Trygfonden vil komme endnu tættere på danskerne i ny strategiperiode

Re­præ­sen­tant­ska­bet i Tryg­heds­grup­pen har ved­ta­get en ny stra­te­gi for Tryg­fon­den, som fra 1. ja­nu­ar 2022 og ni år frem skal sæt­te ret­nin­gen for fon­den. Det po­li­ti­ske bag­land har væ­ret stærkt in­vol­ve­ret i at ud­for­me stra­te­gi­en, der blandt an­det skal brin­ge Tryg­fon­den end­nu tæt­te­re på dan­sker­ne og for­sø­ge at sik­re, at al­le dan­ske­re bli­ver en del af de de­mo­kra­ti­ske processer. 

Besøgshunde (foto: Trygfonden)
Må­let med Tryg­fon­dens nye stra­te­gi, der træ­der i kraft den 1. ja­nu­ar 2022, er at ska­be ”tryg­hed gen­nem he­le li­vet”. På bil­le­det ses en Tryg­fon­dens be­søgs­hunde i ak­tion hos en æl­dre bor­ger (fo­to: Trygfonden)

Der står ’tryg­hed’ en­dog rig­tig man­ge gan­ge i den nye stra­te­gi for Tryg­fon­den, som re­præ­sen­tant­ska­bet i Tryg­heds­grup­pen net­op har vedtaget.

Over­skrif­ten er ’Sam­men ska­ber vi tryg­hed i Dan­mark’, og må­let med Tryg­fon­dens stra­te­gi, der træ­der i kraft den 1. ja­nu­ar 2022, er, som det hed­der, at ska­be ”tryg­hed gen­nem he­le livet”.

Fon­den har fem over­ord­ne­de mål for stra­te­gi­pe­ri­o­den, som går frem til ud­gan­gen af 2030: ’Tryg­hed i hver­da­gen.’ ’Børn og un­ge skal kun­ne ud­fol­de de­res po­ten­ti­a­le.’ ’Voks­ne skal kun­ne le­ve et trygt og sundt liv’. ’Et trygt æl­d­re­liv’. Og som mål num­mer fem ’Stær­ke ram­mer om tryghed’.

Så over­gan­gen fra ar­bejds­liv til se­ni­o­r­liv er og­så et te­ma, vi vil ta­ge fat på i den nye strategiperiode

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Iføl­ge Rie Od­s­b­jerg Wer­ner, der som ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Tryg­heds­grup­pen har det over­ord­ne­de an­svar for bå­de Tryg­heds­grup­pens og Tryg­fon­dens ak­ti­vi­te­ter, lig­ger fon­dens nye stra­te­gi i na­tur­lig for­læn­gel­se af den ret­ning, der hidtil er ble­vet fulgt.

”Vi har væ­ret go­de til og haft suc­ces med at væ­re tæt på dan­sker­ne og med at ta­ge fat på dan­sker­nes tryg­heds­ud­for­drin­ger, og­så lo­kalt. I den nye stra­te­gi­pe­ri­o­de vil vi ger­ne kom­me end­nu tæt­te­re på dan­sker­ne. Der­for hand­ler den nye stra­te­gi om i end­nu hø­je­re grad end hidtil at sæt­te men­ne­sker i cen­trum og for­sø­ge at ska­be tryg­hed gen­nem he­le li­vet,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Wer­ner til Fundats.

Tryghed er fælles ansvar

Et væ­sent­ligt suc­ceskri­te­ri­um for Tryg­fon­den i den nye stra­te­gi­pe­ri­o­de vil væ­re at få så man­ge dan­ske­re som mu­ligt til at ta­ge an­svar for bå­de de­res egen og an­dre men­ne­skers tryghed.

”Der kom­mer i den nye stra­te­gi­pe­ri­o­de me­re kul på at mo­bi­li­se­re dan­sker­ne til en for­stå­el­se for, at tryg­hed er et fæl­les an­svar, al­le skal bi­dra­ge til. Vi vil blandt an­det rig­tig ger­ne mo­bi­li­se­re til tryg­hed gen­nem sam­ar­bej­de og ved at styr­ke fri­vil­lig­hed i Dan­mark,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Den nye stra­te­gi in­de­hol­der og­så te­ma­er, som Tryg­fon­den ik­ke tid­li­ge­re har fo­ku­se­ret på. Et af dem er tryg­hed i arbejdslivet.

”Vi kan se, at tryg­hed i ar­bejds­li­vet fyl­der sta­dig me­re i for­hold til dan­sker­nes tryg­hed. Der er en hel del dan­ske­re, som bok­ser med stress og mi­striv­sel på ar­bejds­plad­sen, og vi kan sam­ti­dig se en sti­gen­de be­kym­ring blandt man­ge dan­ske­re for, om de kan for­la­de ar­bejds­mar­ked på en vær­dig må­de. Så over­gan­gen fra ar­bejds­liv til se­ni­o­r­liv er og­så et te­ma, vi vil ta­ge fat på i den nye stra­te­gi­pe­ri­o­de,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Alle skal deltage i demokratisk samtale

Stra­te­gi­mål num­mer fem, ’Stær­ke ram­mer om tryg­hed’, om­hand­ler et an­det nyt fo­kus­punkt. Tryg­fon­den vil så­le­des ar­bej­de for at øge dan­sker­nes del­ta­gel­se i og til­lid til de­mo­kra­ti­et og med­vir­ke til at sæt­te tryg­hed på dags­or­de­nen i debatten.

Vo­res un­der­sø­gel­ser vi­ser, at en fem­te­del af dan­sker­ne fø­ler sig på kan­ten af el­ler uden­for fæl­les­ska­bet. Den ten­dens vil vi ger­ne væ­re med til at ændre

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Ud­gangs­punk­tet er, at al­le dan­ske­re skal kom­me til or­de i de de­mo­kra­ti­ske pro­ces­ser, og på det felt er der iføl­ge Rie Od­s­b­jerg Wer­ner ten­den­ser uden for Dan­marks græn­ser, som er skræmmende.

”Vi har la­vet tryg­heds­må­lin­ger un­der cor­ona­kri­sen, som vi­ser, at til­li­den til vo­res grund­læg­gen­de sam­fund­s­in­sti­tu­tio­ner i Dan­mark fak­tisk er tårn­høj. Men det er ik­ke no­get, man kan ta­ge for gi­vet, va­rer ved. Kig­ger man for ek­sem­pel på, hvad der sker i USA i dis­se år, er det ty­de­ligt, at de­mo­kra­ti er no­get, der skal vær­nes om og op­byg­ges i freds­tid. Der­for hand­ler det for os me­get om at sik­re, at vi fort­sat har et stærkt fun­da­ment på det her om­rå­de i Dan­mark, hvor al­le – ik­ke kun de res­sour­cestær­ke – del­ta­ger i den de­mo­kra­ti­ske sam­ta­le. Vo­res un­der­sø­gel­ser vi­ser, at en fem­te­del af dan­sker­ne fø­ler sig på kan­ten af el­ler uden­for fæl­les­ska­bet. Den ten­dens vil vi ger­ne væ­re med til at æn­dre,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Hun næv­ner so­ci­a­le me­di­er som et om­rå­de, der il­lu­stre­rer be­gyn­den­de de­mo­kra­ti­ske ud­for­drin­ger, der ri­si­ke­rer at vok­se sig større.

”På den ene si­de gi­ver de so­ci­a­le me­di­er mu­lig­he­der for nye ty­per af fæl­les­ska­ber, som kan væ­re ind­dra­gen­de og brin­ge al­le i spil. Men vi ser og­så had­ske de­bat­ter og an­dre ud­for­drin­ger på me­di­er­ne, som gør, at ik­ke al­le fø­ler sig som en del af fæl­les­ska­bet,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Lokal indflydelse på uddelingstemaer

Øget re­gio­nal ind­fly­del­se på Tryg­fon­dens ar­bej­de og ud­de­lin­ger er og­så et nøg­le­be­greb i den nye strategi.

Som be­skre­vet i Fun­dats i sid­ste uge  har Tryg­heds­grup­pen net­op gen­nem­ført et pi­lot­pro­jekt i Re­gion Syd­dan­mark, hvor med­lem­mer­ne i en af­stem­ning kun­ne væl­ge mel­lem tre ud­de­lings­te­ma­er: ’Børn og un­ges triv­sel’, ’aku­t­om­rå­det’ og ’be­væ­gel­se.’

Det er en kæm­pe­styr­ke for os, at vi er til ste­de i he­le lan­det, og at vi og­så kom­mer ud til ildsjæ­le og pro­jek­ter i de fjer­ne­ste kro­ge af Danmark

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Tryghedsgruppen

23.000 af Tryg­heds­grup­pens med­lem­mer i re­gio­nen stem­te, og fler­tal­let af­gjor­de, at ’børn og un­ges triv­sel’ er det ind­sats­om­rå­de, som skal ha­ve hø­jest pri­o­ri­tet i det kom­men­de års do­na­tio­ner i Syd­dan­mark. Og da an­søg­nings­run­den med det med­lem­s­valg­te te­ma slut­te­de den 1. marts, var der kom­met fle­re end dob­belt så man­ge an­søg­nin­ger, som der plejer.

Pi­lot­pro­jek­tet i Re­gion Syd­dan­mark vi­ser iføl­ge Rie Od­s­b­jerg Wer­ner blandt an­det, at med­lem­mer­ne ger­ne vil ha­ve ind­fly­del­se på, hvad Tryg­fon­den skal fo­ku­se­re på, og er­fa­rin­ger­ne fra Syd­dan­mark ind­går i pla­ner­ne for, hvor­dan den nye stra­te­gi skal ud­mønt­es lo­kalt og regionalt.

”I dag har vi fem re­gio­na­le råd med 70 re­præ­sen­tan­ter, og rå­de­ne ud­de­ler år­ligt 70 mil­li­o­ner kro­ner ud af et sam­let ud­de­lings­bud­get på 650 mil­li­o­ner kro­ner til om­kring 700 lo­ka­le og re­gio­na­le pro­jek­ter. Det er en kæm­pe­styr­ke for os, at vi er til ste­de i he­le lan­det, og at vi og­så kom­mer ud til ildsjæ­le og pro­jek­ter i de fjer­ne­ste kro­ge af Dan­mark. Dét ar­bej­de vil vi ger­ne styr­ke i den nye stra­te­gi­pe­ri­o­de ved i end­nu hø­je­re grad end hidtil at gi­ve de re­gio­na­le råd mu­lig­hed for at sæt­te sær­li­ge te­ma­er på dags­or­de­nen, som rø­rer sig i re­gio­nen. Det kan sag­tens be­ty­de, at vi skal til at la­ve an­dre re­gio­na­le ak­ti­vi­te­ter end do­na­tio­ner – det kan for ek­sem­pel, fo­re­stil­ler jeg mig, væ­re in­vi­ta­tio­ner til di­a­log­mø­der el­ler lo­ka­le part­ner­ska­ber a la de part­ner­ska­ber, vi al­le­re­de har lands­dæk­ken­de,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Involverende proces med politisk bagland

Det stær­ke re­gio­na­le fo­kus har og­så væ­ret ken­de­teg­nen­de for sel­ve pro­ces­sen med at for­mu­le­re Tryg­fon­dens stra­te­gi for 2022-2030, un­der­stre­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

”Vi har me­get be­vidst lagt op til en me­get in­vol­ve­ren­de pro­ces med vo­res po­li­ti­ske bag­land, det vil si­ge med de 70 per­so­ner i re­præ­sen­tant­ska­bet, som er valgt af vo­res 1,3 mil­li­o­ner med­lem­mer. Gen­nem 2020 har vi af­vik­let sur­veys og har mød­tes man­ge gan­ge di­gi­talt med re­præ­sen­tant­ska­bet og in­vol­ve­ret dem i stra­te­gi­pro­ces­sen via fo­kus­grup­pe­in­ter­views, we­bi­na­rer og wor­ks­hops, og der var da hel­ler in­gen i re­præ­sen­tant­ska­bet, der stem­te imod, da stra­te­gi­en blev ved­ta­get på det se­ne­ste mø­de. Tvær­ti­mod op­le­ver jeg, at der er fuld op­bak­ning i re­præ­sen­tant­ska­bet til stra­te­gi­en, og det kla­re man­dat gi­ver os et stærkt fun­da­ment, når stra­te­gi­pe­ri­o­den star­ter,” fast­slår Rie Od­s­b­jerg Werner.

Det lig­ger os me­get på sin­de, at vi ger­ne vil i di­a­log med vo­res omverden

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, tryghedsgruppen

Frem til ikraft­træ­del­ses­da­to­en ven­ter et stort ar­bej­de med at fol­de stra­te­gi­en ud, så­le­des at det fra stra­te­gi­pe­ri­o­dens start står klart for bå­de sam­ar­bejds­part­ne­re og an­sø­ge­re, hvad der i de kom­men­de ni år lig­ger in­­den- og uden­for ski­ven i fon­dens strategi.

”I den pro­ces, vi sæt­ter i gang fra nu og frem til 1. ja­nu­ar 2022 med at ope­ra­tio­na­li­se­re stra­te­gi­må­le­ne, lig­ger det os me­get på sin­de, at vi ger­ne vil i di­a­log med vo­res om­ver­den. Og her tæn­ker jeg bå­de på fag­mil­jø­er på de respek­ti­ve om­rå­der, vi­dens­per­so­ner, or­ga­ni­sa­tio­ner, myn­dig­he­der og må­l­grup­per,” fast­slår Rie Od­s­b­jerg Werner.

1. sep­tem­ber i år er sid­ste an­søg­nings­frist ef­ter den ek­si­ste­ren­de stra­te­gi, og her­ef­ter luk­kes an­sø­ger­u­ni­ver­set for do­na­tions­an­sø­ge­re, ind­til den nye stra­te­gi træ­der i kraft 1. ja­nu­ar 2022.

Før­ste an­søg­nings­frist ef­ter den nye stra­te­gi er 1. marts 2022.

 

 

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Professorer: Fondenes pionércentre rammer ikke målet

Pio­ner­cen­tre­ne – ét af de mest am­bi­tiø­se vir­ke­mid­ler in­den for dansk forsk­nings­fi­nan­si­e­ring – ram­mer for­bi ski­ven. Så­dan ly­der kri­tik­ken i kort form fra pro­fes­sor Kim…

Skarp politisk kritik af Realdanias investeringer i atomvåben

Der bli­ver ik­ke lagt fin­gre imel­lem i kri­tik­ken fra hver­ken re­ge­rings­par­ti­et So­ci­al­de­mo­kra­ti­et el­ler støt­te­par­ti­et En­heds­li­stens si­de, når det gæl­der den filan­tro­pi­ske for­e­ning Re­al­da­ni­as investeringer…

V. Kann Rasmussen Foundation vil have humanister ind i klimakampen

  De kom­men­de syv år skal et nyt uni­ver­si­tets­cen­ter på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet bi­dra­ge til den grøn­ne om­stil­ling ved at stil­le hu­ma­ni­stisk vi­den til rå­dig­hed for…

Survey: Ny fondslov bør skabe åbenhed om almene fonde

Ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) ned­sæt­ter om kort tid en kom­mis­sion, der skal ku­le­gra­ve de juri­di­ske ram­mer for Dan­marks cir­ka 8.000 al­me­ne fon­de. Og når kommissionen…

Coronakrise

Borgerretsfonden går ind i sag om billede af brændende statsministerdukke

Fre­dag den 12. marts 2021 bød på uven­te­de gæ­ster for for 29-åri­ge Vi­vi­an Ani­ta Ale­xan­d­ru. Her ban­ke­de to ci­vil­klæd­te be­tjen­te nem­lig på den lærerstuderendes…

Ny strategi i Realdania flytter fokus fra kvantitativ til kvalitativ vækst

”På regn­skabs­sprog hed­der det et ’til­freds­stil­len­de år’ – men i vir­ke­lig­he­den sy­nes jeg, det er gan­ske godt skul­dret.” Så­dan ly­der ka­rak­te­ri­stik­ken fra den ad­mi­ni­stre­ren­de direktør…

Mary Fonden sætter fokus på unges mistrivsel i fællesskaber

Som ud­gangs­punkt op­fat­tes fæl­les­ska­ber for un­ge som no­get trygt og po­si­tivt. Men kan un­ges fæl­les­ska­ber og­så væ­re med til at ska­be mi­striv­sel og op­le­vel­ser af…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, færre…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig besluttet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…