Selvom dagbladene er pressede af faldende oplagstal, så er der godt styr på økonomien hos de fonde, som ejer dagbladene. Avismedierne sender nemlig hvert år pæne udbytter op i bladfondene og bidrager dermed til stabile overskud, som fondene kanaliserer ud i almennyttige donationer. Således uddelte seks bladfonde 24,7 mio. kr. sidste år. Dermed er bladfondenes støtte til den frie presse, uddannelse og andre samfundsmæssige formål firedoblet på fem år, viser Danmarks Fondes analyse af økonomien i syv af landets største bladfonde. Kun Kristeligt Dagblads Fond har ikke foretaget uddelinger i perioden.
Ejerskab
Ejerskab | |
---|---|
Bornholms Tidendes Fond | 70 pct. af Bornholms Tidende A/S |
Den Fynske Bladfond | 100 pct. af Fyns Stiftstidende A/S |
Politiken-Fonden | 88,3 pct. af A/S Politiken Holding |
Aalborg Stiftstidendes Fond | 100 pct. af Aalborg Stiftstidende A/S |
50 pct. af Vendsyssel Tidende A/S og | |
93 pct. af Nordjyske Medier | |
Jyllands-Postens Fond | 100 pct. Jyllands-Posten Holding A/S |
Aarhus Stiftstidendes Fond [note 1] | ejer ikke længere Aarhus Stiftidende |
Kristeligt Dagblads Fond | ejer 37 pct. af A/S Kristeligt Dagblad |
De syv bladfonde har siden 2010 samlet set fået udbytter i størrelsesordenen 25-30 mio. kr. om året fra deres datterselskaber, som blandt andre driver Vendsyssels Tidende, Morsø Folkeblad, Aalborg Stiftstidende, Bornholms Tidende, Jyllands-Posten, Politiken, Fyns Stiftstidende og Kristeligt Dagblad.
Udbyttet fra avisernes aktieselskaber betyder, at det de seneste fem år er lykkedes bladfondene at opretholde pæne overskud på bundlinjerne før uddelinger. På trods af relativt store udsving de enkelte fonde imellem ligger de syv bladfondes samlede overskud stabilt på mellem 27 og 33 mio. kr. i alle årene. Undtagelsen er Bornholms Tidendes Fond, som kæmper med at få balance i økonomien, fordi Bornholms Tidende har svært ved at tjene penge til sin ejer. Det fik i 2011 bestyrelsen i fonden til at frasælge en aktiepost på 25 procent til Berlingske Media. Bortset fra det år er det ikke lykkedes Bornholmerfonden at få sorte tal på bundlinjen. Alligevel har fonden hvert år uddelt omkring 100.000 kr. til kulturelle eller pressemæssige formål på Bornholm.
Publicistiske formål
Der er relativt stor forskel på, hvor meget de enkelte fonde afsætter til at opfylde de almennyttige dele af fundatsernes formål. I bunden ligger Kristeligt Dagblads Fond, som siden 2010 ikke har uddelt penge til opfyldelse af sit almennyttige formål, som dog også er ganske snævert formuleret:
"Fondens formål er endelig at yde økonomisk støtte i form af uddeling af legater til personer, som efter bestyrelsens nærmere bestemmelse og suveræne skøn er vanskeligt stillede som følge af alder og sygdom eller tilsvarende uforskyldte omstændigheder. Fondens bestyrelse skal herved fortrinsvis imødekomme berettigede personer, der er, eller har været ansat i Aktieselskabet Kristeligt Dagblad i en samlet periode på mindst 5 år", fremgår det af fondens vedtægter.
Aalborg Stiftstidendes Fond er den største af de syv fonde, når man ser på såvel størrelsen af aktiverne som antallet af datterselskaber. Fonden sidder i toppen af en koncernstruktur, som ud over et kapitalforvaltningsselskab består af Aalborg Stiftstidende A/S, der ejer en række forskellige medier – både specialmedier, magasiner, dagblade samt elektroniske medier i regi af Nordjyske Medier.
Fondens uddelingsniveau har ind til sidste år ligget på mellem 100.000 og 300.000 kr., som er gået til NORDJYSKE Idrætspris, NORDJYSKE Kulturpris samt til rejselegater til studerende ved Aalborg Universitet. Sidste år besluttede fondens bestyrelse at hensætte godt 4 mio. kr. til digitalisering af avisarkiverne for dagbladene i fondens koncern.
"Der opstod den mulighed, at man kunne etablere et historisk arkiv for samtlige aviser, der er trykt siden 1867. Det er et kæmpe digitaliseringsarbejde, som bliver et stort aktiv for nordjyske borgere, men som også vil blive anvendt forskningsmæssigt", siger bestyrelsesformand i Aalborg Stiftstidendes Fond, Jørgen Kjær Jacobsen.
Han forventer, at fondens uddelingsniveau fremover vil ligge på mellem 400.000 kr. og 500.000 kr. om året, som primært går til at understøtte publicistiske mål og sekundært til uddannelsesformål i Nordjylland.
"Aalborg Stiftstidendes Fond er først og fremmest stiftet med henblik på at sikre den publicistiske virksomhed. Derfor har vi reduceret mængden af datterselskaber i koncernen for at fokusere på kernevirksomheden og derved sikre, at Nordjyske Medier har de bedst mulige vilkår for at udvikle sig", siger Jørgen Kjær Jacobsen.
Fynsk bladfond skal uddele mere
En betydelig del af fremgangen i publicistfondenes donationer skyldes Den Fynske Bladfond, som i 2011 begyndte at uddele knap ni mio. kr. årligt. Siden 2011 har fonden taget 11 mio. kr. om året op i udbytte fra Fyens Stiftstidendes A/S. Og det har givet anledning til langt mere aktiv donationsstrategi til opfyldelse af fondens almennyttige formål om at støtte den frie presse, fortrinsvis i forbindelse med Fyens Stiftstidende. Men ifølge fondens formand vil uddelingsniveauet ikke fortsætte på samme niveau fremover:
"Det er helt usædvanligt, at vi har 11 mio. kr. i udbytte om året i fire år. Det får vi ikke fremover. Fra 1971 til 2010 har Den Fynske Bladfond kun uddelt ganske lidt, fordi man har taget meget få penge op fra overskuddet i Fyens Stiftstidende", siger bestyrelsesformand i Den Fynske Bladfond, Tage Koed Madsen, der er professor i økonomi på Syddansk Universitet.
Bladfondenes donationer i vækst
(mio. kr.)
2014 | 2013 | 2012 | 2011 | 2010 | |
---|---|---|---|---|---|
Bornholms Tidendes Fond | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 | 0,1 |
Den Fynske Bladfond | 8,8 | 8,9 | 8,7 | 8,8 | 0,3 |
Politiken-Fonden | 4,9 | 3,4 | 5,7 | 4,5 | 3,2 |
Aalborg Stiftstidendes Fond | 5,1 | 0,3 | 0,2 | 0,1 | 0,1 |
Jyllands-Postens Fond | 3,1 | 2,5 | 2,1 | 2,1 | 2,9 |
Kristeligt Dagblads Fond | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Aarhuus Stiftstidendes Fond | 2,7 | 2,0 | |||
24,7 | 17,2 | 16,8 | 15,6 | 6,6 |
Det øgede udbytte og donationsniveau skyldes nemlig en tvist med efterkommerne af fondens stifter, Lily Dreyer, forklarer fondens formand:
"Der opstod en konflikt mellem Dreyer-familien og min forgænger på formandsposten, fordi familien mente, at fonden havde taget for få penge op i hele den periode. Sagen kom for fondsmyndigheden, som gav familien ret i, at vi havde taget for lidt op i udbytte ", siger han.
Ifølge fondens fundats er efterkommere i Dreyerfamilien berettiget til at få udbetalt cirka tyve procent af udbyttet fra Fyens Stiftstidende, som var i familiens besiddelse indtil Lily Dreyer i 1970 overdrog aktierne til fonden.
"Så for at kompensere for fortiden har vi i en fem-årig periode taget ekstra meget udbytte op i fonden, og derfor er det helt usædvanligt, at vi har så mange penge lige nu", fortæller Tage Koed Madsen.
De mange ekstra midler har betydet, at fonden har haft mulighed for skrue op for støtten til de tre almennyttige formål: den frie presse (særligt i tilknytning til Fyens Stiftstidende), unge inden for pressen samt gode arbejdsvilkår for medarbejderne på avisen.
Fonden har i flere år finansieret Fyens Stiftstidendes Fellowship på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Derudover har fonden betalt ErhvervsPhD’ers forskningsprojekter på avisen, og ligesom sine nordjyske kolleger er Den Fynske Bladfond gået ind et større digitaliseringsarbejde:
"I samarbejde med Stadsarkivet i Odense har vi støttet et digitaliseringsprojekt på et stort billedarkiv her fra Stiftstidende og andre aviser på Fyn. Stadsarkivet er rigtig glad for det, fordi der er mange mennesker der bruger det", siger Tage Koed Madsen.
Derudover har fonden i perioden støttet andre projekter til gavn for dagbladet, som ellers ikke ville kunne gennemføres:
"Det fynske folkemøde, som Fyens Stiftstidende laver hvert år, er et eksempel på en aktivitet, som man ikke kunne gennemføre, hvis man skulle kigge driftsøkonomisk på det. Men det har en god publicistisk effekt i oplandet, og derfor støtter fonden det. Der står i vores fundats, at vi skal være med til at sikre en fri meningsudveksling i demokratiets ånd, og det er folkemødet i høj grad med til", siger Tage Koed Madsen.
Oven på de fem års kompensationsperiode må Den Fynske Bladfond fremover justere uddelingsniveauet, som dog bliver højere end førhen:
"Vores normale leje vil ligge på omkring to millioner kroner til uddelinger om året. Det var det niveau, vi efter dialogen med fondsmyndigheden fandt, ville være et rimeligt niveau fremover", siger Tage Koed Madsen, som derfor regner med at kunne opretholde flere af de presserelaterede initiativer:
"Jeg håber, at vi også fremover kan lave en del af de aktiviteter, vi har gjort over de senere år. Vi vil fortsat give rejselegater til journaliststuderende, og jeg håber også vi kan opretholde Fyens Stiftstidendes Fellowship. Det har vi foreløbigt sikret til og med 2017. Og jeg synes også, at folkemødet på Fyn er en vigtig ting, som kan give lidt ekstra krydderi i forhold til det, man ellers kan gøre som et dagblad", siger han.
Udbytte fra dagbladene
(mio. kr.)
2014 | 2013 | 2012 | 2011 | 2010 | |
---|---|---|---|---|---|
Bornholms Tidendes Fond | |||||
• Bornholms Tidende A/S [note 2] | 0,2 | 0,5 | 0,0 | 3,2 | 0,0 |
Den Fynske Bladfond | |||||
• Fyens Stiftstidende A/S | 11,0 | 11,0 | 11,0 | 11,0 | 0,6 |
Politiken-Fonden | |||||
• A/S Poltiken Holding | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,6 | 3,6 |
Aalborg Stiftstidendes Fond | |||||
• Aalborg Stiftstidende A/S og | |||||
• Aa. S. F. Holding A/S | 6,0 | 4,2 | 14,6 | 8,5 | 20,5 |
Jyllands-Postens Fond | |||||
• Jyllands-Posten Holding A/S | 4,0 | 4,0 | 3,2 | 7,0 | 4,0 |
Kristeligt Dagblads Fond | |||||
• A/S Kristeligt Dagblad | 2,5 | 0,8 | 1,4 | 0,8 | 1,1 |
27,4 | 24,1 | 33,8 | 34,1 | 29,8 |
JP-fonden uddeler bredt
De landsdækkende dagblade i JP/Politikens Hus bidrager, via deres udbytter, væsentligt til de samlede uddelinger fra bladfondene. Tilsammen udgør Politiken-Fondens og Jyllands-Postens Fonds uddelinger cirka en tredjedel af donationerne fra bladfondene.
Ligesom Den Fynske Bladfond og Aalborg Stiftstidendes Fond er Politiken-Fondens formål at støtte særlige pressemæssige formål og uddannelse.
Derimod er Jyllands-Postens Fond bredere og dækker også sociale, kulturelle og andre samfundsmæssige opgaver, "der tjener opretholdelse af en liberaldemokratisk samfundsorden i Danmark".
Seks af de syv bladfonde er erhvervsdrivende. Kun Aarhus Stiftstidendes Fond er ikke længere medejer af avisen efter fonden valgte at sælge aktierne. Aarhus Stiftstidende fond støtter dog fortsat journalistiske og medierelaterede formål i forbindelse med Aarhus Stiftstidende.
Overskud før uddelinger
(mio. kr.)
2014 | 2013 | 2012 | 2011 | 2010 | |
---|---|---|---|---|---|
Bornholms Tidendes Fond | -0,8 | -1,1 | -2,3 | 2,9 | -0,1 |
Den Fynske Bladfond | 10,5 | 10,9 | 10,9 | 10,9 | 0,0 |
Politiken-Fonden | 9,3 | 7,7 | 10,2 | 3,3 | 8,0 |
Aalborg Stiftstidendes Fond | 6,8 | 3,2 | 15,6 | 7,1 | 21,2 |
Jyllands-Postens Fond | 2,7 | 2,4 | 1,9 | 5,0 | 2,0 |
Kristeligt Dagblads Fond | 2,4 | 0,8 | 1,5 | 0,9 | 1,2 |
Aarhuus Stiftstidendes Fond | 2,2 | 2,8 | |||
33,1 | 26,7 | 37,8 | 30,1 | 32,3 |