Bæredygtig produktion, cybersikkerhed, nye teknologier og internationalisering.
Sådan lyder overskrifterne for fire temaer, som ifølge den erhvervsdrivende fond Industriens Fond er afgørende for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
De fire punkter er samtidig fondens strategiske pejlemærker frem mod 2030, og alle ansøgninger, der falder uden for disse områder, vil ifølge den administrerende direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang blive afvist.
Industriens Fond, som er nummer 13 på Fondenes Videnscenters seneste oversigt over de 100 mest uddelende fonde og filantropiske foreninger i Danmark, har givet sin nye strategi titlen ’Et stærkt erhvervsliv – et stærkt Danmark’. Dermed ønsker fonden ifølge Thomas Hofman-Bang at sende et klart signal om, at ”det danske velfærdssamfund står på skuldrene af et stærkt dansk erhvervsliv”.
”Det er dér, pengene bliver tjent. Og hvis ikke erhvervslivet er helt oppe i gear og konkurrencedygtigt, har vi ikke det velfærdssamfund, som vi er vant til. Dét er vores indgangsbøn, som er mejslet i granit for os,” siger direktøren om den nye strategi.
Ved fremover at fokusere på fire konkurrenceevnetemaer tror vi, at vi i sidste ende får meget mere impact
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
Overordnet mener han, at fonden med sin 2030-strategi er ”meget mere fokuseret” end i sin hidtidige strategi.
”Når vi gennem mange år har talt om at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, må man jo sige, at konkurrenceevne handler om utroligt mange ting, så strategiprocessen har for os handlet om at finde frem til de væsentligste. Ved fremover at fokusere på fire konkurrenceevnetemaer tror vi, at vi i sidste ende får meget mere impact,” siger Thomas Hofman-Bang.
Missionsdrevne
Som noget nyt er alle fire temaer missionsdrevne, hvilket er en anden måde at arbejde på, end Industriens Fond historisk set har gjort.
”Her er vi inspireret af de strømninger, som vi ser – vi er jo ikke de første, der finder på at definere en strategi og uddelingspolitik, der er missionsdrevet. Når det for os er den rigtige fremtidige måde at arbejde på, skyldes det, at det vitterligt er nogle meget store udfordringer, vi som samfund og erhvervsliv står over for, og derfor er vi nødt til at have en mere ’man on the moon’-agtig tilgang til at løse udfordringerne,” siger Thomas Hofman-Bang.
Inden for temaet ’bæredygtig produktion’ er målsætningen intet mindre end at skabe verdens mest bæredygtige produktionssektor, og fonden står klar med indsatser, som skal hjælpe virksomhederne til at kunne nå det ambitiøse mål.
”Vi har fremlagt analyser og rapporter, som viser, at det går fornuftigt for dansk erhvervsliv, men også, at der er lang vej hjem, før vi er bæredygtige. Så det er en kæmpe indsats, der skal til, før vi har verdens mest bæredygtige produktionssektor. Fondens mission bliver at sikre, at dansk erhvervsliv får helt ind under huden, at bæredygtig produktion er et fuldstændig afgørende konkurrenceparameter. Det skal virksomhederne forstå og samtidig skal de have de fornødne kompetencer og den fornødne viden for at kunne foretage de nødvendige omstillinger. Og den viden og de kompetencer vil vi med vores indsatser sørge for, at virksomhederne får,” siger Thomas Hofman-Bang.
Fondens mission bliver at sikre, at dansk erhvervsliv får helt ind under huden, at bæredygtig produktion er et fuldstændig afgørende konkurrenceparameter
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
Han erkender samtidig, at selvom der er otte år til, at kalenderen siger 2030, vil der ved udgangen af strategiperioden sandsynligvis fortsat være plads til forbedringer inden for dansk erhvervslivs bæredygtige produktion, cybersikkerhed, nye teknologier og internationalisering.
”Vi pejler mod 2030, men det er ikke fordi, vi tror, at de fire missioner er realiseret i 2030. Håbet er, at dansk erhvervsliv har rykket sig markant inden for disse fire agendaer, når vi er fremme ved 2030, men vi er ikke nødvendigvis i mål,” siger Thomas Hofman-Bang.
Den primære målgruppe for Industriens Fond i den nye strategiperiode er fortsat de mindre og mellemstore virksomheder indenfor fremstillingsindustrien, som har mellem 10 og 500 ansatte – og ikke mindst har et uforløst udviklingspotentiale.
Derimod må de store virksomheder i Danmark klare sig uden opmærksomhed fra Industriens Fond.
”De store virksomheder må også gerne tage vores viden ind, og det gør de sikkert allerede, men dybest set har de rigeligt med ressourcer og kan klare sig selv. Grundfos, Danfoss, Lego og lignende virksomheder behøver ikke Industriens Fonds hjælp, når det gælder eksempelvis viden om internationalisering og omstilling til bæredygtig produktion,” siger Thomas Hofman-Bang.
Fortsætter med at uddele kvart milliard kroner om året
De seneste fem år har fondens uddelinger ligget omkring den kvarte milliard kroner – svingende fra 171 til 332 millioner kroner. Af fondens netop offentliggjorte årsrapport for 2021 fremgår, at der sidste år blev foretaget uddelinger for 272 millioner kroner til 40 nye projekter.
Ifølge Thomas Hofman-Bang er forventningen, at Industriens Fond i år og de kommende år kommer til at fortsætte med at dele omkring en kvart milliard kroner ud om året.
”Man kan argumentere for, at vi burde dele mere end 250 millioner kroner ud, for der er så meget at tage fat på inden for de fire definerede områder. Og det kan også godt være, at det sker et af årene, hvis der kommer noget ekstraordinært og helt fantastisk, som vi beslutter at kaste os over. Vi har alle frihedsgrader til at beslutte at bruge noget af formuen, hvis det er det, vi vil, men det sker næppe i morgen, og udgangspunktet er at fortsætte med omkring 250 millioner kroner om året,” siger Thomas Hofman-Bang.
Det er jo det skønne ved strategier, at de fortæller dig, hvad du skal, og i endnu højere grad hjælper de dig til at finde ud af, hvad du ikke skal
Thomas Hofman-Bang – administrerende direktør, Industriens Fond
Han lægger ikke skjul på, at hånd i hånd med den nye strategi kommer fondens uddelingspolitik fra og med i år også til at undergå forandringer.
”I og med, at vi nu har fire uddelingstemaer, vil vi være fokuseret på dem og skal ikke uddele til projekter, der ikke falder ind under disse fire temaer. Det er jo det skønne ved strategier, at de fortæller dig, hvad du skal, og i endnu højere grad hjælper de dig til at finde ud af, hvad du ikke skal. Der er mange fristelser i form af spændende, gode, velmenende projekter, men svaret fra os vil være nej, hvis et projekt ikke er inden for en af de fire agendaer,” fastslår Thomas Hofman-Bang.
Forventer færre ansøgninger fremover
Når det kommer til antallet af modtagne ansøgninger, oplevede fonden et fald sidste år, hvor der kun landede 142 ansøgninger i indbakken i 2021. Til sammenligning kom der flere end 500 ansøgninger i 2000 – primært på grund af fondens særlige corona-indsats kaldet ’Genstart NU’ – og gennemsnitligt 200 om året i perioden 2017-2019.
Ny næstformandIndustriens Fond har netop skiftet ud i sin bestyrelse. Den mangeårige næstformand Jesper Møller er trådt ud af bestyrelsen. Han er blevet afløst som næstformand af Lars-Peter Søbye, der er CEO hos rådgivningsvirksomheden COWI.
Formand for bestyrelsen i Industriens Fond er fortsat Sten Scheibye.
Men faldet i 2021 bekymrer ikke Thomas Hofman-Bang, som pointerer, at fonden ikke har nogen målsætning om at øge antallet af ansøgninger. For – som han udtrykker det – antallet i sig selv er ikke afgørende.
”Jeg ser faktisk for mig, at vi fremover vil få færre ansøgninger, men at vi til gengæld kommer til at give færre og større bevillinger. Hvis man skal løse fundamentale udfordringer, som dem vi har defineret, kræver det få, store, massive indsatser. Små projekter, der risikerer at have karakter af at smøre leverpostejen for tyndt ud, giver næppe lige så meget impact,” siger Thomas Hofman-Bang.
