Det kan være særdeles vanskeligt for myndighederne at holde styr på tilsynet med fonde, der undtages fra enten erhvervsfondsloven eller fondsloven.
Det viser historien om den erhvervsdrivende fond Den Sociale Udviklingsfond. Fonden solgte sidste år sociale ydelser for en kvart milliard kroner til en række af landets kommuner. Under sig har fonden 11 helejede datterselskaber, og i dens 27 landsdækkende afdelinger og specialprojekter er der ifølge fondens hjemmeside omkring 300 ansatte.
Men på trods af Den Sociale Udviklingsfonds størrelse og strømmen af offentlige midler gennem fonden og dens underafdelinger har ingen myndigheder ført et fondsretligt tilsyn med fonden igennem nu mindst otte år. Så lang tid er der gået, siden Erhvervsstyrelsen i 2012 placerede fonden på sin liste over fonde undtaget fra Erhvervsfondsloven.
Alle fonde skal efter fondslovgivningen ellers være underlagt et fondsretligt tilsyn. Og hvis en fond er undtaget fra f.eks. erhvervsfondsloven, så skal fonden i stedet være underlagt et andet offentligt tilsyn og en økonomisk kontrol, der sikrer et såkaldt ‘fondsretligt betryggende tilsyn’ med fonden.
Jeg synes, det er værd at overveje at ændre lovene, så det gøres til en betingelse for at undtage en fond, at den rent faktisk bliver og vedvarende er underlagt et fondstilsyn.
Rasmus Feldthusen – professor i fondsret, Københavns Universitet
Alligevel har ingen myndigheder altså ført tilsyn og kontrol med, eksempelvis, om Den Sociale Udviklingsfond er blevet administreret forsvarligt i overensstemmelse med fondens vedtægter, og om fondens ledelse i det hele taget har varetaget fondens interesse.
Fonden lader nemlig til at være faldet mellem to stole, når det kommer til myndighedernes fondsretlige tilsyn.
Professor: Lovændring kan være nødvendig
De juridiske årsager til det manglende fondstilsyn med Den Sociale Udviklingsfond er et kapitel for sig.
Men sagen får nu professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Feldthusen, til at foreslå en ændring af både erhvervsfondsloven og fondsloven:
“Jeg synes, det er værd at overveje at ændre lovene, så det gøres til en betingelse for at undtage en fond, at den rent faktisk bliver og vedvarende er underlagt et fondstilsyn,” siger Rasmus Feldthusen.
Sagen om Den Sociale Udviklingsfond viser nemlig, at en fond tilsyneladende kan være undtaget Erhvervsstyrelsens tilsyn uden automatisk at være underlagt et andet fondstilsyn.
Og noget tyder på, at sagen om Den Sociale Udviklingsfond kan være udtryk for juridisk systemfejl, hvor fonde kan “blive sluppet uden at blive grebet,“ siger Rasmus Feldthusen. Og hvis dét er rigtigt, er situationen uholdbar, mener han.
“Det er klart, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis vi har en række fonde med en vis volumen, der ikke er omfattet af et legalitetstilsyn [dvs. tilsyn med, at fonden ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægten, red.],” siger han.
Forvirring om tilsynsmyndighed
Den juridiske forvirring om Den Sociale Udviklingsfonds fondstilsyn tog fart i 2012. Her vurderede Erhvervsstyrelsen i en afgørelse, at fonden slet ikke er omfattet af erhvervsfondsloven – og dermed heller ikke af Erhvervsstyrelsens fondstilsyn.
Erhvervsstyrelsen konstaterede nemlig i sin afgørelse, at Den Sociale Udviklingsfond “udbyder en eller flere ydelser, som er reguleret i henhold til lov om social service.”
Og når fonden udbyder sådanne ydelser, så er fonden allerede underlagt et andet fondstilsyn fra f.eks. fondens hjemkommune eller fra et af landets såkaldte socialtilsyn.
Det er i hvert fald den bagvedliggende antagelse, at fonden er underlagt sådan et tilsyn. Og for at undgå flere parallelle fondstilsyn, så slap Erhvervsstyrelsen med sin afgørelse tilsynet med fonden og slettede den fra sit register over erhvervsdrivende fonde.
Problemet er bare, at antagelsen er forkert. For da Erhvervsstyrelsen slap fonden, blev den ikke grebet af et andet tilsyn.
Hvis Socialtilsyn Syd afviser at føre det fondsretlige tilsyn, så må vi forholde os til, hvad vi så skal gøre.
Michael Hansen – direktør, Den Sociale Udviklingsfond
Fondens hjemkommune Odense afviser over for Fundats at have ført fondsretligt tilsyn med fonden. Og det samme gør myndigheden Socialtilsyn Syd, som ellers fører tilsyn med de 27 sociale tilbud under Den Sociale Udviklingsfond, og som fonden selv i sine regnskaber peger på som dens fondstilsyn:
”Socialtilsyn Syd har ikke oprettet en tilsynssag vedrørende tilsyn som fondsmyndighed med den Sociale Udviklingsfond,” skriver chefjurist Sissel Schmidt fra socialtilsynet i en e-mail.
Og ifølge Sissel Schmidt er der ikke tale om en forglemmelse. Faktisk afskærer lovgivningen Socialtilsyn Syd fra at føre et fondsretligt tilsyn med Den Sociale Udviklingsfond, vurderer hun.
For selvom Socialtilsyn Syd kan agere som fondstilsyn for visse fonde med hjemmel i lov om socialtilsyn, så opfylder Den Sociale Udviklingsfond slet ikke lovens betingelser. Og dermed kan Socialtilsyn Syd ikke være fondstilsyn for fonden, konkluderer hun.
Socialtilsyn Syd er heller ikke i besiddelse af fondens vedtægter, som er grundlæggende for overhovedet at kunne udføre fondstilsynet.
Fond vil undersøge sagen nærmere
Dermed står Den Sociale Udviklingsfond i strid med lovgivningen uden et fondstilsyn for mindst ottende år i træk. Ifølge professor Rasmus Feldthusen med en reel systemfejl i det juridiske grænseland mellem fondslovene og sociallovgivningen som en mulig forklaring.
Den Sociale Udviklingsfond selv er enig i, at lovgivningen på området for de sociale fonde kan være meget kompleks. Selvom fonden fortsat mener, at Socialtilsyn Syd er dens retmæssige fondstilsyn, som den også årligt sender regnskaber til, så vil fonden nu undersøge sagen nærmere for at få afklaring, oplyser fondsdirektør Michael Hansen.
“Det er klart, at vi skal tage uklarheden omkring tilsyn alvorligt, og hvis Socialtilsyn Syd afviser at føre det fondsretlige tilsyn, så må vi forholde os til, hvad vi så skal gøre. Det vil blive drøftet på det førstkommende bestyrelsesmøde i Den Sociale Udviklingsfond i juni måned,” siger Michael Hansen.
Fonden vil desuden tage initiativ til, at de relevante brancheorganisationer på området søger at få afdækket problemerne med de manglende tilsyn.
”Samtidig vil vi tage fat i vores brancheforening Selveje Danmark og Dansk Erhverv, og bede dem om at være med til at skabe juridisk afklaring. For hvis det faktisk forholder sig sådan, at vi falder mellem to stole, så gør det sig jo gældende for en lang række organisationer, og det er simpelthen uholdbart for den almennyttige sektor,” siger Michael Hansen.
– opdateret kl. 9:20 med citat fra SUFs direktør, som vil tage kontakt til brancheforeninger.
