Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

Reg­ler­ne for hen­holds­vis sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der i prak­sis sna­re­re er (halv-)offentlige or­ga­ner, samt egent­li­ge fon­de, som und­ta­ges fra fonds­lo­ve som føl­ge af, at de lø­ser op­ga­ver for det of­fent­li­ge er kom­plek­se, i vis­se hen­se­en­de uhen­sigts­mæs­si­ge. Og ga­ran­te­rer ik­ke, at der al­tid vil væ­re et fondstil­syn. Der­for er der et ak­tu­elt og sti­gen­de be­hov for at æn­dre reg­ler­ne for så­vel de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og de så­kald­te und­ta­gel­ses­fon­de.

Rasmus Kristian Feldthusen
Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen, pro­fes­sor, cand.jur., ph.d., Det Juri­di­ske Faku­l­tet, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet (fo­to: Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet).

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen hold­ning.

Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift fra det of­fent­li­ge, har en vig­tig rol­le i det dan­ske sam­fund. Bå­de som føl­ge af de op­ga­ver dis­se ud­fø­rer in­den for sær­ligt det so­ci­a­le, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de og som føl­ge af, at de mod­ta­ger og ad­mi­ni­stre­rer of­fent­li­ge mid­ler.

Helt til­ba­ge til ti­den om­kring ud­ar­bej­del­sen af de to fonds­lo­ve (fonds­lo­ven og er­hvervs­fonds­lo­ven) i be­gyn­del­sen af 1980’erne skul­le fonds­ud­val­get for­hol­de sig til de fon­de, sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner m.v., hvor det of­fent­li­ge på den ene el­ler an­den led var in­vol­ve­ret og hav­de in­ter­es­ser. Det kun­ne væ­re ved stif­tel­se, sty­ring, ud­peg­ning af le­del­se, til­skud, op­ga­ver, op­hør m.v.

Bud­get­de­par­te­men­tet hav­de ned­sat en ar­bejds­grup­pe, som al­le­re­de i 1979 af­gav en be­ret­ning om sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ners be­vil­lings­mæs­si­ge stil­ling. I den­ne an­før­tes det bl.a.:

”Der er imid­ler­tid en gli­den­de over­gang fra fond til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, stif­tet ved lov, fi­nan­ci­e­ret af of­fent­li­ge mid­ler og le­det af en be­sty­rel­se, der helt el­ler del­vis ud­pe­ges af det of­fent­li­ge. Dis­se in­sti­tu­tio­ner må som ud­gangs­punkt be­trag­tes som egent­li­ge stat­sin­sti­tu­tio­ner, selv om de er i be­sid­del­se af en vis ad­mi­ni­stra­tiv selv­stæn­dig­hed.

Her­til kom­mer en stør­re mel­lem­grup­pe af sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, til hvis virk­som­he­der ydes of­fent­lig støt­te, evt. på be­tin­gel­se af at vedtæg­ten el­ler fun­dat­sen kan god­ken­des af ved­kom­men­de mi­ni­ster, og hvor der evt. ved lov er fast­sat vis­se ge­ne­rel­le reg­ler for in­sti­tu­tio­ner­nes vir­ke.

Det er især den­ne grup­pe, der har gi­vet an­led­ning til be­vil­lings­mæs­si­ge pro­ble­mer og van­ske­lig­he­der med hen­syn til for­mu­e­op­gø­rel­se.” no­te 1

Af det ci­te­re­de frem­går at der un­der be­gre­bet sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner hø­rer en bred grup­pe af in­sti­tu­tio­ner, der spæn­der fra at væ­re egent­li­ge statsinstitutioner/selvstændige for­valt­nings­or­ga­ner og så en lang­som gli­den­de over­gang til hvad der ef­ter gæl­den­de ret ud­gør en egent­lig fond. For før­nævn­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er det selvsagt no­get be­syn­der­ligt at de over­ho­ve­det er ble­vet om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen, men me­re om det­te læn­ge­re ne­de i den­ne ar­ti­kel.

Der bør foretages en fondsretlig afgrænsning ift. visse selvejende institutioner

For de egent­li­ge fon­de, der ud­fø­rer of­fent­li­ge op­ga­ver, er re­a­li­te­ten, at de fun­ge­rer un­der gan­ske an­der­le­des for­hold og lo­gik­ker, end hvad der gæl­der for de fon­de, som age­rer på et pri­va­tret­ligt grund­lag, f.eks. ved at fo­re­ta­ge al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Kort sagt, så er det ka­rak­te­ri­stisk for de und­tag­ne fon­de m.v., at en­ten er or­ga­ni­sa­tio­nen i re­a­li­te­ten slet ik­ke en fond el­ler så er den en egent­lig fond men ope­re­rer i et mil­jø, hvor den pri­va­tret­li­ge fonds­lo­v­giv­ning og til­hø­ren­de fondstil­syn ik­ke gi­ver me­ning.

Fonds­ud­val­gets ud­gangs­punkt var, at fonds­lo­v­giv­nin­gen til­li­ge måt­te om­fat­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, bl.a. ud fra en er­ken­del­se af, at det næp­pe vil væ­re mu­ligt at dra­ge no­gen ret­ligt re­le­vant son­dring mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Fonds­ud­val­gets ud­gangs­punkt var, at fonds­lo­v­giv­nin­gen til­li­ge måt­te om­fat­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, bl.a. ud fra en er­ken­del­se af, at det næp­pe vil væ­re mu­ligt at dra­ge no­gen ret­ligt re­le­vant son­dring mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner.

Fonds­ud­val­gets be­slut­ning om ge­ne­relt at la­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen gen­nem love­nes ind­led­ning om, at de gæl­der ”… fon­de, le­ga­ter, stif­tel­ser og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner [min kur­si­ve­ring red.]…”no­te 2, står i kon­trast til ud­val­gets kom­mis­so­ri­um, hvor­ef­ter der ik­ke øn­ske­des ud­ar­bej­det en lov­giv­ning om sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i al­min­de­lig­hed, men at gen­stan­den for ud­val­gets over­vej­el­ser på da­væ­ren­de tids­punkt skul­le væ­re ”fonds, le­ga­ter, stif­tel­ser og lig­nen­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner [min kur­si­ve­ring red.].no­te 3

Her­til kom­mer, at der for­ment­lig kan sæt­tes spørgs­måls­tegn ved fonds­ud­val­gets præ­mis om, at det ik­ke er mu­ligt at ud­son­dre fon­de (og lig­nen­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner) som en grup­pe un­der det bre­de­re be­greb ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner”.no­te 4 De fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger og fonds­lo­v­giv­nin­ger­nes krav til ka­pi­tal sy­nes umid­del­bart at væ­re an­ven­de­ligt for den­ne af­græns­ning:

  1. En juri­disk per­son,
  2. Der be­sid­der en for­mue,
  3. Der er ui­genkal­de­ligt ud­skilt fra stif­te­rens for­mue,
  4. Til va­re­ta­gel­se af et el­ler fle­re i vedtæg­ten be­stem­te for­mål,
  5. Som skal kun­ne ef­ter­le­ves i en læn­ge­re år­ræk­ke,
  6. Hvor rå­dig­heds­be­fø­jel­ser­ne over fon­den til­kom­mer en i for­hold til stif­ter selv­stæn­dig le­del­se,
  7. Hvor in­gen fy­sisk el­ler juri­disk per­son uden for fon­den har ejen­doms­ret­ten til fon­dens for­mue,
  8. fon­de har ak­ti­ver på mindst 1 mio. kr. (ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fond) hhv. ak­ti­ver på mindst 300.000 kr. (er­hvervs­dri­ven­de fond),

Ef­ter at fonds­ud­val­get hav­de kon­klu­de­ret, at det ik­ke var mu­ligt at ud­skil­le (vis­se) sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fon­de og der­med fonds­lo­v­giv­nin­gen, blev re­sul­ta­tet, at fonds­lo­v­giv­nin­gen blev gjort an­ven­de­lig og­så på an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner end fon­de. Med den­ne løs­ning stod fonds­ud­val­get imid­ler­tid med et nyt pro­blem.

Løs­nin­gen blev kon­kret at und­ta­ge vis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og fon­de fra fonds­lo­v­giv­nin­gen

Løs­nin­gen blev der­for kon­kret at und­ta­ge dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, så­fremt en ræk­ke be­tin­gel­ser var op­fyldt.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

Det­te pro­blem be­stod i, at be­teg­nel­sen ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner” of­te blev be­nyt­tet på in­sti­tu­tio­ner, som med fonds­ud­val­gets ord: ”…selv om de de­fi­ni­tions­mæs­sigt må an­ses for fon­de, dog i kraft af for­mål og funk­tions­må­de ad­skil­ler sig be­ty­de­ligt fra det, som man ty­pisk vil be­teg­ne som en fond.” no­te 5 Det­te pro­blem lod sig van­ske­ligt lø­se in­den for ram­mer­ne af en lov­giv­ning, som hav­de til for­mål at re­gu­le­re samt etab­le­re et til­syn med fon­de op­ret­tet og dre­vet på pri­va­tret­ligt grund­lag. Løs­nin­gen blev der­for kon­kret at und­ta­ge dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, så­fremt en ræk­ke be­tin­gel­ser var op­fyldt.

Dis­se und­ta­gel­ser har føl­gen­de ud­form­ning i den gæl­den­de fonds­lo­v­giv­ning:

Er­hvervs­fonds­lo­vens § 3, stk. 1 og 2:

”Loven om­fat­ter ik­ke

  1. Dan­marks Na­tio­nal­bank,
  2. fon­de, der er op­ret­tet ved el­ler i hen­hold til lov el­ler ved mel­lem­fol­ke­lig overenskomst mel­lem Dan­mark og en an­den stat, og som er un­der­gi­vet til­syn af en af sta­ter­ne,
  3. fon­de, med hvil­ke en kom­mu­ne el­ler re­gion har ind­gå­et en af­ta­le til op­fyl­del­se af kom­mu­nens el­ler re­gio­nens for­plig­tel­ser i hen­hold til so­ci­al­lov­giv­nin­gen el­ler an­den lov­giv­ning, så­fremt fon­den ik­ke va­re­ta­ger an­dre op­ga­ver af væ­sent­ligt om­fang, el­ler
  4. fon­de, der som vil­kår for god­ken­del­se el­ler til­skud fra det of­fent­li­ge er un­der­gi­vet til­syn og øko­no­misk kon­trol af en of­fent­lig myn­dig­hed ef­ter an­den lov­giv­ning el­ler be­stem­mel­ser ud­stedt i hen­hold til an­den lov­giv­ning.

Stk. 2. Fondsmyn­dig­he­den kan be­stem­me, at en fond, som på an­den må­de end ef­ter den­ne lov er un­der­gi­vet of­fent­ligt til­syn og øko­no­misk kon­trol, helt el­ler del­vis skal væ­re und­ta­get fra den­ne lov. En fond kan ik­ke und­ta­ges fra den­ne lov, hvis stif­ter af fon­den er til­syns­myn­dig­hed.”

Fonds­lo­vens § 1, stk. 4 og 5:

”Stk. 4. Loven om­fat­ter ik­ke:

  1. fon­de, som er op­ret­tet ved el­ler i hen­hold til lov, el­ler ved mel­lem­fol­ke­lig overenskomst mel­lem Dan­mark og en an­den stat, og som er un­der­gi­vet til­syn af en af sta­ter­ne,
  2. fon­de, med hvil­ke en kom­mu­ne el­ler re­gion har ind­gå­et af­ta­le til op­fyl­del­se af kom­mu­nens el­ler re­gio­nens for­plig­tel­ser i hen­hold til lov om so­ci­al ser­vi­ce og dag­til­bud­s­lo­ven, så­fremt fon­den ik­ke va­re­ta­ger an­dre op­ga­ver,
  3. fol­kekir­kens sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, tros­sam­fund og god­kend­te ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, så­fremt fon­den ik­ke ud over sit ho­ved­for­mål va­re­ta­ger an­dre op­ga­ver,
  4. fon­de, der er om­fat­tet af lov om er­hvervs­dri­ven­de fon­de,
  5. fon­de, der i med­før af § 3 i lov om er­hvervs­dri­ven­de fon­de ik­ke er om­fat­tet af nævn­te lov,
  6. sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der som vil­kår for god­ken­del­se el­ler til­skud fra det of­fent­li­ge er un­der­gi­vet til­syn og øko­no­misk kon­trol af en of­fent­lig myn­dig­hed ef­ter an­den lov­giv­ning el­ler be­stem­mel­ser ud­stedt i hen­hold til an­den lov­giv­ning, og
  7. sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, hvis drift over­ve­jen­de dæk­kes af stats­li­ge el­ler kom­mu­na­le mid­ler, og som er un­der­gi­vet til­syn af det of­fent­li­ge, hvis det i in­sti­tu­tio­nens vedtægt er fast­sat, at det of­fent­li­ge træf­fer be­stem­mel­se om an­ven­del­se af in­sti­tu­tio­nens mid­ler i til­fæl­de af den­nes op­løs­ning.

Stk. 5. Fondsmyn­dig­he­den kan be­stem­me, at en fond, som på an­den må­de end ef­ter den­ne lov er un­der­gi­vet et vist stats­ligt, re­gio­nalt el­ler kom­mu­nalt til­syn, helt el­ler del­vis skal væ­re und­ta­get fra loven. En fond kan dog ik­ke und­ta­ges fra loven, hvis den myn­dig­hed, der va­re­ta­ger et til­syn som an­ført i 1. pkt., er stif­ter af fon­den.”

For de fon­de, der und­ta­ges fra én af de to fonds­lo­ve ef­ter oven­nævn­te be­stem­mel­ser, gæl­der at de und­ta­ges fra den re­le­van­te fonds­lov, og der­med og­så til­syn af er­hvervs­sty­rel­sen hhv. ci­vilsty­rel­sen som fondsmyn­dig­hed:no­te 6

Hav­de fonds­ud­val­get haft mu­lig­hed for at fo­re­ta­ge en selv­stæn­dig og dyb­de­gå­en­de un­der­sø­gel­se af de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner med of­fent­lig in­ter­es­se må det for­modes, at fonds­ud­val­get i ste­det vil­le væ­re nå­et frem til den – ef­ter den­ne for­fat­ters op­fat­tel­se – me­re op­ti­ma­le løs­ning, nem­lig at de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner med of­fent­lig in­ter­es­se, slet ik­ke skul­le væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen til at star­te med.

Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt at lov­gi­ver for det før­ste ta­ger ini­ti­a­tiv til at un­der­sø­ge, om ik­ke af­græns­nings­kri­te­ri­et for de to fonds­lo­ve bør æn­dres, så­le­des at sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner som ik­ke op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne for at væ­re en fond til at star­te med, helt fal­der uden for fonds­lo­ve­ne.

Be­teg­nel­sen 'fond' bur­de bli­ve re­ser­ve­ret til juri­di­ske per­so­ner, der op­fyl­der de fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

End­vi­de­re kun­ne man med for­del på ny over­ve­je, om ik­ke be­teg­nel­sen 'fond' bur­de bli­ve re­ser­ve­ret til juri­di­ske per­so­ner, der op­fyl­der de fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger. Det sam­me kun­ne si­ges om be­teg­nel­sen ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion” for de or­ga­ni­sa­tio­ner, der op­ret­tes, fi­nan­si­e­res m.v. af det of­fent­li­ge, hvor det må er­ken­des at re­a­li­te­ten er, at de ik­ke er sel­ve­jen­de. En strin­gens i sprog­bru­gen vil i sig selv kun­ne ud­ryd­de en ræk­ke pro­blem­stil­lin­ger, som duk­ker op igen og igen i for­hold til hvem, der ejer over­skud og ka­pi­tal ved op­hør.

Her­ef­ter re­ste­rer grup­pen af juri­di­ske per­so­ner, som op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne for at væ­re fon­de, og der­med væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen, men som ved at ud­fø­re of­fent­li­ge op­ga­ver og mod­ta­ge of­fent­ligt til­skud til drif­ten, ik­ke bør om­fat­tes af de pri­va­tret­li­ge fonds­lo­ve. Det gi­ver me­ning kon­kret at und­ta­ge dis­se fon­de fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, men det er af­gø­ren­de at det­te sker på grund­lag af et ro­bust lov­grund­lag, der sik­rer, at der al­tid vil væ­re et fondstil­syn. Ud­over nød­ven­di­ge lovæn­drin­ger til at sik­re det­te, vil det­te kræ­ve en di­a­log mel­lem de re­le­van­te til­syns­myn­dig­he­der samt at fon­dens be­sty­rel­se og re­visor til sta­dig­hed kon­trol­le­rer det­te.

De sociale fonde i et lovmæssigt limbo

Man kom­mer imid­ler­tid ik­ke uden om og­så selv­stæn­digt at un­der­sø­ge reg­ler­ne og ram­me­vil­kå­re­ne for dis­se und­tag­ne fon­de. Først og frem­mest er re­gu­le­rin­gen af de und­tag­ne fon­de pla­ce­ret i en ræk­ke for­skel­li­ge sær­love og til­hø­ren­de ad­mi­ni­stra­ti­ve for­skrif­ter. Det­te gør det van­ske­ligt for i hvert fald fon­dens be­sty­rel­se og rå­d­gi­ve­re at navi­ge­re i, og må­ske og­så de re­le­van­te myn­dig­he­der. Her­til kom­mer at en und­ta­gel­se hhv. op­hør af und­ta­gel­se in­de­bæ­rer en over­gang fra fonds­be­skat­nings­lo­ven til sel­skabs­skat­te­loven og vi­ce ver­sa. Over­gang fra be­skat­ning ef­ter fonds­be­skat­nings­lo­ven til be­skat­ning ef­ter sel­skabs­skat­te­lovens § 1, stk. 1, nr. 6, si­destil­les iføl­ge fonds­be­skat­nings­lo­vens § 2, stk. 1, jf. sel­skabs­skat­te­lovens § 5, stk. 4, med op­hør af virk­som­hed og salg til han­dels­vær­di af de ak­ti­ver og pas­si­ver, der er i be­hold på tids­punk­tet for over­gan­gen.no­te 7

Her­til kom­mer, at fon­de blot er én af fle­re for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tions­for­mer, som lø­ser of­fent­li­ge op­ga­ver, hvor­for re­gu­le­rin­gen helt na­tur­ligt har fo­kus på de for­hold, der er fæl­les for al­le de pri­va­te ak­tø­rer, nem­lig ka­rak­te­ren, kva­li­te­ten, pri­sen m.v. på op­ga­ve­løs­nin­gen, og i min­dre grad de sær­li­ge fonds­ret­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, som gør sig gæl­den­de for und­ta­gel­ses­fon­de­ne. Her­ved hav­ner und­ta­gel­ses­fon­de­ne re­elt i en til­stand af lim­bo, mel­lem den del af fonds­ret­ten, der sta­dig gæl­der for dis­se, og så den so­ci­a­le lov­giv­ning og vir­ke­lig­hed, der ud­gør hver­da­gen for dis­se fon­de. At dis­se to ver­de­ner ik­ke al­tid er kom­pa­tib­le, og der­med van­ske­lig­gør li­vet for fon­den og dens be­sty­rel­se, er L86no­te 8, som i pa­ren­tes be­mær­ket er et yderst for­nuf­tigt til­tag, et godt ek­sem­pel på.

Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt hvis der op­ret­tes et re­gi­ster over al­le de fon­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen und­ta­ger fra de to fonds­lo­ve.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet

L86 er en kon­se­kvens af, at de al­min­de­li­ge reg­ler om per­muta­tion (for­måls­æn­dring) fort­sat fin­der an­ven­del­se for und­ta­gel­ses­fon­de­ne. Det­te in­de­bæ­rer, at Ci­vilsty­rel­sen som over­ord­net fondsmyn­dig­hed i Dan­mark (per­muta­tionsmyn­dig­hed) skal ind­dra­ges, når f.eks. en und­ta­gel­ses­fond an­sø­ger om at æn­dre sit for­mål for der­ved at til­pas­se det­te til det vel­færds­til­bud som øn­skes ud­budt fremad­ret­tet. So­ci­al­til­sy­net og Ci­vilsty­rel­sen vil her skul­le ef­ter­prø­ve de al­min­de­li­ge be­tin­gel­ser for at æn­dre et for­mål er op­fyldt, nem­lig om op­fyl­del­sen af for­må­let er ble­vet umu­ligt el­ler klart (kva­li­fi­ce­ret) uhen­sigts­mæs­sigt. Øn­sker en und­ta­gel­ses­fond at ud­vi­de sit for­mål til og­så at om­fat­te børn over 10 år si­ger det sig selv, at ud fra en al­min­de­lig fonds­ret­lig test så vil det­te væ­re lig med et af­slag på at æn­dre for­mål. Men in­den for den so­ci­a­le op­ga­ve­løs­ning er ra­tio­na­let et gan­ske an­det, hvil­ket L86 imø­de­kom­mer ved at ind­sæt­te et sæt sær­li­ge og lem­pe­li­ge­re be­tin­gel­ser, så­le­des at und­ta­gel­ses­fon­de­ne i hø­je­re grad end i dag at kun­ne ud­vik­le drif­ten af til­bud­de­ne i over­ens­stem­mel­se med de be­hov, der måt­te op­stå̊ hos bru­ger­ne af til­bud­de­ne.

Oven­nævn­te er blot én af fle­re pro­blem­stil­lin­ger, idet der til­li­ge kan næv­nes om kra­vet om ak­ti­ver sva­ren­de til mindst 300.000 kr. og­så bør gæl­de for und­ta­gel­ses­fon­de, der dri­ves på bag­grund af til­skud fra det of­fent­li­ge, om reg­ler­ne for fon­dens ka­pi­tal (her­un­der en så­kaldt of­fent­ligt be­talt for­mu­e­dan­nel­se) ved op­hør er til­stræk­ke­ligt præ­ci­se, m.v.

Fondsregister og øget transparens

En­de­lig er der spørgs­må­let om re­gi­ster og trans­pa­rens. Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt hvis der op­ret­tes et re­gi­ster over al­le de fon­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen und­ta­ger fra de to fonds­lo­ve med an­gi­vel­se af, hvil­ken lov­be­stem­mel­se i den re­le­van­te fonds­lov und­ta­gel­sen ba­se­rer sig på, hvil­ken myn­dig­hed der nu er fondstil­syn og op­ti­malt set, hvil­ken lovgivning/hovedbestemmelser, und­ta­gel­ses­fon­den nu er om­fat­tet af.

An­gå­en­de trans­pa­rens så bør det over­ve­jes om de ik­ke bør om­fat­tes af ne­den­stå­en­de reg­ler, der for nog­le år si­den blev ind­ført for er­hvervs­dri­ven­de fon­de, nem­lig:

  • Of­fent­lig­gø­rel­se af even­tu­el­le transak­tio­ner med nært­stå­en­de og
  • Of­fent­lig­gø­rel­se af le­del­sens sam­le­de ve­der­lag for­delt på le­del­ses­ka­te­go­ri.
    • En­de­lig kan det over­ve­jes at la­de (en til­pas­set ver­sion af) an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se fin­de an­ven­del­se på und­ta­gel­ses­fon­de­ne.no­te 9

      Ra­tio­na­let for en øget trans­pa­rens kan fin­des i, at der er ta­le om of­fent­li­ge mid­ler som ydes til gen­gæld for de ydel­ser, som und­ta­gel­ses­fon­de­ne le­ve­rer.

      Det er der­for min op­fat­tel­se, hvil­ken og­så er gjort gæl­den­de af så­vel te­o­re­ti­ke­re og prak­ti­ke­re, at der er et ak­tu­elt og sti­gen­de be­hov for at se nær­me­re på så­vel de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner som und­ta­gel­ses­fon­de­ne.

      Noter

      1. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 167
      2. Jf. Er­hvervs­fonds­lo­vens § 1, stk. 1, 1. led og Fonds­lo­vens § 1, stk. 1.
      3. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 3
      4. Len­nart Lyn­ge An­der­sen, Fra stif­tel­se til fond, s. 420 og Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen og Mar­tin Po­ul­sen, Juri­sten, nr. 5, 2012, s. 219.
      5. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 44.
      6. Se an­der­le­des for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de, der und­ta­ges fra Fonds­lo­ven, Fonds­lo­vens § 1, stk. 7 og 8, se nær­me­re ne­den for.
      7. Se nær­me­re Juri­disk Vej­led­ning 2020-1 C.D.9.2.3. her­un­der for und­ta­gel­ser og mo­di­fi­ka­tio­ner til oven­nævn­te.
      8. www​.ft​.dk/​s​a​m​l​i​n​g​/​2​0​1​9​1​/​l​o​v​f​o​r​s​l​a​g​/​l​8​6​/​i​n​d​e​x​.​htm
      9. For­fat­te­ren be­mær­ker, at han er med­lem af Ko­mitéen for god fonds­le­del­se, men at ar­tik­len ik­ke er ud­tryk for det­te or­ga­ni­sa­tions­for­hold.

Skri­bent

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Dan­mark. Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt…

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…