236 nye gravsten på fondskirkegården

Tendensen til, at et par hundrede almene fonde hvert år må lade livet i Danmark, fortsatte i 2023. Det viser nye tal fra Civilstyrelsen. Ifølge professor Anker Brink Lund bør tendensen være et ”wake-up call” for Justitsministeriet, som han mener skal give fondene tilladelse til at gå sammen i fællesskabsfonde a la de tyske bürgerstiftungen.

236 fon­de fik sid­ste år Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se til en­de­lig op­løs­ning og der­med ad­gang til den sta­dig vok­sen­de 'kir­ke­gård' for ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

2023 blev in­gen und­ta­gel­se i for­hold til de se­ne­re års ten­dens til, at et par hund­re­de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de hvert år må luk­ke og slukke.

Det vi­ser nye tal, som Ci­vilsty­rel­sen på for­an­led­ning af Fun­dats har søgt frem i sty­rel­sens sagsstyringssystem.

I en mail op­ly­ser fuld­mæg­tig i Ci­vilsty­rel­sen Mat­hi­as Hed­berg Ol­sen, at 236 fon­de fik sty­rel­sens til­la­del­se til en­de­lig op­løs­ning i 2023, mens tal­let for 2022 var en smu­le hø­je­re, nem­lig 251.

Der­med er tal­le­ne på sam­me ni­veau som i åre­ne før.

En ana­ly­se fra Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter fra 2021 do­ku­men­te­rer li­ge­le­des, at an­tal­let af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de fal­der år for år. Ana­ly­sen vi­ser blandt an­det, at der i pe­ri­o­den fra 1999 til 2019 blev op­ret­tet 2.452 nye fon­de og for­e­nin­ger i pe­ri­o­den – sam­ti­dig for­svandt der 3.998 fon­de fra danmarkskortet.

At så man­ge fon­de luk­ker og sluk­ker hvert år er en helt klar ten­dens, og jeg er holdt op med at græ­de over det. Dét, der be­kym­rer mig me­get me­re, er, at der ik­ke kom­mer et til­sva­ren­de an­tal nye fonde

An­ker Brink Lund – Pro­fes­sor og fond­s­eks­pert, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Iføl­ge fond­s­eks­pert på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School, pro­fes­sor An­ker Brink Lund, gi­ver fonds­dø­den det dan­ske sam­fund et struk­tu­relt problem.

”At så man­ge fon­de luk­ker og sluk­ker hvert år er en helt klar ten­dens, og jeg er holdt op med at græ­de over det. Dét, der be­kym­rer mig me­get me­re, er, at der ik­ke kom­mer et til­sva­ren­de an­tal nye fon­de. Der­med er ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de en dø­en­de po­pu­la­tion, og det gi­ver et struk­tu­relt pro­blem, hvis man – hvil­ket jeg gør – tror på, at fon­de spil­ler en vig­tig rol­le i sam­fun­det. For så kom­mer man til at mang­le den livs­kraft, som fon­de­ne af­sted­kom­mer,” si­ger An­ker Brink Lund.

Svært ved at forrente grundkapitalen

Det er især fon­de­nes in­ve­ste­rings­vil­kår, der pres­ser dem til luk­ning, for­kla­rer An­ker Brink Lund.

”Ho­ved­år­sa­gen til, at så man­ge al­me­ne fon­de hvert år bli­ver op­løst, er, at det er me­get svært for dem at for­ren­te den ob­liga­to­ri­ske grund­ka­pi­tal til­stræk­ke­ligt til at fo­re­ta­ge al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger sva­ren­de til stif­ters vil­je. Man­ge af dis­se fon­de er un­der­lagt et ret re­strik­tivt in­ve­ste­rings­re­gi­me, her­un­der an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen, og fle­re har i en år­ræk­ke haft ne­ga­tiv for­rent­ning af grund­ka­pi­ta­len. Der­til kom­mer, at fon­de­nes om­kost­nin­ger til blandt an­det re­visor og ad­mi­ni­stra­tion er sti­gen­de. Så selv­om be­sty­rel­sen of­te kun mø­des og får et må­l­tid mad én gang om året, er det svært at få en øko­no­mi i fon­de­ne, der kan mod­sva­re det for­mål, de har. Der­for si­ger man­ge be­sty­rel­ser helt for­stå­e­ligt, at de vil hel­le­re slut­te med et brag og bru­ge grund­ka­pi­ta­len én gang for al­le,” si­ger An­ker Brink Lund.

De fon­de, der dre­jer nøg­len, er iføl­ge CBS-pro­fes­soren ty­pisk små, har et lo­kalt el­ler re­gio­nalt sig­te og of­te et re­la­tivt ge­ne­relt formål.

”Sam­ti­dig er der og­så ek­semp­ler på, at nog­le af dem, som for­svin­der, har et for­mål, der ik­ke læn­ge­re er ak­tu­elt. Fon­de til un­der­støt­tel­se af en­ker ef­ter in­dre­mis­sio­næ­rer på Fyn har må­ske ik­ke læn­ge­re så stort et af­sæt­nings­mar­ked,” si­ger An­ker Brink Lund.

Årlig uddeling på 26.000 kroner

En af de fon­de, der sid­ste år fik Ci­vilsty­rel­sens til­la­del­se til at bli­ve op­løst og ud­de­le mid­ler­ne fra grund­ka­pi­ta­len, er Ha­rald og Hed­vig Kri­sten­sens Min­de­le­gat til Al­men­nyt­ti­ge For­mål. Fon­den har i 15 år gi­vet pen­ge til lan­geland­ske idræts­for­e­nin­ger in­den for rid­ning, ro­ning og svømning.

Iføl­ge fon­dens for­mand Jes­per Sko­v­hus er for­kla­rin­gen på luk­nin­gen af fon­den, at de år­li­ge ud­de­lin­ger er kom­met ned på så lavt et ni­veau, at det ik­ke læn­ge­re øko­no­misk gi­ver me­ning at hol­de fon­den i live.

Det er selv­føl­ge­lig al­drig sjovt at skul­le luk­ke en fond, for fon­de er jo fan­ta­sti­ske, og på en fat­tig ø som Lan­geland er man­ge klub­ber og for­e­nin­ger af­hæn­gi­ge af at kun­ne sø­ge fon­de om penge

Jes­per Sko­v­hus – Be­sty­rel­ses­for­mand, Ha­rald og Hed­vig Kri­sten­sens Min­de­le­gat til Al­men­nyt­ti­ge Formål

I 2021 var der så­le­des kun 26.000 kro­ner at de­le ud, mens der oven på ét års cor­o­na­pau­se var knap 36.000 ud­de­lings­kro­ner at gø­re godt med i 2023.

”Af­ka­stet af fon­dens vær­di­pa­pi­rer, som kan bru­ges til at de­le ud, bli­ver alt­så ik­ke til ret man­ge pen­ge, når fon­den ik­ke er stør­re end en mil­li­on kro­ner. Det er selv­føl­ge­lig al­drig sjovt at skul­le luk­ke en fond, for fon­de er jo fan­ta­sti­ske, og på en fat­tig ø som Lan­geland er man­ge klub­ber og for­e­nin­ger af­hæn­gi­ge af at kun­ne sø­ge fon­de om pen­ge. Men i for­hold til stør­rel­sen på de be­løb, vi kan de­le ud, sy­nes vi i be­sty­rel­sen, at det trods alt er bed­re at op­lø­se fon­den over de næ­ste mak­si­malt tre år og i den for­bin­del­se gi­ve lo­ka­le for­e­nin­ger mu­lig­hed for at sø­ge om pen­ge til stør­re pro­jek­ter,” si­ger Jes­per Skovhus.

Foreninger kan tænke ud af boksen

For­man­den, der ud over sit vir­ke i fon­den er kom­mu­nal­be­sty­rel­ses­med­lem i Lan­geland Kom­mu­ne valgt for Ven­stre og in­de­ha­ver af en tøj­bu­tik i Rud­kø­bing, op­ly­ser, at der er knap 1,1 mil­li­o­ner kro­ner i fon­dens kas­se. Og nu, hvor der er mu­lig­hed for ik­ke kun at ud­de­le af­ka­stet af in­ve­ste­rin­ger­ne, men og­så fon­dens grund­ka­pi­tal, kom­mer Jes­per Sko­v­hus og re­sten af be­sty­rel­sen i Ha­rald og Hed­vig Kri­sten­sens Min­de­le­gat med en klar op­for­dring til de lo­ka­le for­e­nin­ger in­den for de fun­dats­be­stem­te re­le­van­te idræts­gre­ne rid­ning, ro­ning og svømning:

”Vi ap­pel­le­rer til for­e­nin­ger­ne om at drøm­me stort, tæn­ke ud af bok­sen og ger­ne fin­de på nye til­tag. Med de man­ge pen­ge, vi har til rå­dig­hed, er der enormt go­de mu­lig­he­der. Det be­ty­der for ek­sem­pel, at Rud­kø­bing Ro­klub må­ske skal sø­ge om en ny ro­båd. De har en gam­mel træbåd fra 1954, og en ny ko­ster en kvart mil­li­on kro­ner, hvil­ket jo ik­ke er et be­løb, Rud­kø­bing Ro­klub li­ge kan skra­be sam­men med kon­tin­gent­kro­ner. Der­for er det helt op­lagt for dem at sø­ge. Det sam­me gæl­der svøm­me­klub­ben, som ta­ger til Svend­borg for at svøm­me, for­di der ik­ke er en svøm­me­hal på Lan­geland. Fin­der de for ek­sem­pel ud af, at de ger­ne vil la­ve et saltvands­svøm­me­kur­sus om som­me­ren for bør­ne­ne, hvor de skal bru­ge 50 vå­d­drag­ter – ja, så er det jo og­så en an­søg­ning, vi vil se vel­vil­ligt på,” si­ger Jes­per Skovhus.

- Hvor hur­tigt for­ven­ter du, at der vil gå, in­den kas­sen i fon­den er tom?

”Til­gan­gen i be­sty­rel­sen er, at nu har vi næ­ste an­søg­nings­de­ad­li­ne i april, og så ser vi på, hvad der lig­ger. Hvis der kom­mer nog­le rig­tig go­de og sto­re pro­jek­ter, be­hø­ver der ik­ke at gå tre år med at tøm­me kas­sen, men selv­føl­ge­lig vil vi hel­ler ik­ke ba­re fy­re det he­le af på én gang. Ud­for­drin­gen er, at der kun er me­get få for­e­nin­ger til­ba­ge på Lan­geland in­den for de sports­gre­ne, vi støt­ter. Kun­ne vi gi­ve pen­ge til en hvil­ken som helst gym­na­stik- el­ler idræts­for­e­ning, vil­le en mil­li­on kro­ner hur­tigt få ben at gå på,” si­ger Jes­per Skovhus.

Han vil ik­ke li­ge­frem be­teg­ne det som ve­mo­digt, at fon­den snart er en sa­ga blot.

”Jeg er ik­ke me­get for at luk­ke no­get som helst, sær­ligt ik­ke her­u­de i vand­kants­dan­mark. Men om­vendt er der hel­ler in­gen grund til at bli­ve ved med at ha­ve en fond, hvor dem, der får størst glæ­de af den, er det pen­ge­in­sti­tut, som for­val­ter pen­ge­ne. Det gi­ver in­gen me­ning. Der­for er det su­per-su­per fedt nu at få lov til at støt­te nog­le sto­re ting,” si­ger for­man­den for Ha­rald og Hed­vig Kri­sten­sens Mindelegat.

Skal tage ved lære af Tyskland

Iføl­ge An­ker Brink Lund er løs­nin­gen, hvis man vil for­hin­dre den om­sig­gri­ben­de bøl­ge af op­løs­nin­ger af små fon­de, at ske­le til de ty­ske bür­ger­stiftun­gen.

”Hvis man i dag er en lil­le fond på un­der fi­re mil­li­o­ner kro­ner, kan man sø­ge om op­løs­ning el­ler sam­men­læg­ning. Men man får ik­ke lov til at fu­sio­ne­re med en el­ler fle­re an­dre små fon­de, med­min­dre man er i stand til at fin­de en mak­ker el­ler to, som har næ­sten præ­cis sam­me for­mål og­så rent geo­gra­fisk. Som reg­ler­ne tol­kes i dag, får to fon­de ik­ke lov til at fu­sio­ne­re, selv­om de har stort set iden­ti­ske for­mål, men den ene er fra Ny­kø­bing Fal­ster og den an­den fra Naks­kov. Der­for me­ner jeg, at man bør over­ve­je at gi­ve fon­de­ne mu­lig­hed for en helt ny fonds­form, nem­lig fæl­les­skabs­fon­de el­ler com­mu­ni­ty fo­un­da­tions – det, man i Tys­kland kal­der bür­ger­stiftun­gen,” si­ger An­ker Brink Lund og tilføjer:

”250 luk­ke­de fon­de hvert år bør væ­re et wa­ke-up call til Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et og an­dre go­de kræf­ter om at ta­ge ved læ­re af Tys­kland og til­la­de den­ne fonds­form, der dels kan re­vi­ta­li­se­re ka­pi­ta­len fra de luk­nings­tru­e­de fon­de og sam­ti­dig væ­re med til at ska­be re­gio­nal udvikling.”

Hvis de ene­ste fon­de, der kan kla­re sig på langt sigt, er de sto­re og de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, mi­ster vi et al­men­nyt­tigt ben i vo­res fondstradition

An­ker Brink Lund – Pro­fes­sor og fond­s­eks­pert, Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School

Pro­fes­soren me­ner, at ud­vik­lin­gen kom­mer til at be­ty­de, at de sto­re fon­de får stør­re vægt, hvis en stor del af den lan­ge ha­le af små og mel­lem­sto­re fon­de fort­sæt­ter med at bli­ve opløst.

”Men ud­vik­lin­gen med­fø­rer og­så et le­gi­ti­mi­tets­pro­blem. Hvis de ene­ste fon­de, der kan kla­re sig på langt sigt, er de sto­re og de er­hvervs­dri­ven­de fon­de, mi­ster vi et al­men­nyt­tigt ben i vo­res fond­stra­di­tion. Der­for me­ner jeg, at vi af le­gi­ti­mi­tets­mæs­si­ge år­sa­ger og af hen­syn til vo­res lo­kal­sam­fund har brug for at få en ny form for fon­de, som på læn­ge­re sigt ik­ke ba­re skal op­su­ge pen­ge fra de fon­de, der el­lers vil­le luk­ke, men og­så kan bli­ve at­trak­ti­ve ram­mer om do­na­tio­ner fra men­ne­sker, der ger­ne vil gi­ve en mil­li­on kro­ner til et godt for­mål, men ik­ke øn­sker, at al­le pen­ge­ne er bun­det som ob­liga­to­risk grund­ka­pi­tal,” si­ger An­ker Brink Lund.

- Hvis den nu­væ­ren­de ud­vik­ling med cir­ka 250 luk­ke­de al­me­ne fon­de hvert år fort­sæt­ter, ri­si­ke­rer vi så, at der om et vist an­tal år slet ik­ke er fle­re små al­me­ne fon­de på danmarkskortet?

”Ja. Jeg kan ik­ke se no­get lys for en­den af tun­ne­len. Den ene­ste mu­lig­hed for at kom­me ud af den on­de spiral er ef­ter min me­ning at gi­ve fon­de­ne mu­lig­hed for at gå sam­men i én el­ler an­den form for fæl­les­skabs­fon­de. Får de det, tror jeg til gen­gæld, at en lang ræk­ke små og mel­lem­sto­re fond­s­ka­pi­ta­ler kan få nyt liv med bed­re ram­me­vil­kår og der­ved bed­re le­ve op til stif­ters vil­je,” si­ger An­ker Brink Lund.

Eks­pert­ud­val­get un­der Ju­stits­mi­ni­ste­ri­et, som skal kom­me med for­slag til en gen­nem­gri­ben­de re­vi­sion af fonds­lo­ven, skul­le op­rin­de­ligt ha­ve fær­dig­gjort ar­bej­det ved ud­gan­gen af 2022. Som Fun­dats kun­ne for­tæl­le li­ge før jul 2023, har ud­val­get få­et end­nu en ud­sæt­tel­se til at fær­dig­gø­re si­ne for­slag. Ef­ter den se­ne­ste frist­for­læn­gel­se skal ud­val­get af­slut­te sit ar­bej­de i lø­bet af 2. hal­vår i år.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Michael Monty
Michael Monty
Journalist

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer