I 2021 uddelte den samlede danske fondsverden 211 millioner kroner til klimaformål, ifølge Danmarks Statistiks seneste uddelingstal.
Men en ny analyse fra fondsforeningen Fondenes Videnscenter viser, at der som minimum er bevilget yderligere 1,5 milliarder kroner fra danske fonde til klimarelateret forskning, som ikke indgår i fondsstatistikkens klimatal.
Dermed stiger det samlede uddelingsbeløb til hovedkategorien ’natur-, klima-, og miljøformål’ fra 732 millioner til 2,2 milliarder kroner.
Det oplyser Fondenes Videnscenter i en pressemeddelelse om videnscentrets seneste temaanalyse, der går i dybden med fondenes bevillinger indenfor natur, klima og miljø.
Konklusionen er baseret på det, som videnscentret selv betegner som en ”kvalitativ undersøgelse” blandt fem af de mest uddelende danske fonde.
”Der er mange måder at beskæftige sig med klima på. Hos Villum Fonden har mange af de forskningsprojekter, der støttes, en klimavinkel. Det kan være med at kortlægge klimaforandringer eller ved at udvikle viden eller teknologi, der kan bruges til at udvikle nye processer, som kan bidrage til mindre klimabelastning,” udtaler Lars Hansen, direktør i Villum Fonden i pressemeddelelsen.
Helt overordnet er det vigtigt, at fondene tænker i impact, i størst mulig klimaeffekt her og nu, for vi har ekstremt travlt
Bjarke Møller – Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
Men selvom de nye oplysninger pynter på klimauddelingerne, så mener direktør i Rådet for Grøn Omstilling, Bjarke Møller, at fondene gør forsvindende lidt på klimaområdet. Særligt i lyset af, at de samlede fondsbevillinger løb op i 25,9 milliarder kroner i 2021.
Han efterlyser en debat om, hvor pengene bruges bedst, og han opfordrer fondene til i første række at fokusere på bevillinger, der kan gøre en forskel i forhold til den akutte klimatrussel.
”Det er fint nok, at nogle investerer i for eksempel udvikling af power to x, som vi måske kan få glæde af senere i 2030’erne og 2040’erne, men på den korte bane skabes de helt store klimaeffekter gennem elektrificering, energibesparelser, varmepumper og vedvarende energi,” siger Bjarke Møller.
Også FNs børnefond, Unicef, peger på klimakatastrofens akutte karakter. Organisationen arbejder for at sikre børns rettigheder og beskytte udsatte børn bandt andet. mod de negative konsekvenser af klimaforandringerne.
Generalsekretær i Unicefs danske afdeling, Susanne Dahl, mener ligesom Bjarke Møller, at det umiddelbart er positivt, at de nye tal for forskningsuddelingerne viser, at der bliver givet mere til klimaet end Danmarks Statistik har regnet sig frem til.
”Men vi er nødt til at handle – ikke kun med forskning, men også med indsatser nu og her. Vores vigtigste budskab er, at klimakrisen er her lige nu, og det er børnene, der står forrest, når klimakatastroferne rammer. Det udgør lige i øjeblikket en trussel for godt en milliard børn, og derfor kan vi slet ikke vente så længe. Det gælder alle verdens børn, og det gælder også børn i Danmark. Det er derfor, vi taler om, at klimakrisen er en børnerettighedskrise,” siger hun.
Eksperter kritiserede statistikken
Det er langt fra første gang, at fondssektoren får kritik for ikke tidligere at have taget klimaforandringerne mere alvorligt og bruge en større del af fondsmilliarderne på tiltag, som kan bidrage til at standse den globale opvarmning.
For halvandet år siden kunne Fundats fortælle, at de officielle bevillingstal på klimaområdet var overvurderet. Flere eksperter indenfor klima og effektmåling påpegede nemlig, at fondenes og de filantropiske foreningers statistiske indberetninger af klimadonationer svarer til at sammenligne æbler med pærer.
Det skyldes, at bevillingerne i Danmarks Statistiks klimakategori går til meget andet end at holde den globale opvarmning i ro. Eksempelvis dækker klimabevillingerne også uddelinger til sikring mod havvandstigning og byggeri af klimatilpasningsanlæg i byerne. Altså til beskyttelse mod for eksempel stormflod og skybrud, som klimaforandringerne er skyld i.
For mange børn er klimakatastrofen allerede indtruffet. De mangler mad og vand
Susanne Dahl – Generalsekretær, Unicef
Udover problemet i ikke at sondre mellem forebyggelse og tilpasning pegede eksperterne desuden på en række andre nuancer, som kunne give et bedre billede af fondenes reelle indsats for klimaet. For eksempel om klimapengene går til et landbrugsprojekt, en energi-ø eller til netop klimarelateret forskning.
Tilpasning eller forebyggelse
Som følge af ekspertens kritik meddelte Danmarks Statistik i december sidste år, at den kommende fondsstatistisk vil blive ændret på en række punkter.
”Danmarks Statistik har som led i evalueringen af indberetningsskemaet til den årlige fondsstatistik ændret kategorierne med udgangspunkt i kritikken i artiklen fra Fundats,” sagde chefkonsulent i Danmarks Statistik Christian Edelvold Berg.
Han fortalte desuden, at statistikken fremover vil være opdelt i 'Forebyggelse af klimaforandringer', 'Klimatilpasning' og 'Andre miljøformål'. Derudover bliver forskningsbevillinger ikke længere placeret under 'Videnskab', men under formålene, blandt andet 'Natur, miljø, klima', så man på den måde kan få et overblik over fondenes bevillinger til klimarelateret forskning.
I den nye meddelelse til pressen glæder direktør i Fondenes Videnscenter Hanne Elisabeth Rasmussen sig over, at fondenes forskningsbevillinger fremover bliver fordelt på de områder, de er til gavn for.
Det et stort og positivt skift i fondsstatistikken,
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
”Det et stort og positivt skift i fondsstatistikken, især fordi videnskabelige formål generelt er det formål, der modtager flest fondsmidler. Fremover får vi et markant mere retvisende billede i fondsstatistikken af, hvad fondene støtter,” udtaler hun.
Eksperter har peget på, at det er væsentligt at skelne mellem indsatser, der går til at bekæmpe klimaforandringerne, og på den anden side uddelinger der går til at tilpasse sig skadevirkningerne af klimaforandringer. Når nu I vælger at lave et korrektiv til Danmarks Statistiks klimatal, hvorfor undersøger I så samtidig ikke denne problemstilling?
”Det kunne vi måske også have forsøgt. Men vi fokuserede på at forstå udviklingen i de samlede bevillinger til området, og her går vi ikke ud og fortæller, hvad det rigtige, samlede bevillingstal er, for det ved vi ikke. Vi ved blot, at der ligger 1,5 milliarder kroner fra fem af de største fonde, der er gået til klimarelateret forskning,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen til Fundats.
Men I ved vel også hvilke fonde, der har meget klimatilpasning i deres uddelinger?
”Ja, det har vi en idé om, men det er ikke det, vi har undersøgt her. Vi ved, at Danmarks Statistik arbejder på at ændre opgørelsen på det område.”
Et andet billede af klimaindsatsen
Det er normal praksis, at sekretariatet i Fondenes Videnscenter gennemgår tal og særkørsler fra Danmarks Statistik og undersøger, hvad der ligger til grund for udsving i tallene eller andre forhold, som giver anledning til undren.
Vores erfaring er, at tallene ofte efterlader et fortolkningsrum, der kan føre flere steder hen og dermed ikke viser virkeligheden
Hanne Elisabeth Rasmussen – Direktør, Fondenes Videnscenter
”Vores erfaring er, at tallene ofte efterlader et fortolkningsrum, der kan føre flere steder hen og dermed ikke viser virkeligheden. Derfor er vi nødt til at tale med dem, der arbejder på de enkelte bevillingsområder for at kunne skrive en analyse, der giver eksempler og forklaringer på eksempelvis de væsentligste udsving, vi ser i tallene,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
Det er dog første gang, at Fondenes Videnscenter henvender sig direkte til pressen med et budskab om, at klimauddelingerne i Danmarks Statistiks fondsopgørelse er væsentligt undervurderet.
Hvad vil I egentlig gerne have, at offentligheden skal vide om fondenes klimaindsatser?
”Vi vil gerne have, at offentligheden får et retvisende billede af området. Og hvis det billede fondsstatistikken tegner ikke matcher med det, vi ved fra fondene for eksempel på forskningssiden, så går vi ud og undersøger det. Samtidig ved vi godt, at der er meget bevågenhed på dette område, og et samlet bevillingsbeløb på mere end to milliarder kroner i forhold til fondsstatistikkens 732 millioner er væsentligt at gøre opmærksom på. Vi gør selvfølgelig noget på de områder, hvor vi ved, der er meget fokus,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
I Unicef Danmark har generalsekretær Susanne Dahl også bemærket, at fondene har fået mere fokus på klimaforandringerne.
”Vi oplever, at dialogen og interessen for klimaproblemet er voksende hos vores partnere. Men indtil videre lader fondsdonationerne vente på sig på klimaområdet, og det samme gælder de egentlige klimapartnerskaber. Og det er bekymrende, for det er jo ikke en ny problematik,” siger hun.
Direktør i Rådet for Grøn Omstilling Bjarke Møller mener ikke, at de filantropiske fondes indsatser står i forhold til omfanget af de problemer, som klimaforandringer påfører mennesker og natur.
”Der ligger en kæmpe udfordring for fondene i forhold til at rykke på den her dagsorden. Ud af de samlede bevillinger fra fondene gives en meget lille andel til klima, men det burde fylde langt mere, for klima er den vigtigste dagsorden overhovedet,” siger Bjarke Møller.
Han mener, at mange fonde kigger sig i bakspejlet og gør det, de altid har gjort.
”I stedet burde de tænke innovativt og gå langt ud over det, de plejer at gøre. Man kan også diskutere, hvor stor klimaeffekten er af de enkelte bevillinger, når fonde giver penge til naturpleje, når det allermest presserende er omstilling, så vi kommer fri af fossile brændstoffer,” siger Bjarke Møller.
Fortalerarbejde og størst mulig klimaeffekt
Unicef, Plan International og Save the Children International udgav i sidste uge en analyse om klimaproblemet set fra et børnerettighedsperspektiv. Den viser blandt andet, at kun 2,4 procent af den globale klimastøtte er målrettet børn.
”Lige præcis på børneområdet er der en kæmpe mangel på midler og investeringer. Både fonde og virksomheder er set fra mit perspektiv meget vigtige aktører - både for at støtte det vigtige fortalerarbejde og for at sikre inddragelse af børn, når det handler om at bekæmpe klimakrisen,” siger Susanne Dahl.
Også Bjarke Møller peger på fortaler-delen af klimaindsatsen som et vigtigt område for at påvirke og kvalificere dem, der skal tage beslutninger for os alle sammen.
”Helt overordnet er det vigtigt, at fondene tænker i impact – i størst mulig klimaeffekt her og nu - for vi har ekstremt travlt,” siger han.
Susanne Dahl mener, at årsagen til de danske fondes begrænsede støtte til at bekæmpe klimaforandringer blandt andet skyldes fondenes historiske rødder, og de problemer, de traditionelt har beskæftiget sig med.
Jeg tror, at mange fonde i disse år er ved at finde deres ben i forhold til, hvordan de kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne
Susanne Dahl – Generalsekretær, Unicef
”Vi ser, at børn og særligt socialt udsatte børn har været en prioritet for de fonde, der støtter på børne- og ungeområdet. Jeg tror, at mange fonde i disse år er ved at finde deres ben i forhold til, hvordan de kan bidrage til at bekæmpe klimaforandringerne. Det hilser vi velkommen, for man kan ikke tydeligt nok understrege, hvor stort behovet er, og hvor vigtigt klimaet er for børn,” siger hun.
Børnene betaler prisen
Susanne Dahl henviser til en nyligt offentliggjort rapport om klimakrisens konsekvenser for verdens børn.
”Den viser, at godt en milliard børn, svarende til næsten halvdelen af klodens børn, er det, vi kalder ekstremt truet af klimakrisen. Og det er jo netop børnene, der kommer til at betale den højeste pris for klimaforandringerne.”
”For mange børn er klimakatastrofen allerede indtruffet. De mangler mad og vand. De oplever tørke, som vi ser lige nu på Afrikas Horn. Og mange steder bliver børnene udsat for vandbårne sygdomme som følge af oversvømmelser, som vi så i Pakistan sidste år. Derudover har klimaforandringerne også konsekvenser for børns adgang til skoler og sundhedsvæsen,” siger hun.
En af de danske fonde, der for nylig har øget sit strategiske fokus på klima, er Novo Nordisk Fonden. I følge pressemeddelelsen fra Fondenes Videnscenter forventer fonden at have øget aktivitet på området i de kommende år.
”Siden 2021 har Novo Nordisk Fonden vedtaget en ny strategi, hvor bæredygtighed er et af tre hovedområder. Klima og bæredygtighed hænger tæt sammen, og derfor har vi allerede øget vores fokus på bevillinger, der kan komme klimaet til gavn. Et eksempel er bevillinger til forskning, der vil nedbringe klimabelastningen fra vores fødevare- og landbrugsproduktion. Et andet eksempel er bevillinger til forskning, der kan hjælpe os med at forudsige klimaændringer og dermed også afbøde dem,” udtaler professor Claus Felby, Senior Vice President, fra Novo Nordisk Fonden.
Hanne Elisabeth Rasmussen, der har været fremsat en del kritik af, at uddelinger til klimaformål ikke er større. Tror du, der er nogle af de store fonde, der har været flove over, at man ikke har gjort mere på klimaområdet?
”Nogle fondsdirektører har helt sikkert italesat, at der bør ske mere på området. Men jeg kan ikke udtale mig på vegne af fondene. Jeg kan bare konstatere, at ja, det har der været nogle fondsdirektører, der har talt om i offentligheden,” siger direktøren for Fondenes Videnscenter.
I hvilket omfang har Fondenes Videnscenter overvejet, om den seneste publikation og særligt kommunikationen omkring klimaforsknings-bevillingerne kan blive opfattet af omverdenen som et forsøg på at stille fondssektoren i et bedre lys på klimaområdet end de reelle indsatser kan retfærdiggøre?
”Det overvejer vi hele tiden,” siger Hanne Elisabeth Rasmussen.
