Grundlæggende udfordringer med reglerne for undtagelsesfonde og selvejende institutioner

Reglerne for henholdsvis selvejende institutioner, der i praksis snarere er (halv-)offentlige organer, samt egentlige fonde, som undtages fra fondslove som følge af, at de løser opgaver for det offentlige er komplekse, i visse henseende uhensigtsmæssige. Og garanterer ikke, at der altid vil være et fondstilsyn. Derfor er der et aktuelt og stigende behov for at ændre reglerne for såvel de selvejende institutioner og de såkaldte undtagelsesfonde.

Rasmus Kristian Feldthusen
Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen, pro­fes­sor, cand.jur., ph.d., Det Juri­di­ske Faku­l­tet, Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet (fo­to: Kø­ben­havns Universitet).

 

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­tens egen holdning.

Fon­de og sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der ud­fø­rer op­ga­ver for el­ler mod­ta­ger til­skud til sin drift fra det of­fent­li­ge, har en vig­tig rol­le i det dan­ske sam­fund. Bå­de som føl­ge af de op­ga­ver dis­se ud­fø­rer in­den for sær­ligt det so­ci­a­le, ud­dan­nel­ses­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de og som føl­ge af, at de mod­ta­ger og ad­mi­ni­stre­rer of­fent­li­ge midler.

Helt til­ba­ge til ti­den om­kring ud­ar­bej­del­sen af de to fonds­lo­ve (fonds­lo­ven og er­hvervs­fonds­lo­ven) i be­gyn­del­sen af 1980’erne skul­le fonds­ud­val­get for­hol­de sig til de fon­de, sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner m.v., hvor det of­fent­li­ge på den ene el­ler an­den led var in­vol­ve­ret og hav­de in­ter­es­ser. Det kun­ne væ­re ved stif­tel­se, sty­ring, ud­peg­ning af le­del­se, til­skud, op­ga­ver, op­hør m.v.

Bud­get­de­par­te­men­tet hav­de ned­sat en ar­bejds­grup­pe, som al­le­re­de i 1979 af­gav en be­ret­ning om sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ners be­vil­lings­mæs­si­ge stil­ling. I den­ne an­før­tes det bl.a.:

”Der er imid­ler­tid en gli­den­de over­gang fra fond til sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, stif­tet ved lov, fi­nan­ci­e­ret af of­fent­li­ge mid­ler og le­det af en be­sty­rel­se, der helt el­ler del­vis ud­pe­ges af det of­fent­li­ge. Dis­se in­sti­tu­tio­ner må som ud­gangs­punkt be­trag­tes som egent­li­ge stat­sin­sti­tu­tio­ner, selv om de er i be­sid­del­se af en vis ad­mi­ni­stra­tiv selvstændighed.

Her­til kom­mer en stør­re mel­lem­grup­pe af sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, til hvis virk­som­he­der ydes of­fent­lig støt­te, evt. på be­tin­gel­se af at vedtæg­ten el­ler fun­dat­sen kan god­ken­des af ved­kom­men­de mi­ni­ster, og hvor der evt. ved lov er fast­sat vis­se ge­ne­rel­le reg­ler for in­sti­tu­tio­ner­nes virke.

Det er især den­ne grup­pe, der har gi­vet an­led­ning til be­vil­lings­mæs­si­ge pro­ble­mer og van­ske­lig­he­der med hen­syn til for­mu­e­op­gø­rel­se.” no­te 1

Af det ci­te­re­de frem­går at der un­der be­gre­bet sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner hø­rer en bred grup­pe af in­sti­tu­tio­ner, der spæn­der fra at væ­re egent­li­ge statsinstitutioner/selvstændige for­valt­nings­or­ga­ner og så en lang­som gli­den­de over­gang til hvad der ef­ter gæl­den­de ret ud­gør en egent­lig fond. For før­nævn­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner er det selvsagt no­get be­syn­der­ligt at de over­ho­ve­det er ble­vet om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen, men me­re om det­te læn­ge­re ne­de i den­ne artikel.

Der bør foretages en fondsretlig afgrænsning ift. visse selvejende institutioner

For de egent­li­ge fon­de, der ud­fø­rer of­fent­li­ge op­ga­ver, er re­a­li­te­ten, at de fun­ge­rer un­der gan­ske an­der­le­des for­hold og lo­gik­ker, end hvad der gæl­der for de fon­de, som age­rer på et pri­va­tret­ligt grund­lag, f.eks. ved at fo­re­ta­ge al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. Kort sagt, så er det ka­rak­te­ri­stisk for de und­tag­ne fon­de m.v., at en­ten er or­ga­ni­sa­tio­nen i re­a­li­te­ten slet ik­ke en fond el­ler så er den en egent­lig fond men ope­re­rer i et mil­jø, hvor den pri­va­tret­li­ge fonds­lo­v­giv­ning og til­hø­ren­de fondstil­syn ik­ke gi­ver mening.

Fonds­ud­val­gets ud­gangs­punkt var, at fonds­lo­v­giv­nin­gen til­li­ge måt­te om­fat­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, bl.a. ud fra en er­ken­del­se af, at det næp­pe vil væ­re mu­ligt at dra­ge no­gen ret­ligt re­le­vant son­dring mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de institutioner. 

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

Fonds­ud­val­gets ud­gangs­punkt var, at fonds­lo­v­giv­nin­gen til­li­ge måt­te om­fat­te sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, bl.a. ud fra en er­ken­del­se af, at det næp­pe vil væ­re mu­ligt at dra­ge no­gen ret­ligt re­le­vant son­dring mel­lem fon­de og sel­ve­jen­de institutioner.

Fonds­ud­val­gets be­slut­ning om ge­ne­relt at la­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen gen­nem love­nes ind­led­ning om, at de gæl­der ”… fon­de, le­ga­ter, stif­tel­ser og an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner [min kur­si­ve­ring red.]…”no­te 2, står i kon­trast til ud­val­gets kom­mis­so­ri­um, hvor­ef­ter der ik­ke øn­ske­des ud­ar­bej­det en lov­giv­ning om sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner i al­min­de­lig­hed, men at gen­stan­den for ud­val­gets over­vej­el­ser på da­væ­ren­de tids­punkt skul­le væ­re ”fonds, le­ga­ter, stif­tel­ser og lig­nen­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner [min kur­si­ve­ring red.].no­te 3

Her­til kom­mer, at der for­ment­lig kan sæt­tes spørgs­måls­tegn ved fonds­ud­val­gets præ­mis om, at det ik­ke er mu­ligt at ud­son­dre fon­de (og lig­nen­de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner) som en grup­pe un­der det bre­de­re be­greb ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner”.no­te 4 De fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger og fonds­lo­v­giv­nin­ger­nes krav til ka­pi­tal sy­nes umid­del­bart at væ­re an­ven­de­ligt for den­ne afgrænsning:

  1. En juri­disk person,
  2. Der be­sid­der en formue,
  3. Der er ui­genkal­de­ligt ud­skilt fra stif­te­rens formue,
  4. Til va­re­ta­gel­se af et el­ler fle­re i vedtæg­ten be­stem­te formål,
  5. Som skal kun­ne ef­ter­le­ves i en læn­ge­re årrække,
  6. Hvor rå­dig­heds­be­fø­jel­ser­ne over fon­den til­kom­mer en i for­hold til stif­ter selv­stæn­dig ledelse,
  7. Hvor in­gen fy­sisk el­ler juri­disk per­son uden for fon­den har ejen­doms­ret­ten til fon­dens formue,
  8. fon­de har ak­ti­ver på mindst 1 mio. kr. (ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fond) hhv. ak­ti­ver på mindst 300.000 kr. (er­hvervs­dri­ven­de fond),

Ef­ter at fonds­ud­val­get hav­de kon­klu­de­ret, at det ik­ke var mu­ligt at ud­skil­le (vis­se) sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fon­de og der­med fonds­lo­v­giv­nin­gen, blev re­sul­ta­tet, at fonds­lo­v­giv­nin­gen blev gjort an­ven­de­lig og­så på an­dre sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner end fon­de. Med den­ne løs­ning stod fonds­ud­val­get imid­ler­tid med et nyt problem.

Løs­nin­gen blev kon­kret at und­ta­ge vis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner og fon­de fra fondslovgivningen

Løs­nin­gen blev der­for kon­kret at und­ta­ge dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, så­fremt en ræk­ke be­tin­gel­ser var opfyldt.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

Det­te pro­blem be­stod i, at be­teg­nel­sen ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner” of­te blev be­nyt­tet på in­sti­tu­tio­ner, som med fonds­ud­val­gets ord: ”…selv om de de­fi­ni­tions­mæs­sigt må an­ses for fon­de, dog i kraft af for­mål og funk­tions­må­de ad­skil­ler sig be­ty­de­ligt fra det, som man ty­pisk vil be­teg­ne som en fond.” no­te 5 Det­te pro­blem lod sig van­ske­ligt lø­se in­den for ram­mer­ne af en lov­giv­ning, som hav­de til for­mål at re­gu­le­re samt etab­le­re et til­syn med fon­de op­ret­tet og dre­vet på pri­va­tret­ligt grund­lag. Løs­nin­gen blev der­for kon­kret at und­ta­ge dis­se sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, så­fremt en ræk­ke be­tin­gel­ser var opfyldt.

Dis­se und­ta­gel­ser har føl­gen­de ud­form­ning i den gæl­den­de fondslovgivning:

Er­hvervs­fonds­lo­vens § 3, stk. 1 og 2:

”Loven om­fat­ter ikke

  1. Dan­marks Nationalbank,
  2. fon­de, der er op­ret­tet ved el­ler i hen­hold til lov el­ler ved mel­lem­fol­ke­lig overenskomst mel­lem Dan­mark og en an­den stat, og som er un­der­gi­vet til­syn af en af staterne,
  3. fon­de, med hvil­ke en kom­mu­ne el­ler re­gion har ind­gå­et en af­ta­le til op­fyl­del­se af kom­mu­nens el­ler re­gio­nens for­plig­tel­ser i hen­hold til so­ci­al­lov­giv­nin­gen el­ler an­den lov­giv­ning, så­fremt fon­den ik­ke va­re­ta­ger an­dre op­ga­ver af væ­sent­ligt om­fang, eller
  4. fon­de, der som vil­kår for god­ken­del­se el­ler til­skud fra det of­fent­li­ge er un­der­gi­vet til­syn og øko­no­misk kon­trol af en of­fent­lig myn­dig­hed ef­ter an­den lov­giv­ning el­ler be­stem­mel­ser ud­stedt i hen­hold til an­den lovgivning.

Stk. 2. Fondsmyn­dig­he­den kan be­stem­me, at en fond, som på an­den må­de end ef­ter den­ne lov er un­der­gi­vet of­fent­ligt til­syn og øko­no­misk kon­trol, helt el­ler del­vis skal væ­re und­ta­get fra den­ne lov. En fond kan ik­ke und­ta­ges fra den­ne lov, hvis stif­ter af fon­den er tilsynsmyndighed.”

Fonds­lo­vens § 1, stk. 4 og 5:

”Stk. 4. Loven om­fat­ter ikke:

  1. fon­de, som er op­ret­tet ved el­ler i hen­hold til lov, el­ler ved mel­lem­fol­ke­lig overenskomst mel­lem Dan­mark og en an­den stat, og som er un­der­gi­vet til­syn af en af staterne, 
  2. fon­de, med hvil­ke en kom­mu­ne el­ler re­gion har ind­gå­et af­ta­le til op­fyl­del­se af kom­mu­nens el­ler re­gio­nens for­plig­tel­ser i hen­hold til lov om so­ci­al ser­vi­ce og dag­til­bud­s­lo­ven, så­fremt fon­den ik­ke va­re­ta­ger an­dre opgaver,
  3. fol­kekir­kens sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, tros­sam­fund og god­kend­te ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner, så­fremt fon­den ik­ke ud over sit ho­ved­for­mål va­re­ta­ger an­dre opgaver,
  4. fon­de, der er om­fat­tet af lov om er­hvervs­dri­ven­de fonde,
  5. fon­de, der i med­før af § 3 i lov om er­hvervs­dri­ven­de fon­de ik­ke er om­fat­tet af nævn­te lov,
  6. sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, der som vil­kår for god­ken­del­se el­ler til­skud fra det of­fent­li­ge er un­der­gi­vet til­syn og øko­no­misk kon­trol af en of­fent­lig myn­dig­hed ef­ter an­den lov­giv­ning el­ler be­stem­mel­ser ud­stedt i hen­hold til an­den lov­giv­ning, og
  7. sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner, hvis drift over­ve­jen­de dæk­kes af stats­li­ge el­ler kom­mu­na­le mid­ler, og som er un­der­gi­vet til­syn af det of­fent­li­ge, hvis det i in­sti­tu­tio­nens vedtægt er fast­sat, at det of­fent­li­ge træf­fer be­stem­mel­se om an­ven­del­se af in­sti­tu­tio­nens mid­ler i til­fæl­de af den­nes opløsning.

Stk. 5. Fondsmyn­dig­he­den kan be­stem­me, at en fond, som på an­den må­de end ef­ter den­ne lov er un­der­gi­vet et vist stats­ligt, re­gio­nalt el­ler kom­mu­nalt til­syn, helt el­ler del­vis skal væ­re und­ta­get fra loven. En fond kan dog ik­ke und­ta­ges fra loven, hvis den myn­dig­hed, der va­re­ta­ger et til­syn som an­ført i 1. pkt., er stif­ter af fonden.” 

For de fon­de, der und­ta­ges fra én af de to fonds­lo­ve ef­ter oven­nævn­te be­stem­mel­ser, gæl­der at de und­ta­ges fra den re­le­van­te fonds­lov, og der­med og­så til­syn af er­hvervs­sty­rel­sen hhv. ci­vilsty­rel­sen som fondsmyn­dig­hed:no­te 6

Hav­de fonds­ud­val­get haft mu­lig­hed for at fo­re­ta­ge en selv­stæn­dig og dyb­de­gå­en­de un­der­sø­gel­se af de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner med of­fent­lig in­ter­es­se må det for­modes, at fonds­ud­val­get i ste­det vil­le væ­re nå­et frem til den – ef­ter den­ne for­fat­ters op­fat­tel­se – me­re op­ti­ma­le løs­ning, nem­lig at de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner med of­fent­lig in­ter­es­se, slet ik­ke skul­le væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen til at star­te med.

Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt at lov­gi­ver for det før­ste ta­ger ini­ti­a­tiv til at un­der­sø­ge, om ik­ke af­græns­nings­kri­te­ri­et for de to fonds­lo­ve bør æn­dres, så­le­des at sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner som ik­ke op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne for at væ­re en fond til at star­te med, helt fal­der uden for fondslovene.

Be­teg­nel­sen 'fond' bur­de bli­ve re­ser­ve­ret til juri­di­ske per­so­ner, der op­fyl­der de fonds­ret­li­ge grundsætninger.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

End­vi­de­re kun­ne man med for­del på ny over­ve­je, om ik­ke be­teg­nel­sen 'fond' bur­de bli­ve re­ser­ve­ret til juri­di­ske per­so­ner, der op­fyl­der de fonds­ret­li­ge grund­sæt­nin­ger. Det sam­me kun­ne si­ges om be­teg­nel­sen ”sel­ve­jen­de in­sti­tu­tion” for de or­ga­ni­sa­tio­ner, der op­ret­tes, fi­nan­si­e­res m.v. af det of­fent­li­ge, hvor det må er­ken­des at re­a­li­te­ten er, at de ik­ke er sel­ve­jen­de. En strin­gens i sprog­bru­gen vil i sig selv kun­ne ud­ryd­de en ræk­ke pro­blem­stil­lin­ger, som duk­ker op igen og igen i for­hold til hvem, der ejer over­skud og ka­pi­tal ved ophør.

Her­ef­ter re­ste­rer grup­pen af juri­di­ske per­so­ner, som op­fyl­der be­tin­gel­ser­ne for at væ­re fon­de, og der­med væ­re om­fat­tet af fonds­lo­v­giv­nin­gen, men som ved at ud­fø­re of­fent­li­ge op­ga­ver og mod­ta­ge of­fent­ligt til­skud til drif­ten, ik­ke bør om­fat­tes af de pri­va­tret­li­ge fonds­lo­ve. Det gi­ver me­ning kon­kret at und­ta­ge dis­se fon­de fra fonds­lo­v­giv­nin­gen, men det er af­gø­ren­de at det­te sker på grund­lag af et ro­bust lov­grund­lag, der sik­rer, at der al­tid vil væ­re et fondstil­syn. Ud­over nød­ven­di­ge lovæn­drin­ger til at sik­re det­te, vil det­te kræ­ve en di­a­log mel­lem de re­le­van­te til­syns­myn­dig­he­der samt at fon­dens be­sty­rel­se og re­visor til sta­dig­hed kon­trol­le­rer dette.

De sociale fonde i et lovmæssigt limbo

Man kom­mer imid­ler­tid ik­ke uden om og­så selv­stæn­digt at un­der­sø­ge reg­ler­ne og ram­me­vil­kå­re­ne for dis­se und­tag­ne fon­de. Først og frem­mest er re­gu­le­rin­gen af de und­tag­ne fon­de pla­ce­ret i en ræk­ke for­skel­li­ge sær­love og til­hø­ren­de ad­mi­ni­stra­ti­ve for­skrif­ter. Det­te gør det van­ske­ligt for i hvert fald fon­dens be­sty­rel­se og rå­d­gi­ve­re at navi­ge­re i, og må­ske og­så de re­le­van­te myn­dig­he­der. Her­til kom­mer at en und­ta­gel­se hhv. op­hør af und­ta­gel­se in­de­bæ­rer en over­gang fra fonds­be­skat­nings­lo­ven til sel­skabs­skat­te­loven og vi­ce ver­sa. Over­gang fra be­skat­ning ef­ter fonds­be­skat­nings­lo­ven til be­skat­ning ef­ter sel­skabs­skat­te­lovens § 1, stk. 1, nr. 6, si­destil­les iføl­ge fonds­be­skat­nings­lo­vens § 2, stk. 1, jf. sel­skabs­skat­te­lovens § 5, stk. 4, med op­hør af virk­som­hed og salg til han­dels­vær­di af de ak­ti­ver og pas­si­ver, der er i be­hold på tids­punk­tet for over­gan­gen.no­te 7

Her­til kom­mer, at fon­de blot er én af fle­re for­skel­li­ge or­ga­ni­sa­tions­for­mer, som lø­ser of­fent­li­ge op­ga­ver, hvor­for re­gu­le­rin­gen helt na­tur­ligt har fo­kus på de for­hold, der er fæl­les for al­le de pri­va­te ak­tø­rer, nem­lig ka­rak­te­ren, kva­li­te­ten, pri­sen m.v. på op­ga­ve­løs­nin­gen, og i min­dre grad de sær­li­ge fonds­ret­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, som gør sig gæl­den­de for und­ta­gel­ses­fon­de­ne. Her­ved hav­ner und­ta­gel­ses­fon­de­ne re­elt i en til­stand af lim­bo, mel­lem den del af fonds­ret­ten, der sta­dig gæl­der for dis­se, og så den so­ci­a­le lov­giv­ning og vir­ke­lig­hed, der ud­gør hver­da­gen for dis­se fon­de. At dis­se to ver­de­ner ik­ke al­tid er kom­pa­tib­le, og der­med van­ske­lig­gør li­vet for fon­den og dens be­sty­rel­se, er L86no­te 8, som i pa­ren­tes be­mær­ket er et yderst for­nuf­tigt til­tag, et godt ek­sem­pel på.

Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt hvis der op­ret­tes et re­gi­ster over al­le de fon­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen und­ta­ger fra de to fondslove.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor i fonds­ret, Kø­ben­havns Universitet

L86 er en kon­se­kvens af, at de al­min­de­li­ge reg­ler om per­muta­tion (for­måls­æn­dring) fort­sat fin­der an­ven­del­se for und­ta­gel­ses­fon­de­ne. Det­te in­de­bæ­rer, at Ci­vilsty­rel­sen som over­ord­net fondsmyn­dig­hed i Dan­mark (per­muta­tionsmyn­dig­hed) skal ind­dra­ges, når f.eks. en und­ta­gel­ses­fond an­sø­ger om at æn­dre sit for­mål for der­ved at til­pas­se det­te til det vel­færds­til­bud som øn­skes ud­budt fremad­ret­tet. So­ci­al­til­sy­net og Ci­vilsty­rel­sen vil her skul­le ef­ter­prø­ve de al­min­de­li­ge be­tin­gel­ser for at æn­dre et for­mål er op­fyldt, nem­lig om op­fyl­del­sen af for­må­let er ble­vet umu­ligt el­ler klart (kva­li­fi­ce­ret) uhen­sigts­mæs­sigt. Øn­sker en und­ta­gel­ses­fond at ud­vi­de sit for­mål til og­så at om­fat­te børn over 10 år si­ger det sig selv, at ud fra en al­min­de­lig fonds­ret­lig test så vil det­te væ­re lig med et af­slag på at æn­dre for­mål. Men in­den for den so­ci­a­le op­ga­ve­løs­ning er ra­tio­na­let et gan­ske an­det, hvil­ket L86 imø­de­kom­mer ved at ind­sæt­te et sæt sær­li­ge og lem­pe­li­ge­re be­tin­gel­ser, så­le­des at und­ta­gel­ses­fon­de­ne i hø­je­re grad end i dag at kun­ne ud­vik­le drif­ten af til­bud­de­ne i over­ens­stem­mel­se med de be­hov, der måt­te op­stå̊ hos bru­ger­ne af tilbuddene.

Oven­nævn­te er blot én af fle­re pro­blem­stil­lin­ger, idet der til­li­ge kan næv­nes om kra­vet om ak­ti­ver sva­ren­de til mindst 300.000 kr. og­så bør gæl­de for und­ta­gel­ses­fon­de, der dri­ves på bag­grund af til­skud fra det of­fent­li­ge, om reg­ler­ne for fon­dens ka­pi­tal (her­un­der en så­kaldt of­fent­ligt be­talt for­mu­e­dan­nel­se) ved op­hør er til­stræk­ke­ligt præ­ci­se, m.v.

Fondsregister og øget transparens

En­de­lig er der spørgs­må­let om re­gi­ster og trans­pa­rens. Det vil­le ef­ter min op­fat­tel­se væ­re hen­sigts­mæs­sigt hvis der op­ret­tes et re­gi­ster over al­le de fon­de, som Er­hvervs­sty­rel­sen og Ci­vilsty­rel­sen und­ta­ger fra de to fonds­lo­ve med an­gi­vel­se af, hvil­ken lov­be­stem­mel­se i den re­le­van­te fonds­lov und­ta­gel­sen ba­se­rer sig på, hvil­ken myn­dig­hed der nu er fondstil­syn og op­ti­malt set, hvil­ken lovgivning/hovedbestemmelser, und­ta­gel­ses­fon­den nu er om­fat­tet af.

An­gå­en­de trans­pa­rens så bør det over­ve­jes om de ik­ke bør om­fat­tes af ne­den­stå­en­de reg­ler, der for nog­le år si­den blev ind­ført for er­hvervs­dri­ven­de fon­de, nemlig:

  • Of­fent­lig­gø­rel­se af even­tu­el­le transak­tio­ner med nært­stå­en­de og
  • Of­fent­lig­gø­rel­se af le­del­sens sam­le­de ve­der­lag for­delt på ledelseskategori.
    • En­de­lig kan det over­ve­jes at la­de (en til­pas­set ver­sion af) an­be­fa­lin­ger­ne om god fonds­le­del­se fin­de an­ven­del­se på und­ta­gel­ses­fon­de­ne.no­te 9

      Ra­tio­na­let for en øget trans­pa­rens kan fin­des i, at der er ta­le om of­fent­li­ge mid­ler som ydes til gen­gæld for de ydel­ser, som und­ta­gel­ses­fon­de­ne leverer.

      Det er der­for min op­fat­tel­se, hvil­ken og­så er gjort gæl­den­de af så­vel te­o­re­ti­ke­re og prak­ti­ke­re, at der er et ak­tu­elt og sti­gen­de be­hov for at se nær­me­re på så­vel de sel­ve­jen­de in­sti­tu­tio­ner som undtagelsesfondene.

      Noter

      1. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 167
      2. Jf. Er­hvervs­fonds­lo­vens § 1, stk. 1, 1. led og Fonds­lo­vens § 1, stk. 1.
      3. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 3
      4. Len­nart Lyn­ge An­der­sen, Fra stif­tel­se til fond, s. 420 og Ras­mus Kri­sti­an Feldt­hu­sen og Mar­tin Po­ul­sen, Juri­sten, nr. 5, 2012, s. 219.
      5. Be­tænk­ning nr. 970 af 1982 om fon­de s. 44.
      6. Se an­der­le­des for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de, der und­ta­ges fra Fonds­lo­ven, Fonds­lo­vens § 1, stk. 7 og 8, se nær­me­re ne­den for.
      7. Se nær­me­re Juri­disk Vej­led­ning 2020-1 C.D.9.2.3. her­un­der for und­ta­gel­ser og mo­di­fi­ka­tio­ner til ovennævnte.
      8. www​.ft​.dk/​s​a​m​l​i​n​g​/​2​0​1​9​1​/​l​o​v​f​o​r​s​l​a​g​/​l​8​6​/​i​n​d​e​x​.​htm
      9. For­fat­te­ren be­mær­ker, at han er med­lem af Ko­mitéen for god fonds­le­del­se, men at ar­tik­len ik­ke er ud­tryk for det­te organisationsforhold.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer