De to fonde bag Louisiana Museum of Modern Art er så økonomisk velpolstrede, at de er i stand til holde hånden under museets drift og kunsterhvervelser, selv hvis Dansk Folkepartis nedskæringer i statstilskuddet på 7,5 mio. kr. træder i kraft allerede fra år 2017. Henlæggelser til uddelinger, rekordstor omsætning og stabile udbytter fra datterselskabet Gyldendal A/S har givet fondene et godt beredskab til at støtte museet.
Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes gennemgang af regnskaberne for de to fonde og Louisiana-museet.
Men partiets forslag vækker undren i Louisiana-gruppens bestyrelse, som understreger, at den sunde fondsøkonomi og henlæggelserne til senere uddelinger er tilrettelagt med henblik på at opretholde og udvikle såvel den høje kvalitet som den nødvendige udbygning af museets fysiske rammer.
”Louisiana har været foregangsmand på museumsområdet siden sin fødsel i 1958. Museet har de seneste fem år øget besøgstallet, uagtet at statsstøtten har været vigende. På den baggrund virker det mærkeligt, at netop Louisiana må holde for i det kulturpolitiske spil om fordeling af museale midler,” siger Lars Munch, der er formand for bestyrelserne i såvel Louisiana Fonden, Museumsfonden af 7. december 1966 samt Louisiana Museum of Modern Art.
Det var Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, som i sidste uge fremsatte partiets finanslovsudspil på kulturområdet. Forslaget går ud på at tilføre i alt 35 mio. kr. til musikskoler, tre kulturhistoriske museer, nye museumsmagasiner og Skibsbevaringsfonden. Pengene skal findes ved at reducere det offentlige tilskud til Louisiana og Arken med hver 7,5 mio. samt ved at omprioritere 20 mio. kr. i Statens Kunstfond. Konsekvensen for Louisiana er, at museets offentlige tilskud risikerer at blive skåret med 25 procent fra godt 31 mio. kr. til 23,5 mio. kr. om året.
Dansk Folkepartis kulturordfører mener, at der er helt naturligt, at et museum som Louisiana må holde for i omprioritering af støttemidlerne, og han er ikke enig med Lars Munch i, at der er tale om ’drastisk nedskæring’:
”Jeg går ud fra, at ledelsen omkring Louisiana også er solidariske med andre museer i Danmark, og at de godt kan forstå, at vi bliver nødt til at have en bedre balance og en mere retfærdig fordeling af de statslige støttemidler. Louisiana kan sagtens klare, at vi tager 7,5 mio. kr.,” siger Alex Ahrendtsen.
uddelingspulje på 22 mio. kr.
De sidste fem år har de to fonde bag Louisiana uddelt tilsammen godt 6 mio. kr. om året til museet (se tabel nedenfor).
Museumsfonden af 1966 blev stiftet af Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, og har primært til formål at købe kunst og skænke det til museet. Fonden har bestemmende indflydelse i Gyldendal A/S, hvor den ejer 35 procent af den samlede aktiekapital. Det ejerskab har de seneste fem år givet fonden et årligt aktieudbytte på 7,2 mio. kr. Igen i år får fonden udbetalt udbytte på godt 7 mio. kr. fra datterselskabet Gyldendal A/S, der har Louisianas museumsdirektør, Poul Erik Tøjner, som bestyrelsesformand.
“På baggrund af gode resultater i Gyldendal har Museumsfonden i adskillige år været i stand til at udlodde midler til køb af kunstværker til Louisianas samling. Ifølge museumsloven er Louisiana forpligtet til at holde samlingen levende gennem erhvervelser. I bestyrelsen finder vi det vigtigt at leve op til denne forpligtelse. Louisiana modtager ikke offentlige midler, som er øremærket til køb af kunst, og hensættelserne i Museumsfonden er udtryk for, at vi ønsker den ambitiøse erhvervelsespolitik fortsat,” siger Lars Munch.
Sidste år erhvervede museet 34 kunstværker med penge fra Museumsfonden. I alt købte museet kunst for 34 mio. kr.
Museets anden støttefond, Louisianafonden står for driften af museumsbutikken og caféen. Nettoomsætningen i fonden har været stærkt stigende og udgjorde sidste år 82 mio. kr., hvilket er en fremgang på godt 20 procent i forhold til årene før Louisianas to seneste år med publikumsrekorder. Det gav sidste år et resultat på 6,4 mio. kr. Fondens donationer kan bruges til museets drift, nyopførelse af bygninger og til kunstindkøb. Sidste år uddelte fonden 6,4 mio. kr. i driftstilskud og forhøjede uddelingsrammen med syv mio. kr., så fonden nu har en samlet uddelingshensættelser på 12 mio. kr. Men de penge har bestyrelsen alle øremærket, forklarer Lars Munch.
”I Louisianafonden er der hensat midler til en række fremtidige økonomiske udfordringer. Det gælder for eksempel at kunne bidrage til løsningen på de parkeringsproblemer, lokalmiljøet efterspørger samt bygningsmæssige ændringer, som det er vanskeligt at opnå ekstern støtte til,” siger han.
Ambitioner eller rovddrift
Samlet har de to fonde ved udgangen af 2015 henlæggelser for 22 mio. kr., der på kort sigt kan holde hånden under museets drift og kunstindkøb, hvis Folketinget beslutter at skære i Louisianas offentlige tilskud. Men meningen med fondenes planlægning af den økonomiske støtte er at sikre en blivende høj museumsstandard, forklarer Lars Munch.
”Hensættelserne i de to fonde er ikke foretaget som et værn mod mulig drastisk nedskæring i statsstøtten, men snarere for permanent at opretholde og udvikle den kvalitet, som er blevet Louisianas nationale og internationale kendemærke. Louisiana har naturligvis intet ønske om at sætte ambitionsniveauet ned, men en stor nedskæring i statsstøtten vil selvsagt gøre det vanskeligere for både direktion og bestyrelse at udvikle museet i de retninger, en verden i forandring kræver, og vi ser med alvor og en vis forbløffelse på de foreslåede beskæringer,” siger han.
Alex Ahrendtsen anerkender, at det er væsentligt, at Danmark har et museum for moderne kunst på et højt internationalt niveau.
”Men det skal ikke være på bekostning af andre museer eller på bekostning af balancen på det museale område i Danmark. Et enkelt stort museum kan jo ikke drive rovdrift på andre museer af hensyn til en ambition om at have et højt internationalt niveau. De vil fortsat kunne have et højt niveau, selvom vi tager 7,5 mio. kr.,” siger han.
Fondsøkonomi ikke afgørende for DFs forslag
DFs kulturordfører har dog ikke skelet til økonomien i Louisianas støttefonde, da han udarbejdede udspillet til næste års finanslov.
”Jeg har ikke været bekendt med, at de to fonde var så velpolstrede. Men jeg vurderede, at museet sagtens kunne klare det, især når man ser på de ekstremt mange aktiviteter lige fra en tv-kanal til en litteraturfestival, koncerter og hvad ved jeg. Så det var mere en overordnet vurdering, der sagde mig, at man sagtens kan tage 7,5 mio. kr.,” siger Alex Ahrendtsen.
Finansieringen af mange af Louisianas aktiviteter kommer dog hverken fra statsmidlerne eller de to støttefonde. Men ofte fra andre almennyttige fonde, som donerer penge til enkeltprojekter. Sidste år fik museet eksempelvis den type støtte fra Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Ole Kirks Fond, C. L. Davids Fond og Samling, Ny Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og Nordea-fonden.
Og ifølge Lars Munch er det netop afgørende for museet, at det har mulighed for at trække på flere indtægtskilder.
”Statens tilskud sammen med de store danske fondes ditto er afgørende for museets nutid og fremtid. De store fondes tilskud andrager i øvrigt mere end statsstøtten, men retter sig udelukkende mod konkrete projekter og ikke løbende drift,” siger Lars Munch.
Louisiana havde sidste år 725.000 besøgende.
Solid økonomi i Louisianas to fonde
Uddelinger til museet (i mio.kr.)
2015 | 2014 | 2013 | 2012 | 2011 | |
---|---|---|---|---|---|
Louisiana Fonden | 6,4 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Museumsfonden af 7. dec. 1966 | 0 | 6,2 | 6,2 | 0 | 6,2 |
i alt | 6,4 | 6,2 | 6,2 | 0,0 | 6,2 |
Kilde: Årsregnskaberne for Museumsfonden af 7. december 1966
Fondenes opsparing til senere uddelinger steg med 17 mio.
Henlæggelser til uddeling (i mio. kr.)
ultimo 2015 | Ultimo 2014 | |
---|---|---|
Louisiana Fonden | 12 | 5 |
Museumsfonden af 7. dec. 1966 | 10 | 0 |
i alt | 22 | 5 |
Kilde: Årsregnskaberne for Museumsfonden af 7. december 1966