Danmarks største fonde går til angreb på aggressiv skatteplanlægning

De se­ne­ste års in­ten­si­ve skatte­debat her­hjem­me har få­et sto­re erhvervs­dri­ven­de fon­de til at stram­me de­res inve­ste­rings­po­li­tik­ker. Fle­re fon­de ro­ser et nyt skatte­kodeks fra pen­sions­sek­to­ren og over­vejer nu, om man i fonds­sek­toren skal gå sam­me vej og for­e­ne kræf­terne mod ag­gres­siv skatte­plan­læg­ning.

Peter Johansen, Investeringsdirektør i Realdania (foto: Leif Tuxen)
Jeg tror, vi vil stå stær­ke­re, hvis og­så fonds­ver­de­nen kun­ne gå sam­men om lig­nen­de til­tag, og så er det klart, at tryk­ket på den en­kel­te virk­som­he­der bli­ver stør­re," si­ger Pe­ter Jo­han­sen, In­ve­ste­rings­di­rek­tør i Re­al­da­nia (fo­to: Leif Tuxen).

Et nyt og ba­ne­bry­den­de skat­te­ko­deks fra pen­sions­sek­to­ren kan væ­re på vej til at sam­le en ræk­ke sto­re kræf­ter i den dan­ske fonds­ver­den. For ny­lig gjor­de fi­re af Dan­marks stør­ste pen­sions­kas­ser fæl­les front mod virk­som­he­der og ka­pi­tal­for­val­te­re, der ud­nyt­ter skat­te­sy­ste­met til ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning, og nu kan no­get lig­nen­de væ­re på vej fra nog­le af lan­dets stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de.

Pen­sions­kas­ser­ne ATP, PFA, In­du­stri­ens Pen­sion og Pen­siondan­mark ud­send­te for godt en må­ned si­den det nye skat­te­ko­deks, der træk­ker en streg i san­det for, hvad de vil ac­cep­te­re på skat­te­o­m­rå­det, når de in­ve­ste­rer dan­sker­nes pen­sions­kro­ner. Ko­dek­set mod­ta­ger stor ros i fonds­ver­den.

"Den moral­ske bar­re er ble­vet flyt­tet væ­sent­ligt ba­re de se­ne­ste fem år for, hvad man vil ac­cep­te­re i dag om­kring ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning," si­ger in­ve­ste­rings­di­rek­tør Pe­ter Jo­han­sen fra Re­al­da­nia.

“Det er et helt an­det bag­grundstæp­pe, vi må­ler os op mod nu. Pen­sions­bran­chens ud­spil kan en­de som stan­dard, for­di de er først, og jeg tror, man­ge i fonds­ver­de­nen vil kig­ge ef­ter det, når vi skal ud­vik­le os selv i den ret­ning. Det her er dog kun et dansk til­tag i en in­ter­na­tio­nal ver­den. Hvis man kun­ne etab­le­re et skat­te­ko­deks i et in­ve­stor­net­værk, som har in­ter­na­tio­nal ræk­ke­vid­de, vil­le det væ­re værd at stræ­be ef­ter. Jeg tror, vi vil stå stær­ke­re, hvis og­så fonds­ver­de­nen kun­ne gå sam­men om lig­nen­de til­tag, og så er det klart, at tryk­ket på den en­kel­te virk­som­he­der bli­ver stør­re," si­ger Pe­ter Jo­han­sen.

Som pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer har vi ind­fly­del­se på sam­fun­det, og vi skal ta­ge det an­svar, der føl­ger med, al­vor­ligt.

Ber­til From – In­ve­ste­rings­di­rek­tør, Lund­beck­fon­den

Det hand­ler om at be­skyt­te fon­de­nes for­mu­er på fle­re må­der. Dels det eti­ske aspekt i at bli­ve slå­et i hart­korn med virk­som­he­der og ka­pi­tal­for­val­te­re, der ud­nyt­ter skat­te­sy­ste­met til det yder­ste. Det kan i sig selv gi­ve rid­ser i lak­ken. Men det kan og­så ud­sæt­te fon­de­nes for­mu­er for sto­re tab, når den slags virk­som­he­der kan bli­ve af­slø­ret i de­res ad­færd, og der­ef­ter bli­ver ud­sat for vold­som­me ak­tie­fald, der ud­hu­ler fon­de­nes for­mu­er, som det er sket i Dan­ske Bank.

"Det er grund­læg­gen­de et rig­tig fint ko­deks, pen­sions­sel­ska­ber­ne er ble­vet eni­ge om,” si­ger In­ve­ste­rings­di­rek­tør Ber­til From fra Lund­beck­fon­den.

“Som pro­fes­sio­nel­le in­ve­sto­rer har vi ind­fly­del­se på sam­fun­det, og vi skal ta­ge det an­svar, der føl­ger med, al­vor­ligt. Vi mø­des og­så i sti­gen­de grad af en for­vent­ning fra det om­kring­lig­gen­de sam­fund om at væ­re trans­pa­ren­te og an­svar­li­ge, og et ko­deks kan i den sam­men­hæng væ­re et godt kom­pas. Det er og­så der­for, Lund­beck­fon­den har haft en skat­tepo­li­tik i en del år ef­ter­hån­den,” si­ger han.

En ræk­ke af lan­dets stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fon­de og filan­tro­pi­ske ak­tø­rer er­ken­der nu, at græn­ser­ne for, hvad sam­fun­det vil ac­cep­te­re om­kring skat­te­und­dra­gel­se, har ryk­ket sig ge­val­digt ef­ter fle­re ny­li­ge skan­da­ler på skat­te­o­m­rå­det i Dan­mark.

Peter Haahr
Pe­ter Haa­hr, CFO i No­vo Hol­dings (fo­to: No­vo Hol­dings)

Selskabsskat er kommet på dagsordenen

De­bat­ten om an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger er på in­gen må­de ny i hver­ken pen­sions­bran­chen el­ler fonds­ver­de­nen. Det er al­le­re­de man­ge år si­den, at se­xin­du­stri­en, bør­ne­ar­bej­de og vå­ben blev ude­luk­ket i man­ge af pen­ge­tan­ke­nes uni­vers el­ler i hvert fald skar­pt kri­ti­se­ret. Si­den fulg­te så­kaldt be­skid­te bran­cher og mil­jø­syn­de­re, hvor olie og kul nu og­så er ble­vet band­lyst man­ge ste­der.

I al stil­hed er skat­te­syn­de­re dog gle­det un­der ra­da­ren i hvert fald ind­til for ny­lig, hvor det plud­se­lig er et varmt em­ne hos al­le de in­sti­tu­tio­nel­le in­ve­sto­rer. Må­ske hjul­pet på vej af en ræk­ke sto­re skan­da­ler, der har få­et vold­som om­ta­le i bå­de dan­ske og in­ter­na­tio­na­le me­di­er. Her­hjem­me kan næv­nes skan­da­len om ud­byt­teskat­ter, og in­ter­na­tio­nalt er fle­re af ver­dens stør­ste sel­ska­ber de se­ne­re år ble­vet af­slø­ret i stort set ik­ke at be­ta­le sel­skabs­skat i fle­re af de lan­de, de ope­re­rer i. At op­fø­re sig or­dent­ligt på skat­te­o­m­rå­det er nu ryk­ket hø­je­re op på dags­or­de­nen. Det be­kræf­ter CFO Pe­ter Haa­hr i No­vo Hol­dings.

Det er op­lagt, at vi ta­ger en drøf­tel­se af pen­sions­sel­ska­ber­nes ini­ti­a­tiv.

Pe­ter Haa­hr – CFO, No­vo Hol­dings

"Det er no­get, vi har ar­bej­det me­get med især de se­ne­ste år, og vi har en lø­ben­de di­a­log og ud­veks­ling af er­fa­rin­ger og syns­punk­ter med an­dre fon­de bå­de i Dan­mark og ud­lan­det. Det er vo­res ind­tryk, at man­ge af de stør­re fon­de har no­gen­lun­de sam­me ud­gangs­punkt for in­ve­ste­rings­prin­cip­per, når det gæl­der in­ve­ste­rin­ger, og det er op­lagt, at vi ta­ger en drøf­tel­se af pen­sions­sel­ska­ber­nes ini­ti­a­tiv," si­ger han.

"Vi for­ven­ter, når vi in­ve­ste­rer, at vo­res ka­pi­tal­for­val­te­re over­hol­der best pra­cti­ce iføl­ge in­ter­na­tio­na­le gu­i­de­li­nes, og at de in­ve­ste­rer for­svar­ligt og trans­pa­rent. Her­un­der at de over­hol­der OEDC's prin­cip­per om ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning. Det skal de for­plig­te sig til, hvis de skal ar­bej­de for os. For­in­den vi fo­re­ta­ger en in­ve­ste­ring check­er vo­res skat­te­rå­d­gi­ve­re hold­bar­he­den af vo­res in­ve­ste­rin­ger på skat­te­o­m­rå­det, så det skal ik­ke ba­re væ­re en god in­ve­ste­ring, det skal og­så væ­re hold­bart på skat­te­o­m­rå­det," for­kla­rer In­ve­ste­rings­di­rek­tør Per Sko­vsted fra Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den.

Den mest komplicerede ansvarlighed

Ind­til vi­de­re er det og­så de in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner, som den dan­ske fonds­ver­den har læ­net sig opad om­kring an­svar­lig ad­færd og skat­te­be­ta­lin­ger fra virk­som­he­der­ne, de in­ve­ste­rer i. For på skat­te­o­m­rå­det har det vist sig ik­ke så lidt svæ­re­re at træk­ke stre­gen i san­det end i for­hold til an­dre for­mer for etisk ad­færd. Og­så for­di skat­te­o­m­rå­det er me­re nyt for de sto­re in­ve­sto­rer.

For det har vist sig no­get svæ­re­re at af­kla­re præ­cis, hvor­når en virk­som­hed re­elt del­ta­ger i ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning. Ek­sem­pel­vis har St­ar­bucks tid­li­ge­re væ­ret i en sand me­di­e­storm i Stor­bri­tan­ni­en for den slags ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning, hvor det vi­ste sig, at virk­som­he­den stort set ik­ke hav­de be­talt skat i åre­vis. En ræk­ke mul­ti­na­tio­na­le sel­ska­ber har væ­ret an­kla­get for lig­nen­de me­to­der her­hjem­me, der blandt an­det før­te til, at En­heds­li­sten op­før­te en li­ste over ‘mul­ti­nas­se­re’, der be­tal­te nulskat i Dan­mark over en læn­ge­re år­ræk­ke.

Per Skovsted
Per Sko­vsted, In­ve­ste­rings­di­rek­tør i Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den (fo­to: Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den)

For sto­re in­ve­sto­rer som bå­de pen­sions­kas­ser og fon­de er det lidt af en gråzo­ne, hvor­når den slags græn­ser over­skri­des. Men for fon­de­ne hand­ler det og­så me­get om de­bat­ten, og om sam­fun­dets skær­pe­de krav til or­dent­lig­hed på skat­te­o­m­rå­det.

"Vi har ik­ke væ­ret ude for, at virk­som­he­der, vi in­ve­ste­rer i, har brudt vo­res græn­ser for, hvad der er uansvar­ligt på skat­te­o­m­rå­det. Når vi har ud­ar­bej­det en po­li­tik på skat­te­o­m­rå­det, skyl­des det me­re det øge­de krav om trans­pa­rens og fo­kus, der er kom­met på skat­te­o­m­rå­det fra vo­res om­ver­den. Og at sik­re over­ens­stem­mel­se mel­lem vo­res hold­nin­ger og den prak­sis, der føl­ges af dem der in­ve­ste­rer på vo­res veg­ne. På den må­de er det vi nu ar­bej­der med me­re pro­fylak­tisk," si­ger Per Sko­vsted.

Og­så Re­al­da­nia mær­ker, at for­e­nin­gens nær­me­ste in­ter­es­sen­ter er ble­vet op­mærk­som­me på skat­tespørgs­må­let.

Vi har et sti­gen­de an­tal med­lem­mer, der rent fak­tisk stil­ler de her spørgs­mål jævn­ligt. Vi er of­te i di­a­log med re­præ­sen­tant­ska­bet om sam­funds­ansvar. Det hol­der os på tæ­er­ne

Pe­ter Jo­han­sen – In­ve­ste­rings­di­rek­tør, Re­al­da­nia

"Helt over­ord­net bli­ver skat og sam­ar­bejds­part­ne­re fan­get af vo­res po­li­tik for sam­funds­ansvar. Det byg­ger på de vel­kend­te in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner, og vi har ik­ke en selv­stæn­dig po­li­tik på skat­te­o­m­rå­det. Der har væ­ret me­get fo­kus på skat­te­ly og skat­te­und­dra­gen­de ad­færd. Det kan væ­re svært at op­da­ge, hvis en kon­kret virk­som­hed kom­mer på kant med reg­ler­ne, det er jo ik­ke no­get, man ba­re kan slå op. Det kræ­ver ty­pisk en stor ind­sigt og in­tern vi­den i den en­kel­te virk­som­heds for­hold. Vi har al­tid haft det bedst med at ar­bej­de med da­ta, når vi in­ve­ste­rer, og det er ba­re svært på det her om­rå­de. Men vi er jo en filan­tro­pisk for­e­ning, og vi har et sti­gen­de an­tal med­lem­mer, der rent fak­tisk stil­ler de her spørgs­mål jævn­ligt. Vi er of­te i di­a­log med re­præ­sen­tant­ska­bet om sam­funds­ansvar. Det hol­der os på tæ­er­ne,” si­ger Pe­ter Jo­han­sen.

Det er alt­så svært at få den til­stræk­ke­li­ge ind­sigt i virk­som­he­der­nes skat­te­for­hold, men det er og­så svært at hol­de styr på skat­te­for­hol­de­ne i rig­tigt man­ge virk­som­he­der på sam­me tid. Og sidst kan det gå ud over af­ka­stet, hvis man skal se bort fra nog­le af ver­dens stør­ste virk­som­he­der, hvis de hav­ner i grim­me skat­tesa­ger i en­kel­te lan­de. Det kan væ­re en af år­sa­ger­ne til, at skat­tepo­li­tik og in­ve­ste­rin­ger først de se­ne­re år er ble­vet in­te­gre­ret i fon­de­nes og pen­sions­kas­ser­ne reg­ler for an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger.

Kapitalforvalterne skal holdes i nakken

Det se­ne­ste ud­spil fra pen­sions­sek­to­ren er ba­ne­bry­den­de i den for­stand, at det er før­ste gang, at sto­re dan­ske in­ve­sto­rer ret præ­cist for­mu­le­rer, hvor græn­ser­ne går om­kring ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning og på den må­de for­plig­ter sig ud over in­ter­na­tio­na­le kon­ven­tio­ner.

Skat­te­ko­dek­set er først og frem­mest et klart sig­nal til de ka­pi­tal­for­val­te­re, der i prak­sis in­ve­ste­rer for pen­sions­kas­ser­ne, og det si­ges in­di­rek­te, at kan de ik­ke le­ve op til dis­se græn­ser, er det ud ad dø­ren hos pen­sions­kas­ser­ne. Det er sam­me pro­blem, som de sto­re er­hvervs­dri­ven­de fon­de står over for. De har nem­lig og­så out­sour­cet stør­ste­delen af de­res for­mu­e­for­valt­ning til ek­ster­ne ka­pi­tal­for­val­te­re, som er dem, der væl­ger kon­kre­te in­ve­ste­rin­ger.

Jørgen Lang
Jør­gen Lang, Adm. di­rek­tør i Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

”Vi stil­ler al­le­re­de krav til de ak­ti­ve ka­pi­tal­for­val­te­re, vi bru­ger. Vi øn­sker ik­ke at in­ve­ste­re i sel­ska­ber og lan­de, der be­vidst bry­der gæl­den­de lov­giv­ning. El­ler i strid med kon­ven­tio­ner som Dan­mark har til­t­rå­dt in­klu­si­ve Glo­bal Com­pa­ct. Sker det skal ka­pi­tal­for­val­te­ren for­sø­ge at på­vir­ke de virk­som­he­der, der er ta­le om, og kan de ik­ke det, skal vi ud af in­ve­ste­rin­gen. Vil de ik­ke hø­re på os, kan vi ik­ke in­ve­ste­re gen­nem dem,” si­ger di­rek­tør Jør­gen Lang fra Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond.

Det kan i sig selv væ­re lidt af en op­ga­ve, når man som Jør­gen Lang har in­ve­ste­rin­ger for 5 mia. kr. at hol­de øje med. Stør­ste­delen af de pen­ge lig­ger hos ek­ster­ne ka­pi­tal­for­val­te­re.

Jeg tror me­re på, at vej­en går gen­nem ka­pi­tal­for­val­ter­ne, og at de er de rig­ti­ge til at udø­ve det her pres mod virk­som­he­der, da de for­val­ter pen­ge for man­ge. Men vi lyt­ter til, hvad pen­sions­bran­chen si­ger, og hvad an­dre fon­de gør.

Jør­gen Lang – di­rek­tør, Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond

”Vi får og­så scre­e­net vo­res in­ve­ste­rin­ger via ka­pi­tal­for­val­te­re lø­ben­de. I de her scre­e­nin­ger er der al­tid no­get, der pop­per op, men vi kan ik­ke ale­ne gø­re me­get, da vi er små eje­re. Så det er of­te ka­pi­tal­for­val­te­ren, der har kræf­ter­ne til det. Jeg tror me­re på, at vej­en går gen­nem ka­pi­tal­for­val­ter­ne, og at de er de rig­ti­ge til at udø­ve det her pres mod virk­som­he­der, da de for­val­ter pen­ge for man­ge. Men vi lyt­ter til, hvad pen­sions­bran­chen si­ger, og hvad an­dre fon­de gør,” for­tæl­ler Jør­gen Lang fra Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond.

I de se­ne­ste år er fle­re af de sto­re fon­de be­gyndt at la­de al­le dis­se virk­som­he­der scre­e­ne lø­ben­de af ek­ster­ne eks­per­ter, da op­ga­ven umu­ligt kan løf­tes af fon­de­ne selv i så man­ge virk­som­he­der, hvor man er min­dre­talsak­tio­nær og der­med ik­ke har di­rek­te ind­fly­del­se.

”En stor del af vo­res dag­li­ge vir­ke hand­ler om at kom­mu­ni­ke­re åbent og ær­ligt om, hvad vi fo­re­ta­ger os – at væ­re trans­pa­ren­te. Trans­pa­rens be­ty­der for os at for­tæl­le of­fent­lig­he­den, hvil­ke prin­cip­per vi dri­ver vo­res fond ef­ter – f.eks. når det gæl­der skat og in­ve­ste­rin­ger. Vi har des­u­den en ræk­ke pro­ce­du­rer og po­li­tik­ker – her­un­der en skat­tepo­li­tik – som skal sik­re, at vi ik­ke hand­ler uet­isk. For at sik­re, at vi over­hol­der al­le reg­ler, får vi to gan­ge om året po­r­te­følj­en gen­nem­gå­et af ek­ster­ne spe­ci­a­li­ster. Det er bå­de gjort for at for­hin­dre uet­i­ske in­ve­ste­rin­ger og for at un­der­støt­te in­ve­ste­rin­ger med po­si­tiv im­pa­ct,” ly­der det fra Ber­til From fra Lund­beck­fon­den.

Den an­den – og no­get nem­me­re del – er der, hvor fon­de­ne er sto­rak­tio­næ­rer som i de er­hvervs­dri­ven­de virk­som­he­der, de er født af. Her er det hjer­te­blod at bi­dra­ge til sam­fun­det – ik­ke mindst når det of­te er sam­fun­det, som ud­de­lin­ger­ne skal støt­te.

I No­vo Nor­disk Fon­den er der bå­de No­vo Nor­disk, No­vozy­mes og No­vo Hol­dings. Det sam­me gæl­der Lund­beck­fon­den, der ejer H. Lund­beck, ALK-Abel­ló og Falck.

Om man skal gå sam­men om det på den må­de, el­ler la­ve eg­ne po­li­tik­ker er da no­get jeg vil drøf­te med de an­dre fon­de, når jeg mø­des med dem i den kom­men­de tid. Det er et vig­tigt em­ne, det er helt sik­kert

Per Sko­vsted – di­rek­tør, for­mu­e­for­valt­ning, Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den

”Vi ud­de­ler over 500 mio. kr. om året, ejer tre sto­re dan­ske sel­ska­ber og in­ve­ste­rer lik­vi­de mid­ler på godt 14 mia. kr. Det gi­ver os ind­fly­del­se på ud­vik­lin­gen i Dan­mark, og med den ind­fly­del­se føl­ger et stort an­svar – og­så når det kom­mer til skat. Vi læg­ger der­for stor vægt på at væ­re en an­svar­lig skat­tey­der. Det er et grund­prin­cip for os, at man skal be­ta­le sin skat. Det vil bl.a. si­ge, at vi be­ta­ler vo­res skat dér, hvor vo­res ak­ti­vi­te­ter er, og at vi går ind i ak­ti­vi­te­ter af kom­merci­el­le grun­de – al­drig for at op­nå skat­te­for­de­le,” si­ger Ber­til From fra Lund­beck­fon­den.

I Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond er op­ga­ven en smu­le nem­me­re, da man kun har be­stem­men­de ind­fly­del­se i dan­ske virk­som­he­der, hvor det er nem­me­re at træn­ge igen­nem med si­ne bud­ska­ber.

Pen­sions­bran­chens skat­te­ko­deks

”Skat­te­ind­tæg­ter ud­gør en væ­sent­lig del af et vel­fun­ge­ren­de sam­fund og er en grund­læg­gen­de fi­nan­si­e­rings­kil­de til op­nå­el­se af FN’s ver­dens­mål for bæ­re­dyg­tig ud­vik­ling. Ver­dens­må­le­ne fo­ku­se­rer på at for­bed­re vel­færd, ret­fær­dig­hed, ud­dan­nel­se, nød­hjælp, sund­hed og mil­jø­be­skyt­tel­se i sær­ligt ud­vik­ling­s­lan­de”.

Så­dan star­ter det nye skat­te­ko­deks, der blev of­fent­lig­gjort den 19. au­gust 2019 af ATP, PFA, In­du­stri­ens Pen­sion og Pen­siondan­mark. De fi­re pen­sions­kas­ser for­val­ter pen­sion for næ­sten 2.000 mil­li­ar­der kro­ner på veg­ne af dan­sker­ne.

En af de nye til­tag er, at pen­sions­kas­ser­ne gi­ver kla­re ek­semp­ler på, hvad der er ac­cep­ta­bel ad­færd, og hvad der ik­ke kan ac­cep­te­res. F.eks. træk­ker de en streg i san­det over for brug af fi­nan­si­el­le in­stru­men­ter til ag­gres­siv skat­te­plan­læg­ning og til at flyt­te over­skud rundt mel­lem for­skel­li­ge lan­de for at re­du­ce­re sel­skabs­skat­ter­ne.

Et an­det til­tag er, at de og­så be­skri­ver, hvor­dan virk­som­he­der kan skat­te­o­p­ti­me­re in­den for græn­ser­ne. Her ac­cep­te­res bru­gen af skat­te­mæs­si­ge un­der­skud og bru­gen af hol­dings­el­ska­ber. For som de fi­re pen­sions­kas­ser be­mær­ker, har de og­så en for­plig­tel­se til at ska­be det størst mu­li­ge af­kast til kun­der­ne.

Skat­te­ko­dek­set kan bl.a. fin­des på ATP’s hjem­mesi­de.

”Vi sid­der jo med i be­sty­rel­ser­ne i de virk­som­he­der, hvor vi har væ­sent­lig ind­fly­del­se, så der har vi ind­blik­ket og mu­lig­he­den for at yde ind­fly­del­se di­rek­te. Ag­gres­siv skat­te­tænk­ning er ik­ke or­dent­lig­hed. Det vil vi ik­ke væ­re med til. Men vi har hel­dig­vis ik­ke op­le­vet nog­le pro­ble­mer med det tid­li­ge­re,” si­ger Jør­gen Lang.

På den må­de kan op­ga­ven væ­re stør­re el­ler min­dre, men de er­hvervs­dri­ven­de fon­de har man­ge af de sam­me ud­for­drin­ger og mål, når det kom­mer til an­svar­li­ge in­ve­ste­rin­ger om­kring det at bi­dra­ge til sam­fun­det i skat­te­re­gi. Det får og­så Per Sko­vsted til at over­ve­je, om han skal ta­ge ini­ti­a­tiv til en snak på tværs af bran­chen om at for­e­ne kræf­ter­ne, som det er sket i pen­sions­sek­to­ren.

”Det er jo me­get be­tyd­nings­fuldt, hvad pen­sions­bran­chen har gjort, og det er og­så me­get in­ter­es­sant læs­ning, så det vil vi la­de os in­spi­re­re af. Om man skal gå sam­men om det på den må­de, el­ler la­ve eg­ne po­li­tik­ker er da no­get jeg vil drøf­te med de an­dre fon­de, når jeg mø­des med dem i den kom­men­de tid. Det er et vig­tigt em­ne, det er helt sik­kert,” si­ger Per Sko­vsted fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Fondsmillioner skal sikre konkret viden om grøn energi i industrien

En lang ræk­ke pro­ces­ser i dan­ske virk­som­he­ders pro­duk­tion sker med ener­gi fra olie, kul og gas, og blandt an­det i fø­de­va­re­in­du­stri­en stam­mer ener­gi­en pri­mært…

Trelleborg Fonden sætter pris på idrætten i Sorø

Lo­ka­le sport­s­li­ge suc­ces­hi­sto­ri­er og be­skri­vel­ser af ildsjæ­le in­den for idræts­li­vet i Sorø lan­der i dis­se da­ge i mail­bok­sen hos fi­li­al­chef Su­ne Kri­sten­sen i Syd­bank…

KU-rektor mister direktørstilling i kollegiefond

Fon­den Fjer­de Maj Kol­le­gi­et på Fre­de­riks­berg an­nul­le­rer nu den kon­tro­ver­si­el­le an­sæt­tel­se af rek­tor for Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Hen­rik We­ge­ner. Rek­to­ren skul­le el­lers ef­ter pla­nen over­ta­ge stil­lin­gen…

KV Fonden starter årlig uddeling af hæderspriser

Når Kris­ta og Vig­go Pe­ter­sens Fond, i dag­lig ta­le KV Fon­den, man­dag den 23. marts mar­ke­rer sit 70-års ju­bilæum med en re­cep­tion, ly­der start­skud­det…

Vinder af valg i Trygfonden: ”Pengene skal blive i medlemmernes lommer”

En tøm­rer, en fa­mi­lie­far og en kon­su­lent. Fle­re helt al­min­de­li­ge for­sik­rings­kun­der var blandt top­sco­rer­ne ved Tryg­heds­grup­pens valg i Re­gion Ho­ved­sta­den, som blev af­gjort den…

KFI Erhvervsdrivende Fond bag ny universitetsuddannelse i butikshandel

Kan­di­da­tud­dan­nel­sen er den før­ste dan­ske uni­ver­si­tets­ud­dan­nel­se om de­tail­han­del og får nav­net MSc in Com­merci­al and Re­tail Ma­na­ge­ment, skri­ver KFI Er­hvervs­dri­ven­de Fond på sin hjem­mesi­de. “Dan­mark…

Nordea-fonden indfører elektroniske bestyrelsesmøder

Dan­marks for­ment­lig mest an­søg­te fond, Nor­dea-fon­den, har net­op ind­ført elek­tro­ni­ske be­sty­rel­ses­mø­der. Si­den slut­nin­gen af 2019 har fon­dens ot­te be­sty­rel­ses­med­lem­mer nem­lig sup­ple­ret de tra­di­tio­nel­le fy­si­ske mø­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Professor: Fondskommission bør være bred og arbejde frit

Der er po­li­tisk op­bak­ning til at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg, der kan kom­me med for­slag til æn­drin­ger af den kri­ti­se­re­de fonds­lov fra 1985. Hvis ud­val­get bli­ver en re­a­li­tet, så skal bå­de dets fag­lig­hed og kom­mis­so­ri­um væ­re bre­de. Så­dan ly­der an­be­fa­lin­gen fra pro­fes­sor i fonds­ret Ras­mus Feldt­hu­sen fra Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet.

Justitsminister: Store ændringer af fondsloven kan blive nødvendige

Pro­ble­mer­ne for de al­me­ne fon­de er så sto­re, at det kan kræ­ve en ‘gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion’ af fonds­lo­ven, er­ken­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) nu. Selv­om Ci­vilsty­rel­sen in­den læn­ge lem­per reg­ler­ne for de al­me­ne fon­des in­ve­ste­rin­ger, så bli­ver der sand­syn­lig­vis brug for en stør­re lovæn­dring, vars­ler mi­ni­ste­ren.

Flertal i Folketingets retsudvalg bakker op om en fondskommission

På Chri­sti­ans­borg teg­ner der sig nu et fler­tal for at mo­der­ni­se­re fonds­lo­ven fra 1985 ved at ned­sæt­te et eks­pert­ud­valg. Fle­re ord­fø­re­re fra bå­de høj­re og ven­stre si­de af fol­ke­tings­sa­len be­der ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) om at gå ind i sa­gen.

Forsker og fonde: Ikke nok at lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Fonds­lo­ven bør op­da­te­res, så de små al­me­ne fon­de får me­re flek­sib­le ram­mer og bed­re mu­lig­hed for at bli­ve op­løst. For Ci­vilsty­rel­sens lem­pel­se af den så­kald­te an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se er kun ét skridt på vej­en til ri­me­li­ge for­hold for især de små al­me­ne fon­de, ly­der det fra fonds­for­sker An­ker Brink Lund og fle­re be­sty­rel­ses­for­mænd.

Civilstyrelsen vil lempe anbringelsesbekendtgørelsen

Der er lys for­u­de for de tu­sin­der af små al­me­ne fon­de, der kæm­per med at ska­be et af­kast af de­res in­ve­ste­rin­ger. Ci­vilsty­rel­sen ar­bej­der nem­lig…

Skatteminister vil ikke hæve konsolideringsfradraget

Skat­te­mi­ni­ster Mor­ten Bødskov (S) øn­sker ik­ke at hæ­ve fon­de­nes konso­lide­rings­fra­drag fo­re­lø­big. Iføl­ge di­rek­tør Hen­rik Tvar­nø fra A.P. Møl­ler Fon­den fore­tager mi­ni­ste­ren der­med en fejl­vur­de­ring, som ska­der sær­ligt de min­dre fon­de i Dan­mark. Han op­for­drer mi­ni­ste­ren til at ret­te fejl­en hur­tigst mu­ligt.

Efter valget: Flertal for at lette fondes opløsning og hæve konsolideringsfradraget

Der er stem­ning for en ræk­ke po­li­ti­ske æn­drin­ger af fonds­området. Et klart fler­tal blandt Folke­tingets nyvalg­te par­ti­er vil nem­lig hæ­ve kon­so­li­de­rings­fradra­get, li­ge­som der er fler­tal for at lem­pe opløs­nings­bestem­mel­ser­ne. Des­u­den kan der og­så vi­se sig fler­tal for at sam­le fonds­til­synet i ét mini­ste­rium og må­ske for at gen­ind­føre fonds­re­gis­te­ret. Få over­blik over det nye Folke­tings hold­ninger til fonds­politik her.

Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lov­kom­plek­set for de al­me­ne fon­de træn­ger til en sa­ne­ring. Det me­ner bå­de før­en­de fond­s­eks­per­ter, pro­fes­sio­nel­le rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 al­me­ne fon­de kæm­per med at ved­li­ge­hol­de mil­li­ards­to­re al­men­nyt­ti­ge res­sour­cer, som syg­ner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets res­sort. Nu op­for­drer med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S), ju­stits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.