For nyligt udsendte fem amerikanske storfonde en fælles opfordring til fondsverdenen om at gentænke og skrue op for deres dækning af indirekte omkostninger i forbindelse med støtte til civilsamfundsprojekter.
Opfordringen fulgte blandt andet i kølvandet på flere amerikanske undersøgelser, der viser en overvejende og permanent sårbar økonomi i civilsamfundssektoren.
Men også i den danske kontekst har civilsamfundsorganisationerne store udfordringer med at få dækket deres udgifter til administration, drift og overhead. Og også her kan fondene være med til at ændre på det mønster.
Det siger chefanalytiker Helle Hygum Espersen, der blandt andet beskæftiger sig med civilsamfund, partnerskaber og frivillighed ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Flere fonde, Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har været i kontakt med, fortæller, at de også er opmærksomme på problemet, men det er kun få af dem, der har ønsket at medvirke i et egentligt interview om emnet.
Langt de fleste civilsamfundsorganisationer finansieres af et kludetæppe af projektmidler, der er øremærket til udvikling af konkrete projekter. De har for få midler til drift og administration.
Helle Hygum Espersen – chefanalytiker, Vive
Anker Brink Lund, professor og forskningskoordinator ved CBS Center for Civilsamfundsstudier, peger dog på, at problemet for fondenes vedkommende i høj grad er et spørgsmål om bestemmelserne i deres fundats.
Et kludetæppe af projektmidler
Helle Hygum Espersen ved Vive sammenfatter den økonomiske virkelighed for de danske civilsamfundsorganisationer sådan her:
“Langt de fleste civilsamfundsorganisationer finansieres af et kludetæppe af projektmidler, der er øremærket til udvikling af konkrete projekter. De har for få midler til drift og administration.”
Hende bekendt findes der ikke en samlet opgørelse over den generelle økonomi eller over udgifterne til administration i det danske civilsamfund, “men jeg hører mange organisationer fortælle, at de kontinuerligt opsiger medarbejdere, fordi de ikke ved, om de har nogen finansiering om tre måneder,” siger hun.
Mens civilsamfundsorganisationer kan søge om støtte til midlertidige projekter og konkrete indsatser via flere forskellige kanaler, er der nemlig kun ganske få steder, de kan søge om støtte til den daglige drift, siger Helle Hygum Espersen.
“Organisationerne oplever, at de hele tiden løber efter projektmidler, men at de egentligt ikke har finansieringen til den drift og kerneaktivitet, der gør, at de kan udvikle og være tovholdere på projekterne. Og det er et kæmpe problem,” siger hun.
Hun peger blandt andet på, at organisationerne risikerer, at medarbejderne søger andre steder hen, at arbejdsmiljøet generelt forværres, samt at flere projekter får en forholdsvis kort levetid som følge af den skrøbelige økonomi.
Organisationerne oplever, at de hele tiden løber efter projektmidler, men at de egentligt ikke har finansieringen til den drift og kerneaktivitet, der gør, at de kan udvikle og være tovholdere på projekterne. Og det er et kæmpe problem.
Helle Hygum Espersen – chefanalytiker, Vive
Kristian Krogh Hansen, der er seniorkonsulent og rådgiver i CFSA (Center for Frivillig Socialt Arbejde), fortæller, at det også er CFSA’s erfaring, at civilsamfundsorganisationerne er underfinansierede i forhold til drift.
”Både i vores rådgivning og vores generelle arbejde med civilsamfundet giver foreninger udtryk for, at de er udfordrede på driften. Den udfordring, som foreninger oplever, understøttes i øvrigt også i vores foreningsundersøgelse, der er en del af Frivilligrapporten,” siger Kristian Krogh Hansen.
Han understreger samtidig, at det er hans erfaring, at ngo’erne arbejder hårdt og konstruktivt for at forbedre situationen.
Ingen glamour over indirekte omkostninger
I tråd med de fem amerikanske fondes opfordring, mener Helle Hygum Espersen, at det er svært for civilsamfundet selv at ændre på situationen, og at initiativet derfor skal komme fra de, der donerer penge til organisationerne, hvis der skal gøres op med underfinansieringen af de indirekte omkostninger herhjemme.
“Civilsamfundsorganisationerne er som regel rimeligt økonomisk pressede, så det er vanskeligt at forestille sig, at de skulle kunne lave en samlet analyse af omkostningerne. Derudover er det vanskeligt for dem at organisere sig med en samlet stemme, fordi de er konkurrenter. Og samtidig er de meget forskellige både i forhold til deres værdigrundlag, metoder og målgrupper,” siger Helle Hygum Espersen.
Fra fondenes side er det derimod primært et spørgsmål om vilje, mener hun.
“Fondene er interesseret i at støtte prestigefyldte projekter, der kan kaste et glamourøst lys over deres evne til at støtte gode projekter, der virker. De får jo ikke prestige ved at støtte for eksempel Psykiatrifondens eller Mødrehjælpens sekretariat, der sidder og skaber projekterne og får det hele til at løbe rundt. Prestigen og opmærksomheden er i det, der sker ude i felten, hvor de konkrete indsatser finder sted. Det er ikke sexet at støtte drift,” siger Helle Hygum Espersen.
Anker Brink Lund mener også, at det er et spørgsmål om vilje, når fondene tager stilling til, om og hvor meget de vil yde i støtte til administration og drift. Men modsat Helle Hygum Espersen, er det dog ikke bestyrelsernes vilje, men derimod stifters vilje, han henviser til.
I det omfang, der står i fundatsen, at man kan yde penge til drift, er der altså ingen problemer, men mig bekendt er der meget, meget få stiftere, der har skrevet administration og drift ind i deres almennyttige formål.
Anker Brink Lund – professor og forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
"Det, der er særligt ved fonde, er jo, at de er selvejende. Det vil sige, at de er ejet af deres formål, og det vil igen sige, at de er defineret af en vilje én gang for alle – nemlig af den, som den oprindelige stifter har valgt. I det omfang, der står i fundatsen, at man kan yde penge til drift, er der altså ingen problemer, men mig bekendt er der meget, meget få stiftere, der har skrevet administration og drift ind i deres almennyttige formål," siger han.
Anker Brink Lund siger dog, at det kan være muligt for fondene at støtte administration og drift, hvis det ikke er i direkte modstrid med fundatsen.
"Det er klart, at hvis man tolker på stifters vilje bredt, så kan man nok i nogle tilfælde finde hjemmel til administrative gøremål. Men jeg tror, at rigtig mange fondsbestyrelser hellere vil bruge pengene til de ting, der står i fundatsen, frem for at tolke løbende drift blandt ansøgerne ind i uddelingsstrategien," siger han.
Anker Brink Lund mener desuden, at den danske ngo-virkelighed er langt fra den amerikanske ngo-verden, hvor de fleste ngo’er ifølge ham kun i meget begrænset omfang modtager offentlig støtte. Derfor mener han heller ikke, at problematikken i den danske kontekst på samme vis bliver ”et spørgsmål om liv eller død” for organisationerne.
”Det er et spørgsmål om, hvorvidt det er skatteborgerne eller tredjepart, der skal betale for administrationen. Så det er to ret forskellige situationer, danske og amerikanske fonde handler i," siger han.
Derudover peger han på, at det fra organisationernes side også kan være et spørgsmål om at deklarere deres udgifter så præcist som muligt.
De fleste fonde vil gerne bidrage, f.eks. til personaleudgifter, hvis de er nødvendige for at løse den opgave, der støttes. Men at give penge til en sort kasse, der hedder 'drift' eller 'administration', det er der meget få danske fonde, der har en hjemmel til at gøre.
Anker Brink Lund – professor og forskningskoordinator, CBS Center for Civilsamfundsstudier
“De fleste administrative udgifter kan jo specificeres som noget, der ikke nødvendigvis er løbende drift, men som er en nødvendig forudsætning for de aktiviteter, der søges penge til. Og de fleste fonde vil gerne bidrage, f.eks. til personaleudgifter, hvis de er nødvendige for at løse den opgave, der støttes. Men at give penge til en sort kasse, der hedder 'drift' eller 'administration', det er der meget få danske fonde, der har en hjemmel til at gøre," siger han.
Skal gøre en afgørende forskel
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har været i kontakt med en række fonde for at spørge ind til deres konkrete politik i forhold til indirekte omkostninger. Selvom flere af fondene har fortalt, at de udmærket kender til problemet, og at flere af dem tager stilling fra ansøgning til ansøgning, er det dog kun få af fondene, der har villet medvirke i et egentligt interview.
En af de fonde er Merkur Fonden. Her pointerer Kirsten Arup, der er administrativ medarbejder i fonden, at Merkur Fonden er en lille fond med tilsvarende små uddelinger, og at fonden først og fremmest går efter at støtte projekter, hvor uddelingerne kan gøre en mærkbar forskel.
Set i forhold til at fondens uddelinger er relativt beskedne, og typisk ligger mellem 5.000 til 20.000 kroner, argumenterer Kirsten Arup for, at uddelinger til drift i en dansk kontekst ikke vil kunne gøre en afgørende forskel – og at det ligger til grund for, at fonden typisk ikke giver til lønmidler.
Et princip der gælder på trods af, at Merkur Andelskasse, der har stiftet fonden, udmærket er bekendt med flere ngo’ers problemer med at skaffe driftsmidler, siger Kirsten Arup, der er ansat begge steder.
“Vi synes, det er vigtigt, at fondene formulerer og tænker igennem, hvor de kan gøre en forskel. På vores hjemmeside udtrykker vi jo helt tydeligt, at vi gerne vil bruge vores penge der, hvor de gør en mærkbar forskel på gennemførelsen af et projekt. Det vil sige, at hvis vi giver 5.000 kroner til et projekt, der koster 700.000, så gør det ikke en afgørende forskel. Der skal de større fonde til. Men der håber jeg, at de større fonde vil være sig deres opgave bevidst og voksen – for der kan det ikke nytte noget, at de ikke vil give til løn, fordi det jo også kræver en lønnet indsats at gennemføre de store projekter," siger Kirsten Arup.
I Danske Banks Fond, der ligeledes er en mindre fond, fortæller chefkonsulent, Nicoline Weih, at fonden ikke har noget imod at støtte administration og drift, hvis projektet lever op til fondens fundats.
Nicoline Weih oplyser desuden, at Danske Banks Fond for nylig netop har uddelt penge blandt andet til ansættelsen af en medarbejder i en ngo.
En grænse på 15-20 procent
Casper Moltke-Leth er bestyrelsesmedlem i Knud og Dagny Gad Andresen Fond, der som hovedregel ikke støtter velgørende projekter, hvis de angivne administrationsomkostninger overstiger 15-20 procent.
"Der vil vi være tilbageholdende med at støtte projekterne eller i hvert fald kigge på og måske også spørge mere ind til, hvad organisationen definerer som administration,” siger han.
Vi får 300-400 ansøgninger om året, og det er under 5-10 stykker, der bliver sorteret fra alene på grund af administrationsomkostninger.
Casper Moltke-Leth – bestyrelsesmedlem, Knud og Dagny Gad Andresen Fond
Casper Moltke-Leth fortæller, at overhead-satsen er fastlagt ud fra andre danske fondes lignende niveau:
”Jeg kan ikke huske, præcist hvor det kommer fra, men jeg mener, at en af de store fonde – i forbindelse med at debatten kom op for nogle år siden – sagde, at det blev for meget, når uddelingerne kom over de 15-20 procent i administration. At pengene i stedet skal ud at arbejde der, hvor de gavner, og at man ikke skal lave velgørende projekter for projekternes skyld, og blot ansætte en masse mennesker, der sidder og administrerer sig selv. Selvfølgelig er det rimeligt, at der er nogle administrationsomkostninger, men en væsentlig del af uddelingen skal gå til det formål, fonden har. Og det synes vi egentligt, er en meget god retningslinje,” siger han.
– Har I diskuteret, om de reelle administrationsomkostninger i virkeligheden kunne være endnu højere i ngo’erne end de 15-20 procent? Og om ngo’erne dermed har svært ved at få projekterne til at løbe rundt til den sats?
"Nej, det har vi ikke haft en selvstændig diskussion af, men det er jo heller ikke fordi, vi har haft mange grænsetilfælde, hvor det forhold har været udslagsgivende. Det går i virkeligheden mere ud på at vælge fra i de projekter, der opfylder vores kriterier. Vi får 300-400 ansøgninger om året, og det er under 5-10 stykker, der bliver sorteret fra alene på grund af administrationsomkostninger," siger han.
– I den amerikanske fondsverden er der også blevet rejst en bekymring for, at ngo'erne, hvis de generelt ikke føler, at de kan få det til at køre rundt, på sigt helt vil kunne ophøre med at eksistere, og at fondene, altså jer, dermed ikke længere vil have nogen, der kan udføre de projekter, I ellers gerne vil støtte. Hvad tænker du om det?
”Det har vi ikke oplevet, og det tror jeg heller ikke bliver et problem. Der er masser af gode projekter – men det er selvfølgelig også vanskeligt, at mange af projekterne er drevet af ildsjæle, der lever og ånder for det velgørende element i projektet, men at de jo ikke altid er gode administratorer. Det er måske også noget, man skal tænke på – at nogle af dem, der ansøger, måske også kunne have gavn af at få en professionel administrator til at hjælpe med at administrere projektet,” siger Casper Moltke-Leth.
