser har på dansk forskning," kan man læse i påtegningen til aktstykket.
De to partier henviser til, at der ikke er præcedens for, at en privat fond finansierer en statslig opgave på den måde, som aktstykket lægger op til.
"Der er således tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som de har private særinteresser i. På den baggrund stemmer SF og Enhedslisten imod aktstykket," indvender de to partier.
Ret usædvanligt
Det er da også et særsyn, at en privat fond på den måde spiller en rolle i planlægningen af en politisk beslutningsproces. Det vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
"Jeg vil også mene, at der er tale om et nybrud. Om det er rigtigt eller forkert, at Novo Nordisk Fonden på den måde finansierer en statslig opgave, vil jeg ikke tage stilling til. Men vi kan i hvert fald konstatere, at dette her ikke er noget, man plejer at gøre. Det er ret usædvanligt," siger Per Nikolaj Bukh, som Fundats har forelagt sagens dokumenter.
"Det fremstår som et projekt, som Novo Nordisk-koncernen må have nogle særinteresser i. Det kan selvfølgelig komme mange virksomheder til gode. Men der er jo også nogle virksomheder, som har en langt større gavn af det, fordi de er meget store og har en særlig afhængighed af, at der bliver forsket i bestemte områder og uddannet en masse kandidater med en særlig profil," siger han.
"Hvis man skal reflektere lidt over det principielle spørgsmål, kan man jo sige, at det er rart, at staten sparer nogle penge. Men to millioner til en helt almindelig myndighedsopgave ville man nok kunne finde i råderummet; så spørgsmålet er, hvorfor ministeriet overhovedet går med til at modtage de penge – med den medfølgende risiko for, at nogen kan stille spørgsmålstegn ved det, og der kan opstå problemer med inhabilitet. Hvorfor løbe den risiko for sølle to millioner kroner?" spørger økonomistyringsprofessoren.
"Tilskudsgiver vil også blive inddraget"
Det står også klart i dokumenterne, at Novo Nordisk Fondens indflydelse ikke stopper med, at fonden leverer en pose penge ved døren. Fondens tilskud udløser nemlig også en vis indflydelse på projektet.
Det fremgår af et svar til finansudvalget fra Morten Bødskov, efter at Enhedslistens Trine Pertou March har spurgt, om tilskudsgiveren får indflydelse på den videre proces for etableringen af innovationsdistriktet.
Erhvervsministeriet og Københavns Kommune planlægger "en inddragende proces om helhedsplanen for at sikre en samlet og koordineret udvikling af distriktet på tværs af forskellige institutioner, grundejere og interessenter," skriver Morten Bødskov:
"I den forbindelse vil tilskudsgiver også blive inddraget," skriver ministeren.
Han peger samtidig på, at Novo Nordisk Fonden er repræsenteret i Life Science Rådet, som i december 2023 offentliggjorde 12 anbefalinger til regeringens strategi for biovidenskab.
"Tilskudsgiver er sammen med blandt andre Københavns Universitet og Rigshospitalet en del af den kernegruppe af interessenter, der løbende og på fast basis involveres i arbejdet, herunder leverer input til udarbejdelsen af helhedsplanen," skriver Morten Bødskov videre.
Men selvom Novo Nordisk Fondens på flere måder får indflydelse på projektet, er der ikke grund til bekymring om usaglige hensyn til særinteresser, vurderer Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom og professor emeritus fra Økonomisk Institut på Syddansk Universitet.
"Novo Nordisk Fonden har selvfølgelig en interesse i at udvikle hele life science-området. Og dermed også en interesse i at sikre, at der kommer en helhedsplan. Men beskrivelsen i disse dokumenter får ikke hårene til at rejse sig på mit hoved. Jeg ser ikke nogle principielle problemer i den her måde at finansiere en statslig opgave," siger Kjeld Møller Pedersen:
"Det lader ikke til, at Novo Nordisk Fonden har nogen formelt bestemmende rolle i projektet. De indgår som en af flere aktører i hele dette life science-initiativ. I den forstand er det begrænset, hvor meget de kan blande sig," siger han.
Transparens og upartiskhed
Kombinationen af et fondsbetalt offentligt indkøb af en projekteringsopgave, som fondens datterselskab samtidig har en økonomisk interesse i, udgør dog en konstellation, der kalder på særlig opmærksomhed, vurderer Per Nikolaj Bukh.
"Vi får at vide, at Novo Nordisk Fonden får noget indflydelse sammen med Københavns Universitet og de andre aktører. Spørgsmålet er, om fonden ville få den samme indflydelse, hvis de ikke havde givet den bevilling," siger han.
"Der er noget fornuft i, at dem, der har gavn af projektet, også betaler noget af det. Og det er jo også udmærket, at man samarbejder og går i dialog. Men det kræver bare en særlig opmærksomhed. Det betyder ikke, at man skal indtage det synspunkt, at man aldrig tager imod donationer fra fonde eller virksomheder," siger Per Nikolaj Bukh.
Hvad er det i netop denne konstellation, der kalder på opmærksomhed?
"Det handler om, hvilke formål, man bringer i spil. Og hvilke formelle og uformelle bindinger, der følger med den pågældende bevilling. Og så handler det jo om transparens om hvilken indflydelse, der konkret følger med pengene. I et ordentligt retssamfund er manglen på transparens jo noget af det mest giftige."
"Man skal overveje, om noget får en sådan karakter, at det usagligt kommer til at påvirke en administrativ beslutningsproces. Man er nødt til at sikre saglighed i forvaltningen. Der må ikke usagligt forskelsbehandles, og man må ikke gøre noget, der er egnet til at så tvivl om upartiskheden," siger Per Nikolaj Bukh.
Tættere offentligt-privat samarbejde
Det er ikke nyt, at private fonde gør deres indflydelse gældende gennem betydelige donationer til offentlige opgaver, særligt ikke inden for forskning og sundhed. Siden 2010 er de eksterne forskningsmidler fra private fonde steget betydeligt, og udviklingen ventes ifølge Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd kun at gå i retning af mere fondsfinansieret forskning.
Jeg opfatter ikke Novo Nordisk Fondens finansiering af denne helhedsplan som et nybrud; men det er måske lidt usædvanligt.
Kjeld Møller Pedersen – sundhedsøkonom og professor emeritus, Syddansk Universitet.
Fondenes milliardbidrag til forskningen bidrager på flere forskellige måder til en skævvridning, og der hersker en udtalt mangel på viden om fondenes indflydelse på forskningsområdet, konkluderede et forskerhold fra Aarhus Universitet for nylig i et nyt bidrag til den kommende Magtudredning 2.0.
Men de betydelige donationer fra især Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden er typisk gået til universiteterne, som fungerer uafhængigt.
"Forskellen på dette her og de mange fondsmidler til forskning er, at universiteterne er selvejende institutioner," siger Per Nikolaj Bukh.
"Det nye er, at man er i et meget tættere offentligt-privat samarbejde. Det er et nybrud i fondenes samarbejde med den offentlige sektor. Det omhandler en type af opgaver, som altid hidtil har været offentligt finansieret," siger han.
Har ikke kendskab til fortilfælde
Det er ifølge regeringen selv ikke helt forkert, når SF og Enhedslisten peger på et "nybrud" i finansieringen af statens opgaver.
De to partier refererer i deres indvendinger til et andet svar fra Morten Bødskov på spørgsmålet om, hvorvidt der er præcedens for, at private aktører yder tilskud til ministeriers indkøb, som det er tilfældet med Novo Nordisk Fondens finansiering af en helhedsplanen for det kommende innovationsdistrikt i København.
"Erhvervsministeriet har ikke kendskab til andre tilfælde på ministeriets ressortområde, hvor private fonde har ydet tilskud til indkøb af den type ydelser, som er beskrevet i aktstykket," skriver Morten Bødskov til finansudvalget.
Der er således tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som de har private særinteresser i. På den baggrund stemmer SF og Enhedslisten imod aktstykket.
SF og Enhedslisten i påtegning til aktstykke
På baggrund af erhvervsministerens svar har Enhedslistens Rosa Lund tilsvarende spurgt finansminister Nicolai Wammen (S), om der bredt set i staten er præcedens for en sådan praksis, eller om Novo Nordisk Fondens tilskud til Erhvervsministeriets arbejde kan betegnes som et nybrud i finansieringen af myndigheders arbejdsopgaver.
Det svarer Nicolai Wammen ikke entydigt på.
"Der anvendes fondsfinansiering til at realisere offentlige projekter på en række forskellige områder, herunder foruden Erhvervsministeriets blandt andet på Kulturministeriets område, hvor finansieringspraksis kan variere," skriver finansministeren – og henviser til selvsamme tilskud til helhedsplanen fra Novo Nordisk Fonden som det eneste eksempel.
"Der henvises til enkelte ministerområder for den praksis, der her finder anvendelse," skriver Nicolai Wammen.
"Det er jo, som Finansministeriet også peger på, ikke usædvanligt, at fonde støtter eksempelvis kulturlivet og museer," siger Kjeld Møller Pedersen.
Han peger også på, at Realdania eksempelvis løbende bevilger store beløb til renoveringen af gamle bygninger, herunder også statslige bygninger.
"I den forstand opfatter jeg ikke Novo Nordisk Fondens finansiering af denne helhedsplan som et nybrud; men det er måske lidt usædvanligt," siger han.
Ind i maskinrummet
Novo Nordisk Fonden har over de seneste år i flere tilfælde bevilget penge til statslige projekter. I de øvrige tilfælde har der dog ikke på samme måde været tale om medindflydelse på projektets udformning, ligesom Novo Nordisk-koncernen ikke har særlige interesser i projekterne.
I 2021 gav Novo Nordisk Fonden 50 millioner kroner til det såkaldte Nationale initiativ for de mest udsatte børns trivsel og læring efter covid-19, som havde til formål at komme det faglige efterslæb blandt udsatte børn til livs og at fremme deres trivsel efter coronanedlukningen.
Tidligere i år bekendtgjorde Novo Nordisk Fonden under stor medieomtale en bevilling på ti milliarder kroner til arealomlægning i forbindelse med regeringens såkaldte grønne trepartsaftale om landbruget.
"Donationen i forbindelse med covid-19 er måske ikke så unaturlig, fordi man bare bakker op om et statsligt tiltag som en gestus. Når der på den måde er tale om en driftsaktivitet, virker det mere uskyldigt," siger Per Nikolaj Bukh:
"Men jo mere, man kommer ind i maskinrummet, hvor myndighedsbeslutningerne træffes, desto større bliver udfordringen med at sikre, at den administrative beslutningsproces ikke bliver påvirket af usaglige hensyn."
Fundats har også spurgt, om erhvervsminister Morten Bødskov er enig med SF og Enhedslisten i, at der er tale om et nybrud i negativ forstand, når Novo Nordisk Fonden finansierer udarbejdelsen af en helhedsplan, som fonden har særinteresser i.
Morten Bødskov har ikke ønsket at svare. I stedet henviser Erhvervsministeriets presseafdeling til de førnævnte ministersvar, som ikke besvarer spørgsmålet.
