Michael Christiansen: Fonde har brug for to typer governance

Fon­de­ne er ik­ke kun pri­va­te, men age­rer i høj grad og­så på den of­fent­li­ge ba­ne. Den­ne dob­bel­te iden­ti­tet bør fon­de­ne i vi­de­re ud­stræk­ning ta­ge på sig i de­res ar­bej­de med gover­nan­ce. Der­for er der brug for to ty­per gover­nan­ce, sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen, for­hen­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Uni­ver­si­tet til ‘Fon­de­nes Dag’.

Michael Christiansen
"I vir­ke­lig­he­den hand­ler det om at skær­pe nog­le af de ting, som I har dis­ku­te­ret. I er på ret­te vej, men I er der ik­ke end­nu," sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen til Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se (fo­to: Su­ne Holm Pe­der­sen).

Fon­de­ne er kom­met langt på gover­­nan­­ce-om­­rå­­det. Men de er end­nu ik­ke i mål.

Så­dan sag­de tid­li­ge­re be­sty­rel­ses­for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Uni­ver­si­tet Mi­cha­el Chri­sti­an­sen i sit ind­læg ved ar­ran­ge­men­tet ‘Fon­de­nes Dag’ i In­du­stri­ens Hus.

De sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de har nem­lig end­nu ik­ke op­byg­get en til­stræk­ke­lig nu­an­ce­ret gover­­nan­­ce-for­­stå­el­­se, der og­så kan rum­me mil­li­ard-ud­­de­lin­­ger­­nes sto­re of­fent­li­ge kon­se­kven­ser.

“Man­ge fon­de har pro­ble­mer med at de­fi­ne­re de­res gover­nan­ce, så de er klar over, at når man ven­der sig til den ene si­de – virk­som­heds­si­den – så er der brug for én ty­pe le­del­se og gover­nan­ce. Og når man ven­der sig til den an­den si­de [ud­de­lings­si­den, red.] er der brug for en helt an­den ty­pe gover­nan­ce,” sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen.

Pro­ble­met stam­mer fra den dob­bel­te iden­ti­tet, som fon­de­ne ef­ter­hån­den har få­et gen­nem de­res sti­gen­de ind­fly­del­se på ek­sem­pel­vis sam­fun­dets of­fent­li­ge forsk­­nings-, kul­­tur- og so­ci­al­sek­tor, sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen:

“Er fon­de­ne of­fent­lig virk­som­hed el­ler pri­vat virk­som­hed? Fon­de­ne er stort set født i det pri­va­te er­hvervs­liv. Og de har en gover­nan­ce­struk­tur, spe­ci­elt for de sto­re fon­des ved­kom­men­de, der er en form for re­fleks af det pri­va­te er­hvervs­liv. Men en me­get stor del af fon­dens virk­som­hed – den der ik­ke dre­jer sig om at dri­ve virk­som­he­den som ejer, men at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger – er jo me­get me­re of­fent­lig virk­som­hed, end det er pri­vat virk­som­hed,” sag­de han.

En me­get stor del af fon­dens virk­som­hed – den der ik­ke dre­jer sig om at dri­ve virk­som­he­den som ejer, men at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger – er jo me­get me­re of­fent­lig virk­som­hed, end det er pri­vat virk­som­hed.

Mi­cha­el Chri­sti­an­sen – for­hen­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Uni­ver­si­tet

Hen­vendt til da­gens mo­de­ra­tor Ma­ri­an­ne Phi­lip, som er for­mand for Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se, op­for­dre­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen der­for til at ta­ge dis­kus­sio­nen om fon­de­nes sam­fund­spå­virk­ning ind i ar­bej­det med at de­fi­ne­re god gover­nan­ce:

“I vir­ke­lig­he­den hand­ler det om at skær­pe nog­le af de ting, som I har dis­ku­te­ret. I er på ret­te vej, men I er der ik­ke end­nu.”

Fondene skal passe på rollen som gavegiver

Ek­sem­pel­vis de ka­ta­ly­tisk ar­bej­den­de fon­de på kul­tu­r­om­rå­det har brug for at ha­ve so­li­de gover­nan­ce­struk­tu­rer på plads. El­lers ri­si­ke­rer fon­de­ne at ska­be en uba­lan­ce i den må­de, som kul­tur­ver­de­nens ak­tø­rer op­fat­ter – og bør op­fat­te – sig selv på, me­ner Mi­cha­el Chri­sti­an­sen, der og­så er tid­li­ge­re di­rek­tør i Det Kon­ge­li­ge Te­a­ter:

“Fon­de­ne skal pas­se på, når de kom­mer ind i spe­ci­elt kul­tu­r­om­rå­det. For mod­ta­ge­ren har fak­tisk en ten­dens til at bli­ve en smu­le yd­my­ge og bli­ve ga­ve­mod­ta­ge­re. Og det er en af de rig­tig, rig­tig far­li­ge ting i fonds­ver­de­nen i de her år: At fast­hol­de ga­ve­mod­ta­ger og -gi­ver i en mod­ta­­ger-gi­ver-si­tu­a­tion, når dét vi ta­ler om er no­get helt an­det, nem­lig sam­funds­ud­vik­ling.”

Ik­ke al­le ud­de­ling­s­i­tu­a­tio­ner be­hø­ver dog at in­vol­ve­re et kom­plekst gover­nan­ce­be­greb, ud­dy­be­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen. Som ek­sem­pel nævn­te han Ny Carls­berg­fon­dets ind­køb af kunst, der va­re­ta­ges af en be­sty­rel­se på tre per­so­ner:

“Og så kan man si­ge: ‘Ja­men, er det ik­ke helt for­fær­de­ligt? Og hvor­for sid­der der ik­ke en pro­fes­sor el­ler én fra Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et?’ Men nu skal man jo ik­ke over­dri­ve. Ind­køb af bil­le­der kræ­ver ik­ke en me­get kom­pli­ce­ret gover­­nan­­ce-mo­­del. Lad dem dog gø­re det. Det er jo en del af den fri­hed, som fon­de­ne har.”

Men en fonds be­slut­ning om at kø­be ma­le­ri­er til et pri­vat ud­stil­lings­lo­ka­le er én ting. En helt an­den er en fonds be­slut­ning om at på­vir­ke det of­fent­li­ge, fy­si­ske rum, sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen:

“Hvis fon­den fi­nan­si­e­rer op­stil­lin­gen af en ryt­ter­sta­tue af … lad os si­ge Hel­le Thor­ning Sch­midt på Chri­sti­ans­borg Slots­plads, så be­gyn­der det at bli­ve en an­den pro­blem­stil­ling. Selv­om det må­ske er Bjørn Nør­gaard, der skal le­ve­re den, og det er det vel, så må man si­ge, at det kan bli­ve no­get, som vi an­dre bor­ge­re skal in­ter­es­se­re os for. Her kan man si­ge, at det kan godt væ­re, at Ny Carls­berg­fon­det vil be­ta­le sta­tu­en, men Ny Carls­berg­fon­det skal ik­ke på no­gen må­de træf­fe be­slut­nin­gen om, hvor­vidt der skal la­ves en ryt­ter­sta­tue af Hel­le Thor­ning Sch­midt på Chri­sti­ans­borg Slots­plads.”

Men når man kom­mer ind i mi­ne­fel­tet, så skal der væ­re en mi­ne­ryd­der og en mi­ne­de­tek­tor i fon­den, som ved, hvad det her er. Der skal væ­re folk med po­li­tisk kend­skab.

Mi­cha­el Chri­sti­an­sen – for­hen­væ­ren­de for­mand for Dan­marks Ra­dio og Aar­hus Uni­ver­si­tet

Og net­op son­drin­gen mel­lem for­skel­li­ge ty­per ud­de­lin­ger er no­get, som fon­de­ne skal bli­ve me­re be­vid­ste om. Der­for er der brug for po­li­tisk tæft blandt fon­de­ne, sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen:

“Det er klart, at ud­de­lin­ger, der på­vir­ker det fy­si­ske rum er no­get helt an­det end ud­de­lin­ger, der ik­ke på­vir­ker det fy­si­ske rum, og som ik­ke ud­lø­ser drifts­be­vil­lin­ger. Og igen: Gover­nan­ce skal væ­re ind­ret­tet på den må­de, at man la­ver de her son­drin­ger. Man skal ik­ke gø­re det unø­digt kom­pli­ce­ret. Men når man kom­mer ind i mi­ne­fel­tet, så skal der væ­re en mi­ne­ryd­der og en mi­ne­de­tek­tor i fon­den, som ved, hvad det her er. Der skal væ­re folk med po­li­tisk kend­skab,” sag­de han.

Fondes stigende indflydelse er positiv, men arbejde med governance nødvendigt

Selv­om Mi­cha­el Chri­sti­an­sen kri­ti­se­re­de fon­de­nes ar­bej­de med gover­nan­ce, så un­der­stre­ge­de han og­så, at hans ind­læg ik­ke må op­fat­tes som en kri­tik af fon­de­nes ud­de­lin­ger til vel­gø­ren­hed:

“Min po­in­te er, at i vir­ke­lig­he­den er den ud­vik­ling, som vi har set i de se­ne­ste år, hvor fon­de­nes ind­fly­del­se sti­ger og sti­ger, kun er god. Jeg kan ik­ke se, at der er no­get dår­ligt i det. Men det er klart, at jo stør­re et po­li­tisk par­ti bli­ver, jo me­re skal det jo ta­ge an­svar. Og det er jo så­dan set dét, der er ved at ske på nu­væ­ren­de tids­punkt: At fon­de­ne fra at væ­re mæ­ce­ner og flø­de­skum på lag­ka­gen træ­der ind og skal væ­re spil­le­re i en sam­funds­mæs­sig ud­vik­ling,” sag­de han.

Når fon­de­nes am­bi­tio­ner for­an­drer sig i takt med de­res øko­no­mi­ske mus­k­ler, så bør fon­de­ne til gen­gæld sam­ti­dig æn­dre de­res selv­for­stå­el­se og der­med de­res for­stå­el­se af gover­nan­ce:

“Det går så stærkt i øje­blik­ket, og man van­drer ind med si­ne æn­dre­de stra­te­gi­er i nog­le pro­blem­stil­lin­ger, som i de­res na­tur er of­fent­lig virk­som­hed. Det kan ik­ke nyt­te no­get, at man fast­hol­der, at man er en pri­vat virk­som­hed, hvis man går ind i en me­get of­fent­lig pro­blem­stil­ling,” sag­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen.

Der­for er det på ti­de, at fon­de­ne træk­ker i ar­bejd­s­tø­jet, så de ik­ke la­der dis­kus­sio­nen om gover­nan­ce lig­ge oven på det ar­bej­de, der al­le­re­de er gjort af Ko­mitéen for god Fonds­le­del­se. El­lers kan den po­si­ti­ve ud­vik­ling gi­ve bag­slag, kon­klu­de­re­de Mi­cha­el Chri­sti­an­sen:

“Der er god grund til at væ­re for­sig­tig. Der er god grund til ik­ke at lø­be ind i ne­ga­ti­ve vi­bra­tio­ner om­kring de her ting, og der er god grund til at ar­bej­de med gover­nan­ce yder­li­ge­re i for­læn­gel­se af det ar­bej­de, der al­le­re­de er gjort,” sag­de han.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.