Igen og igen er manglende håndtering og afbødning af klimaforandringerne blevet udpeget som en af eller ligefrem dén største trussel mod de kommende års sundhed, trivsel og økonomi.
Ikke desto mindre fylder kampen mod klimaforandringer meget lidt, når man ser på, hvordan den danske fondssektor fordeler sine filantropiske midler. Ud af de 32,2 milliarder kroner, som fondene i alt uddelte i 2022, gik 1,6 milliarder kroner til natur- og miljøformål – og heraf kun 648 millioner kroner til forebyggelse af klimaforandringer. Det viser Danmarks Statistiks netop offentliggjorte fondsstatistik for 2022.
I tallene er medregnet et ukendt beløb til forskningsprojekter, som først på længere sigt har potentiale til at bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser.
Som omtalt i Fundats i sidste uge møder den begrænsede prioritering af det grønne område i almindelighed og klimaforandringerne i særdeleshed kritik fra både miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling og tænketanken Concito.
Det tyder også på, at der er en vis konservatisme i fondene i forhold til, at man fortsætter med at støtte det, man plejer at give penge til
Søren Egge Rasmussen – Klimaordfører, Enhedslisten
Også på Christiansborg vækker fondenes prioriteringer undren blandt nogle af partiernes klimaordførere. Det viser et rundspørge, Fundats har foretaget.
”I forhold til det temmelig store beløb, fondene i alt uddeler, lyder 648 millioner kroner til forebyggelse af klimaforandringer af meget lidt,” siger Søren Egge Rasmussen, der er klimaordfører for Enhedslisten.
”Fondene bør revurdere, hvad det er for samfundsproblemer, vi står midt i, og jeg vil opfordre dem til at ændre deres fokus. Prioriteringerne kan måske delvis skyldes, at mange fonde har fundatser, der er lavet for rigtig mange år siden, inden vi fik øje på klimaproblemerne. Men det tyder også på, at der er en vis konservatisme i fondene i forhold til, at man fortsætter med at støtte det, man plejer at give penge til,” siger Søren Egge Rasmussen.
Kan støtte folkelige klimainitiativer
Enhedslistens klimaordfører mener, at hvis fondene valgte at kanalisere væsentligt flere midler over til klimaforandrings- og miljøområdet, ville det kunne gøre en meget stor forskel.
”Jeg kunne også godt ønske mig, at fondene understøttede nogle folkelige initiativer på klimaområdet blandt andet inden for foreningslivet. Vi har for eksempel Klimabevægelsen, som har ideerne, men ikke har midlerne. Og med Velux Fondenes støtte til Concitos arbejde har vi jo tydeligt set, hvordan tænketanken er blevet styrket, så den har kunnet ansætte flere og få en større analysekraft. Det er et godt eksempel på, at fondene dermed gør en positiv forskel på klimaområdet med deres midler,” siger Søren Egge Rasmussen.
Henrik Frandsen, der er klimaordfører i regeringspartiet Moderaterne, kunne også godt tænke sig, at klima kom højere op på fondenes dagsorden.
”Nu er fondene jo sådan skruet sammen, at de har en fundats, der regulerer, hvad man må give til, og de kan ikke bare ændre fokus, fordi samfundets dagsordener skifter. Generelt oplever jeg, at fondene er optaget af at dele deres penge ud til gode og samfundsnyttige formål, og virkelig mange har fået øjnene op for at investere i klimasikring og -forebyggelse. Men man kan godt opfordre dem til at prøve at ændre deres fundatser, så flere får mulighed for at investere i den vigtige samfundsdagsorden, som klimasikring jo er,” siger Henrik Frandsen.
Jeg vil da stadig gerne opfordre fondene at prøve at se på, om nogle af dem har mulighed for at sende flere penge dén vej
Henrik Frandsen – Klimaordfører, Moderaterne
Moderaternes klimaordfører understreger, at den seneste højvandshændelse, vi havde i Danmark for godt en måned siden, i dén grad understregede, at der er et kæmpestort behov for at foretage investeringer i kyst- og klimasikring.
- Hvilken forskel ville fondene efter din vurdering kunne gøre på klimaområdet, hvis en langt større del af de mange milliarder kroner blev brugt til klimaforandringer?
”Det ville gøre, at kommuner og andre, som står med meget presserende klimaudfordringer, havde et sted at sende deres ansøgninger hen. Men – igen: Hvis det kræver ændring af fundatser, er det jo ikke noget, der bare sker med et fingerknips, men jeg vil da stadig gerne opfordre fondene at prøve at se på, om nogle af dem har mulighed for at sende flere penge dén vej,” siger Henrik Frandsen.
Det er fondenes ”egne penge”
I et andet regeringsparti, Venstre, er klimaordfører Linea Søgaard-Lidell til gengæld ikke interesseret i at blande sig i, hvad fondene uddeler penge til.
”Grundlæggende mener jeg, at det er private pengetanke, det er deres egne penge, og hvordan de vælger at bruge deres egne penge, er op til dem. Jeg oplever i øvrigt, at de erhvervsdrivende fonde leverer et virkelig stort samfundsbidrag, og det er jeg rigtig glad for,” siger Linea Søgaard-Lidell.
Selvom jeg er bekymret for den klimakrise, vi er i, kan jeg i relation til fondene ikke som politiker gå ind og have en holdning til, hvordan de prioriterer
Linea Søgaard-Lidell – Klimaordfører, Venstre
Venstre-politikeren erkender, at det ikke er muligt at komme i mål med den grønne omstilling og opnå de nationale såvel som internationale klimamål uden, som hun siger, ”at aktivere privat kapital”.
”Der er ikke tilstrækkeligt med offentlige midler til at nå målene. Men selvom jeg er bekymret for den klimakrise, vi er i, kan jeg i relation til fondene ikke som politiker gå ind og have en holdning til, hvordan de prioriterer,” siger Linea Søgaard-Lidell.
Køkkenrenovering er også klimaforbedring
I Dansk Folkeparti har partiformand og klimaordfører Morten Messerschmidt ikke mulighed for at stille op til interview. Det har til gengæld partiets folketingsmedlem Nick Zimmermann, og han ønsker på linje med Linea Søgaard-Lidell ikke at blande sig i fordelingen af fondenes midler.
”Så længe, det er private fonde, skal de uddele fondsmidler til lige præcis dét, de har lyst til. Det er ikke noget, vi inde fra Borgen skal blande os i,” siger Nick Zimmermann.
Den 29-årige DF-politiker, der har ét år bag sig i Folketinget, pointerer, at statistikken fra Danmarks Statistik ikke nødvendigvis er fyldestgørende i forhold til alt dét, som han mener gavner klimaet.
”Tallene kan i virkeligheden være anderledes. Når der for eksempel er fonde, der giver penge til et nyt køkken i et forsamlingshus eller andre lignende projekter i landdistrikterne, kan det jo også godt kaldes for en form for klimaforbedringer – eksempelvis, hvis der er tale om et nyt køkken, som ikke bruger så meget strøm og også på andre parametre er mere klimavenligt end det gamle,” forklarer Nick Zimmermann.
- Mange opfatter klimaforandringerne som tidens største udfordring i samfundet. Er det ikke en udfordring, at under to procent af fondenes midler sidste år gik til kampen mod klimaforandringer?
”Slet ikke. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis der er gode klimaprojekter, uddeler fondene også penge til dem. Så det handler jo også om at lave gode projekter og skrive gode ansøgninger. Og jeg er helt overbevist om, at om to, tre eller ti år vil de her tal se helt anderledes ud i takt med, at der kommer flere lokale klimaprojekter, som der bliver søgt om fondsmidler til,” siger Nick Zimmermann.
Jeg er ikke i tvivl om, at hvis der er gode klimaprojekter, uddeler fondene også penge til dem
Nick Zimmermann – Folketingsmedlem, Dansk Folkeparti
Han understreger, at han har ”kæmperespekt” for de mange donationer, der tilfalder projekter rundt omkring i Danmark fra private fonde.
”Som tidligere byrådsmedlem igennem fem år må jeg sige, at vi dæleme har haft meget gavn af de private fonde til alle mulige gode projekter. Tit og ofte er det ude i landdistrikterne svært at råbe det lokale byråd op, og der er langt ind til borgmesterkontoret, hvis man ønsker fornyelse i forsamlingshuset eller en ny legeplads – og så er det jo virkelig prisværdigt, at der er mulighed for at få fondsmidler,” siger Nick Zimmermann, der har orlov fra byrådet i Randers.
Glæde og stolthed i Socialdemokratiet
Som beskrevet i en anden artikel i Fundats i dag, finder heller ikke Socialdemokratiet anledning til at kritisere, at kun to procent af fondsuddelingerne sidste år var øremærket klimaforandringer.
Fordeling af fondsstøtte til natur- og miljøformål 2022
- Forebyggelse af klimaforandringer i form af co2-reducerende formål: 521 mio. kr.
- Øvrige forebyggende formål af klimaforandringer: 127 mio. kr.
- Klimatilpasning: 108 mio. kr.
- Affaldshåndtering: 13 mio. kr.
- Beskyttelse af vandressourcer: 71 mio. kr.
- Naturbeskyttelse: 679 mio. kr.
- Andre formål: 93 mio. kr.
Kilde: Danmarks Statistiks fondsstatistik 2022, der udkom 17. november 2023.
Tidligere erhvervsminister og nuværende formand for Folketingets finansudvalg Simon Kollerup minder for det første om, at procenttallet skal relateres til den samlede uddelingssum på 32,2 milliarder kroner.
”Samtidig kan der være eksempler på fondsstøttede forskningsprojekter, som måske umiddelbart ikke bliver rubriceret som en klassisk grøn uddeling, men som kan generere viden om blandt andet klimaforandringer. Derfor tror jeg, der ligger et positivt mørketal i uddelingerne. Og uanset hvad, så kan vi kun være glade for og stolte over, at der kommer så store beløb fra fondene, som går til positivt at afhjælpe de klimaudfordringer, vi står med. Og jeg skulle hilse og sige, at 600 millioner kroner på Christiansborg er en stor forhandling. Det er rigtig mange penge,” lyder det fra Simon Kollerup.
De øvrige klimaordførere i Folketinget har enten takket nej til at medvirke i denne artikel eller har ikke svaret på Fundats’ interviewforespørgsel.