Det er betænkeligt, hvis de danske fonde som konsekvens af den kommende museumsreform får endnu større magt i det danske kulturlandskab, end de har i forvejen. Det siger Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, om de nye anbefalinger til en museumsreform fra Kulturministeriets arbejdsgruppe.
"Jeg synes jo, at det er strålende, at der er fonde, der vil bruge deres penge på kultur, forskning eller andre almennyttige formål. Det kan man jo kun være glad for. Men det er også klart, at det ikke må gå ud over museernes uafhængighed eller de samfundsmæssige interesser," siger Søren Søndergaard.
Siden Kulturministeriets arbejdsgruppe i november fremlagde sine anbefalinger til museumsreformen, har en række museumsdirektører kritiseret anbefalingerne, som professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har betegnet som "noget af det mest horrible, jeg har set længe".
"I det system, der lægges op til nu, synes jeg, at det i for høj grad bliver dem med pengene, der får indflydelse. Den diskussion kommer vi til at have, og den bliver ikke enkel. Men jeg tror ikke, at vi ender med at vedtage udspillet, som det ser ud nu," siger Søren Søndergaard.
En model med dramatiske konsekvenser
Udspillet fra arbejdsgruppen skal nu danne grundlag for de politiske forhandlinger om, hvordan man fremover skal fordele de 460 millioner kroner om året, som landets 97 statsstøttede museer får i tilskud i dag.
Arbejdsgruppen foreslår i det 131 sider lange udspil at forenkle støtten til danske museer, så den fremover bliver baseret på bare tre kriterier: Antal gæster, indtjening og antal forskningspublikationer. Landets museer skal så inddeles i tre eller fire grupper efter en såkaldt trappemodel, baseret på hvordan de klarer sig inden for hvert kriterium.
Og det øgede krav til egenindtægter kan, som blandt andre Per Nikolaj Bukh her i Fundats har påpeget tidligere, medføre, at de danske fonde får betydeligt større magt i det danske museumslandskab, end de allerede har. Det skyldes, at det i forvejen ofte er fondene, der bidrager med de største beløb til museerne, og dermed kan de fremover også få afgørende indflydelse på, hvad det enkelte museum modtager i statsstøtte.
"Der er ikke noget galt i, at museer skal forsøge at skaffe penge. Men det er et problem, hvis fondsdonationerne kommer til at tælle mere end at få besøgende – for eksempel børn, som er gratis, og som derfor ikke bidrager til museernes indtægter," siger Søren Søndergaard.
Søren Søndergaard forudser, at det nuværende udkast til museumsreformen ikke bliver politisk vedtaget. Han forestiller sig i stedet en trappemodel med flere trin, så springene mellem de forskellige niveauer af statsstøtte ikke bliver så dramatiske – ikke ulig den såkaldte lineære model, som professor Per Nikolaj Bukh har foreslået, hvor hver eneste ekstra gæst eksempelvis udløser lidt mere i tilskud.
"Man har foreslået et system, hvor relativt få penge kan gøre en kæmpe forskel. Det er en dramatisk ændring, hvis man som museum bliver rykket fra den mellemste kategori til den laveste – eller fra den højeste kategori til den mellemste. Og det synes jeg måske ikke er hensigtsmæssigt. Så jeg tror, at vi fra politisk side vil have et ønske om at lave mange flere trappetrin. Som gør, at man groft sagt ikke kan bestemme for meget, hvis man kommer og donerer en million kroner," siger Søren Søndergaard.
LA: Museer kan gøre noget aktivt
Hos Liberal Alliance hilser man derimod et øget fokus på museernes indtjening velkommen, fortæller kulturordfører Katrine Daugaard.
"Vi ved jo endnu ikke, hvad der bliver en del af den endelige museumsreform. Men det, at der lægges op til, at museer fremover skal have større fokus på egenindtægter, finder jeg og Liberal Alliance positivt, idet vi ser en for stor forskel i forhold til, hvor meget de enkelte museer gør i dag," siger hun
"Der er jo også ulemper ved den model, vi har i dag. Blandt andet at lobbyisme har for stor betydning i forhold til, hvad det enkelte museum får af støtte. Hvis man kigger på de foreslåede trappemodeller, vil man som museum stå over for nogle kriterier, som man selv kan gøre noget aktivt for at leve op til og dermed rykke sig op af trappen – eller som nyt museum opnå støtte. Derudover sikrer man jo også, at de museer, der ikke lever op til kriterierne, ryger ud. Men hvad disse kriterier så skal være, eller om modellen skal være en helt anden, er vi jo slet ikke gået i gang med endnu," påpeger Katrine Daugaard.
Bliver ikke implementeret
Kulturminister Jacob Engel Schmidt (M) har i forvejen fastslået, at ingen af de foreslåede modeller vil blive implementeret direkte, men at der er tale om ”et skelet”, som en politisk reform skal bygge på.
”Det betyder ikke, at modellerne er politisk fintunede. Det er heller ikke sådan, at man kan forestille sig, at nogen af modellerne bare kan blive implementeret. Men det danner et godt grundlag for den politiske proces, der nu begynder i regeringen," som Jacob Engel Schmidt sagde i november i Altinget.
Tilsvarende har Claus Kjeld Jensen, der er direktør for Vardemuseerne, formand for Danske Museer og medlem af arbejdsgruppen bag anbefalingerne, udtalt, at modellerne i deres nuværende form ikke bliver til noget.
”Han (professor Per Nikolaj Bukh, red.) kan have en pointe med, at trappetrinene er meget høje, og at det var bedre enten med en lineær sammenhæng mellem de målte variabler og tilskuddene eller i det mindste langt fladere trin," siger Claus Kjeld Jensen til Akademikerbladet: "Men det skal man lade være med at hæfte sig ved, og man skal lade være med at tro, at én af de tre modeller bliver til virkelighed."
Imens påpeger Claus Juhl, formand for arbejdsgruppen og stifter af konsulenthuset Forskel, at de foreslåede statstilskud baseret på brugere, indtægter og forskningspublikationer kun svarer til omtrent 13-14 procent af museernes samlede økonomi. De resterende cirka 87 procent af museernes økonomi vil altså ikke variere i modellerne.
"Jeg kan derfor ikke genkende billedet af, at hele museumsbranchens økonomi er kastet op i luften," siger han til Kulturmonitor.
Fundats har bedt om et interview med Claus Juhl og afventer fortsat svar.
Afventer politisk behandling
Hos regeringspartierne Socialdemokratiet og Venstre ønsker man endnu ikke at forholde sig til udspillet til museumsreformen. Eller til den forøgede indflydelse hos landets fonde, som udkastet lægger op til.
"Det er ikke et politisk forslag, så jeg udtaler mig ikke om delelementer på nuværende tidspunkt, andet end at jeg takker for alle de inputs, vi får, som vil være med til at kvalificere den model, der lægges frem," skriver Venstres kulturordfører Jan E. Jørgensen i en e-mail.
"Der er grund til at huske på at udspillet fra arbejdsgruppen nu skal bearbejdes politisk. Jeg har ikke kommentarer, før vi når længere i den politiske behandling," skriver Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen, som vil tage Fundats' artikler om sagen med i det videre arbejde med reformen.
Heller ikke hos Dansk Folkeparti er man klar til at udtale sig om udspillet til museumsreformen.
"Jeg vil muligvis gerne udtale mig på et senere tidspunkt, men lige nu er vi stadig i en fase, hvor vi skal finde ud af hvilken model, der er mest hensigtsmæssig, og det har jeg simpelthen ikke taget stilling til endnu," siger kulturordfører Mikkel Bjørn.
Fundats har kontaktet kulturordførerne for alle Folketingets partier, men det har ikke været muligt at tale med de øvrige kulturordførere.