Professor: Flere fonde bør overveje at børsnotere datterselskaber

I fuld åben­hed over­ve­jer Leo Fon­det fle­re mu­lig­he­der for at fi­nan­si­e­re Leo Phar­mas 2030-stra­te­gi. Børsno­te­ring er én mu­lig­hed, og da son­de­rin­ger­ne in­vol­ve­rer en ræk­ke me­d­ar­bej­de­re og rå­d­gi­ve­re har fonds­le­del­sen valgt selv at gå i me­di­er­ne med hi­sto­ri­en. ”I or­den, om end lidt usæd­van­ligt,” vur­de­rer pro­fes­sor Ste­en Thom­sen, der me­ner at fle­re fond­se­je­de sel­ska­ber bør over­ve­je børsno­te­ring.

Leo Fondet (foto: Leo Fondet)
"Leo Phar­ma er vel­ka­pi­ta­li­se­ret på den kor­te og mel­lem­lan­ge ba­ne, men vi sy­nes, det er ret­ti­dig om­hu at sik­re me­re flek­si­bi­li­tet til at fi­nan­si­e­re sel­ska­bet på læn­ge­re sigt," si­ger Jes­per Mai­lind ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Leo Fon­det (fo­to: Leo Fon­det)

Leo Fon­det har net­op ta­get hul på si­ne over­vej­el­ser om­kring den frem­ti­di­ge struk­tur for ejer­ska­bet af me­di­ci­nal­virk­som­he­den Leo Phar­ma og son­de­rer blandt an­det ter­ræ­net i for­hold til en børsno­te­ring. Den mu­li­ge en­tré på fonds­bør­sen gi­ver sær­de­les god me­ning for én af Dan­marks før­en­de eks­per­ter i er­hvervs­fonds­le­del­se.

Iføl­ge Ste­en Thom­sen, der sid­ste år til­t­rå­d­te som No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Pro­fes­sor of En­ter­pri­se Fo­un­da­tions på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS), er der så­le­des fle­re go­de ar­gu­men­ter for, at Leo Fon­det og an­dre fon­de i sam­me vægt­klas­se over­ve­jer at børsno­te­re de­res dat­ter­sel­ska­ber.

”Jeg me­ner, at der er fle­re dan­ske, fond­se­je­de sel­ska­ber, der godt kun­ne over­ve­je at bli­ve børsno­te­ret: Dels på grund af de gover­­nan­­ce-for­­de­­le, en børsno­te­ring in­de­bæ­rer, og dels på grund af den sta­bi­li­se­ren­de ka­pi­tal – en buf­fer – som børsno­te­rin­gen og­så ger­ne skul­le med­fø­re, og som er god at ha­ve med sig, hvis der en dag op­står no­get ufor­ud­set,” si­ger Ste­en Thom­sen til Fun­dats.

Pro­fes­sorens forsk­ning sæt­ter en grund­læg­gen­de tyk streg un­der, at det hi­sto­risk set har væ­ret en god for­ret­ning at gå på bør­sen.

Jeg tror og­så, at det skyl­des, at børsno­te­rin­gen fun­ge­rer som et godt væk­k­eur for søv­ni­ge fonds­be­sty­rel­ser.

Ste­en Thom­sen – No­vo Nor­disk Fo­un­da­tion Pro­fes­sor of En­ter­pri­se Fo­un­da­tions, CBS

”Min forsk­ning vi­ser, at hvis du ta­ger de dan­ske fond­se­je­de dat­ter­sel­ska­ber, der er ble­vet børsno­te­ret, og sam­men­lig­ner med de sel­ska­ber, hvor fon­de­ne ik­ke har valgt en børsno­te­ring, er af­ka­stet fak­tisk hø­je­re i de børsno­te­re­de. Man kan må­ske tro, at det skyl­des, at bør­sen helst vil ha­ve de ’go­de sel­ska­ber’, men jeg tror og­så, at det skyl­des, at børsno­te­rin­gen fun­ge­rer som et godt væk­k­eur for søv­ni­ge fonds­be­sty­rel­ser, der væk­kes af en alarm, hvis kur­sen fal­der. Så det kan godt væ­re, at sel­ve dét at væ­re børsno­te­ret især for fond­se­je­de virk­som­he­der kan væ­re en vel­fun­ge­ren­de, sup­ple­ren­de gover­­nan­­ce-me­ka­­nis­­me. Kom­bi­na­tio­nen af det lan­ge, se­je ejer­skab koblet med ka­pi­tal­mar­ke­dets hur­ti­ge sig­na­ler kan væ­re en rig­tig god mo­del for fon­de, der mang­ler et pro­­fit-dri­ve i fonds­be­sty­rel­sen, hvis de vel at mær­ke ik­ke be­gyn­der at gå i pa­nik, hvis kur­sen fal­der,” po­in­te­r­er Ste­en Thom­sen.

Behov for betydelige investeringer

Når Leo Fon­det over­ve­jer at æn­dre den nu­væ­ren­de ene­e­jer­struk­tur og blandt an­det vur­de­rer pro et con­tra i for­hold til en børsno­te­ring, hæn­ger det iføl­ge Leo Fon­dets ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Jes­per Mai­lind snæ­vert sam­men med Leo Phar­mas nye stra­te­gi frem mod 2030. Stra­te­gi­en fra Dan­marks æld­ste me­di­ci­nal­virk­som­hed kræ­ver så­le­des til­før­sel af yder­li­ge­re ka­pi­tal.

”Vi vur­de­rer, at det vil væ­re en god idé at over­ve­je for­skel­li­ge al­ter­na­ti­ver for at sik­re bedst mu­lig ud­vik­ling for sel­ska­bet – her­un­der de bed­ste mu­lig­he­der for at til­træk­ke yder­li­ge­re ka­pi­tal. Som læ­ge­mid­del­sel­skab kræ­ver det sto­re in­ve­ste­rin­ger i forsk­ning og ud­vik­ling for at væ­re in­nova­tiv. Leo Phar­mas me­get am­bi­tiø­se 2030-stra­te­­gi skal gø­re sel­ska­bet me­re in­nova­tivt, og det kræ­ver gan­ske be­ty­de­li­ge in­ve­ste­rin­ger. Leo Phar­ma er vel­ka­pi­ta­li­se­ret på den kor­te og mel­lem­lan­ge ba­ne, men vi sy­nes, det er ret­ti­dig om­hu at sik­re me­re flek­si­bi­li­tet til at fi­nan­si­e­re sel­ska­bet på læn­ge­re sigt,” si­ger Jes­per Mai­lind.

Leo Phar­ma er vel­ka­pi­ta­li­se­ret på den kor­te og mel­lem­lan­ge ba­ne, men vi sy­nes, det er ret­ti­dig om­hu at sik­re me­re flek­si­bi­li­tet til at fi­nan­si­e­re sel­ska­bet på læn­ge­re sigt.

Jes­per Mai­lind – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Leo Fon­det

Net­op mu­lig­he­den for at til­ve­je­brin­ge ka­pi­tal til at re­a­li­se­re el­lers umu­li­ge kom­men­de pro­jek­ter kan iføl­ge Ste­en Thom­sen væ­re et tungt­ve­jen­de ar­gu­ment for at over­ve­je en børsno­te­ring.

”I den for­bin­del­se er det vig­tigt at gø­re det, mens le­gen er god – alt­så når det går godt i sel­ska­bet og øko­no­mi­en. Man kan ik­ke gø­re det, mens man er i pro­ble­mer. Li­ge nu er ak­tie­mar­ke­det godt – fak­tisk over­ra­sken­de godt i ly­set af cor­o­na – og hi­sto­ri­en vi­ser, at det bli­ver det ik­ke ved med at væ­re. Det går op og ned bå­de i show­bu­si­ness og på ak­tie­mar­ke­det,” fast­slår CBS-pro­­fes­soren.

Omkostninger forbundet med børsnotering

Ste­en Thom­sen un­der­stre­ger, at en børsno­te­ring og­så ind­be­fat­ter ulem­per – el­ler i hvert fald op­mærk­som­heds­punk­ter – som fon­de skal væ­re op­mærk­som­me på. Én po­ten­ti­el ulem­pe er de kort­sig­te­de krav fra mar­ke­det, en an­den er øge­de krav til trans­pa­rens og der­af føl­gen­de me­re pres­seom­ta­le.

”Jeg ved dog, at der er fon­de, som sæt­ter stor pris på ik­ke at ha­ve dat­ter­sel­ska­bet børsno­te­ret og der­med ik­ke væ­re på­lagt den grad af åben­hed, man som børsno­te­ret sel­skab har for ek­sem­pel i for­bin­del­se med frem­læg­gel­sen af sit kvar­tals­regn­skab. Man skal og­så væ­re op­mærk­som på, at der er nog­le sto­re, fa­ste om­kost­nin­ger for­bun­det med børsno­te­rin­gen. Det ko­ster sim­pelt­hen no­get me­re i ek­sem­pel­vis re­vi­sion,” po­in­te­r­er Ste­en Thom­sen.

Blandt an­det der­for er en børsno­te­ring og­så kun værd at over­ve­je, hvis sel­ska­bet, som Ste­en Thom­sen ud­tryk­ker det, ”har en vis stør­rel­se.”

”Det er dog en stør­rel­se, som jeg me­ner, Leo Phar­ma har. Men for små virk­som­he­der kan en børsno­te­ring ik­ke sva­re sig. Der skal sim­pelt­hen væ­re en vis lik­vi­di­tet i ak­tien for at bli­ve hand­let,” si­ger Ste­en Thom­sen.

Børsnotering én blandt flere muligheder

For Leo Fon­det er pro­ces­sen med at vur­de­re den frem­ti­di­ge ejer­struk­tur først li­ge be­gyndt. Og di­rek­tør Jes­per Mai­lind un­der­stre­ger over for Fun­dats, at den mu­li­ge børsno­te­ring af Leo Phar­ma, som blandt an­det blev slå­et stort op i dag­bla­det Bør­sen, blot er én blandt fle­re mu­lig­he­der.

Det ene­ste af­gø­ren­de for os er at fin­de den bed­ste plat­form for Leo Phar­mas lang­sig­te­de ud­vik­ling.

Jes­per Mai­lind – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Leo Fon­det

”Vi skal jo iføl­ge vo­res fun­dats sik­re Leo Phar­mas evi­ge be­stå­en og suc­ces. Som er­hvervs­dri­ven­de fond for­hol­der vi os til, hvad der står i vo­res fun­dats og til an­be­fa­lin­ger­ne til god fonds­le­del­se, hvor der står, vi bør la­ve en stra­te­gi for ejer­ska­bet af vo­res er­hvervsak­tiv. Det er af­gø­ren­de for os at væ­re den bed­ste ejer af Leo Phar­ma ved at ska­be de bedst mu­li­ge ram­mer for sel­ska­bets vækst og suc­ces, sam­ti­dig med at fon­den er den kon­trol­le­ren­de ak­tio­nær i sel­ska­bet. Fon­dens stra­te­gi for en­ga­ge­ret ejer­skab af sel­ska­bet og sel­ska­bets egen, nye 2030-stra­te­­gi har gi­vet an­led­ning til nog­le over­vej­el­ser om­kring, hvor­vidt et ene­e­jer­skab på langt sigt er det bed­ste for Leo Phar­ma, og i den pro­ces kig­ger vi på al­le mu­lig­he­der. Det ene­ste af­gø­ren­de for os er at fin­de den bed­ste plat­form for Leo Phar­mas lang­sig­te­de ud­vik­ling. Vi har ik­ke be­slut­tet os for en børsno­te­ring – på trods af, hvad Bør­sen væl­ger at skri­ve på for­si­den,” si­ger Jes­per Mai­lind.

I ar­tik­len i Bør­sen den 20. au­gust om den mu­li­ge børsno­te­ring, som Jes­per Mai­lind hen­vi­ser til, hav­de avi­sen blandt an­dre in­ter­viewet Lars Re­bi­en Sø­ren­sen. Den tid­li­ge­re No­vo Nor­­disk-di­rek­tør og nu­væ­ren­de for­mand for No­vo Nor­disk Fon­den an­be­fa­le­de i avi­sen Leo Fon­det at børsno­te­re Leo Phar­ma og kald­te det blandt an­det ”den rig­ti­ge vej at gå.”

”Men en børsno­te­ring er ‘no free lunch’, for det be­ty­der et op­gør med den hi­sto­risk luk­ke­de le­del­ses­struk­tur, der har væ­ret, og det vil for evigt be­ty­de en æn­dring i trans­pa­rens, rap­por­te­rings­for­hold m.v.,” po­in­te­r­e­de Lars Re­bi­en Sø­ren­sen sam­ti­dig over for Bør­sen.

I for­hold til trans­pa­rens og de gover­­nan­­ce-for­­de­­le, som Ste­en Thom­sen hæf­ter sig ved i for­bin­del­se med en even­tu­el børsno­te­ring, un­der­stre­ger Jes­per Mai­lind, at han ik­ke be­trag­ter for­skel­len som så stor.

”Jeg me­ner, at en er­hvervs­dri­ven­de fond, som udø­ver en­ga­ge­ret ejer­skab, be­stemt kan sik­re god gover­nan­ce af sit sel­skab. Der er in­gen tvivl om, at det kan væ­re po­si­tivt med ude­frakom­men­de sig­na­ler, men man kan ik­ke kon­klu­de­re, at en er­hvervs­dri­ven­de fond, som udø­ver et ak­tivt, en­ga­ge­ret ejer­skab, ik­ke kan ska­be den rig­ti­ge gover­nan­ce uden en børsno­te­ring,” me­ner Jes­per Mai­lind.

Usædvanlig åbenhed om overvejelser

– Der har væ­ret sto­re ar­tik­ler ik­ke kun i dag­bla­det Bør­sen, men og­så i an­dre sto­re me­di­er om je­res pla­ner og tan­ker om ny ejer­struk­tur. Hvad har væ­ret din og fon­dens stra­te­gi i for­hold til så åbent at for­tæl­le me­di­er­ne og der­med om­ver­de­nen om je­res over­vej­el­ser?

”Det hæn­ger sam­men med, at nu, hvor Leo Phar­ma har lan­ce­ret sin am­bi­tiø­se 2030-stra­te­­gi, er det na­tur­ligt at stil­le spørgs­må­let, hvor­dan stra­te­gi­en skal fi­nan­si­e­res. Der­for har vi valgt at væ­re trans­pa­ren­te om, at vi kig­ger på, hvor­dan vi kan ska­be den bed­ste ejer­mæs­si­ge struk­tur til at sik­re den øn­ske­de fi­nan­si­e­rings­sta­bi­li­tet. Ar­bej­det med at fin­de den bed­ste ejer­skabs­struk­tur kom­mer til at ind­be­fat­te en ræk­ke af Leo Phar­mas me­d­ar­bej­de­re og ek­ster­ne rå­d­gi­ve­re, og der­for vil vi hel­le­re væ­re pro­ak­ti­ve og trans­pa­ren­te, frem for at det skal spre­de sig på an­den må­de,” si­ger Jes­per Mai­lind.

Ar­bej­det med at fin­de den bed­ste ejer­skabs­struk­tur kom­mer til at ind­be­fat­te en ræk­ke af Leo Phar­mas me­d­ar­bej­de­re og ek­ster­ne rå­d­gi­ve­re, og der­for vil vi hel­le­re væ­re pro­ak­ti­ve og trans­pa­ren­te, frem for at det skal spre­de sig på an­den må­de.

Jes­per Mai­lind – ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør, Leo Fon­det

Ste­en Thom­sen ser ik­ke no­gen ulem­per ved den me­get åb­ne stil, Jes­per Mai­lind har valgt om fon­dens ejer­skabs­struk­tu­rel­le over­vej­el­ser.

”Det fø­rer for­ment­lig til, at fon­den får no­get fe­ed­ba­ck fra in­ve­sto­rer, som sy­nes, det ly­der in­ter­es­sant, el­ler de bli­ver kon­tak­tet af ka­pi­tal­fon­de. Åben­he­den kan ha­ve sam­me ef­fekt, som hvis man sæt­ter en virk­som­hed til salg, og vil fø­re til dis­kus­sio­ner og di­ver­se hen­ven­del­ser – sam­ti­dig med at me­d­ar­bej­der­ne nu er for­be­redt på, at ide­en om børsno­te­ring er ble­vet så­et. Jeg sy­nes, det er i or­den, om end det er lidt usæd­van­ligt,” si­ger CBS-pro­­fes­soren.

Skri­bent

Michael Monty
Mi­cha­el Monty
Jour­na­list

Læs me­re om

Ka­te­go­ri­er:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Bikubenfonden vil flytte kulturpolitisk fokus fra det, der kan måles, til det, som kan mærkes

Kva­li­ta­ti­ve ind­sig­ter er mindst li­ge så vig­ti­ge som kvan­ti­ta­ti­ve da­ta i vur­de­rin­gen af kun­stens be­tyd­ning i Dan­mark. Det me­ner den er­hvervs­dri­ven­de fond Bi­ku­ben­fon­den med ud­gangs­punkt…

A.P. Møller Fonden gør status syv år efter folkeskolemilliarden

A.P. Møl­ler Fon­den stod bag en af de mest spek­taku­læ­re og om­tal­te do­na­tio­ner i dansk fonds­hi­sto­rie, da den i 2013 do­ne­re­de en mil­li­ard kro­ner…

Nick Elsass: Elsass Fonden skal have en jysk filial

Hvis de om­kring 40 me­d­ar­bej­de­re i El­sass Fon­den bli­ver væk­ket midt om nat­ten, skal de, in­den chok­ket over at bli­ve væk­ket har lagt sig,…

Hempel Fonden går til kamp mod krybskytteri og ulovlig skovhugst i DR Congo

Et tru­et øko­sy­stem. Ulov­lig sko­v­hugst. Ulov­lig og om­sig­gri­ben­de mi­ne­drift. Og kryb­s­kyt­te­ri, som blandt an­det kan ses på en be­stand af ele­fan­ter, som er fal­det…

Tre ud af ti topdirektører er kvinder hos de mest uddelende fonde

  Fag­for­e­nin­ger, le­del­ses­for­ske­re og eks­per­ter i li­ge­stil­ling har læn­ge ef­ter­lyst fle­re kvin­de­li­ge top­le­de­re. Og må­ske kan de fin­de in­spira­tion til vej­en frem i fonds­sek­to­ren. Her sid­der…

Forslag om statsfinansiering af fondsstøttet læreruddannelse møder hård kritik

Syv fon­de har po­stet om­kring 50 mio. kr. i Teach First Dan­mark, som en­ga­ge­rer aka­de­mi­ke­re til at ar­bej­de på fuld tid som fol­ke­sko­le­læ­re­re, mens…

Borgerretsfonden overvejer at trække staten i retten i minksagen

Bor­ger­rets­fon­den er sat i ver­den for at be­skyt­te bor­ge­re mod magt­mis­brug fra blandt an­dre sta­ten. Fon­den er ble­vet spurgt, om den er vil­lig til…

Coronakrise

Nyt forskningsprojekt retter luppen mod fondes rolle under coronakrisen

Uden de er­hvervs­dri­ven­de fon­des sto­re ge­ne­rø­si­tet og agi­li­tet vil­le me­get ha­ve set an­der­le­des ud un­der cor­ona­kri­sen bå­de på det sund­heds­mæs­si­ge og kul­tu­rel­le om­rå­de i…

Lars Rebien Sørensen: Danmark skal have et infektionsmedicinsk center

Dan­mark – og re­sten af ver­den – skal væ­re bed­re for­be­redt på kom­men­de epi­de­mi­er og an­dre trus­ler mod fol­kes­und­he­den i frem­ti­den, me­ner No­vo Nor­disk…

Trygfondens besøgshunde ramt af coronarestriktioner

Myn­dig­he­der­nes cor­o­na­re­strik­tio­ner i form af af­stand, so­ci­a­le bob­ler og for­sam­lings­for­bud ram­mer i høj grad filan­tro­pi­ens for­trop­per. Det gæl­der og­så de fir­be­ne­de af slagsen. Re­ge­rin­gen be­slut­ning…

Anne Birgitte Gammeljord: Ny strategi cementerer Augustinus Fondens ansøgningsdrevne filantropi

Det hand­ler om at ram­me så præ­cist som over­ho­ve­det mu­ligt, når der år­ligt ud­de­les mel­lem 320 og 340 mil­li­o­ner kro­ner til filan­tro­pi­ske pro­jek­ter in­den…

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer

Rigide investeringsregler har kostet samfundet hundredvis af fondsmillioner

Seks mil­li­ar­der kro­ner om året har de al­me­ne fon­de i gen­nem­snit be­vil­get om året si­den 2016 iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik. Men be­vil­lin­ger­ne kun­ne hvert ene­ste år…

Finans Danmark: bankerne vil ikke være Kirsten Giftekniv for små fonde

Lad ban­ker­nes ti stats­god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger væ­re match-ma­ke­re for små fon­de, der øn­sker at bli­ve fu­sio­ne­ret. Det fø­rer til bed­re for­rent­ning af fon­de­nes ka­pi­tal, fær­re…

Civilstyrelsen fordobler opløsningsgrænsen: Flere fondsformuer kan nu rulles ud i den økonomiske krise

Ci­vilsty­rel­sen vil nu la­de fle­re fon­de slå hul på spa­rebøs­sen og ud­de­le re­sten af for­mu­en til al­men­nyt­ti­ge for­mål i sam­fun­det. Fondsmyn­dig­he­den har nem­lig be­slut­tet…

Flere partier vil stimulere økonomien med milliarder fra opløsningsparate fonde

Retsord­fø­re­re fra en ræk­ke par­ti­er vil ha­ve ju­stits­mi­ni­ster Ni­ck Hæk­kerup (S) til at sæt­te tur­bo på ar­bej­det med at gø­re det let­te­re for små…

Gør klar til at betjene fonde og kommission: Ny direktør styrer omfattende modernisering af Civilstyrelsen

Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets kro­ne pry­der den hvi­de kon­tor­byg­nings mo­der­ne fa­ca­de, hvor den trans­pa­ren­te glas­dør gli­der til si­de og by­der in­den­for. Det er her fondsmyn­dig­he­den, som en…

Udsigt til revideret anbringelsesbekendtgørelse bør tvinge fondsbestyrelserne i arbejdstøjet

Det­te er en kom­men­tar. Kom­men­ta­ren er ud­tryk for skri­ben­ter­nes eg­ne hold­nin­ger. Nog­le vig­ti­ge be­slut­nin­ger i li­vet over­la­der vi ik­ke til an­dre. Vi kan f.eks. stå…

Finans Danmark rådgiver Civilstyrelsen om lempelse af investeringsregler

Si­den april har Ci­vil­sty­rel­sen væ­ret i di­a­log med banker­nes branche­orga­ni­sation, om at for­bed­re de læn­ge kri­ti­se­rede inve­ste­rings­reg­ler for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­des for­mu­er. Fon­de­nes bund­ne ka­pi­tal…