Det er svært at komme udenom, at der er en ulige magtbalance i samarbejdet, når den ene part sidder på de penge, som den anden part er dybt afhængig af.
Derfor kan det være vanskeligt for bevillingsmodtagerne at være hudløst ærlige over for fondene om, hvordan de oplever samarbejdet. Det erkendte en række fonde, som Fundats talte med i sidste måned.
Det ulige magtforhold mellem donor og modtager er stort set umuligt at komme til livs, vurderer fondene selv. Men en måde at få indsigt i, hvad bevillingsmodtagerne reelt mener om samarbejdet, er at foretage undersøgelser, hvor ansøgere og modtagere får lov at fortælle anonymt om deres oplevelser.
Mindst en tredjedel af landets største fonde gennemfører i dag anonyme undersøgelser blandt deres samarbejdspartnere.
Det viser en undersøgelse, som Fundats har gennemført blandt Danmarks 30 mest uddelende fonde.
Hos Villum Fonden gennemfører man undersøgelser via eksterne konsulenter, som blandt andet omfatter anonyme spørgeskemaundersøgelser og uddybende telefoninterviews med bevillingsmodtagerne.
"Villum Fonden har gennemført forskellige undersøgelser, der inkluderer svar i anonymiseret form med henblik på at afdække vores interessenters syn på fondens programmer og blive klogere på, hvordan interessenterne oplever vores ansøgningsprocesser og samarbejdet med os," fortæller direktør Lars Hansen.
"Vi vil altid gerne have feedback, og det er vigtigt for os at vide, om det, vi gør, er det rette i forhold til vores ansøgere. Vi vil derfor også i fremtiden gennemføre lignende analyser med henblik på at styrke dialogen med vores bevillingsmodtagere," siger han.
Mere ærlige svar
Flere af de fonde, der i dag foretager anonyme undersøgelser, oplever, at bevillingsmodtagerne på den måde tør at bringe problemer til torvs, som ellers ikke ville komme fonden for øre.
Nordea-fonden laver hvert andet år en større anonym spørgeskemaundersøgelse, hvori ansøgere kan svare anonymt på, hvad de mener om ansøgningsprocessen og det eventuelle samarbejde, såvel som spørgsmål om, hvad Nordea-fonden kunne støtte fremover, og hvordan de opfatter fondens ageren. Derudover modtager alle ansøgere et spørgeskema, når fondens puljer er lukket for ansøgninger.
"Det er undersøgelser, der afdækker hele spekteret at interessenter, både støttemodtagere og dem, der har fået afslag," fortæller direktør Henrik Lehmann Andersen.
Får I besvarelser ind ad den vej, der peger på, at ansøgerne er mere ærlige, når de svarer anonymt?
"Ja, der oplever vi faktisk, at de er mere kritiske. Det har affødt nogle meget konkrete forslag, og vi er blevet inspireret til at forbedre vores indsats med konkrete handlinger."
"Vi har for eksempel udviklet nogle metoder i vores håndtering af puljeuddelinger, som gør, at vores responstid, fra folk søger penge, til de får svar, er blevet markant kortere. Det er baseret på en efterspørgsel, der er kommet til udtryk i disse undersøgelser. Det giver jo ikke mening at lave undersøgelser, hvis vi ikke bruger dem til at blive bedre," siger Henrik Lehmann Andersen.
"Vi har også gennem de anonyme undersøgelser fået at vide, at det kan være for svært at møde os; at tærsklen til at opsøge os er for høj. Potentielle ansøgere kan føle sig usikre, når de henvender sig til os, og det kan føles som en stor overvindelse at ringe op til en fond inde i København. Så vi har lavet nogle formater, der sænker tærsklen for at kontakte os. Vi har i dag et format, der hedder 'hurtig vurdering', hvor man kan indsende sin idé via vores hjemmeside, og så får man en vejledning til ansøgning indenfor 72 timer," siger han.
Fondene og anonyme undersøgelserFundats har spurgt Danmarks 30 mest uddelende fonde, om de foretager anonyme undersøgelser blandt deres bevillingsmodtagere.
Laver anonyme undersøgelser:
Augustinus Fonden
Villum Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborgfondet
Bikubenfonden
Realdania
TrygFonden
Salling Fondene
Nordea-fonden
KFI Erhvervsdrivende FondLaver ikke anonyme undersøgelser:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Lego Foundation
Velux Fonden
Lundbeckfonden
LIFE Fonden
Grundfos Fonden
Leo Fondet
World Diabetes Foundation
Industriens Fond
BRF FondenTi fonde har ikke besvaret Fundats' henvendelse.
Planer om at opruste
Fundats har tidligere beskrevet, hvordan bevillingsmodtagerne på flere måder oplever at sidde tilbage med uforløste problemer i samarbejdet med fondene. Flere repræsentanter fra NGO'er, kulturlivet og professionshøjskolerne pegede i januar på, at samarbejdet med fondene på flere måder kunne fungere bedre.
Flere af bevillingsmodtagerne oplever for eksempel udfordringer med rigide krav til afrapportering, vidt forskellige procedurer for ansøgninger samt manglende gennemskuelighed i de kriterier, fondene lægger til grund for deres uddelinger.
Flere af fondene oplyser, at de har planer om at opruste på anvendelsen af anonyme undersøgelser blandt deres interessenter.
Augustinus Fonden foretager i dag anonyme interessentanalyser gennem eksterne konsulenter og har hidtil ikke gennemført analyserne med et fast interval. Men fonden har i det forgangne år været i gang med at undersøge, hvordan den kan gøre det mere systematisk.
"Vi ser analyserne som et vigtigt bidrag til udvikling af den filantropiske strategi, samt vigtige input til hvordan vi indgår i dialog med vores ansøgere og bevillingsmodtagere. For eksempel har vi i 2023 gennemført justeringer på det sociale område blandt andet på baggrund af input fra interessentanalyser," skriver Augustinus Fonden til Fundats.
Nordea-fonden har gennemført de anonyme spørgeskemaundersøgelser i lidt over ni år.
"Og vi vil også gerne videre endnu. Vi har idéer i pipelinen til, hvordan vi kan blive endnu klogere på, hvordan ansøgerne oplever vores arbejde. Lige nu ser vi på mulighederne for også at sende korte spørgeskemaer ud til vores ansøgere umiddelbart efter, at de har afsluttet et projekt. Det skal handle om, hvordan de oplevede processen," siger Henrik Lehmann Andersen.
Flere fonde overvejer
Ti af de store fonde gennemfører ikke i dag anonyme undersøgelser blandt deres samarbejdspartnere. Det svarer til en tredjedel af de fonde, Fundats har kontaktet.
"Vi foretager ikke anonymiserede interessentanalyser blandt bevillingsmodtagerne, men forsøger at holde en åben dialog med alle vores ansøgere gennem løbende møder og feedback," fortæller Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.
"Ud fra de forslag til ændringer og forbedringer vi får, er det vores klare opfattelse, at der reelt er tale om en åben dialog. Derudover foretager vi med nogle års mellemrum en stakeholderanalyse blandt alle fondens interessenter, og her indgår også ansøgere og bevillingsmodtagere. Det gør vi for at få indsigt i, hvordan vores interessenter ser på samarbejdet med os og vurderer vores evne til at skabe værdi for dem og for samfundet," siger Jan Egebjerg.
Vi har betragtet undersøgelserne som et internt værktøj, men det kunne også sagtens være et værktøj i vores stræben efter at opnå mere transparens i vores arbejde.
Henrik Lehmann Andersen – direktør, Nordea-fonden
Flere af de fonde, som ikke i dag gennemfører de anonyme undersøgelser, overvejer i øjeblikket muligheden for at gøre det fremover. Blandt dem er Leo Fondet.
"Efterhånden som Leo Fondet får flere og flere typer af uddelinger, som kan søges i åben konkurrence, får vi også flere bevillingsmodtagere i forskellige forskningsmiljøer. Deres mening om fondets arbejdet vil vi gerne kende, og vi overvejer derfor at foretage anonyme undersøgelser blandt bevillingsmodtagere," skriver fonden.
Overvejer at offentliggøre
For langt de fleste fondes vedkommende bliver de anonyme undersøgelser benyttet som et internt redskab. Resultaterne af undersøgelserne ser således ikke offentlighedens lys.
Blandt de få, der offentliggør resultaterne, er KFI Erhvervsdrivende Fond. Fonden gennemfører hvert andet år og senest i 2023 en større anonym interessentanalyse blandt bevillingsmodtagere, og resultaterne bliver offentliggjort i diverse fagmedier og i opslag på fondens hjemmeside.
Et par af fondene offentliggør udvalgte dele af resultaterne. Herunder Nordea-fonden, som blandt andet offentliggør dele af resultaterne i årsrapportens ledelsesberetning, samt Augustinus Fonden, som løbende offentliggør korte vidensopsamlinger på fondens hjemmeside, der beskriver de væsentligste pointer og konklusioner fra undersøgelserne.
"Vi har i 2023 kigget på, hvordan vi kan være mere transparente omkring de anonyme interessentanalyser, som vi har gennemført og planlægger at gennemføre. Vi ønsker med interessentanalyserne først og fremmest at skabe et fortroligt rum, hvor ansøgerne anonymt får mulighed for at give feedback og input til forbedringer til fondens støtte og praksis. Vi har dog en ambition om at være transparente omkring fondens arbejde og metode," oplyser Augustinus Fonden.
Vi vil altid gerne have feedback, og det er vigtigt for os at vide, om det, vi gør, er det rette i forhold til vores ansøgere.
Lars Hansen – direktør, Villum Fonden
Flere af de fonde, som ikke offentliggør resultaterne af de anonyme undersøgelser, har planer om at gøre det fremover – eller overvejer i øjeblikket at gøre det.
Bikubenfonden, som også har fået et eksternt bureau til at forestå en interessentanalyse blandt et bredt udsnit af fondens interessenter, har endnu ikke offentliggjort resultaterne, men de offentliggøres senere på foråret, oplyser fonden.
Nordea-fonden offentliggør heller ikke i dag resultaterne af de anonyme interessentanalyser, men dele af resultaterne indgår i ledelsesberetningen i fondens årsrapport. Og Henrik Lehmann Andersen vil heller ikke afvise, at Nordea-fonden vil begynde at offentliggøre resultaterne.
"Vi har betragtet undersøgelserne som et internt værktøj, men det kunne også sagtens være et værktøj i vores stræben efter at opnå mere transparens i vores arbejde. Så jeg vil ikke afvise, at det kunne være gangbart at offentliggøre resultaterne. Vi kan jo altid blive dygtigere, og det her er et område, som bestemt er værd at arbejde mere med," siger han.
