“Usædvanlig“ og “meningsløs”. Sådan har henholdsvis A.P. Møller Fonden og revisionsvirksomheden PwC for nylig karakteriseret Skatteministeriets evaluering af fondenes nedsatte konsolideringsfradrag, som blev præsenteret i januar i år.
Og nu melder både Dansk Industri og Dansk Erhverv sig blandt de kritiske røster.
“Jeg har umiddelbart svært ved at se, hvordan Skatteministeriet kommer frem til, at den kraftige reduktion af konsolideringsfradraget har indbragt mindre end forudsat,” siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i Dansk Industri.
Også Dansk Erhvervs skattepolitisk chef Jacob Ravn mener, at ministeriets evaluering rammer skævt:
“Man kan godt argumentere for, at Skatteministeriet burde medtage tilbageløbet fra de skatter, som modtagerne af fondenes uddelinger betaler. Faktisk synes jeg, at det er lidt mystisk, når der kun bliver set på den ene side af regnestykket,” siger han.
Ministeriets evaluering konkluderer, at effekten af det nedsatte konsolideringsfradrag er en øget faktisk skattebetaling fra fondene på 40-50 mio. kr. om året.
Ifølge evalueringen er fondene dermed meget langt fra at bidrage med de 200 mio. kr. i merprovenu om året, som var det politiske mål med at reducere fondenes konsolideringsfradrag i 2016.
Skatteministeriet afviser kritikken
Udover Dansk Industri og Dansk Erhverv kritiserede altså også revisionshuset PwC og A.P. Møller Fonden for nylig Skatteministeriets evaluering for at være “usædvanlig”, fordi Skatteministeriet har skiftet beregningsmetode siden det lovforberedende arbejde.
I Skatteministeriet afviser man dog kritikken. Embedsværket har hverken brugt usædvanlige eller uhensigtsmæssige metoder ved at skifte til en beregningsmetode, som fokuserer på fondenes faktiske skattebetalinger:
“Skatteministeriet har anvendt de almindelige regneprincipper for provenuvurderinger på skatteområdet,” oplyser ministeriet således i et skriftligt svar efter at være blevet foreholdt kritikken.
“Ved det lovforberedende arbejde blev der så vidt muligt taget udgangspunkt i oplysninger om fondes faktiske skattebetalinger mv., men der var også behov for at skønne over en række effekter. Ved evalueringen af konsolideringsfradraget var datagrundlaget blevet styrket, fordi effekten af det nedsatte konsolideringsfradrag kunne beregnes direkte på baggrund af fondenes faktiske skattebetalinger efter nedsættelsen af fradraget. Derfor var der ikke behov for at skønne over effekterne på samme måde som i forbindelse med det lovforberedende arbejde,” oplyser ministeriet videre.
Med sit svar holder Skatteministeriet altså fast i den kritiserede evaluering, som blev fremlagt af daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i januar i år.
Beregningsmetoden er central i den politiske diskussion om fondenes konsolideringsfradrag, fordi der er politisk enighed om at hæve fradraget, hvis effekten af reduceringen fra 25 pct. til 4 pct. overstiger 200 mio. kr. om året i merprovenu.
Dansk Industri: Fradraget bør hæves igen
Skattepolitisk chef i Dansk Industri Jacob Bræstrup er ikke enig i Skatteministeriets konklusion.
Ligesom PwC mener han, at det er mest retvisende at benytte ministeriets oprindelige regnemodel til at udregne merprovenuet – dog med opdaterede tal for fondenes uddelinger.
Følges dén metode, bliver resultatet et helt andet, end ministeriet oprindelig anslog, siger han:
“Skatteministeriets egne tal viser i hvert fald, at uddelingerne i både 2016 og 2017 har ligget betydeligt over det historiske gennemsnit, som ministeriet anvendte som forudsætning for beregningerne i lovforslaget. Her var forudsat uddelinger på godt 9 mia. kr. om året – mens de faktiske uddelinger i 2016 og 2017 lå på hhv. ca. 14 mia. kr. og ca. 17 mia. kr.,” siger Jacob Bræstrup og konkluderer:
Sagen om KonsolideringsfradragetAt fondene får et konsolideringsfradrag betyder i korte træk, at de er berettiget et skattefradrag, som er større end det beløb, som fondene uddeler.
Indtil 2016 kunne en fond fradrage 125 kroner, når den uddelte 100 kroner. I 2016 blev fradraget reduceret, så en uddeling på 100 kroner udløste et fradrag på 104 kroner.
Baggrunden for lovændringen var et politisk ønske om at finde et merprovenu til statens finanser på 200 mio. kr. årligt. Skatteministeriet vurderede ved overslagsberegninger, at et merprovenu på 200 mio. kr. krævede en reducering af konsolideringsfradraget fra 25 pct. til 4 pct.
Men ifølge beregninger fra konsulenthuset PwC offentliggjort i efteråret 2018 har fondene bidraget med mere end 400 mio. kr. årligt til statens finanser som følge af det reducerede konsolideringsfradrag. Beregningerne er baseret på fondenes faktiske aktiviteter og er ifølge PwC lavet ud fra samme forudsætninger, som Skatteministeriet lagde til grund for sine provenuberegninger op til lovforslaget L71.
“Heraf følger logisk, at konsekvensen af det reducerede konsolideringsfradrag isoleret set har været tilsvarende større, givet at udnyttelsesgraden ikke har ændret sig væsentligt.”
Jacob Bræstrup opfordrer derfor Skatteministeriet til at hæve konsolideringsfradraget igen, som tidligere foreslået af A.P. Møller Fonden:
“Vi er helt enige i, at det er svært at sige noget generelt på baggrund af udviklingen over en meget kort årrække – men det har man jo hele tiden vidst. Vi mener derfor, det ville være på sin plads at hæve fradraget, også selv om man måske ikke nødvendigvis er villig til helt at tilbagerulle stramningen. Derfor kan man jo stadig godt gennemføre endnu en evaluering i 2021 for at se, hvordan status ser ud til den tid,” siger Jacob Bræstrup.
