Region Sjælland professionaliserer kampen om fondsmidler

Et nyåb­net fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land skal ret­te op på re­gio­nens hid­ti­di­ge la­ve hjem­tag af forsk­nings-og ud­vik­lings­mid­ler og vil frem­over hjæl­pe med blandt an­det at ind­gå sam­ar­bej­der med ek­ster­ne par­ter og ud­ar­bej­de fonds­an­søg­nin­ger. ”Hvis vi skal hånd­te­re nog­le af de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger, har vi brug for at ind­gå nye part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­der,” si­ger se­kre­ta­ri­ats­chef Tho­mas Aarup Lar­sen.

Regionshuset i Sorø (foto: Region Sjælland)
Det nye fond­s­kon­tor skal væ­re selv­fi­nan­si­e­ren­de på bag­grund af hjem­ta­get af mid­ler til forsk­­nings- og ud­vik­lings­pro­jek­ter ef­ter en tre-åri­­ge for­søgs­pe­ri­o­de. På bil­le­det ses Re­gions­hu­set i Sorø (fo­to: Re­gion Sjæl­land).

I en pe­ri­o­de på fo­re­lø­big tre år skal et nystar­tet fond­s­kon­tor i Re­gion Sjæl­land for­sø­ge at hjæl­pe bå­de in­ter­nt i re­gio­nen og ek­ster­ne sam­ar­bejds­part­ne­re med fun­dra­i­sing og pro­jek­t­ud­vik­ling.

Re­gion Sjæl­land sø­ger net­op nu ef­ter sin fjer­de me­d­ar­bej­der til kon­to­ret, der åb­ne­de i marts. Iføl­ge den an­svar­li­ge for fond­s­kon­to­rets vir­ke, se­kre­ta­ri­ats­chef Tho­mas Aarup Lar­sen fra Re­gion Sjæl­lands af­de­ling for re­gio­nal ud­vik­ling, er fond­s­kon­to­ret og den me­re pro­fes­sio­na­li­se­re­de til­gang til fonds­søg­ning en po­li­tisk pri­o­ri­tet fra Re­gions­rå­det.

End­nu er der ik­ke sat må­l­tal på, hvor man­ge fonds­mid­ler kon­to­ret år­ligt skal hjæl­pe med at hjem­ta­ge. Men am­bi­tio­nen er, for­tæl­ler Tho­mas Aarup Lar­sen, at fond­s­kon­to­ret skal væ­re selv­fi­nan­si­e­ren­de på bag­grund af hjem­ta­get af mid­ler til forsk­­nings- og ud­vik­lings­pro­jek­ter ef­ter den tre-åri­­ge for­søgs­pe­ri­o­de.

”Bag­grun­den for at star­te fond­s­kon­to­ret er, at der i Re­gion Sjæl­land ge­ne­relt har væ­ret et lavt hjem­tag af forsk­­nings- og ud­vik­lings­mid­ler blandt an­det fra EU Ho­rizon, In­nova­tions­fon­den og In­ter­reg-pro­­gram­­mer­­ne. Når vi kig­ger på sta­ti­stik­ken over, hvad vi som re­gion bur­de hjem­ta­ge fra of­fent­li­ge pul­jer, har vi ik­ke hidtil væ­ret sær­ligt go­de i Re­gion Sjæl­land – og det gæl­der bå­de Re­gion Sjæl­land som or­ga­ni­sa­tion og de part­ne­re, vi ar­bej­der sam­men med, for ek­sem­pel kom­mu­ner og ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner. An­dre har væ­ret langt bed­re end os til at gø­re brug af den pro­jekt­fi­nan­si­e­ring, der er til rå­dig­hed,” si­ger Tho­mas Aarup Lar­sen til Fun­dats.

Hvis vi skal hånd­te­re nog­le af de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger, har vi brug for at ind­gå nye part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­der, for her har vi ik­ke mid­ler­ne selv til at gå he­le vej­en.

Tho­mas Aarup Lar­sen – se­kre­ta­ri­ats­chef, Re­gion Sjæl­land

Op­ga­ven for fond­s­kon­to­ret er iføl­ge se­kre­ta­ri­ats­che­fen de­fi­ne­ret til tre ho­ved­om­rå­der:

Dels at rå­d­gi­ve sy­ge­hu­se, forsk­nings­støt­te­en­he­der og ad­mi­ni­stra­ti­ve en­he­der om støt­te­mu­lig­he­der og hjem­tag af mid­ler.

Dels at iden­ti­fi­ce­re re­le­van­te pri­va­te fon­de, of­fent­li­ge pul­jer og EU-pro­­gram­­mer og ind­gå sam­ar­bej­der med ek­ster­ne par­ter om fæl­les pro­jek­ter og hjem­tag af mid­ler, for ek­sem­pel kom­mu­ner, an­dre re­gio­ner og ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner.

Og dels at bi­stå med at skri­ve kon­kur­ren­ce­dyg­ti­ge an­søg­nin­ger og ad­mi­ni­stre­re pro­jek­ter.

Udsatte unge og rent vand

Iføl­ge Tho­mas Aarup Lar­sen hand­ler etab­le­rin­gen af fond­s­kon­to­ret i høj grad om, at Re­gion Sjæl­land har brug for ek­stern fi­nan­si­e­ring for at væ­re øko­no­misk ka­pa­bel til at ska­be for­an­drin­ger i sam­fun­det og gå ind i det, han be­teg­ner som sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger. Skal det ske, er det nød­ven­digt at pro­fes­sio­na­li­se­re alt fra pro­jek­t­ud­vik­lin­gen til sel­ve ud­ar­bej­del­sen af an­søg­nin­ger.

”Re­gion Sjæl­land har en lang ræk­ke ker­ne­op­ga­ver in­den for sund­hed og den re­gio­na­le ud­vik­ling, som vi løf­ter i dag. Men hvis vi skal hånd­te­re nog­le af de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger, har vi brug for at ind­gå nye part­ner­ska­ber og sam­ar­bej­der, for her har vi ik­ke mid­ler­ne selv til at gå he­le vej­en. Det kan kon­kret blandt an­det hand­le om ud­sat­te un­ge, der hver­ken er i ud­dan­nel­se el­ler job. Et an­det ek­sem­pel er ud­for­drin­ger­ne med at sik­re nye løs­nin­ger in­den for rent vand sam­men med an­dre ak­tø­rer, hvor der bå­de er nog­le of­fent­li­ge pul­jer, som vi kan sø­ge – og som vi end­nu ik­ke har væ­ret go­de til at få søgt – men hvor der og­så er mu­lig­hed for at kig­ge på, om pri­va­te fon­de kan se en idé i at del­ta­ge i part­ner­ska­ber for rent vand,” si­ger Tho­mas Aarup Lar­sen.

Ekspert: Regioner i konkurrence om fondsmidler

Han me­ner, at Re­gion Sjæl­land med etab­le­rin­gen af fond­s­kon­to­ret er ”en form for fron­trun­ner” sam­men­lig­net med de øv­ri­ge re­gio­ner. Til gen­gæld har Re­gion Sjæl­land me­get at læ­re af an­dre re­gio­ner, når det gæl­der ev­nen til at ind­gå part­ner­ska­ber.

”Vi kan se, at nog­le af de an­dre re­gio­ner har væ­ret dyg­ti­ge­re end os til at la­ve sto­re eu­ro­pæ­i­ske og na­tio­na­le pro­jek­ter. Det har vi ik­ke væ­ret sær­ligt dyg­ti­ge til i vo­res re­gion, og det er no­get af det, vi for­sø­ger at man­de op på nu. Vi har for ek­sem­pel kun­net se, hvor­dan de i Re­gion Midtjyl­land er lyk­ke­des med at la­ve et re­la­tivt stort kli­ma­part­ner­skab via mid­ler, de har få­et fra EU. Kan vi og­så lyk­kes med at sam­le part­ne­re om et lig­nen­de pro­jekt, vil det væ­re fan­ta­stisk,” si­ger Tho­mas Aarup Lar­sen.

Alt i alt gi­ver en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring, som fond­s­kon­to­ret i Re­gion Sjæl­land er et ud­tryk for, god me­ning bå­de i for­hold til res­sour­ce­de­len og i for­hold til at op­byg­ge en kre­a­tiv, in­nova­tiv kom­pe­ten­ce.

Ulf Hjel­mar – pro­jek­t­chef, ph.d., Vi­ve

Pro­jek­t­chef, ph.d. Ulf Hjel­mar fra Vi­ve, Det Na­tio­na­le Forsk­­nings- og Ana­ly­se­cen­ter for Vel­færd, for­sker blandt an­det i of­­fent­ligt-pri­vat sam­ar­bej­de. Han pe­ger på søg­nin­gen af EU-mid­­ler som et af de ho­ved­om­rå­der, hvor en øget re­gio­nal pro­fes­sio­na­li­se­ring af sø­ge­pro­ces­sen gi­ver sær­de­les god me­ning.

”Især, når man ta­ler om at til­træk­ke EU-mid­­ler og lig­nen­de mid­ler, er det nød­ven­digt med en pro­fes­sio­nel til­gang. Det er ik­ke no­get, man ba­re gør. Hvis man skal ind i et me­re sy­ste­ma­ti­se­ret for­løb, hvor man på læn­ge­re sigt spe­ci­a­li­se­rer sig in­den for ét el­ler fle­re om­rå­der og får nog­le er­fa­rin­ger, kræ­ver det en pro­fes­sio­na­li­se­ring,” si­ger Ulf Hjel­mar.

Vi­ve-for­­ske­ren me­ner, at pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen, uan­set om man ta­ler kom­mu­ner el­ler re­gio­ner, kan op­de­les i to spor:

”Det hand­ler dels om sel­ve an­søg­nings­kom­pe­ten­cen. Man skal ha­ve res­sour­cer­ne og mid­ler­ne, så an­søg­nin­ger­ne ik­ke ba­re ri­si­ke­rer at bli­ve ned­pri­o­ri­te­ret i for­hold til de lø­ben­de drifts­op­ga­ver i kom­mu­ner og re­gio­ner. Og dels hand­ler det om den ud­vik­lings­o­ri­en­te­re­de, kre­a­ti­ve del af pro­ces­sen, hvor det gæl­der om at prø­ve at tæn­ke ud af bok­sen for at kom­me i be­tragt­ning til ef­ter­trag­te­de mid­ler. Så alt i alt gi­ver en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring, som fond­s­kon­to­ret i Re­gion Sjæl­land er et ud­tryk for, god me­ning bå­de i for­hold til res­sour­ce­de­len og i for­hold til at op­byg­ge en kre­a­tiv, in­nova­tiv kom­pe­ten­ce,” un­der­stre­ger Ulf Hjel­mar.

Ulf Hjel­mar vur­de­rer, at Re­gion Sjæl­lands ini­ti­a­tiv med fond­s­kon­to­ret og­så kan vi­se sig at væ­re lu­kra­tivt i for­hold til sam­ar­bej­der med pri­va­te fon­de.

Det kræ­ver en op­rust­ning, hvis man vil sam­ar­bej­de med ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk Fon­den – men hvis først et så­dant sam­ar­bej­de bli­ver etab­le­ret, gi­ver det li­ge plud­se­lig helt an­dre og stør­re mu­lig­he­der i for­hold til de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger.

Ulf Hjel­mar – pro­jek­t­chef, ph.d., Vi­ve

”Kom­mu­ner­ne har li­ge si­den kom­mu­nal­re­for­men væ­ret langt frem­me i for­hold til at til­træk­ke ek­ster­ne mid­ler, hvor Is­høj er et godt ek­sem­pel på en kom­mu­ne, som har pro­fes­sio­na­li­se­ret sø­ge­pro­ces­sen. Man­ge af de an­søg­nin­ger, der er ble­vet sendt fra Is­høj, er kom­met igen­nem – blandt an­det på grund af kom­mu­nens so­cioø­ko­no­mi­ske sam­men­sæt­ning. Til­sva­ren­de på det re­gio­na­le om­rå­de er Re­gion Sjæl­land en af de re­gio­ner, som vil ha­ve nog­le mu­lig­he­der for at til­træk­ke mid­ler fra blandt an­det EU. Og en øget pro­fes­sio­na­li­se­ring i sø­ge­ar­bej­det vil må­ske og­så kun­ne fø­re til sam­ar­bej­der med pri­va­te fir­ma­er og fon­de. Det kræ­ver en op­rust­ning, hvis man vil sam­ar­bej­de med ek­sem­pel­vis No­vo Nor­disk Fon­den – men hvis først et så­dant sam­ar­bej­de bli­ver etab­le­ret, gi­ver det li­ge plud­se­lig helt an­dre og stør­re mu­lig­he­der i for­hold til de sto­re sam­funds­ud­for­drin­ger,” si­ger Ulf Hjel­mar.

– Skal Dan­marks fem re­gio­ner til at kon­kur­re­re med hin­an­den om, hvem der er bedst til at sø­ge na­tio­na­le og in­ter­na­tio­na­le mid­ler?

”Det kom­mer de jo nok til, men det ken­der man al­le­re­de fra det kom­mu­na­le felt, så det er som så­dan ik­ke no­get nyt fæ­no­men i den of­fent­li­ge sek­tor. Der er blandt an­det mas­ser af ek­semp­ler på kom­mu­ner, der går sam­men og sø­ger mid­ler, og det kan man og­så fo­re­stil­le sig sker på det re­gio­na­le om­rå­de,” si­ger Ulf Hjel­mar.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Christiansborgs undervisningsordførere vil have opsyn med fondenes folkeskolemilliarder

Der er be­hov for tæt­te­re po­li­tisk op­syn med fon­de­nes mil­li­ar­der til fol­ke­sko­len, si­ger un­der­vis­nings­ord­fø­re­re fra bå­de So­ci­a­li­stisk Fol­ke­par­ti, Al­ter­na­ti­vet og Dansk Fol­ke­par­ti. Mel­din­gen fra par­ti­er­ne…

Sådan fordeler familiefondene pengene

Per­so­ner med fa­mi­liæ­re re­la­tio­ner til fonds­stif­te­re modt­og sid­ste år knap en halv mil­li­ard kro­ner i ud­de­lin­ger fra en ræk­ke kend­te fa­mi­lie­fon­de. Det frem­går af Fun­dats’…

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Boligfonds datalæk giver bøde på 150.000 kroner

Den 21. de­cem­ber 2018 rund­del­te Fre­de­riks­berg Bo­lig­fonds ad­mi­ni­stra­tions­sel­skab Pri­vat­bo 424 USB-stik til le­jer­ne i tre ejen­dom­me på Fre­de­riks­berg. USB-stik­ke­ne in­de­holdt ma­te­ri­a­le, som le­jer­ne hav­de…

Forsker og lærere: Christiansborg bør blande sig i fondenes folkeskolemilliarder

Chri­sti­ans­borg bør i hø­je­re grad sik­re, at pri­va­te fon­de med mil­li­ard-ini­ti­a­ti­ver som f.eks. No­vo Nor­disk Fon­dens Li­fe-pro­jekt ik­ke en­der med at skævvri­de un­der­vis­nin­gen i…

Novo Nordisk Fonden afviser skævvridning: Ingen grund til politisk indblanding

No­vo Nor­disk Fon­dens flagskibs­sats­ning på ud­dan­nel­ses­om­rå­det, Li­fe, skal med en for­ven­tet be­vil­ling på 1,6 mia. kr. “ska­be væ­sent­li­ge for­an­drin­ger i” og “sæt­te helt nye…

Coronakrise

SOS fra kulturlivet til de danske fonde

På trods af po­li­ti­ske hånds­ræk­nin­ger i form af hjæl­pe­pak­ker og se­ne­st en som­mer­pak­ke, som blandt an­det gi­ver te­a­tre, mu­se­er og spil­le­ste­der mu­lig­hed for at…

Den Blå Planet: Fonde bør støtte drift under krisen

Drop det gam­le man­tra om kun at støt­te ud­vik­ling i kul­tur­sek­to­ren og giv i ste­det pen­ge til drift og der­med over­le­vel­se. Så­dan ly­der op­for­drin­gen til…

Hvad sker der, når speederen for uddeling af forskningsmidler trædes i bund?

  Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes egen hold­ning. Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et samt of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de har på gan­ske få må­ne­der ud­delt…

Fondsfinansieret rapport om idrættens og kulturens nye betydning efter krisen

Hvil­ken be­tyd­ning kom­mer cor­ona­kri­sen til at få i for­hold til vo­res frem­ti­di­ge må­de at væ­re sam­men på? Og hvad får den so­ci­a­le di­stan­ce­ring un­der…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…