”En kritisk udvikling.”
”Det er vi rigtig kede af.”
Sådan lyder det fra henholdsvis Stefan Hermann, direktør i Life Fonden og Mikkel Bohm, direktør i Astra – det nationale naturfagscenter, når man spørger, hvad de tænker om de dugfriske tal for de unges søgning til de gymnasiale uddannelser.
Tallene viser nemlig, at hvor omkring 46.200 elever i 9. og 10. klasse har søgt om at starte på en gymnasial uddannelse efter sommerferien, så ønsker kun en beskeden andel på 6,9 procent – eller knap 3.200 at starte på HTX – den mest STEM-fokuserede gymnasiale uddannelse.
Ansøgertallet til netop HTX har været støt faldende de senere år. I 2021 valgte 10 procent af de gymnasiale ansøgere en HTX-uddannelse.
”Det er desværre en stabil udvikling, hvor HTX i en årrække er gået tilbage fra et i forvejen beskedent udgangspunkt. Det samme er de naturvidenskabelige retninger på STX, og selvom de ikke-naturvidenskabelige retninger har fået mere naturfag, da alle skal have matematik på b-niveau og nogle c-fag, så er det grundlæggende en kritisk udvikling,” siger Stefan Hermann.
Det indsnævrer rekrutteringsgrundlaget til STEM-uddannelserne og STEM-jobs, som er væsentlige i en bæredygtig samfundsudvikling
Stefan Hermann – Direktør, Life Fonden
”Hvis vi ønsker os i det her land, at almendannelse skal være en helhedsdannelse – og ikke alene en humanistisk dannelse, så er det skidt for både eleverne og for samfundet. Samtidig indsnævrer det rekrutteringsgrundlaget til STEM-uddannelserne og STEM-jobs, som er væsentlige i en bæredygtig samfundsudvikling,” siger han.
Fondspenge er ikke spildte
De danske fonde har ellers i årevis brugt store millionbeløb på at højne den naturvidenskabelige og teknologiske dannelse, få børn og unge til at interessere sig mere for naturvidenskab og teknologi og dermed på sigt få flere til at søge mod de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser.
SØGNING TIL GYMNASIALE UDDANNELSER
- I år har i alt knap 64.300 elever fra 9. og 10. klasse søgt ind på en ungdomsuddannelse.
- Ud af dem har omkring 46.200 elever søgt en ordinær gymnasial uddannelse
- 56,1 procent har søgt STX; 25,4 procent har søgt HHX; 11,6 procent HF og 6,9 procent har søgt HTX.
- Den procentvise andel og ansøgertallet til HTX har været jævnt faldende de seneste år. I 2019 søgte knap 5.000 elever i 9. og 10. klasse mod HTX. I år er det knap 3.200 elever.
Kilde: Styrelsen for IT og Læring.
Mange af fondene har et særligt fokus på STEM (science, technology, engineering and math, red.), og netop HTX er den mest STEM-fokuserede gymnasiale uddannelse. Alligevel vælger de unge altså ryggen til netop HTX.
”Pengene fra fondene er overhovedet ikke spildte. For fondene har været med til at accelerere og kvalificere en udvikling inden for naturfag i forhold til mere projektbaseret, virkelighedsnært, motiverende og engagerende undervisning, men vi skal også være realistiske. Det er et meget langt sejt træk, og de unges søgemønstre handler også om identifikation og fordomme,” siger Mikkel Bohm, direktør i Astra.
”Der er mange fordomme omkring, hvad HTX er. Noget med nørder, gamere og fedtet hår i kælderværelser. Det er omgivet af nogle myter, som mange unge måske ikke har lyst til at identificere sig med, men vi er rigtig kede af, at HTX har så lavt et ansøgertal, for det er netop på HTX, at der foregår meget god naturfagsundervisning med særligt fokus på det projektbaserede, det virkelighedsnære og det tværfaglige – alt det som didaktisk forskning viser er motiverende for engagement og dermed også læring hos de unge mennesker,” siger han.
En demokratisk nødvendighed
Ifølge Mikkel Bohm handler den manglende søgning til HTX ikke alene om en rekrutteringsdagsorden. Om at skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til at løse aktuelle udfordringer som klima, biodiversitet, kunstig intelligens, bæredygtig energi med mere.
”Lige nu ser vi faktisk en stigning på STEM-uddannelserne på de videregående uddannelser, blandt andet på søgningen til ingeniøruddannelserne, men det her handler ikke kun om rekruttering, det handler også om en dannelsesdagsorden,” siger han.
I Astra plejer de at sige, at det er en demokratisk nødvendighed, at alle unge mennesker har naturvidenskab som en del af deres dannelsesbillede. For uden naturvidenskabelig dannelse kan man simpelthen ikke deltage som borger i et så højteknologisk samfund, som vores på et oplyst grundlag.
Det er utrolig vigtigt, at man forstår, hvad naturvidenskab er og kan, og at man også forstår, at noget viden er mere værd end anden viden.
Mikkel Bohm – Direktør, Det Nationale Naturfagscenter Astra
”Det er utrolig vigtigt, at man forstår, hvad naturvidenskab er og kan, og at man også forstår, at noget viden er mere værd end anden viden. Så på den måde er det ærgerligt, at det naturvidenskabelige bliver valgt fra i så stor stil blandt unge mennesker. Det må være fordi, vi voksne ikke er dygtige nok til at gøre det vigtigt for dem,” mener Mikkel Bohm.
Beskæring i timetal er "bekymrende"
Der er ikke noget simpelt svar på, hvordan man får ændret søgemønstret til HTX, men en af vejene er at styrke naturfagene i grundskolen, mener Mikkel Bohm.
Derfor ærgrer det ham også, at den netop indgåede folkeskoleaftale skærer i timetallet for ’Natur/teknologi’ i både 2. og 4. klasse.
OM FOLKESKOLEAFTALENFolkeskoleforligskredsen blev tirsdag den 19. marts enige om en ny folkeskoleaftale. I forhold til timetal i naturfagene betyder aftalen:
- Det vejledende timetal i natur/teknologi sænkes med 30 timer om året i 2. og 4. klasse.
- Over hele elevernes skoleforløb falder det vejledende timetal i natur/teknologi fra 360 til 300 timer.
- 30 timer i biologi rykkes fra 8. til 9. klasse.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
”Det er brandhamrende ærgerligt, at man i 2. klasse går ned til 30 timer i faget, det er ikke engang en time ugentlig, vi har tilbage der, og at man går fra 90 til 60 timer i 4. klasse. For det er netop i de tidlige klasser, at grunden bliver lagt til at få stimuleret sin naturlige interesse for de her fag,” siger Mikkel Bohm og fortsætter:
”Beskæringen i timetallet giver et virkelig dårligt fundament for det videre forløb, må man bare sige, og det er med til at understøtte, at naturfag ikke er vigtigt, og at det derfor ikke fylder på lystavlen senere hen.”
Også Stefan Hermann begræder beskæringen i timetallet.
”Det er bekymrende, at den naturvidenskabelige og teknologiske dannelse ikke fylder mere hos politikerne. I forvejen fylder naturfagene i grundskolen kun 10 procent af timetallet, hvis du trækker matematik ud, så jeg er meget kritisk over beskæringen. Samtidig er ’Natur/teknologi’ et af de fag, som eleverne i meget høj grad oplever har noget med verden og dem selv at gøre, og så virker det tosset at skære i faget,” siger Stefan Hermann.
Astra: Et langt sejt træk
Astra – det nationale naturfagscenter har siden 2016 arbejdet med at gøre naturvidenskab og teknologi til en naturlig del af alle børn og unges almendannelse. Det er en selvejende institution under staten med cirka en tredjedel af deres økonomi bevilget via finansloven. To tredjedele kommer fra forskellige fonde.
I 2023 fik Astra 21,8 millioner kroner via finansloven. 40,3 millioner fik de via en lang række fonde som Novo Nordisk Fonden, Leo Fondet, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond, Lundbeckfonden, A.P. Møller Fonden og mange flere.
En stor del af deres arbejde handler om at skabe netværk og inspirere lærere til at skabe engagerende naturfaglig undervisning af høj kvalitet. Det gør de blandt andet via den netop afholdte Big Bang-konference, hvor der deltog 1.800 naturfagslærere, men også via den årlige Naturvidenskabsfestival.
Astra står også bag blandt andet ’Unge Forskere’ og ’Masseeksperimentet’, som begge dele har fokus på at styrke arbejdet med talentfulde elever og udvikling af naturfagsundervisning.
Netop langtidsholdbare netværk, hvor lærere og vejledere bindes sammen med fokus på at udvikle motiverende og engagerende undervisning, mener Mikkel Bohm er en af vejene til at få flere til at søge HTX og generelt give flere børn og unge en naturlig interesse for naturfag og teknologi.
Vi skal have respekt for, at det er et virkelig langt sejt træk
Mikkel Bohm – Direktør, Det Nationale Naturfagscenter Astra
”Vi skal have respekt for, at det er et virkelig langt sejt træk, og bestemt ikke noget én part kan gøre alene, eller noget vi kan gøre på en eftermiddag,” pointerer Mikkel Bohm.
Han peger også på en større sammenhæng mellem grundskolen og HTX allerede nede omkring 6. og 7. klasse – og længere projektforløb.
”Nogle fælles lidt dybere projektforløb på de klassetrin, hvor eleverne stadig er i en overvejelsesfase – og ikke en valgfase om ungdomsuddannelse, kunne være en god ide. Så grundskoleeleverne kunne møde elever på HTX i en faglig kontekst og dermed få afmystificeret lidt, hvad det er for nogle elever og lærere, der er på HTX,” mener Mikkel Bohm.
Det lange lys
I forhold til fondenes massive satsninger på naturfag og teknologi skal de bare fortsætte – med et fokus på de langvarige indsatser, mener han.
”Fondene gør rigtig meget allerede, investerer enormt store beløb i initiativer, der skal lave bedre undervisning på mange forskellige måder. De er blevet rigtig dygtige til at lave projekter, der ikke bare er sådan nogle hit-and-run-projekter. Hvor de laver noget i to år, og så løber igen, og så dør det hele, når pengene er slut. Og det er netop de langtrækkende indsatser, der er brug for,” siger Mikkel Bohm.
Han har i 25 år arbejdet med fondene om netop det her felt, og han mener, der er sket en professionalisering blandt fondene i forhold til at anerkende, at der er brug for det lange lys.
Beskæringen i timetallet giver et virkelig dårligt fundament for det videre forløb
Mikkel Bohm – Direktør, Det Nationale Naturfagscenter Astra
”I dag er fondene meget opmærksomme på, at deres indsatser skal forankres med nogle varige initiativer, og når for eksempel Villum Fonden bygger Makerspaces (værksteder, red.) i cirka 30 kommuner, så er det noget, der bliver stående og bliver en permanent ressource. På samme måde når vi får 5,5 millioner kroner årligt i fondsstøtte, så vi hvert år kan holde Big Bang-konference, så lærerne kan mødes hvert år,” forklarer han.
Ny national strategi efterlyses
Derudover efterlyser Mikkel Bohm behovet for en ny national naturvidenskabsstrategi. Da den nuværende fra 2018 udløber her i 2024.
”Det er et stort ønske fra os alle, om vi så er organisationer eller fonde, at vi får en ny politisk strategi på området. Så vi har et politisk samlingspunkt og en retningslinje for os alle sammen. Det er også godt for fondene, så de ved, at de kan understøtte noget, som er i synk med de politiske ambitioner på området. På den måde bliver det et offentligt-privat partnerskab om at løfte den her store samfundsopgave,” siger Mikkel Bohm.
Også Stefan Hermann håber på en ny national naturvidenskabsstrategi.
”Vi har brug for, at politikerne tør gentænke det her felt, tænke nyt. For det er ulykkeligt, hvis man ser naturfag, som noget, hvor man hugger en hæl og klipper en tå, og lige nu virker det ikke til, at politikerne har noget strategisk blik på den naturvidenskabelige og teknologiske almen dannelse af børn og unge. Det er helt uholdbart i den verden, vi lever i – med kunstig intelligens, et gennemdigitaliseret samfundsliv og en klima- og naturkrise, der er krisernes krise,” siger Stefan Hermann.
Naturfaglig dannelse
Life Fonden er en af mange fonde, der har fokus på netop at fremme den naturfaglige og teknologiske dannelse blandt børn og unge.
Fonden blev stiftet af Novo Nordisk Fonden med en grundbevilling på 1,9 milliarder kroner for årene 2021-2030, og fonden uddelte sidste år knap 180 millioner kroner i form af 4.300 undervisningsforløb til naturfagene i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
De aktuelle ansøgertal til HTX og politikernes beskæring af naturfag bekræfter fondens direktør, Stefan Hermann i, at der er brug for i stigende grad at rette opmærksomheden mod naturvidenskab og teknologi som en central del af den almene dannelse ved at kigge på andre fag end naturfag.
”Det bekræfter vores analyse, så vi vil fortsætte med vores undersøgelsesbaserede naturfagsundervisning med laboratorier, men vi vil i stigende grad lave tilbud til historie, samfundsfag og dansk. Vi vil udvikle et forløb med teknologiforståelse til 1. klasse og et forløb om AI – kunstig intelligens til samfundsfag på STX. Og så vil vi se på, hvordan vi kan bistå børnehaver og andre i arbejdet med udeliv, natur og science, som er et vigtigt, men lidt forsømt læreplansområde,” siger han.
I forhold til den brede STEM-familie – med Life Fonden, Astra, Naturvidenskabernes Hus med flere, mener Stefan Hermann, at der er brug for at få lavet en nøgtern analyse af indsatsen.
Hvis vi konkluderer i den store science STEM-familie, at naturvidenskab og teknologi har vundet i forhold til forskning og innovation, men har tabt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, så skal vi også kigge på vores egen indsats
Stefan Hermann – Direktør, Life Fonden
”Hvis vi konkluderer i den store science STEM-familie, at naturvidenskab og teknologi har vundet i forhold til forskning og innovation, men har tabt i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, så skal vi også kigge på vores egen indsats. Kigge på, hvordan vi kan skabe sammenhæng på tværs af naturfagene, og hvordan vi kan bistå med at få de naturvidenskabelige og teknologiske tematikker med videre ind i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagkredse. Og meget mere,” siger Stefan Hermann.
”Vi skal også tænke nyt. For det nytter ikke noget at give de unge skylden for, at de ikke søger HTX eller de naturvidenskabelige retninger på STX. Det er de voksne, der skal tage ansvaret for at tilrettelægge en verden, der kan stimulere deres interesse,” mener han.
Villum Fonden fortsætter kurs
Villum Fonden bruger omkring 150 millioner kroner årligt på ’Børn, unge og science’, der har som overordnet mål at skabe mere science-kapital til flere børn og unge. Så de både får mere viden om og kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi, og de opdager naturvidenskabens betydning i hverdagen. Forventningen er, at ved at styrke den naturfaglige dannelse generelt vil flere unge søge mod STEM-uddannelserne.
Programmet dækker både grundskole og ungdomsuddannelserne bredt.
Den lave HTX-søgning og de færre timer til naturfag i grundskolen får ikke Villum Fonden til at ændre kurs.
”Vi prøver at arbejde rimelig konjunktur-resistent, når vi tilrettelægger vores indsatser. Forstået sådan, at vi arbejder med nogle grundlæggende udfordringer, der både er forskningsmæssigt belæg og politisk opbakning til,” siger Agi Csonka, programdirektør hos Villum Fonden.
”Vi ved fra forskningen, at virkelighedsnær, undersøgende og vedkommende undervisning i naturfag og teknologi er vigtig for børn og unges motivation. Og både politikere på Christiansborg og lærerne ude på skolerne ønsker at fremme den mere praksisfaglige og motiverende undervisning. Vi sørger for, at der er de rammer og den kompetenceudvikling af lærere, der skal til for, at naturfag og teknologi bliver interessant for børn og unge – uanset timetal,” fortsætter hun.
Agi Csonka understreger, at fonden løbende tilpasser deres indsatser i forhold til, hvad der rører sig, hvad der giver mening, og hvad der grundlæggende er politisk opbakning til.
Hverken HTX-optaget eller de færre timer i ’Natur/teknologi’ får os til at ændre på vores indsatser
Agi Csonka – Programchef, Villum Fonden
”Vi er hele tiden opmærksomme og i løbende dialog med alle aktører på området, men hverken HTX-optaget eller de færre timer i ’Natur/teknologi’ får os til at ændre på vores indsatser. Vi har lige i øjeblikket et kald om natur og teknologi, man kan søge, og det oplever vi en stor interesse for. Så vi ser et kæmpe behov for både opkvalificering af lærere og bedre udstyr,” siger hun.
I forhold til at få flere til at søge mod HTX anbefaler hun, at man begynder at kigge mere på diversitet. Villum Fonden arbejder med diversitet i forhold til erhvervsuddannelser, og tankerne kunne med fordel udbredes til HTX.
”Meget få piger vælger HTX, så hvis man nu fik gjort undervisningen og uddannelsen mere appellerende til både piger og flere typer drenge, så kunne det være, at man kunne øge ansøgertallet den vej,” siger Agi Csonka.
Brug for flere unge inden for STEM
Også Poul Due Jensens Fond har et fokus på at fremme børn og unges forståelse for naturvidenskab og teknologi samt styrke rekrutteringen til de naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser.
Trods de lave ansøgertal til HTX fortsætter fonden arbejdet på området.
Vi fortsætter ufortrødent med at støtte indsatsen for, at flere børn og unge får øjnene op for naturvidenskab og teknologi
Kim Nøhr Skibsted – Direktør, Poul Due Jensens Fond
”Det faldende ansøgertal til HTX ændrer ikke vores kurs. Vi fortsætter ufortrødent med at støtte indsatsen for, at flere børn og unge får øjnene op for naturvidenskab og teknologi. Det sker i tæt samarbejde med blandt andet Astra, Naturvidenskabernes Hus og andre gode aktører,” lyder det fra fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted i et skriftligt svar.
”Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for flere unge inden for STEM, og at HTX er en del af dette. Dog er der stadig grobund for at skabe øget interesse for STEM-uddannelser bredt set. Vi forventer fortsat, at regering og folketing tager ansvar og selv bidrager til, at STEM-uddannelserne promoveres og udvikles,” skriver Kim Nøhr Skibsted.
Fundats har også forespurgt om interview hos Novo Nordisk Fonden, Bitten & Mads Clausens Fond og Industriens Fond. Novo Nordisk Fonden har ikke haft mulighed for et interview, de to andre fonde ønskede ikke at deltage i et interview om ovenstående.
