Vive-analytiker: Fondene kan forbedre ngo’ernes ‘kludetæppeøkonomi’

Fondene må tage medansvar for ngo’ernes skrantede økonomi og yde større støtte til dæk­ning af indirekte omkostninger. Så klart lød opfordringen for nylig fra fem ame­ri­kan­ske storfonde. Men også i Danmark bøvler ngo’erne med en skrøbelig ‘klu­de­tæp­pe­ø­ko­no­mi’. Det siger en chefanalytiker ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Ana­ly­se­cen­ter. Om fondene har et medansvar, er der dog flere syn på.

Helle Hygum Espersen
For fon­de­ne lig­ger pre­sti­gen og op­mærk­som­he­den i det, der sker ude i fel­ten, hvor de kon­kre­te ind­sat­ser fin­der sted – ik­ke i støt­te til drift, si­ger Hel­le Hygum Es­per­sen, se­ni­o­r­a­na­ly­ti­ker ved Vi­ve – Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter (fo­to: Vive).

For ny­ligt ud­send­te fem ame­ri­kan­ske stor­fon­de en fæl­les op­for­dring til fonds­ver­de­nen om at gen­tæn­ke og skrue op for de­res dæk­ning af in­di­rek­te om­kost­nin­ger i for­bin­del­se med støt­te til civilsamfundsprojekter.

Op­for­drin­gen fulg­te blandt an­det i kølvan­det på fle­re ame­ri­kan­ske un­der­sø­gel­ser, der vi­ser en over­ve­jen­de og per­ma­nent sår­bar øko­no­mi i civilsamfundssektoren.

Men og­så i den dan­ske kon­tekst har ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne sto­re ud­for­drin­ger med at få dæk­ket de­res ud­gif­ter til ad­mi­ni­stra­tion, drift og over­he­ad. Og og­så her kan fon­de­ne væ­re med til at æn­dre på det mønster.

Det si­ger che­f­a­na­ly­ti­ker Hel­le Hygum Es­per­sen, der blandt an­det be­skæf­ti­ger sig med ci­vil­sam­fund, part­ner­ska­ber og fri­vil­lig­hed ved Vi­ve, Det Na­tio­na­le Forsk­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Velfærd.

Fle­re fon­de, Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har væ­ret i kon­takt med, for­tæl­ler, at de og­så er op­mærk­som­me på pro­ble­met, men det er kun få af dem, der har øn­sket at med­vir­ke i et egent­ligt in­ter­view om emnet.

Langt de fle­ste ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner fi­nan­si­e­res af et klu­de­tæp­pe af pro­jek­t­mid­ler, der er øre­mær­ket til ud­vik­ling af kon­kre­te pro­jek­ter. De har for få mid­ler til drift og administration.

Hel­le Hygum Es­per­sen – che­f­a­na­ly­ti­ker, Vive

An­ker Brink Lund, pro­fes­sor og forsk­nings­ko­or­di­na­tor ved CBS Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, pe­ger dog på, at pro­ble­met for fon­de­nes ved­kom­men­de i høj grad er et spørgs­mål om be­stem­mel­ser­ne i de­res fundats.

Et kludetæppe af projektmidler

Hel­le Hygum Es­per­sen ved Vi­ve sam­men­fat­ter den øko­no­mi­ske vir­ke­lig­hed for de dan­ske ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner så­dan her:

“Langt de fle­ste ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner fi­nan­si­e­res af et klu­de­tæp­pe af pro­jek­t­mid­ler, der er øre­mær­ket til ud­vik­ling af kon­kre­te pro­jek­ter. De har for få mid­ler til drift og administration.”

Hen­de be­kendt fin­des der ik­ke en sam­let op­gø­rel­se over den ge­ne­rel­le øko­no­mi el­ler over ud­gif­ter­ne til ad­mi­ni­stra­tion i det dan­ske ci­vil­sam­fund, “men jeg hø­rer man­ge or­ga­ni­sa­tio­ner for­tæl­le, at de kon­ti­nu­er­ligt op­si­ger me­d­ar­bej­de­re, for­di de ik­ke ved, om de har no­gen fi­nan­si­e­ring om tre må­ne­der,” si­ger hun.

Mens ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner kan sø­ge om støt­te til mid­ler­ti­di­ge pro­jek­ter og kon­kre­te ind­sat­ser via fle­re for­skel­li­ge ka­na­ler, er der nem­lig kun gan­ske få ste­der, de kan sø­ge om støt­te til den dag­li­ge drift, si­ger Hel­le Hygum Espersen.

“Or­ga­ni­sa­tio­ner­ne op­le­ver, at de he­le ti­den lø­ber ef­ter pro­jek­t­mid­ler, men at de egent­ligt ik­ke har fi­nan­si­e­rin­gen til den drift og ker­ne­ak­ti­vi­tet, der gør, at de kan ud­vik­le og væ­re tov­hol­de­re på pro­jek­ter­ne. Og det er et kæm­pe pro­blem,” si­ger hun.

Hun pe­ger blandt an­det på, at or­ga­ni­sa­tio­ner­ne ri­si­ke­rer, at me­d­ar­bej­der­ne sø­ger an­dre ste­der hen, at ar­bejds­mil­jø­et ge­ne­relt for­vær­res, samt at fle­re pro­jek­ter får en for­holds­vis kort le­ve­tid som føl­ge af den skrø­be­li­ge økonomi.

Or­ga­ni­sa­tio­ner­ne op­le­ver, at de he­le ti­den lø­ber ef­ter pro­jek­t­mid­ler, men at de egent­ligt ik­ke har fi­nan­si­e­rin­gen til den drift og ker­ne­ak­ti­vi­tet, der gør, at de kan ud­vik­le og væ­re tov­hol­de­re på pro­jek­ter­ne. Og det er et kæm­pe problem.

Hel­le Hygum Es­per­sen – che­f­a­na­ly­ti­ker, Vive

Kri­sti­an Krogh Han­sen, der er se­ni­o­r­kon­su­lent og rå­d­gi­ver i CFSA (Cen­ter for Fri­vil­lig So­ci­alt Ar­bej­de), for­tæl­ler, at det og­så er CFSA’s er­fa­ring, at ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne er un­der­fi­nan­si­e­re­de i for­hold til drift.

”Bå­de i vo­res rå­d­giv­ning og vo­res ge­ne­rel­le ar­bej­de med ci­vil­sam­fun­det gi­ver for­e­nin­ger ud­tryk for, at de er ud­for­dre­de på drif­ten. Den ud­for­dring, som for­e­nin­ger op­le­ver, un­der­støt­tes i øv­rigt og­så i vo­res for­e­nings­un­der­sø­gel­se, der er en del af Fri­vil­li­grap­por­ten,” si­ger Kri­sti­an Krogh Hansen.

Han un­der­stre­ger sam­ti­dig, at det er hans er­fa­ring, at ngo’erne ar­bej­der hårdt og kon­struk­tivt for at for­bed­re situationen.

Ingen glamour over indirekte omkostninger

I tråd med de fem ame­ri­kan­ske fon­des op­for­dring, me­ner Hel­le Hygum Es­per­sen, at det er svært for ci­vil­sam­fun­det selv at æn­dre på si­tu­a­tio­nen, og at ini­ti­a­ti­vet der­for skal kom­me fra de, der do­ne­rer pen­ge til or­ga­ni­sa­tio­ner­ne, hvis der skal gø­res op med un­der­fi­nan­si­e­rin­gen af de in­di­rek­te om­kost­nin­ger herhjemme.

“Ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tio­ner­ne er som re­gel ri­me­ligt øko­no­misk pres­se­de, så det er van­ske­ligt at fo­re­stil­le sig, at de skul­le kun­ne la­ve en sam­let ana­ly­se af om­kost­nin­ger­ne. Der­u­d­over er det van­ske­ligt for dem at or­ga­ni­se­re sig med en sam­let stem­me, for­di de er kon­kur­ren­ter. Og sam­ti­dig er de me­get for­skel­li­ge bå­de i for­hold til de­res vær­di­grund­lag, me­to­der og må­l­grup­per,” si­ger Hel­le Hygum Espersen.

Fra fon­de­nes si­de er det der­i­mod pri­mært et spørgs­mål om vil­je, me­ner hun.

“Fon­de­ne er in­ter­es­se­ret i at støt­te pre­sti­ge­fyld­te pro­jek­ter, der kan ka­ste et gla­mourøst lys over de­res ev­ne til at støt­te go­de pro­jek­ter, der vir­ker. De får jo ik­ke pre­sti­ge ved at støt­te for ek­sem­pel Psy­ki­a­tri­fon­dens el­ler Mødre­hjæl­pens se­kre­ta­ri­at, der sid­der og ska­ber pro­jek­ter­ne og får det he­le til at lø­be rundt. Pre­sti­gen og op­mærk­som­he­den er i det, der sker ude i fel­ten, hvor de kon­kre­te ind­sat­ser fin­der sted. Det er ik­ke se­xet at støt­te drift,” si­ger Hel­le Hygum Espersen.

An­ker Brink Lund me­ner og­så, at det er et spørgs­mål om vil­je, når fon­de­ne ta­ger stil­ling til, om og hvor me­get de vil yde i støt­te til ad­mi­ni­stra­tion og drift. Men mod­sat Hel­le Hygum Es­per­sen, er det dog ik­ke be­sty­rel­ser­nes vil­je, men der­i­mod stif­ters vil­je, han hen­vi­ser til.

I det om­fang, der står i fun­dat­sen, at man kan yde pen­ge til drift, er der alt­så in­gen pro­ble­mer, men mig be­kendt er der me­get, me­get få stif­te­re, der har skre­vet ad­mi­ni­stra­tion og drift ind i de­res al­men­nyt­ti­ge formål.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor og forsk­nings­ko­or­di­na­tor, CBS Cen­ter for Civilsamfundsstudier

"Det, der er sær­ligt ved fon­de, er jo, at de er sel­ve­jen­de. Det vil si­ge, at de er ejet af de­res for­mål, og det vil igen si­ge, at de er de­fi­ne­ret af en vil­je én gang for al­le – nem­lig af den, som den op­rin­de­li­ge stif­ter har valgt. I det om­fang, der står i fun­dat­sen, at man kan yde pen­ge til drift, er der alt­så in­gen pro­ble­mer, men mig be­kendt er der me­get, me­get få stif­te­re, der har skre­vet ad­mi­ni­stra­tion og drift ind i de­res al­men­nyt­ti­ge for­mål," si­ger han.

An­ker Brink Lund si­ger dog, at det kan væ­re mu­ligt for fon­de­ne at støt­te ad­mi­ni­stra­tion og drift, hvis det ik­ke er i di­rek­te mod­strid med fundatsen.

"Det er klart, at hvis man tol­ker på stif­ters vil­je bredt, så kan man nok i nog­le til­fæl­de fin­de hjem­mel til ad­mi­ni­stra­ti­ve gø­re­mål. Men jeg tror, at rig­tig man­ge fonds­be­sty­rel­ser hel­le­re vil bru­ge pen­ge­ne til de ting, der står i fun­dat­sen, frem for at tol­ke lø­ben­de drift blandt an­sø­ger­ne ind i ud­de­lings­stra­te­gi­en," si­ger han.

An­ker Brink Lund me­ner des­u­den, at den dan­ske ngo-vir­ke­lig­hed er langt fra den ame­ri­kan­ske ngo-ver­den, hvor de fle­ste ngo’er iføl­ge ham kun i me­get be­græn­set om­fang mod­ta­ger of­fent­lig støt­te. Der­for me­ner han hel­ler ik­ke, at pro­ble­ma­tik­ken i den dan­ske kon­tekst på sam­me vis bli­ver ”et spørgs­mål om liv el­ler død” for organisationerne.

”Det er et spørgs­mål om, hvor­vidt det er skat­te­bor­ger­ne el­ler tred­je­part, der skal be­ta­le for ad­mi­ni­stra­tio­nen. Så det er to ret for­skel­li­ge si­tu­a­tio­ner, dan­ske og ame­ri­kan­ske fon­de hand­ler i," si­ger han.

Der­u­d­over pe­ger han på, at det fra or­ga­ni­sa­tio­ner­nes si­de og­så kan væ­re et spørgs­mål om at de­kla­re­re de­res ud­gif­ter så præ­cist som muligt.

De fle­ste fon­de vil ger­ne bi­dra­ge, f.eks. til per­so­naleud­gif­ter, hvis de er nød­ven­di­ge for at lø­se den op­ga­ve, der støt­tes. Men at gi­ve pen­ge til en sort kas­se, der hed­der 'drift' el­ler 'ad­mi­ni­stra­tion', det er der me­get få dan­ske fon­de, der har en hjem­mel til at gøre.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor og forsk­nings­ko­or­di­na­tor, CBS Cen­ter for Civilsamfundsstudier

“De fle­ste ad­mi­ni­stra­ti­ve ud­gif­ter kan jo spe­ci­fi­ce­res som no­get, der ik­ke nød­ven­dig­vis er lø­ben­de drift, men som er en nød­ven­dig for­ud­sæt­ning for de ak­ti­vi­te­ter, der sø­ges pen­ge til. Og de fle­ste fon­de vil ger­ne bi­dra­ge, f.eks. til per­so­naleud­gif­ter, hvis de er nød­ven­di­ge for at lø­se den op­ga­ve, der støt­tes. Men at gi­ve pen­ge til en sort kas­se, der hed­der 'drift' el­ler 'ad­mi­ni­stra­tion', det er der me­get få dan­ske fon­de, der har en hjem­mel til at gø­re," si­ger han.

Skal gøre en afgørende forskel

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har væ­ret i kon­takt med en ræk­ke fon­de for at spør­ge ind til de­res kon­kre­te po­li­tik i for­hold til in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Selv­om fle­re af fon­de­ne har for­talt, at de ud­mær­ket ken­der til pro­ble­met, og at fle­re af dem ta­ger stil­ling fra an­søg­ning til an­søg­ning, er det dog kun få af fon­de­ne, der har vil­let med­vir­ke i et egent­ligt interview.

En af de fon­de er Mer­kur Fon­den. Her po­in­te­r­er Kir­sten Arup, der er ad­mi­ni­stra­tiv me­d­ar­bej­der i fon­den, at Mer­kur Fon­den er en lil­le fond med til­sva­ren­de små ud­de­lin­ger, og at fon­den først og frem­mest går ef­ter at støt­te pro­jek­ter, hvor ud­de­lin­ger­ne kan gø­re en mærk­bar forskel.

Set i for­hold til at fon­dens ud­de­lin­ger er re­la­tivt be­sked­ne, og ty­pisk lig­ger mel­lem 5.000 til 20.000 kro­ner, ar­gu­men­te­rer Kir­sten Arup for, at ud­de­lin­ger til drift i en dansk kon­tekst ik­ke vil kun­ne gø­re en af­gø­ren­de for­skel – og at det lig­ger til grund for, at fon­den ty­pisk ik­ke gi­ver til lønmidler.

Et prin­cip der gæl­der på trods af, at Mer­kur An­delskas­se, der har stif­tet fon­den, ud­mær­ket er be­kendt med fle­re ngo’ers pro­ble­mer med at skaf­fe drifts­mid­ler, si­ger Kir­sten Arup, der er an­sat beg­ge steder.

“Vi sy­nes, det er vig­tigt, at fon­de­ne for­mu­le­rer og tæn­ker igen­nem, hvor de kan gø­re en for­skel. På vo­res hjem­mesi­de ud­tryk­ker vi jo helt ty­de­ligt, at vi ger­ne vil bru­ge vo­res pen­ge der, hvor de gør en mærk­bar for­skel på gen­nem­fø­rel­sen af et pro­jekt. Det vil si­ge, at hvis vi gi­ver 5.000 kro­ner til et pro­jekt, der ko­ster 700.000, så gør det ik­ke en af­gø­ren­de for­skel. Der skal de stør­re fon­de til. Men der hå­ber jeg, at de stør­re fon­de vil væ­re sig de­res op­ga­ve be­vidst og vok­sen – for der kan det ik­ke nyt­te no­get, at de ik­ke vil gi­ve til løn, for­di det jo og­så kræ­ver en løn­net ind­sats at gen­nem­fø­re de sto­re pro­jek­ter," si­ger Kir­sten Arup.

I Dan­ske Banks Fond, der li­ge­le­des er en min­dre fond, for­tæl­ler chef­kon­su­lent, Ni­co­li­ne Weih, at fon­den ik­ke har no­get imod at støt­te ad­mi­ni­stra­tion og drift, hvis pro­jek­tet le­ver op til fon­dens fundats.

Ni­co­li­ne Weih op­ly­ser des­u­den, at Dan­ske Banks Fond for ny­lig net­op har ud­delt pen­ge blandt an­det til an­sæt­tel­sen af en me­d­ar­bej­der i en ngo.

En grænse på 15-20 procent

Cas­per Molt­ke-Leth er be­sty­rel­ses­med­lem i Knud og Dag­ny Gad An­d­re­sen Fond, der som ho­ved­re­gel ik­ke støt­ter vel­gø­ren­de pro­jek­ter, hvis de an­giv­ne ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger over­sti­ger 15-20 procent.

"Der vil vi væ­re til­ba­ge­hol­den­de med at støt­te pro­jek­ter­ne el­ler i hvert fald kig­ge på og må­ske og­så spør­ge me­re ind til, hvad or­ga­ni­sa­tio­nen de­fi­ne­rer som ad­mi­ni­stra­tion,” si­ger han.

Vi får 300-400 an­søg­nin­ger om året, og det er un­der 5-10 styk­ker, der bli­ver sor­te­ret fra ale­ne på grund af administrationsomkostninger.

Cas­per Molt­ke-Leth – be­sty­rel­ses­med­lem, Knud og Dag­ny Gad An­d­re­sen Fond

Cas­per Molt­ke-Leth for­tæl­ler, at over­he­ad-sat­sen er fast­lagt ud fra an­dre dan­ske fon­des lig­nen­de niveau:

”Jeg kan ik­ke hu­ske, præ­cist hvor det kom­mer fra, men jeg me­ner, at en af de sto­re fon­de – i for­bin­del­se med at de­bat­ten kom op for nog­le år si­den – sag­de, at det blev for me­get, når ud­de­lin­ger­ne kom over de 15-20 pro­cent i ad­mi­ni­stra­tion. At pen­ge­ne i ste­det skal ud at ar­bej­de der, hvor de gav­ner, og at man ik­ke skal la­ve vel­gø­ren­de pro­jek­ter for pro­jek­ter­nes skyld, og blot an­sæt­te en mas­se men­ne­sker, der sid­der og ad­mi­ni­stre­rer sig selv. Selv­føl­ge­lig er det ri­me­ligt, at der er nog­le ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger, men en væ­sent­lig del af ud­de­lin­gen skal gå til det for­mål, fon­den har. Og det sy­nes vi egent­ligt, er en me­get god ret­nings­linje,” si­ger han.

– Har I dis­ku­te­ret, om de re­el­le ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger i vir­ke­lig­he­den kun­ne væ­re end­nu hø­je­re i ngo’erne end de 15-20 pro­cent? Og om ngo’erne der­med har svært ved at få pro­jek­ter­ne til at lø­be rundt til den sats? 

"Nej, det har vi ik­ke haft en selv­stæn­dig dis­kus­sion af, men det er jo hel­ler ik­ke for­di, vi har haft man­ge græn­se­til­fæl­de, hvor det for­hold har væ­ret ud­slags­gi­ven­de. Det går i vir­ke­lig­he­den me­re ud på at væl­ge fra i de pro­jek­ter, der op­fyl­der vo­res kri­te­ri­er. Vi får 300-400 an­søg­nin­ger om året, og det er un­der 5-10 styk­ker, der bli­ver sor­te­ret fra ale­ne på grund af ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger," si­ger han.

– I den ame­ri­kan­ske fonds­ver­den er der og­så ble­vet rejst en be­kym­ring for, at ngo'erne, hvis de ge­ne­relt ik­ke fø­ler, at de kan få det til at kø­re rundt, på sigt helt vil kun­ne op­hø­re med at ek­si­ste­re, og at fon­de­ne, alt­så jer, der­med ik­ke læn­ge­re vil ha­ve no­gen, der kan ud­fø­re de pro­jek­ter, I el­lers ger­ne vil støt­te. Hvad tæn­ker du om det?

”Det har vi ik­ke op­le­vet, og det tror jeg hel­ler ik­ke bli­ver et pro­blem. Der er mas­ser af go­de pro­jek­ter – men det er selv­føl­ge­lig og­så van­ske­ligt, at man­ge af pro­jek­ter­ne er dre­vet af ildsjæ­le, der le­ver og ån­der for det vel­gø­ren­de ele­ment i pro­jek­tet, men at de jo ik­ke al­tid er go­de ad­mi­ni­stra­to­rer. Det er må­ske og­så no­get, man skal tæn­ke på – at nog­le af dem, der an­sø­ger, må­ske og­så kun­ne ha­ve gavn af at få en pro­fes­sio­nel ad­mi­ni­stra­tor til at hjæl­pe med at ad­mi­ni­stre­re pro­jek­tet,” si­ger Cas­per Moltke-Leth.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer