Foreningen NLP taget ved næsen af Nordea

Afviklingen af sparekasserne, kreditforeningerne og de gensidige forsikringsselskaber har efterladt os med en række fondslignende konstruktioner, der ofte viser sig at være foreninger eller selskaber med begrænset ansvar. Lovgrundlaget er diffust, og myndighedernes tilsyn utilstrækkeligt. Det mener Jørn Astrup Hansen, tidligere bankoprydder for Finansiel Stabilitet og medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab, 2008-13. Astrup går hårdt i rette med Foreningen NLP’s engagement i Nordea Liv & Pension A/S, og han nævner Østifterne fmba som et eksempel på en forening med en utilstrækkelig berettigelse.

Jørn Astrup, kommentator
Jørn Astrup, kommentator

Sæd­van­lig­vis skel­ner vi i Dan­mark mel­lem al­men­nyt­ti­ge fon­de, hvis for­hold re­gu­le­res af fonds­lo­ven, og er­hvervs­dri­ven­de fon­de, hvis for­hold re­gu­le­res af lov af sam­me navn. De før­ste er un­der til­syn ved Ci­vilsty­rel­sen, me­dens de sid­ste er un­der til­syn ved Erhvervsstyrelsen.

Si­den 90’erne er der duk­ket nye spil­le­re op. De lig­ner fon­de; de op­træ­der som fon­de. Of­te kal­der de sig for fon­de. Men det er ik­ke fon­de. Det er for­e­nin­ger og sel­ska­ber med be­græn­set an­svar, fmba’er og smba’er, om­fat­tet af en for­holds­vis sum­ma­risk lov om vis­se er­hvervs­dri­ven­de virk­som­he­der. Virk­som­he­der­ne, der er un­der et me­get lem­pe­ligt til­syn ved Er­hvervs­sty­rel­sen, smyk­ker sig med lån­te fjer.

De nye spil­le­re kom­mer især fra den fi­nan­si­el­le sek­tor. I 1988 fik vi loven om spa­re­kas­ser­nes om­dan­nel­se til ak­tie­sel­ska­ber, og året ef­ter gav re­al­kre­dit­loven kre­dit­for­e­nin­ger­ne mu­lig­hed for at om­dan­ne sig til ak­tie­sel­ska­ber. Vi fik en snes spa­re­kas­se­ak­tie­sel­ska­ber og li­ge så man­ge spa­re­kas­se­fon­de. Og vi fik For­e­nin­gen Nykre­dit og For­e­nin­gen Re­al­Dan­mark, der se­ne­re blev til Realdania.

Sparekassefondene

De gam­le spa­re­kas­ser var sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner. Sel­ve­jet var så­le­des ik­ke nyt for de gæ­ve spa­re­kas­se­folk. Men spa­re­kas­se­fon­de­ne kom til ver­den med fle­re kon­struk­tions­fejl. Mo­del­len med et spa­re­kas­se­ak­tie­sel­skab do­mi­ne­ret af en fond, som spa­re­kas­sens le­del­se hav­de den ful­de kon­trol over, gav man­gen en spa­re­kas­se­di­rek­tør op­le­vel­sen af at kun­ne svæ­ve frit i rummet.

Spa­re­kas­se­fon­de­ne fik alt for vi­de for­måls­pa­ra­graf­fer. Ved hjælp af fon­de­ne spræng­te spa­re­kas­ser­ne al­le ram­mer i bank­loven. Fon­den kun­ne, som en op­ti­mi­stisk spa­re­kas­se­di­rek­tør i Fjer­rits­lev ud­tryk­te det, in­ve­ste­re i kaf­fe­plan­ta­ger i Bra­si­li­en. Og så var spa­re­kas­se­fon­de­ne, der var er­hvervs­dri­ven­de fon­de, un­der­gi­vet et uhen­sigts­mæs­sigt til­syn. De skul­le ha­ve væ­ret un­der sam­me til­syn som datterselskabet.

Det gik man­ge af spa­re­kas­se­ak­tie­sel­ska­ber­ne il­de. 20 spa­re­kas­ser lod sig om­dan­ne til ak­tie­sel­ska­ber. Blot 6 af dem er til­ba­ge. Ale­ne un­der fi­nanskri­sen buk­ke­de 10 mel­lem­sto­re spa­re­kas­se­ak­tie­sel­ska­ber un­der. Of­test gik fon­den sam­me vej.

Kreditforeningerne

I kre­dit­for­e­nin­ger­ne, som vi kend­te dem før re­al­kre­dit­loven af 1989, var der åben­ba­re pro­ble­mer med cor­pora­te gover­nan­ce. Ef­ter 25 år med re­al­kre­di­tak­tie­sel­ska­ber sy­nes der grund­lag for at kon­klu­de­re, at nis­sen er flyt­tet med. Nu er Nykre­dit på vej mod bør­sen. Må­ske det kan fø­re til en bed­re cor­pora­te gover­nan­ce. Men at gå på bør­sen er ik­ke no­gen sko­v­tur. Selv nok så man­ge Kun­de­Kro­ner kan ik­ke skju­le, at et ejer­skab delt mel­lem en for­e­ning af Nykre­dits kun­der og kom­merci­el­le in­ve­sto­rer rum­mer åben­ba­re in­ter­es­se­kon­flik­ter. Det del­te ejer­skab er en mesal­li­an­ce. Men Nykre­dits le­del­se hæv­der, at kon­cer­nen har brug for at skaf­fe sig ad­gang til ka­pi­tal­mar­ke­det. Dag­lig læs­ning af min avis har over­be­vist mig om, at le­del­sen så­mænd en­der med at få ret.

For­e­nin­gen Re­al­Dan­mark fik kun syv år som ejer af Re­al­kre­dit Dan­mark A/S – tid­li­ge­re Kre­dit­for­e­nin­gen Dan­mark, der lod sig om­dan­ne i 1993. I 2000 måt­te Re­al­Dan­mark af­stå sin virk­som­hed til Dan­ske Bank, ef­ter at det gam­le re­al­kre­dit­sel­skab hav­de bragt sig i kni­be. Til­ba­ge sad be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen i for­e­nin­gen Re­al­Dan­mark med en for­mue på ca. 20 mil­li­ar­der kro­ner, der ef­ter § 219 i lov om fi­nan­si­el virk­som­hed ik­ke kan ud­lod­des til med­lem­mer­ne. For­mu­en var ble­vet her­re­løs, og le­del­sen var ble­vet her­re i eget hus. Ik­ke no­gen rin­ge be­løn­ning for at ha­ve sat re­al­kre­dit­sel­ska­bet over styr.

For­e­nin­gen Re­al­Dan­mark, der i 2000 blev til Re­al­da­nia, har i re­a­li­te­ten al­le den al­men­nyt­ti­ge fonds ka­rak­te­ri­sti­ka. Men for­e­nin­gen er for­melt med­lem­s­sty­ret. En­hver, der ejer fast ejen­dom i Dan­mark, kan mel­de sig ind i Re­al­da­nia, og der er ik­ke no­get kon­tin­gent. Men med­lem­ska­bet er uden re­elt ind­hold. Det ses på an­tal­let af med­lem­mer, der si­den 2000 er fal­det fra 500.000 til 150.000. Det skyl­des en til­fæl­dig­hed, at Re­al­da­nia ik­ke er om­fat­tet af fonds­lo­ven og un­der­gi­vet til­syn ved Ci­vilsty­rel­sen. Men hav­de det væ­ret bed­re? Sva­ret blæ­ser i vinden.

De gensidige forsikringsselskaber

Me­dens spa­re­kas­ser­nes og kre­dit­for­e­nin­ger­nes om­dan­nel­se til ak­tie­sel­ska­ber blev re­gu­le­ret ved lov, så ka­ste­de de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber sig ud i sam­me øvel­se uden lov­grund­lag – uden sik­ker­heds­net. Re­sul­ta­tet blev der­ef­ter. Der var frit slag for op­portu­ni­ster og lykkeriddere.

Østif­ter­ne fm­ba er et godt ek­sem­pel på den skæb­ne, der er ble­vet man­ge af de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber til del. Østif­ter­ne blev stif­tet som et gen­si­digt for­sik­rings­sel­skab i 1889. I 2000 solg­te Østif­ter­ne for­sik­rings­virk­som­he­den til Nykre­dit, der be­tal­te med 3,25 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len i Nykre­dit Hol­ding A/S. Ak­tier­ne, der ik­ke ka­ster ud­byt­te af sig, re­præ­sen­te­rer en vær­di på 2 mil­li­ar­der kro­ner sva­ren­de til 88 pct. af Østif­ter­nes aktiver.

Nu skal det bli­ve spæn­den­de at se, om Østif­ter­nes be­sty­rel­se kan ta­ge sig sam­men til at sæl­ge ak­tier­ne, når Nykre­dit næ­ste år for­ven­tes børsno­te­ret. Her­ef­ter vil Østif­ter­ne fm­ba kun­ne op­lø­ses og for­mu­en ud­lod­des til med­lem­mer­ne. Med lik­vi­de ak­ti­ver vil for­e­nin­gen ik­ke ha­ve no­gen ek­si­stens­be­ret­ti­gel­se. Det er jo ik­ke nok, at be­sty­rel­sen og re­præ­sen­tant­ska­bet har glæ­de af for­e­nin­gen; den er til for med­lem­mer­nes skyld. Østif­ter­nes vedtæg­ter vid­ner om en for­e­ning på ud­kig ef­ter et formål.

TryghedsGruppen

In­gen af de gen­si­di­ge for­sik­rings­sel­ska­ber er dog kom­met så me­get på af­ve­je som Tryg, der i 1991 pla­ce­re­de livs- og ska­des­for­sik­rings­ak­ti­vi­te­ter­ne i to he­le­je­de ak­tie­sel­ska­ber. Ejer­ska­bet til ak­tie­sel­ska­ber­ne blev pla­ce­ret i Tryg­heds­Grup­pen am­ba (se­ne­re sm­ba). Iføl­ge sel­ska­bets vedtæg­ter skul­le for­mu­en ved op­løs­ning for­de­les mel­lem livs- og ska­des­for­sik­rings­kun­der­ne i for­hol­det 35:65. Det er gan­ske uklart, hvil­ke sag­li­ge grun­de der fik re­præ­sen­tant­ska­bet til at støt­te be­sty­rel­sens for­slag om, at for­sik­rings­ta­ger­ne ale­ne skul­le ha­ve et in­di­rek­te ejer­skab til forsikringsaktieselskaberne.

Seks år for­in­den hav­de Top­sik­ring g/s over­ført for­sik­rings­virk­som­he­den til det nystif­te­de Top­dan­mark A/S. Men her drog man den na­tur­li­ge kon­se­kvens af om­dan­nel­sen: Ak­tier­ne i Top­dan­mark blev ud­lod­det til kun­der­ne – ejer­ne af det gen­si­di­ge sel­skab. Fær­digt arbejde.

Det er svært at for­stå, hvor­for myn­dig­he­der­ne til­lod den ind­kaps­ling, der fandt sted i Tryg – og i Østif­ter­ne. For­sik­rings­ta­ger­ne er re­elt ble­vet frarø­vet de­res sel­ska­ber. Kan det mon tæn­kes, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer og re­præ­sen­tan­ter, når de er ble­vet valgt, får an­dre in­ter­es­ser end dem, de er sat til at re­præ­sen­te­re? Kan det mon tæn­kes, at til­lids­re­præ­sen­tan­ter­ne la­der sig di­stra­he­re af de overdå­di­ge ho­nora­rer? Med­lem­s­sty­ret fun­ge­rer ik­ke. Med de man­ge med­lem­mer bli­ver af­stan­den til de re­præ­sen­ta­ti­ve or­ga­ner for lang for det en­kel­te med­lem. I Tryg­heds­Grup­pen med 1 mil­li­on med­lem­mer var der i fle­re år ik­ke kamp­valg til re­præ­sen­tant­ska­bet. Det er ble­vet bed­re de se­ne­re år, men det er ik­ke be­sty­rel­sens fortjeneste.

Fra Tryg til Nordea

Sær­ligt op­rø­ren­de er den be­hand­ling, som kun­der­ne i Tryg For­sik­ring, gen­si­digt livs­for­sik­rings­sel­skab har få­et. I 1999 ind­gik Tryg i en ”li­ge­vær­dig” fu­sion med Uni­bank; Tryg­heds­Grup­pen blev ak­tio­nær med 19,4 pct. i den fu­sio­ne­re­de virk­som­heds hol­dings­el­skab. Men ak, hvor kort var Adam i Pa­ra­dis. Året ef­ter, i 2000, blev Uni­bank fu­sio­ne­ret ind i Nor­dea AB. Trygs le­del­se, der hav­de åben­ba­re ege­nin­ter­es­ser, be­slut­te­de naivt at la­de for­sik­rings­virk­som­he­den føl­ge med. Tryg, der blev en del af en pan­n­or­disk bank­kon­cern, kom i menneskehænder.

Hans Dal­borg, Nor­deas le­gen­da­ri­ske top­chef, der var kendt for sin kri­ti­ske hold­ning til ska­des­for­sik­ring, hav­de blik­ket stift ret­tet mod Tryg Liv A/S. Nor­dea sat­te al­le­re­de i 2001 Tryg Ska­de til salg. Året ef­ter køb­te Tryg­heds­Grup­pen ska­des­for­sik­rings­for­ret­nin­gen til­ba­ge fra Nor­dea, der rig­tig­nok be­holdt Tryg Liv. Be­ta­lin­gen for Tryg Ska­de sva­re­de net­op til vær­di­en af Tryg­heds­Grup­pens ak­tiepost i Nor­dea. I pro­ces­sen of­re­de Tryg­heds­Grup­pen ky­nisk livs­for­sik­rings­sel­ska­bet, der blev til Nor­dea Liv og Pen­sion A/S.

In­gen spurg­te livs­for­sik­rings­kun­der­ne om, hvad de hav­de tænkt sig. De hav­de teg­net en for­sik­ring i et gen­si­digt, se­ne­re for­e­nings­e­jet, livs­for­sik­rings­sel­skab. De var nu ble­vet kun­der i et kom­merci­elt livs- og pen­sions­for­sik­rings­sel­skab ejet af et pro­fit­mak­si­me­ren­de sel­skab i Nor­dea kon­cer­nen, Nor­dea Li­fe Hol­ding AB. Det kom til ud­tryk i sti­gen­de om­kost­nin­ger, la­ve­re af­kast og fal­den­de bonus.

Livsforsikringstagerne trak det korte strå

Til in­gen ver­dens nyt­te sad livs­for­sik­rings­kun­der­ne til­ba­ge med en an­del på 35 pct. i Tryg­heds­Grup­pens ak­tiepost i det børsno­te­re­de ska­des­for­sik­rings­sel­skab Tryg. Det er åben­bart, at livs­for­sik­rings­kun­der­ne skul­le ha­ve haft de­res an­del i Tryg­heds­Grup­pens for­mue ud­lod­det i 2002, da Tryg­heds­Grup­pen kap­pe­de trossen.

I 2015 blev Tryg­heds­Grup­pen spal­tet i to en­he­der, Tryg­heds­Grup­pen sm­ba og For­e­nin­gen NLP fm­ba. Den før­ste for ska­des­for­sik­rings­ta­ger­ne og den an­den for livs­for­sik­rings­ta­ger­ne. Men det var rig­tig­nok en skils­mis­se dik­te­ret af ska­des­for­sik­rings­kun­der­ne, der hav­de over­ta­get. Det nye sel­skab blev født med de sam­me or­to­dok­se vedtæg­ter som Tryg­heds­Grup­pen. Og hvad vær­re var, livs­for­sik­rings­kun­der­ne blev fra­nar­ret 15 pct. af en for­mue på 40 mil­li­ar­der kro­ner. NLP fm­ba skul­le ha­ve haft 14 mil­li­ar­der kro­ner; for­e­nin­gen fik 8 mil­li­ar­der kro­ner. Det er ube­gri­be­ligt, at myn­dig­he­der­ne, der skal på­se, at med­lem­mer­nes in­ter­es­ser ik­ke kræn­kes, god­kend­te den æn­dre­de for­de­ling, der hvi­le­de på ar­gu­men­ter, som man mø­der dem på Hjal­lerup Marked.

Nordea forgriber sig på kundernes midler

Men livs­for­sik­rings­kun­der­nes trængs­ler er ik­ke for­bi. Og end­nu en gang er det Nor­dea, der står for et over­greb mod livs­for­sik­rings­kun­der­ne. Be­sty­rel­sen for den nye for­e­ning, NLP fm­ba, har af Nor­dea la­det sig over­ta­le til at an­ven­de 40 pct. af for­e­nin­gens for­mue – for­sik­rings­ta­ger­nes pen­ge – til at er­hver­ve 25 pct. af ak­tie­ka­pi­ta­len i Nor­dea Liv & Pen­sion, hvis kurs fast­sæt­tes til 2 x bog­ført vær­di. Ved da­gens ren­te­ni­veau en klar over­pris for en ak­tie­mi­no­ri­tet i et livs­for­sik­rings­sel­skab. Nor­dea Li­fe Hol­ding AB be­nyt­ter lej­lig­he­den til at træk­ke EUR 375 mio. ud af dat­ter­sel­ska­bet Nor­dea Liv & Pen­sion, der så­le­des går svæk­ket ud af transaktionen.

Og hvad vær­re er, For­e­nin­gen NLP har be­slut­tet at ud­be­ta­le 80 pct. af for­e­nin­gens frem­ti­di­ge over­skud som bonus til livs- og pen­sions­for­sik­rings­sel­ska­bets kun­der. Det er en ga­ve til Nor­dea Liv & Pen­sion – til Nor­dea Li­fe Hol­ding AB. Det er tåkrum­men­de pin­ligt, det er op­rø­ren­de. Kun­der, der si­den 2002 har teg­net en po­li­ce i Nor­dea Liv & Pen­sion, har over­ho­ve­det ik­ke bi­dra­get til for­mu­en i NLP fm­ba. Det er skam­løst af Nor­dea Liv & Pen­sion at med­vir­ke til en så­dan for­for­de­ling mel­lem si­ne for­sik­rings­ta­ge­re. Det kan myn­dig­he­der­ne ik­ke tillade.

De re­ste­ren­de 20 pct. af over­skud­det skal bru­ges til frem­me af be­folk­nin­gens men­tale sund­hed. Det er den­ne del af hen­sigt­ser­klæ­rin­gen, der skal få NLP fm­ba til at lig­ne en rig­tig fond, som kan sik­re for­e­nin­gen evigt liv og be­sty­rel­sen fast ar­bej­de. Be­sty­rel­sen op­fat­ter fejl­ag­tigt for­e­nin­gens for­mue som en grund­ka­pi­tal. Det er Tryg­heds­Grup­pen om igen. NLP fm­ba, der for længst har udtømt sit for­mål, bør træ­de i lik­vi­da­tion og ud­lod­de for­mu­en til si­ne med­lem­mer. Som mini­mum bør man gi­ve det en­kel­te med­lem mu­lig­hed for at ud­træ­de af for­e­nin­gen med med­lem­mets ret­te an­del af for­mu­en. Det be­gyn­der at ha­ste, hvis dem der har skabt for­mu­en skal nå at få glæ­de af den.

Som en an­den Rød­hæt­te har For­e­nin­gen NLP’s be­sty­rel­ses­for­mand, Pe­ter Gæ­mel­ke, der be­teg­ner sig som pro­fes­sio­nelt be­sty­rel­ses­med­lem, væ­ret i by­en for at be­sø­ge bed­ste­mor. I Bal­lerup mød­te Gæ­mel­ke ul­ven i skik­kel­se af Nor­dea Liv & Pen­sions ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Ste­en Mi­cha­el Eri­ch­sen. Det gik Gæ­mel­ke net­op så il­de, som det gik Rød­hæt­te. Lad os hå­be, at jæ­ge­ren i skik­kel­se af Til­sy­net kom­mer for­bi og und­sæt­ter Gæ­mel­ke og de vær­ge­lø­se livs- og pensionsforsikringskunder.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

spot_img

Opinion: Jørn Astrup

Jørn Astrup, der er cand. oecon., har mange års erfaring som direktør i den finansielle sektor. Tidligere direktør i Midtbank og i Baltica Kaution. Astrup, der i 1992 fik ansvaret for rekonstruktionen af det færøske bankvæsen, var administrerende direktør i Føroya Banki (BankNordik) indtil 2005.

I perioden 2006-08 varetog Astrup hvervet som formand for Det Økonomiske Råd på Færøerne.

Astrup var af Finansiel Stabilitet indsat som bestyrelsesformand i EBH Bank i 2008-10 og som direktør i Eik Banki Føroya i 2010-11. I perioden 2011-16 var Astrup medlem af bestyrelsen for Eik Banki.

Han var desuden medlem af Tryghedsgruppens repræsentantskab i perioden 2008-2013.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer