Fondssektoren bør i fællesskab arbejde på at undgå greenwashing, når fondene bruger grønne ord og anprisninger om deres almennyttige aktiviteter. Det mener både Konservative, Socialdemokratiet og Venstre, der samtidig vil holde øje med udviklingen på området.
“Fondene skal holde, hvad de lover, når det kommer til klimaindsats og bæredygtighed. Og gør de ikke det, så mener jeg, at de har et forklaringsproblem,” skriver Helle Bonnesen, erhvervsordfører for Konservative, i en kommentar.
Hun understreger desuden, at “vi alle skal holde et vågent øje med, at fondene lever op til deres ansvar.”
Tilsvarende melding kommer i et skriftligt svar fra Mette Reissmann fra Socialdemokratiet:
“Der er grund til at være opmærksom og følge udviklingen, men en lovmæssig regulering ikke er på tale pt.”
Ordførernes reaktion sker efter to eksperter i sidste uge i Fundats advarede om risikoen for omdømmetab, når fondene kommunikerer om deres initiativer inden for bæredygtighed og klima. Det skyldes, at der i dag ikke er lovgivningsmæssige rammer, når det kommer til fondenes grønne kommunikation relateret til deres almennyttige aktiviteter. Som lovgivningen er strikket sammen er fondenes uddelinger nemlig ikke omfattet af krav eller regulering i forhold til at undgå greenwashing - hverken gennem markedsføringsloven eller EUs taksonomi for bæredygtige investeringer. Det betyder, at fondene ikke skal dokumentere, hvad de selv vælger at kalde grønt, klimavenligt eller bæredygtigt.
Lars Thøger Christensen, som er professor på CBS og ekspert i greenwashing, advarer således om, at det skaber en risiko for, at de filantropiske aktiviteter kan blive gjort grønnere, end de reelt kan bære:
”De stramninger, vi har set på andre områder, har tilsyneladende ikke vundet indpas i fondssektoren endnu. Det betyder, at der måske er mere frit spil, når det kommer til brugen af bæredygtige og grønne termer, når fondene uddeler penge. Det skaber en risiko for, at filantropien dermed kan blive den arena, hvor man gør sig grønnere, end man reelt er,” siger han.
Øget fokus, men ikke mere bureaukrati
Greenwashing er et område, som har nydt øget politisk bevågenhed de seneste år. Blandt andet med en ekstrabevilling på finansloven for 2022 til forbrugerombudsmanden med henblik på at skærpe tilsynet med greenwashing.
Selvom fondenes almennyttige aktiviteter i dag ikke er underlagt det tilsyn, betyder det efter ordførernes udtalelser at dømme ikke, at fondene kan forvente sig fritaget fra politisk opmærksomhed.
Jeg noterer mig, at der er brug for, at branchen er opmærksom på det her område og selv gør noget
Louise Schack Elholm – Erhvervsordfører, Venstre
Fra Venstres erhvervsordfører, Louise Schack Elholm lyder således en klar opfordring til, at fondene sætter mere fokus på området:
“Jeg noterer mig, at der er brug for, at branchen er opmærksom på det her område og selv gør noget. De skal ikke tjene penge på det her, men de får goodwill ud af deres almennytte. Derfor mener jeg heller ikke umiddelbart, at der skal regulering til, men fondene skal være opmærksomme på, hvad de kalder grønt,” siger hun og fortsætter:
"Al den regulering, der er ved at blive implementeret på området fra EU er meget tung og giver meget bureaukrati. Derfor synes jeg ikke, at vi skal lægge yderligere ovenpå.”
I stedet opfordrer Louise Schack Elholm fondene til “selv at gøre noget” og til eventuelt at gå sammen om at opstille nogle kriterier for, hvad der reelt er grøn:
“Det har jeg lige nu tillid til, at de godt selv kan,” siger hun.
Også fra de Konservatives Helle Bonnesen lyder holdningen, at man vil forholde sig afventende:
“Det skader først og fremmest virksomhederne selv, hvis de svigter deres ansvar. Og jeg mener derfor, at vi skal afvente med regulering og nye bureaukratiske regler,” siger hun.