Fonde og filantropi – et historisk rids og en nutidig debat

I an­led­ning af fon­de­nes dag gi­ver Nyheds­brevet Dan­marks Fon­de et rids over filan­tro­pi­ens og de dan­ske fon­des hi­sto­rie og træk­ker des­u­den trå­de­ne op til debat­ten om fon­denes og filan­tropi­ens nu­ti­di­ge rol­le i samfundet.

Filantropi
"Or­det ‘filan­tro­pi’ be­ty­der jo or­dret ‘kær­lig­hed til men­ne­sker’. Det vil si­ge, at det er i fa­mi­lie med be­gre­bet ‘hu­ma­ni­tet’ og og­så in­di­rek­te med be­gre­bet ‘hu­ma­ni­tær hjælp’. Filan­tro­pi­en dre­jer sig kort sagt om al­le ting, der kan gav­ne og dan­ne men­ne­sket som men­ne­ske,” for­kla­rer pro­fes­sor An­ker Brink Lund, forsk­nings­ko­or­di­na­tor på CBS Cen­ter for Civilsamfundsstudier.

I dag, den 1. ok­to­ber, er det of­fi­ci­elt ‘The Eu­ro­pe­an Day of Fo­un­da­tions and Do­nors’. En mær­ke­dag som den Eu­ro­pæ­i­ske or­ga­ni­sa­tion Daf­ne, Do­nors and Fo­un­da­tions Net­wor­ks in Eu­ro­pe, ind­før­te i 2013 for at fejre filan­tro­pi­en i Europa.

Da­gen bli­ver mar­ke­ret på for­skel­lig vis rundt om­kring i Eu­ro­pa, og her­hjem­me bli­ver Fon­de­nes Dag fejret med et sær­ligt ar­ran­ge­ment i In­du­stri­ens Hus.

I an­led­ning af da­gen har Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de ta­get en over­flyv­ning over filan­tro­pi­ens og fon­de­nes hi­sto­rie gen­nem in­ter­views med to fonds­for­ske­re og føl­ger des­u­den spo­ret frem til den sta­digt vok­sen­de de­bat om filan­tro­pi­ens og fon­de­nes nu­væ­ren­de rol­le i samfundet.

Fra katolsk velgørenhed til filantropi

I dansk kon­tekst vandt filan­tro­pi­en for al­vor frem med pro­te­stan­tis­men og den lut­her­ske re­for­ma­tion. Og man kan i vid ud­stræk­ning over­sæt­te den dan­ske brug af or­det ‘filan­tro­pi’ med ‘hjælp til selv­hjælp’ og med ‘al­men­nyt­te’.

Det for­tæl­ler pro­fes­sor An­ker Brink Lund, forsk­nings­ko­or­di­na­tor på CBS Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er og den ene af to for­fat­te­re bag bo­gen Dansk Fondshistorie.

Hvis du skal ko­ge det helt ned til ker­nen, er for­skel­len på vel­gø­ren­hed og filan­tro­pi, om det er en be­tin­gel­ses­løs en­si­dig hjælp, el­ler om det er hjælp til selv­hjælp. Det vil si­ge en gen­si­dig relation.

An­ker Brink Lund – forsk­nings­ko­or­di­na­tor, CBS Cen­ter for Civilsamfundsstudier

Hvor den ka­tol­ske for­stå­el­se af vel­gø­ren­hed iføl­ge An­ker Brink Lund byg­ger på, at man be­tin­gel­ses­løst skal hjæl­pe de fat­ti­ge, skal man der­i­mod i den lut­he­ran­ske og filan­tro­pi­ske for­stå­el­se af be­gre­bet væ­re ‘vær­digt træn­gen­de’. Alt­så gø­re sig fortjent til hjælpen.

“Hvis du skal ko­ge det helt ned til ker­nen, er for­skel­len på vel­gø­ren­hed og filan­tro­pi, om det er en be­tin­gel­ses­løs en­si­dig hjælp, el­ler om det er hjælp til selv­hjælp. Det vil si­ge en gen­si­dig re­la­tion,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han for­tæl­ler, at den filan­tro­pi­ske og lut­he­ran­ske tan­ke­gang her­hjem­me blandt an­det ud­mønt­e­de sig i op­ret­tel­sen af stif­tel­ser, og at stif­tel­se­s­tra­di­tio­nen se­ne­re blev vi­dere­ført i fondsverdenen.

“Be­gre­bet ‘stif­tel­se’ og ‘fond’ er jo på man­ge må­der sy­no­ny­mer på dansk – og det er det, man se­ne­re får ført over på det, man i hver­dags­spro­get kal­der ‘filan­tro­pi­ske fon­de’, og til dels og­så i det lov­giv­nin­gen kal­der ‘er­hvervs­dri­ven­de fon­de’, hvis de og­så har al­men­nyt­ti­ge for­mål” si­ger An­ker Brink Lund.

“Der­med får filan­tro­pi­en ik­ke kun so­ci­a­le el­ler re­li­gi­øse for­mål men om­fat­ter for ek­sem­pel og­så un­der­vis­ning, forsk­ning og kul­tu­rel­le for­hold. Or­det ‘filan­tro­pi’ be­ty­der jo or­dret ‘kær­lig­hed til men­ne­sker’. Det vil si­ge, at det er i fa­mi­lie med be­gre­bet ‘hu­ma­ni­tet’ og og­så in­di­rek­te med be­gre­bet ‘hu­ma­ni­tær hjælp’. Filan­tro­pi­en dre­jer sig kort sagt om al­le ting, der kan gav­ne og dan­ne men­ne­sket som men­ne­ske,” for­kla­rer An­ker Brink Lund.

Fra fattighjælp til sikring af velfærdsstaten

Liv Eg­holm, der er lek­tor og cen­ter­le­der på CBS Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, har i en år­ræk­ke stu­de­ret filan­tro­pi­ske or­ga­ni­sa­tio­ner i Dan­mark – især fon­de, der ar­bej­der med so­ci­a­le forhold.

Det har hun blandt an­det gjort ved at un­der­sø­ge ar­kiv­ma­te­ri­a­le fra fon­de­ne og ved at stu­de­re be­grun­del­ser­ne for æn­drin­ger i fon­de­nes fundatser.

I sin forsk­ning har Liv Eg­holm blandt an­det kun­ne kon­sta­te­re, hvor­dan skif­ten­de grup­per af men­ne­sker gen­nem ti­den er ble­vet klas­si­fi­ce­ret som ‘vær­digt træn­gen­de’, og at fon­de­nes skif­ten­de hold­nin­ger og­så har haft ind­virk­ning på bå­de de so­ci­a­le love og på finansloven.

Med ind­fø­rel­sen af Grund­loven bli­ver for­må­let der­med og­så at af­hjæl­pe mang­len på ‘det at kun­ne væ­re bor­ger i sam­fun­det’ – det vil si­ge mang­len på de­mo­kra­ti­ske rettigheder.

Liv Eg­holm – lek­tor og cen­ter­le­der, CBS Cen­ter for Civilsamfundsstudier

Liv Eg­holm for­tæl­ler, at filan­tro­pi­en i Dan­mark først især hav­de et mål om at af­hjæl­pe fat­tig­dom, men at det for­mål æn­dre­de sig med ind­fø­rel­sen af Grund­loven. Med ind­fø­rel­sen af Grund­loven mi­ste­de de bor­ge­re, der modt­og øko­no­mi­ske støt­te fra sta­ten, nem­lig de­res so­ci­a­le, ci­vi­le og po­li­ti­ske ret­tig­he­der – for ek­sem­pel ret­ten til at bli­ve gift, til at eje ting og til at kun­ne stem­me og bli­ve valgt.

“På det tids­punkt har vi en kæm­pe bøl­ge af fon­de, der me­ner, at det er en moralsk for­kert må­de at de­fi­ne­re folk på. Ved at fon­de­ne gav pen­ge til ud­valg­te grup­per be­tød det, at de grup­per kun­ne be­hol­de de­res ret­tig­he­der, for­di de der­med ik­ke var af­hæn­gi­ge af hjælp fra sta­ten. Med ind­fø­rel­sen af Grund­loven bli­ver for­må­let der­med og­så at af­hjæl­pe mang­len på ‘det at kun­ne væ­re bor­ger i sam­fun­det’ – det vil si­ge mang­len på de­mo­kra­ti­ske ret­tig­he­der," si­ger Liv Egholm.

Hun for­tæl­ler, at i takt med at love­ne grad­vist blev æn­dret, så bor­ger­ne ik­ke læn­ge­re mi­ste­de de­res de­mo­kra­ti­ske ret­tig­he­der ved at mod­ta­ge øko­no­misk hjælp fra sta­ten, skif­te­de filan­tro­pi­ens for­mål der­ef­ter lang­somt til et nu­ti­digt fo­kus på at gi­ve for at sik­re velfærdsstaten.

Større beløb og øget skepsis

Fra at fon­de­ne med de­res do­na­tio­ner sik­re­de bor­ger­nes de­mo­kra­ti­ske ret­tig­he­der, vid­ner fle­re ny­li­ge bø­ger om filan­tro­pi, kom­men­ta­rer og le­de­re i filan­tro­pi­ske tids­skrif­ter i dag om, at fon­de­ne selv bli­ver mødt med en stør­re og stør­re grad af skep­sis i for­hold til de­res egen de­mo­kra­ti­ske rol­le. En ud­vik­ling Liv Eg­holm og­så bekræfter.

Med stør­re og stør­re do­na­tio­ner – ik­ke mindst i den ame­ri­kan­ske fonds­ver­den – og med den langt me­re syn­li­ge og ak­ti­ve rol­le i sam­fun­det, som fon­de­ne i Dan­mark har ind­ta­get især si­den 70’erne og 80’erne, er folk nem­lig ble­vet ek­stra op­mærk­som­me på bå­de dem og på den magt, do­na­tio­ner sym­bo­li­se­rer, si­ger Liv Egholm.

Det er dog en øget år­vå­gen­hed, de dan­ske fon­de bå­de er me­get be­vidst om, og som de på for­skel­lig vis og­så for­sø­ger at imø­de­kom­me. Blandt an­det ved op­ret­tel­sen af Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter her­hjem­me, der net­op har som et af si­ne bæ­ren­de for­mål “at øge kend­ska­bet til de dan­ske fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger, de­res ram­me­vil­kår og ak­ti­vi­te­ter og de­res be­tyd­ning for sam­fun­det for der­i­gen­nem at med­vir­ke til at frem­me grund­la­get for de­res vir­ke i Dan­mark,” som det hed­der på vi­dens­cen­trets hjemmeside.

“Vi op­le­ver, at der er en ret stor in­ter­es­se for fon­de­ne, for hvem de er, og hvor­dan de fun­ge­rer,” si­ger Han­ne Elisa­beth Ras­mus­sen, der er se­kre­ta­ri­ats­chef i Fon­de­nes Videnscenter.

”Der er et stort be­hov for at for­stå den di­ver­si­tet, der er iblandt dem, for det, vi nog­le gan­ge mø­der, er en fæl­les be­teg­nel­se for og en sam­let op­fat­tel­se af, hvad fon­de­ne er. Og i re­a­li­te­ten, er der en kæm­pe di­ver­si­tet – bå­de i stør­rel­se, i ud­de­lings­for­mue og -for­mål og i til­gan­gen til at udø­ve filan­tro­pi,” si­ger hun.

“A hidden force”

Iføl­ge de ny­e­ste tal fra Dan­marks Sta­ti­stik, sva­re­de fon­de­nes ud­de­lin­ger i 2017 cir­ka til 0,8 pro­cent af BNP. Det er en an­del, der har væ­ret sti­gen­de i de se­ne­re år, og det har væ­ret med til at ska­be en stør­re of­fent­lig in­ter­es­se for at ha­ve en de­bat om, hvor den ud­vik­ling le­der sam­fun­det hen.

Det ar­gu­men­te­rer Ja­cob Møl­ler Over­gaard, kom­mu­ni­ka­tions­chef for Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter, for i et ind­læg i Daf­nes se­ne­ste nyhedsbrev.

“Sam­ti­dig med, at det er ble­vet me­re og me­re svært for det dan­ske ci­vil­sam­fund så­vel som for lo­ka­le myn­dig­he­der og for re­ge­rin­gen at fi­nan­si­e­re nye pro­jek­tidéer, har de filan­tro­pi­ske fon­de øget de­res do­na­tio­ner mar­kant,” skri­ver Ja­cob Møl­ler Over­gaard, der kal­der det et “sig­ni­fi­kant skift i dy­na­mi­k­ken mel­lem sam­fun­det og fondsfilantropi.”

Han be­skri­ver det som na­tur­ligt, at den pri­va­te filan­tro­pis øge­de ind­fly­del­se i sam­fun­det ik­ke kun bli­ver mødt med klapsal­ver, men og­så med spørgs­mål og “end­da en smu­le bekymring”:

“Hvis man føl­ger med i de nu­væ­ren­de de­bat­ter i de dan­ske me­di­er, kan man se at øge­de do­na­tio­ner til sko­ler, kul­tur og na­tur­vi­den­ska­ber­ne bli­ver mødt med bå­de en­tu­si­as­me og be­kym­ring fra for­skel­li­ge in­ter­es­sen­ter. Hvad er kon­se­kven­ser­ne af en me­re ak­tiv pri­vat filan­tro­pisk sek­tor? Hvor­dan på­vir­ker den må­de, mo­der­ne fon­de ar­bej­der på, de or­ga­ni­sa­tio­ner, de støt­ter?” skri­ver han.

Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter pe­ger på om­pri­o­ri­te­rings­bi­dra­get, ned­læg­gel­sen af sats­pul­je­mid­ler­ne, samt om­for­de­lin­ger på blandt an­det kul­tu­r­om­rå­det som nog­le af de mu­li­ge år­sa­ger til, at fle­re or­ga­ni­sa­tio­ner og sa­ger nu ser i ret­ning af fon­de­ne for at fin­de fi­nan­si­e­ring til de­res projekter.

Sam­ti­dig med fon­de­ne i sti­gen­de grad stil­ler op til de­bat­ter, vi­ser en kend­skabs­un­der­sø­gel­se, Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter sam­men med an­dre står bag, dog, at he­le 43 pro­cent af den dan­ske be­folk­ning ik­ke kan næv­ne så me­get som én dansk fond.

“Ge­ne­relt sagt, er der ik­ke et stort kend­skab til fon­de­nes ar­bej­de og de­res in­ter­ne ar­bejds­struk­tu­rer. Det er en ud­for­dring for fon­de­ne, når de vil en­ga­ge­re sig i de­bat­ter, der duk­ker op,” skri­ver Ja­cob Møl­ler Overgaard.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk.
Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her: