De filantropiske magthavere hersker over 70 milliarder i fællesskabernes fondsformuer. Men enkelte fonde eksperimenterer nu med at dele uddelingsmagten

På 15 år er formuerne vokset med 20 milliarder kr. i 17 uddelende fonde og foreninger, der alle er stiftet af større fællesskaber. Men på trods af deres kooperative ophav er det kun enkelte bestyrelser, der inddrager fællesskaberne i de filantropiske beslutningsprocesser. Fondene risikerer at blive mødt med politiske krav om mere regulering, hvis ikke de finder metoder til at involvere deres stakeholders, siger fondsforsker.

Nor­dea-fon­den i di­a­log med po­ten­ti­el­le an­sø­ge­re i et telt på Hol­bæk havn. "Det er helt af­gø­ren­de, at den vi­den, vi byg­ger vo­res stra­te­gi­ud­vik­ling på, er fun­de­ret i mod­ta­ger­vir­ke­lig­he­den," si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­dea-fon­den, Hen­rik Le­h­mann An­der­sen. (Fo­to: Ri­cky Malloy)

Spa­re­kas­ser, sy­ge­kas­ser, gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber og re­al­kre­dit­for­e­nin­ger. Det er den slags virk­som­he­der, der lig­ger til grund for fle­re af de me­ste kend­te fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger i Danmark.

Til­sam­men ud­de­ler den­ne ty­pe fon­de cir­ka 3 mil­li­ar­der kro­ner om året til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Og på trods af den kon­stan­te strøm af do­na­tio­ner, vok­ser de­res pen­ge­tan­ke støt og ro­ligt (se ta­bel nedenfor).

Ale­ne de sid­ste 15 år er den sam­le­de for­mue ste­get fra 51 til 71 mil­li­ar­der kro­ner. Det vi­ser Fun­dats op­gø­rel­se over for­mu­e­ud­vik­lin­gen i 17 koo­pe­ra­tivt stif­te­de fonde.
Nor­dea-fon­den, Hel­se­fon­den, Tryg­fon­den og Re­al­da­nia er ek­semp­ler på den slags fon­de og for­e­nin­ger, som al­le har det til fæl­les, at de i mod­sæt­ning til fler­tal­let af fon­de i Dan­mark ik­ke er stif­tet af en en­kelt pro­g­res­siv virk­som­hed­s­e­jer el­ler rigmand.

Der­i­mod er de ty­pisk stif­tet af et stør­re fæl­les­skab på bag­grund af ge­ne­ra­tio­ner af kun­ders ka­pi­ta­l­op­byg­ning i koo­pe­ra­ti­ve virk­som­he­der. Der­til kom­mer, at lan­dets fol­ke­valg­te be­slut­nings­ta­ge­re i Fol­ke­tin­get har fast­lagt sær­li­ge reg­ler for om­dan­nel­sen af den slags for­mu­er. Fra de­mo­kra­tisk sty­re­de ka­pi­ta­l­op­spa­rin­ger til ejer­lø­se fon­de sty­ret af en hånd­fuld men­ne­sker i en of­te selv­sup­ple­ren­de bestyrelse.

Men med de bug­nen­de pen­ge­tan­ke og de sti­gen­de mil­li­ard­be­løb, der hvert år pum­pes ud i sam­funds­ud­vik­lin­gen, mel­der spørgs­må­let sig, om dis­se fon­de, i kraft af de­res spe­ci­el­le hi­sto­ri­ske bag­grund, har en for­plig­tel­se til at væ­re sær­ligt lyd­hør over­for de­res omverden?

Og om de på trods af den etab­le­re­de fond­s­kon­struk­tion har et ek­stra an­svar for at ind­dra­ge et bre­de­re fæl­les­skab, når de skal be­slut­te, hvor­dan ud­de­lings­mil­li­o­ner­ne skal plø­jes til­ba­ge i samfundet?

Deltagende filantropi

In­den­for den in­ter­na­tio­na­le fonds­ver­den har be­gre­bet par­ti­ci­part­ory philant­hro­py læn­ge væ­ret om­talt som en må­de at del­ag­tig­gø­re mod­ta­ger­mil­jø­er­ne i fon­de­nes ud­de­lings­po­li­ti­ske ar­bej­de. For­må­let er blandt an­det at øge le­gi­ti­mi­te­ten og kva­li­te­ten af ud­de­lin­ger­ne fra en sek­tor, der of­te be­skri­ves som eli­tær og udemokratisk.

En af de pro­fes­sio­nel­le iagt­ta­ge­re af den glo­ba­le fonds­sek­tor er re­dak­tø­ren på det filan­tro­pi­ske tids­skrift, Al­li­an­ce Ma­ga­zi­ne, Char­les Kei­dan. Da han for ny­lig blev bedt om at be­skri­ve si­ne vi­sio­ner for frem­ti­dens filan­tro­pi, var net­op den ’del­ta­gen­de filan­tro­pi’ en de mu­lig­he­der, han me­ner filan­tro­pi­ske ak­tø­rer bør over­ve­je nærmere.

Par­ti­ci­pa­tory grant­making – at in­klu­de­re de men­ne­sker, ud­de­lin­ger­ne be­rø­rer, i be­slut­nings­pro­ces­sen – er en loven­de, men ik­ke til­stræk­ke­lig ten­dens. Jeg vil­le gå end­nu læn­ge­re og stil­le krav til do­no­rer­ne om ik­ke kun at in­klu­de­re mod­ta­ger­ne i eks­pert­pa­ne­ler, men og­så i sel­ve fonds­be­sty­rel­ser­ne. Det­te vil­le me­nings­fuldt flyt­te den filan­tro­pi­ske magt ved at ned­bry­de græn­ser­ne mel­lem dem, som ud­de­ler, og dem som mod­ta­ger pen­ge, og det vil­le pla­ce­re mod­ta­ger­ne i hjer­tet af be­slut­nings­pro­ces­sen,” skri­ver Char­les Keidan.

Men selv­om Dan­mark i for­hold til sin stør­rel­se er en af de før­en­de fonds­na­tio­ner i ver­den, er ’del­ta­gen­de filan­tro­pi’ ik­ke en af de ten­den­ser, som er fulgt i kølvan­det på de se­ne­ste års pro­fes­sio­na­li­se­ring af sektoren.

Ta­ger man et kig ned over li­sten med de 17 fæl­les­skabs­fon­de, er der kun gan­ske få ek­semp­ler på ’del­ta­gen­de filan­tro­pi’. Tryg­fon­den og til en vis grad Spar Nord Fon­den er und­ta­gel­ser, som vi skal ven­de til­ba­ge til.

Vi kan se, at vi har ramt no­get, der ska­ber en in­ter­es­se der­u­de. Jeg sy­nes helt klart, at det styr­ker le­gi­ti­mi­te­ten af vo­res al­men­nyt­ti­ge arbejde

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Adm. di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Men i al­le 17 fon­de er der langt til Char­les Kei­dans vi­sion om at ned­bry­de græn­ser­ne mel­lem be­slut­nings­ta­ger­ne og modtagerne.

Efterspørgsel og viden om målgrupperne

En af de stør­re fon­de, der har si­ne rød­der og for­mue fra spa­re­kas­se­be­væ­gel­sen, er Nor­dea-fon­den. Fon­den blev stif­tet af Spa­re­kas­sen SDS i 1989, da Fol­ke­tin­get gav mu­lig­hed for, at spa­re­kas­ser kun­ne om­dan­nes til aktieselskaber.

Nor­dea-fon­den er sam­ti­dig en af de fon­de i Dan­mark, der har den bre­dest mu­li­ge for­mu­le­ring for si­ne uddelingsformål.

”Fon­dens for­mål er alt ef­ter be­sty­rel­sens frie skøn at vir­ke for al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de for­mål,” står der kort og godt i fundatsen.

Der­med er det den til en­hver tid sid­den­de be­sty­rel­ses pri­vil­e­gi­um at sæt­te ret­nin­gen og ram­mer­ne for ud­de­lin­gen af den ka­pi­tal, som ga­ran­ter og kun­der gen­nem ti­der­ne hav­de op­byg­get i spa­re­kas­sen, in­den det sid­ste re­præ­sen­tant­skab be­slut­te­de at om­dan­ne det koo­pe­ra­ti­ve pen­ge­in­sti­tut til et aktieselskab.

Det kræ­ver, at vi ved, hvad må­l­grup­per­ne tæn­ker og gør, og vi ved, hvad de drøm­mer om. Det er det, der er vo­res opgave

Hen­rik Le­h­mann An­der­sen – Adm. di­rek­tør, Nordea-fonden

Iføl­ge fon­dens di­rek­tør Hen­rik Le­h­mann An­der­sen er dét et an­svar, som fonds­be­sty­rel­sen ta­ger en­dog me­get al­vor­ligt. Og han er i en vis ud­stræk­ning enig med Char­les Kei­dan i, at det er vig­tigt at in­vol­ve­re mod­ta­ger­mil­jø­er­ne i ud­vik­lin­gen af fon­dens filan­tro­pi­ske ar­bej­de. Men for Hen­rik Le­h­mann An­der­sen hand­ler det me­re om at ha­ve ind­sigt i mod­ta­ger­nes be­hov, end at la­de dem få ind­fly­del­se på uddelingsformålene.

”Det er helt af­gø­ren­de, at den vi­den, vi byg­ger vo­res stra­te­gi­ud­vik­ling på, er fun­de­ret i mod­ta­ger­vir­ke­lig­he­den. Om det så er fag­li­ge mil­jø­er i de sto­re or­ga­ni­sa­tio­ner, forsk­nings­mil­jø­er­ne el­ler lo­kal­for­e­nings­for­mæn­de­ne i bold­klub­ber­ne - det er så­dan set li­ge me­get. Vi skal ba­re ha­ve fin­ge­ren på pul­sen i for­hold til, hvad der be­væ­ger mod­ta­ger­ne, og hvad der kan fast­hol­de de­res en­ga­ge­ment. Og når vi har sik­ret os den vi­den, så skal vi be­for­dre det. Dét er helt af­gø­ren­de for, at det vi la­ver, bli­ver ved med at væ­re re­le­vant. Det kræ­ver, at vi ved, hvad må­l­grup­per­ne tæn­ker og gør, og vi ved, hvad de drøm­mer om. Det er det, der er vo­res op­ga­ve ,” si­ger Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, der po­in­te­r­er, at Nor­dea-fon­dens be­sty­rel­se er stærkt op­ta­get af, at fon­dens ud­de­lin­ger er efterspørgselsdrevet.

Fondsforsker opfordrer til stakeholder involvement

Når det kom­mer til de over­ord­ne­de stra­te­gi­ske be­slut­nin­ger, er det i sid­ste en­de Nor­dea-fon­dens be­sty­rel­se, der egen­hæn­digt har be­slut­tet de ud­de­lings­po­li­ti­ske ram­mer. I dag støt­ter fon­den ”go­de liv in­den for sund­hed, mo­tion, na­tur og kul­tur”. Og Hen­rik Le­h­mann An­der­sen me­ner ik­ke, at ide­en om la­de mod­ta­ger­mil­jø­er­ne bli­ve re­præ­sen­te­ret i fon­dens be­sty­rel­se er realistisk.

”Jeg tror ik­ke, man kun­ne fo­re­stil­le sig en ud­peg­nings­ret, hvor man går til or­ga­ni­sa­tio­ner­ne og be­der dem om at ud­pe­ge be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Det kom­mer nok ik­ke til at ske, for fonds­be­sty­rel­ser er ba­se­ret på en selv­sup­ple­ren­de tan­ke­gang. Og det er min op­le­vel­se, at Nor­dea-fon­dens be­sty­rel­sen ta­ger det van­vit­tigt se­ri­øst at ud­fyl­de vo­res stra­te­gi­ar­bej­de med de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer,” si­ger Hen­rik Le­h­mann Andersen.

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er fonds­for­sker på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, er på linje med Hen­rik Le­h­mann An­der­sen. Han me­ner hel­ler ik­ke, at fæl­les­ska­ber­nes fon­de har en sær­lig for­plig­tel­se til ar­bej­de med par­ti­ci­pa­tory grant­making, el­ler til at la­de an­dre få ind­fly­del­se på ud­de­lings­for­må­le­ne og strategierne.

Det er net­op plu­ra­li­te­ten, og det at fon­de tør væ­re egen­sin­di­ge og gø­re no­get an­det end den of­fent­li­ge sek­tor, som er kva­li­te­ten ved fondene

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund – Fonds­for­sker, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

”Jeg tror ik­ke rig­tigt på idéen om ek­sem­pel­vis at ind­dra­ge ef­ter­kom­me­re af tid­li­ge­re spa­re­kas­se­ga­ran­ter el­ler re­præ­sen­tant­skabs­med­lem­mer i den stra­te­gi­ske be­slut­nings­pro­ces. For hvis man kom­mer ud i den form for in­di­rek­te de­mo­kra­tisk lo­gik, så lig­ger op­ga­ven jo prin­ci­pi­elt bed­re hos stat el­ler kom­mu­ne. Jeg sy­nes, at fon­de i et land som Dan­mark, der har en stor of­fent­lig sek­tor, ud­gør en ud­mær­ket ba­lan­ce, så­le­des at ik­ke alt skal gø­res på den sam­me må­de. Jeg tror på plu­ra­li­te­ten. For det er net­op plu­ra­li­te­ten, og det at fon­de tør væ­re egen­sin­di­ge og gø­re no­get an­det end den of­fent­li­ge sek­tor, som er kva­li­te­ten ved fon­de­ne,” si­ger An­ker Brink Lund.

Der­i­mod me­ner han, at det er vig­tigt at in­vol­ve­re in­ter­es­sent­kred­se i en di­a­log om, hvor­vidt fon­den gør sit ar­bej­de godt nok.

”Som fond er man nødt til at tæn­ke over, hvor­dan man kan ind­dra­ge de re­le­van­te in­ter­es­sen­ter. Men det skal ik­ke væ­re i en for­måls­dis­kus­sion, men der­i­mod i vur­de­rin­gen af om man gør det godt nok. Det er det man i le­del­ses­forsk­nin­gen kal­der sta­ke­hol­der in­vol­ve­ment. Og det skal li­ge så me­get væ­re en til­ba­ge­mel­ding til di­rek­tio­nen og se­kre­ta­ri­a­tet, som til be­sty­rel­sen el­ler den med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske for­e­nings­or­ga­ni­sa­tion. For det er hér, der en re­al­po­li­tisk mu­lig­hed for at på­vir­ke,” si­ger An­ker Brink Lund.

Trygfonden holder stor afstemning om uddelingstemaer

Blandt det de 17 fon­de og filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger er der kun én, som har gjort for­søg på at åb­ne ud­de­lings­fe­sten og in­vi­te­re in­ter­es­sen­ter­ne helt ind i be­slut­nings­rum­met, hvor de stra­te­gi­ske pej­le­mær­ker fastlægges.

Tors­dag den 11. marts vedt­og Tryg­heds­grup­pens re­præ­sen­tant­skab en ny ud­de­lings­stra­te­gi for Tryg­fon­den, som de 70 re­præ­sen­tan­ter for or­ga­ni­sa­tio­nens 1,3 mil­li­o­ner med­lem­mer selv hav­de væ­ret med til at udvikle.

Tryg­heds­grup­pen ad­skil­ler sig ved ik­ke at væ­re en fond men et med­lem­se­jet sel­skab. På den bag­grund kan det vir­ke na­tur­ligt, at det er de med­lem­s­de­mo­kra­ti­ske struk­tu­rer, der læg­ger linjer­ne for de år­li­ge ud­de­lin­ger på 650 mil­li­o­ner kroner.

Men for­e­nings­struk­tu­ren er ik­ke nød­ven­dig­vis lig med del­ta­gen­de filan­tro­pi el­ler ud­de­lings­be­fø­jel­ser. Ek­sem­pel­vis har hver­ken med­lem­mer­ne el­ler re­præ­sen­tant­ska­ber­ne i de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger Re­al­da­nia el­ler Østif­ter­ne no­gen for­mel ind­fly­del­se på ud­de­lings­for­må­le­ne. I prak­sis le­des det al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de i dis­se or­ga­ni­sa­tio­ner præ­cis som i fon­de­ne – stra­te­gi, po­li­tik­ker og be­vil­lin­ger be­slut­tes ude­luk­ken­de af en be­sty­rel­se og et sekretariat.

Am­bi­tio­nen er bå­de at styr­ke vo­res med­lem­sen­ga­ge­ment og at styr­ke vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de i Trygfonden

Rie Od­s­b­jerg Wer­ner – Adm. di­rek­tør, Tryghedsgruppen

Så­dan var det og­så tid­li­ge­re i Tryg­fon­den. Men si­den 2015 har Tryg­heds­grup­pen skru­et væ­sent­ligt op for de re­el­le de­mo­kra­ti­ske be­slut­nings­struk­tu­rer. Og ud­over re­præ­sen­tant­ska­bets be­slut­nings­kom­pe­ten­ce i for­hold til ud­de­lings­stra­te­gi­er­ne, vil Tryg­fon­den nu gå end­nu læn­ge­re og la­de de me­ni­ge med­lem­mer få mu­lig­hed for at på­vir­ke ud­mønt­nin­gen af ud­de­lings­po­li­ti­ker­ne i de lo­ka­le regioner.

Tryg­heds­grup­pen er i gang med at gen­nem­fø­re et pi­lot­pro­jekt i Re­gion Syd­dan­mark, hvor med­lem­mer­ne har få­et lov til at stem­me om tre ud­de­lings­te­ma­er. Det for­tæl­ler Tryg­heds­grup­pens ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Rie Od­s­b­jerg Werner.

”Am­bi­tio­nen er bå­de at styr­ke vo­res med­lem­sen­ga­ge­ment og at styr­ke vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de i Tryg­fon­den . Vi tror på, at de to ting kan gå hånd i hånd og gen­si­digt styr­ke hin­an­den. Det er før­ste gang, vi prø­ver at bre­de vo­res filan­tro­pi­ske ar­bej­de me­re ud i for­hold til bå­de et me­re spe­ci­fikt te­ma og ved at la­ve nog­le an­dre re­gio­na­le ak­ti­vi­te­ter, end vi ple­jer. Vi var selv­føl­ge­lig spænd­te på hvor man­ge, der vil­le del­ta­ge i den af­stem­ning og hvor stort en­ga­ge­ment, der vil­le væ­re om­kring det,” si­ger hun.

De syd­dan­ske med­lem­mer kun­ne væl­ge mel­lem tre ud­de­lings­te­ma­er: ’børn og un­ges triv­sel’, ’aku­t­om­rå­det’ samt ’be­væ­gel­se.’ He­le 23.000 med­lem­mer stem­te, og fler­tal­let af­gjor­de, at ’børn og un­ges triv­sel’ er det ind­sats­om­rå­de, som skal ha­ve pri­o­ri­tet i det kom­men­de års do­na­tio­ner fra Tryg­heds­grup­pens lo­ka­le re­gions­råd i Syd­dan­mark, der har er ud­de­lings­bud­get på næ­sten 15 mil­li­o­ner kroner.

”Da med­lem­mer­ne hav­de valgt te­ma­et, gik vi ud med en kom­mu­ni­ka­tions­ind­sats, hvor vi ret ak­tivt gjor­de op­mærk­som på, at vi nu sæt­ter sær­ligt fo­kus på børn og un­ges triv­sel i Re­gion Syd­dan­mark. Det be­ty­der, at vo­res re­gio­na­le råd rig­tig ger­ne vil mod­ta­ge an­søg­nin­ger fra al­le de re­le­van­te or­ga­ni­sa­tio­ner, der ar­bej­der in­den­for om­rå­det,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Wer­ner og un­der­stre­ger at det lo­ka­le råd sta­dig har mu­lig­he­den for at gi­ve pen­ge til an­søg­nin­ger på de an­dre ind­sats­om­rå­der, men ho­ved­par­ten af bud­get­tet for­ven­tes at gå til det valg­te tema.

Styrket legitimitet

An­søg­nings­run­den med det med­lem­s­valg­te te­ma slut­te­de den 1. marts i år, og fo­re­lø­bigt har pi­lot­pro­jek­tet be­kræf­tet Rie Od­s­b­jerg Wer­ner i, at den me­re in­vol­ve­ren­de til­gang rum­mer nog­le kva­li­te­ter for Tryg­fon­dens arbejde.

”Re­sul­ta­tet blev, at vi fik me­re end dob­belt så man­ge an­søg­nin­ger, som vi ple­jer. Ved at sam­men­lig­ne med an­søg­nings­tal­le­ne fra de øv­ri­ge re­gio­ner, kan vi se, at den øge­de ef­ter­spørgsel ik­ke skyl­des even­tu­elt cor­o­na­re­la­te­re­de ef­fek­ter. Det er helt ty­de­ligt, at vi har få­et væ­sent­ligt fle­re an­søg­nin­ger i re­gion Syd­dan­mark den­ne gang,” si­ger hun.

Ud­over af­stem­nin­gen og an­søg­nings­run­den er det pla­nen, at Tryg­fon­den i lø­bet af året vil sæt­te fo­kus på børn og un­ges triv­sel i regionen.

”Hvor­dan vi kon­kret vil gø­re det, er end­nu ik­ke plan­lagt, men vi kom­mer til at sam­le vi­den og pro­du­ce­re no­get da­ta, der hand­ler om, hvor­dan det går med børn og un­ges triv­sel i re­gio­nen. Des­u­den vil vi in­vol­ve­re børn og un­ges stem­mer, så vi kan hø­re fra dem selv, hvor­dan de sy­nes, vi kan bi­dra­ge til at styr­ke trivs­len,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Selv­om pi­lot­pro­jek­tet ind­til vi­de­re teg­ner loven­de, er det end­nu for tid­ligt at si­ge, hvor­dan Tryg­fon­den frem­over vil ud­vik­le den del­ta­gen­de filan­tro­pi, for­tæl­ler hun.

”Vi kan se, at vi har ramt no­get, der ska­ber en in­ter­es­se der­u­de. Jeg sy­nes helt klart, at det styr­ker le­gi­ti­mi­te­ten af vo­res al­men­nyt­ti­ge ar­bej­de , selv­om vi i for­vej­en har en stærk le­gi­ti­mi­tet for vo­res ak­ti­vi­te­ter i kraft af, at vi er ba­se­ret i 1,3 mio. dan­ske­re og har et med­lem­s­valgt re­præ­sen­tant­skab og en pæn stem­me­pro­cent ved val­ge­ne. Med­lem­mer­ne vil ger­ne ha­ve ind­fly­del­se på hvad Tryg­fon­den skal fo­ku­se­re på, og vi har få­et man­ge fle­re an­søg­nin­ger ind i Re­gion Syd­dan­mark. Men det er og­så et pi­lot­pro­jekt, og vi har lo­vet os selv, at vi skal læ­re af pro­ces­sen, og vi skal stop­pe op og eva­lu­e­re un­der­vejs. Så jeg sy­nes, det er for tid­ligt at si­ge no­get om, hvor det pe­ger hen. Men vo­res fo­re­lø­bi­ge re­sul­ta­ter er in­ter­es­san­te, og vi er su­per­spænd­te på hvil­ke læ­rin­ger, vi får re­sten af året fra pro­jek­tet,” si­ger Rie Od­s­b­jerg Werner.

Forsker: ansøgerne skal tages alvorligt

Og­så Spar Nord Fon­den har i min­dre ska­la ar­bej­det med at ind­dra­ge fle­re men­ne­sker i for­de­lin­gen af ud­de­lings­kro­ner­ne. Fon­den har i en læn­ge­re år­ræk­ke dre­vet ini­ti­a­ti­vet ”10 til for­skel”, hvor lo­ka­le ildsjæ­le kan pit­che det pro­jekt, de sø­ger pen­ge til. Via en di­gi­tal af­stem­ning kan man væl­ge mel­lem de for­skel­li­ge pro­jek­ter, og det der får flest stem­mer, vin­der må­ne­dens 10.000 kr., der er på høj­kant fra fonden.

Der­u­d­over lan­ce­re­de Spar Nord Fon­den for tre år si­den en crowd­fun­ding­por­tal, som og­så går ud på ind­dra­ge lo­kal­be­folk­nin­gen, når en god idé skal ha­ve støt­te. Her kan fon­dens støt­te­be­løb væ­re no­get stør­re, men til­gen­gæld skal de lo­ka­le pro­jek­ter selv skaf­fe sig lo­kal op­bak­ning til at med­fi­nan­si­e­re en del af projektet.

”Vi vil ger­ne sik­re, at de ting, der får støt­te, og­så har en fol­ke­lig op­bak­ning. Vi mod­ta­ger man­ge lo­ka­le an­søg­nin­ger fra sto­re de­le af lan­det, og det kan væ­re svært at gen­nem­skue, om det er no­get lo­kal­be­folk­nin­gen vir­ke­lig øn­sker,” sag­de fon­dens pro­jekt­le­der Claus Hald An­drea­sen i for­bin­del­se med lan­ce­rin­gen portalen.

For fonds­for­sker, An­ker Brink Lund er det en cen­tral po­in­te, at fon­de­ne hu­sker, at de er til for an­sø­ger­ne, og de der­for sik­rer sig, at de har lø­ben­de kon­takt til de in­ter­es­sent­grup­per, som er re­le­van­te i for­hold til den en­kel­te fonds uddelingsformål.

”Det vig­ti­ge er, at man ta­ger an­sø­ger­ne al­vor­ligt, og her­un­der og­så de an­sø­ge­re, der får af­slag, så­le­des af fon­de­ne ik­ke bli­ver små stats­ap­pa­ra­ter,” si­ger An­ker Brink Lund.
Han pe­ger på blandt på Bi­ku­ben­fon­den, som et ek­sem­pel på en fond, der har ar­bej­det med at ska­be nye ud­de­lings­kon­cep­ter i di­a­log med an­sø­ger­fel­tet.

Når man som fond bli­ver me­get sel­vi­gang­sæt­ten­de og der­ved mind­sker af­hæn­gig­he­den af an­sø­ge­re, så vok­ser for­plig­tel­sen til at ind­dra­ge stakeholderne

Pro­fes­sor An­ker Brink Lund – Fonds­for­sker, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

”Når man som fond bli­ver me­get sel­vi­gang­sæt­ten­de og der­ved mind­sker af­hæn­gig­he­den af an­sø­ge­re, så vok­ser for­plig­tel­sen til at ind­dra­ge sta­ke­hol­der­ne . De fon­de, der ude­luk­ken­de er an­søg­nings­drev­ne, har knapt så sto­re ud­for­drin­ger som de an­dre. Men jo me­re du bli­ver til det, der hed­der en ope­ra­tiv fond, jo me­re sti­ger nød­ven­dig­he­den af at ind­dra­ge en el­ler an­den sub­sti­tut for ge­ne­ral­for­sam­lin­gen, alt­så det som kal­des sta­ke­hol­der in­vol­ve­ment,” si­ger An­ker Brink Lund.

Han pe­ger på de se­ne­ste års kraf­ti­ge ud­vik­ling væk fra den an­søg­nings­drev­ne filan­tro­pi heni­mod den ka­ta­ly­ti­ske filan­tro­pi, hvor det i hø­je­re grad er fonds­se­kre­ta­ri­a­ter­ne, der ini­ti­e­rer, ud­vik­ler og dri­ver stør­re pro­jek­ter i sam­ar­bej­de med ud­valg­te part­ne­re. Det er en ud­vik­ling, der stil­ler end­nu stør­re krav til at ha­ve en lø­ben­de di­a­log med in­ter­es­sen­ter­ne, me­ner An­ker Brink Lund.

”Hvis fon­de­ne ik­ke selv ud­vik­ler sta­ke­hol­der in­vol­ve­ring, så ri­si­ke­rer de, at me­di­er­ne som de før­ste be­gyn­der at gø­re det, de er sat i ver­den til – nem­lig at re­præ­sen­te­re fol­kets røst. Og når det sker, så er der en til­bø­je­lig­hed til, at po­li­ti­ker­ne kom­mer ba­nen. Og så er det, at fon­de­ne ri­si­ke­rer at bli­ve mødt med re­gu­le­rin­ger. Der­for er det nok i fon­de­nes in­ter­es­se, at de selv sør­ger for at ud­vik­le nog­le pas­sen­de mo­del­ler frem­for, at de får et stats­ligt på­bud,” si­ger han.

Fællesskabernes fondsformuer er vokset 20 mia. på 15 år

2004200920142019Ud­de­lin­ger 2019
Egen­ka­pi­tal i mio. kr.mio. kr.
Re­al­kre­dit­for­e­nin­ger
Re­al­da­nia (for­e­ning)24.22619.06820.23423.3151.237
In­du­stri­ens Fond1.2491.8192.0774.271259
BRF­fon­den8.9619.7827.1777.1920
Spa­re­kas­ser
Nor­dea-fon­den2.5875.1686.62910.035416
Bi­ku­ben­fon­den9586741.1281.475119
Spar Nord Fonden1.2231.0351.3761.71158
Spar Vest Fonden1.06657341248616
Fre­de­riks­berg Fonden20841241243110
Fon­den for Spa­re­kas­sen Himmerland1.29954778413
Spa­re­kas­sen Ho­bro Fon­den (ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de)2913517
Spa­re­kas­sen Born­holms Fond1411241371433
Trel­le­borg Fonden13141382
Fon­den for Fyn­s­ke Bank (tid­li­ge­re Fon­den for Svend­borg Sparekasse)43447038737111
For­sik­ring
Hel­se­fon­den (ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de)608n.a.n.a.1.01832
Ber­gia Fonden909697952
Østif­ter­ne (for­e­ning)1.1881.2011.2612.07762
Trygfonden/Trygheds­gruppen 8.870 18.213 22.196 17.269 583
51.809 60.065 64.402 71.062 2.830
No­te: Hel­se­fon­den: For 2009 er brugt tal­let for egen­ka­pi­ta­len pri­mo 2005, da års­regn­ska­ber­ne ik­ke er of­fent­ligt tilgængelige.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer