Den medlemsdemokratiske model med repræsentantskaber, valg og medlemsarrangementer koster årligt hver af de filantropiske foreninger Realdania og Tryghedsgruppen godt 30 millioner kroner.
Det viser årsregnskaberne for Realdania og Tryghedsgruppen, der uddeler penge under navnet Trygfonden.
I Realdania udgør posten ’medlemsaktiviteter’ 27,8 millioner kroner i 2022-regnskabet, og hertil skal lægges vederlaget til repræsentantskabet på 2,6 millioner kroner – i alt 30,4 millioner kroner.
I Tryghedsgruppen koster medlemsdemokratiet præcis 30 millioner kroner fordelt med syv millioner kroner til repræsentantskabets honorarer og 23 millioner kroner til det punkt i regnskabet, der hedder ‘Demokrati og medlemmer’. Tryghedsgruppen opgør dog selv i sin årsrapport omkostningerne til medlemsdemokrati endnu højere, nemlig 33 millioner kroner, idet man også medregner de tre millioner kroner, som bestyrelsen får i honorar.
De medlemsdemokratiske modeller, som Realdania og Tryghedsgruppen er bygget op efter, og som det altså tilsammen koster cirka 60 millioner kroner årligt at holde kørende, er i flere omgange blevet kritiseret.
Læs også
I Tryghedsgruppen er det godt nok de 70 medlemmer af repræsentantskabet, som fastlægger de overordnede strategier for Tryghedsgruppen og Trygfonden samt størrelsen og temaerne for Trygfondens uddelinger. Men til gengæld har repræsentantskabet i praksis ikke indflydelse på, hvad der sker i forsikringsselskabet Tryg, selvom det er kunderne, der som medlemmer i Tryghedsgruppen er storaktionærer i Tryg A/S. Netop kundeforholdet i Tryg er grunden til det automatiske medlemskab af Tryghedsgruppen.
I Realdania er der tale om en slags åbent medlemskab, hvor man gratis kan melde sig ind, hvis man ejer en bolig i Danmark. Her er de 109 repræsentantskabsmedlemmers opgave at godkende årsrapporten og vælge bestyrelse og revision, men repræsentantskabet har ikke formel indflydelse på hverken uddelingsstrategien eller investeringerne.
Både Tryghedsgruppen og Realdania døjer med lav valgdeltagelse, når der er valg til repræsentantskaberne. Tryghedsgruppen var ved seneste valg i Region Midtjylland i år nede på en stemmeprocent på otte, og ved de seneste valg til Realdanias repræsentantskab har valgdeltagelsen svinget mellem to og fem procent.
Strukturen er ”hovedproblemet”
Ifølge professor emeritus, ph.d. Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet er de 30 millioner kroner, som både Realdania og Tryghedsgruppen bruger årligt på medlemsaktiviteter og vederlag til de folkevalgte, ”ikke mange penge sammenholdt med deres gigantiske omsætning og kapitalbeholdning”, som han udtrykker det.
”Hvis man insisterer på den foreningsdrevne model, er det positivt, at man bestræber sig på – og bruger penge på – at afholde regionale møder og invitere medlemmerne til diverse arrangementer. Og sammenlignet med, hvad andre store organisationer bruger på repræsentantskaber, lokale møder og den slags, tror jeg, at man mange steder bruger forholdsvis lige så mange penge på generalforsamlinger og møder for medlemmerne,” siger Bjarne Ibsen.
Hovedproblemet er, at man har en struktur og måde at fungere på, som ikke lægger op til, at folk rigtigt engagerer sig
Bjarne Ibsen – Professor emeritus, ph.d., Syddansk Universitet
Han understreger, at det er et principielt valg, at Tryghedsgruppen og Realdania vælger at holde fast i en foreningsstruktur i stedet for at kanalisere pengene over til uddelinger.
”Selvfølgelig ville 30 millioner kroner kunne gøre en stor forskel for mange ansøgere, men set i forhold til årlige samlede fondsbevillinger på 26 milliarder kroner, er det jo et lille beløb. Personligt synes jeg ikke, det er problematisk, at de bruger penge på at engagere flere medlemmer – hovedproblemet er derimod, at man har en struktur og måde at fungere på, som ikke lægger op til, at folk rigtigt engagerer sig,” siger Bjarne Ibsen.
Reel indflydelse er ”papirtynd”
Forskeren fra Syddansk Universitet rejser spørgsmålet, hvor reelt demokratiet i Realdania og Tryghedsgruppen egentlig er.
”Især Realdanias model er tynd. I Tryghedsgruppen har man regional indflydelse på Trygfondens uddelinger og uddelingsstrategi, mens demokratiet i Realdania er meget tyndt, idet repræsentantskabsmedlemmerne ikke har indflydelse på uddelingsstrategien. Hvis Realdania decentraliserede sine uddelinger og fordelingen af Realdanias midler, således at man ude i lokalområderne kunne være med til at bestemme, hvilke nye bytorve, der skal anlægges, og hvilke bygninger, der skal opføres, så kunne man givetvis også få en langt større valgdeltagelse ved valgene til repræsentantskabet,” siger Bjarne Ibsen.
I Tryghedsgruppen har man regional indflydelse på Trygfondens uddelinger og uddelingsstrategi, mens demokratiet i Realdania er meget tyndt, idet repræsentantskabsmedlemmerne ikke har indflydelse på uddelingsstrategien
Bjarne Ibsen – Professor emeritus, ph.d., Syddansk Universitet
Ifølge Bjarne Ibsen har Tryghedsgruppen og Realdania følgeskab af en række andre organisationer og foreninger, når det gælder tvivlsomme demokratimodeller.
”Hvis man ønsker det, kan der gøres en række ting for at styrke medlemsdemokratiet i Tryghedsgruppen og Realdania. Den samme kritik kan man rette mod store patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, og du kan rette den mod store idrætsorganisationer, som også påstås at være demokratiske, men hvor den reelle indflydelse via de lokale foreninger er papirtynd. Så det er et generelt problem med en række af disse store foreninger, at den reelle medlemsindflydelse er meget lille,” siger Bjarne Ibsen.
Medlemsdemokrati ikke til debat
Ifølge Rie Odsbjerg Werner, som er administrerende direktør i Tryghedsgruppen og har det overordnede ansvar for både Tryghedsgruppens og Trygfondens aktiviteter, er den medlemsdemokratiske model i Tryghedsgruppen urokkelig.
”Det er en fuldstændig grundlæggende præmis i hele vores struktur og virksomhedskonstruktion, at vi har et medlemsdemokrati, og spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have medlemsdemokratiet eller ej, er slet ikke til debat. Medlemmerne har i sin tid været med til at etablere os, det er medlemmerne, som i sidste ende ejer os, og derfor er og bliver medlemsdemokratiet en præmis i vores konstruktion,” fastslår Rie Odsbjerg Werner.
De cirka 30 millioner kroner, der årligt bruges på medlemsdemokrati i Tryghedsgruppen, er ifølge direktøren godt givet ud.
”Jeg mener, det har en stor værdi i vores beslutningsstruktur, at vi repræsenterer 1,4 millioner medlemmer i Danmark. Det er med til at give legitimitet til de beslutninger, der bliver truffet. Og jeg ser en stor værdi i, at vi har en bred fundering i alle hjørner af det danske samfund, og at dem, der vælges ind i vores repræsentantskab, har en bred kompetenceprofil både i forhold til ejerskabet af Tryg og Trygfondens arbejde,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Jeg ser en stor værdi i, at vi har en bred fundering i alle hjørner af det danske samfund, og at dem, der vælges ind i vores repræsentantskab, har en bred kompetenceprofil både i forhold til ejerskabet af Tryg og Trygfondens arbejde
Rie Odsbjerg Werner – Administrerende direktør, Tryghedsgruppen
Hun understreger, at Tryghedsgruppen, der har alle kunder i forsikringsselskaberne Tryg og Alka som medlemmer, er meget fokuserede på at have et velfungerende demokrati.
”Vi er optaget af, at vores medlemmer véd, de er medlemmer hos os – det har vi en klar forpligtelse til at prøve at sørge for, at de véd. Vi er også optaget af, at de har mulighed for at blive involveret i de formelle beslutningsprocesser, og i den forbindelse har vi arbejdet meget med, at det skal være nemt både at stille op og stemme – blandt andet derfor var vi én af de første medlemsorganisationer, som indførte digitale valg,” pointerer Rie Odsbjerg Werner.
”Derudover arbejder vi med det mere uformelle engagement af vores medlemmer. Mens nogle medlemmer er optaget af den formelle indflydelse i repræsentantskabet og gerne vil vælges for en femårig periode, oplever vi, at andre gerne vil engageres på nogle lidt nemmere og mindre forpligtende måder end ved at stille op til repræsentantskabsvalgene,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Som eksempel på det mere uformelle engagement nævner Rie Odsbjerg Werner det pilotprojekt, der har været kørt i Region Syddanmark, og som nu er ved at blive gjort permanent. Her har medlemmerne haft mulighed for at stemme på, hvilke tryghedsemner der særligt skal prioriteres i deres region.
Stemmeprocenter er "pæne"
Administrerende direktør Jesper Nygård fra den filantropiske forening Realdania, som har omkring 180.000 medlemmer, er ligesom sin kollega i Tryghedsgruppen stor tilhænger af medlemsdemokratiet i respekt for den beslutning, der blev truffet i 2000 i kølvandet på Realdanmarks salg af sine realkredit- og bankaktiviteter til Danske Bank.
”Jeg mener bestemt, at de penge, vi årligt bruger på vores medlemsdemokrati, giver værdi. Ved dannelsen af Realdania i 2000 stod valget mellem en omdannelse til en erhvervsdrivende fond eller at blive ved med at være en forening, og det blev besluttet at danne en forening med alt, hvad det indbefatter af aktiviteter, valg og demokrati. I det lys forsøger vi at sørge for gode valgmøder, gør en indsats for rekruttering af nye medlemmer, har maksimal transparens og velfungerende repræsentantskabsmøder, men det er samtidig vigtigt at have en række aktiviteter for vores medlemmer af både faglig og mere kulturel værdi inden for paletten af det byggede miljø. Og dén type medlemsarrangementer har vi cirka 150 af om året – senest på herregården Nørre Vosborg med 7-800 deltagende medlemmer,” siger Jesper Nygård.
Man kan ikke kvantificere, at en valgdeltagelse på fem procent er halvt så godt, som hvis den havde været på 10 procent
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
Realdania-direktøren understreger samtidig, at værdien af medlemsdemokratiet ikke kan måles på den valgdeltagelse, som de senere år har svinget mellem to og fem procent, når der skal vælges regionale medlemmer til repræsentantskabet.
”Man kan ikke kvantificere, at en valgdeltagelse på fem procent er halvt så godt, som hvis den havde været på 10 procent. Vores stemmeprocenter er pæne sammenlignet med andre store organisationer, og selvom det kun er tre-seks procent af medlemmerne, der deltager aktivt i valghandlingerne, er det værd at huske, at rigtig mange deltager i vores andre typer af medlemsarrangementer,” lyder det fra Jesper Nygård.
Model har plusser og minusser
Op til Realdanias valg til repræsentantskabet i København i november sidste år udtrykte flere kandidater i Fundats bekymring over stemmeprocenten. Én af dem var arkitekten Rikke Rohr, der betegnede den lave stemmeprocent som ”et problem”.
”Jeg tror ikke, den lave stemmeprocent skyldes, at folk ikke vil stemme, men mere, at mange medlemmer slet ikke véd, at de har muligheden for at stemme og være en del af medlemsdemokratiet,” lød det fra Rikke Rohr forud for det valg, som endte med, at hun fik én af københavnerområdets syv pladser i repræsentantskabet.
Synspunktet fra Rikke Rohr kan Jesper Nygård ikke tilslutte sig.
”Det er ikke min opfattelse, at folk ikke véd, når der er valg. Alle medlemmer får flere breve om det, så det er ikke bare noget, de skal læse i avisen. I 2002 annoncerede vi valgene i Statstidende, og dét ramte nok ikke så mange, men siden 2008-09 er vi begyndt at sende mange breve til folk, vi har styrket den digitale kommunikation, og samtidig annoncerer vi også fortsat i aviserne. Og så måler vi jo på det, og blandt medlemmerne er kendskabet til vores filantropiske arbejde rigtig højt – faktisk 91 procent. Som forening synes vi selvfølgelig også, at det er væsentligt, at medlemmerne kender til valgene og demokratiet, og det er der heldigvis 84 procent, der gør. Det er jo egentlig ret flot, synes vi.”
- Får den lave valgdeltagelse dig til at tvivle på den medlemsdemokratiske model, I har?
”Nej. Modellen har plusser og minusser ligesom alt andet demokrati – men alternativet til den er i dag ikke eksisterende. Vi havde i åbningsvinduet i 2000 muligheden for at blive en erhvervsdrivende fond, men det skete som bekendt ikke, og jeg kan ikke forestille mig, at det nogensinde kommer til at ske,” siger Jesper Nygård.
Har misforstået Realdanias struktur
Bjarne Ibsens synspunkt om, at demokratistrukturen i Realdania er ’tynd’ og ikke lægger op til, at medlemmerne ønsker at engagere sig samt hans forslag om, at Realdania decentraliserer sine uddelinger for dermed blandt andet at få en langt større valgdeltagelse, får mildest talt en kølig modtagelse hos Jesper Nygård.
At foreslå, at man decentraliserer vores uddelinger til en geografisk størrelse, vidner om manglende viden og en fuldstændig misforståelse af Realdanias ambition og governancemodel
Jesper Nygård – Administrerende direktør, Realdania
”Det er jeg dybest set fuldstændig uenig i. Vi har en super-super god involvering og diskussion i vores repræsentantskab om alle mulige relevante emner. Det er rigtigt, at repræsentantskabet formelt set ikke godkender hverken filantropi-, investerings- og foreningsstrategien eller det årlige budget, og at selve ledelsen af Realdania foretages af en bestyrelse og en direktion. Men bestyrelsen lægger op til mange temadiskussioner med repræsentantskabet,” understreger Jesper Nygård.
”Og at foreslå, at man decentraliserer vores uddelinger til en geografisk størrelse, vidner om manglende viden og en fuldstændig misforståelse af Realdanias ambition og governancemodel. Det er således kun 60 ud af de 109 medlemmer af repræsentantskabet, der vælges i de 10 geografiske valgområder, mens 42 vælges af seks faglige valggrupper, og de sidste syv vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra særlige interesseorganisationer. Og skal man til at decentralisere vores uddelingspenge i en matrix på kryds og tværs, kommer vi aldrig igen til at skabe nogle af de ting, der, når vi evaluerer, har givet os kanon meget anerkendelse: Købet af Nørre Vosborg og Skagen Grå Fyr, skabelsen af Musikkens Hus i Aalborg, Dokken i Aarhus og Royal Arena i København. Men også store problemdrevne kampagner som for eksempel klimaplaner i alle landets kommuner, ensomhed blandt ældre, stigende havvand eller Tøndermarsk-initiativet,” siger Jesper Nygård.
Valgdeltagelsen faldet de seneste år
Modsat i Realdania, er der i Tryghedsgruppen kun ét repræsentantskabsvalg om året, som foregår på skift i landets fem regioner. Til gengæld er Tryghedsgruppen i samme båd som Realdania, når det gælder udfordringerne med at få medlemmerne til at stemme.
Tryghedsgruppen skriver ellers på sin hjemmeside, at den “er glad for, at det gennem de seneste seks år er lykkedes at øge valgdeltagelsen markant. I dag ligger den stabilt på 10-15 procent,” lyder det.
Tryghedsgruppens egne tal viser dog en anden tendens og nogle lavere tal. Faktisk har valgdeltagelsen ved de seneste fem valg været støt faldende: Fra 14,8 procent i Nordjylland i 2019, til 11,2 procent i Hovedstaden i 2020, 10 procent i Region Sjælland i 2021 og 8,6 procent i Region Syddanmark i 2022. Ved valget i år i Region Midtjylland faldt stemmeprocenten yderligere: Her stemte kun otte procent af medlemmerne.
- Det kan man vel dårligt kalde en ’øget valgdeltagelse’?
”Du har fat i noget dér, som er supercentralt, og vi har selv kløet os i håret over, hvorfor vi ser en faldende formel valgdeltagelse. Vi har gjort det samme ved de seneste valg som tidligere, det vil sige, vi har afviklet medlemsmøder og haft fokus på at kommunikere så klart som muligt om valgene. Så vi er faktisk selv overraskede over udviklingen og har brugt en del tid på at drøfte det internt og med vores medlemsvalgte valgbestyrelse. Vi har meget fokus på, hvordan vi kan øge stemmeprocenten, men desværre er der ikke nogle lette svar på, hvordan det skal ske,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Vi har selv kløet os i håret over, hvorfor vi ser en faldende formel valgdeltagelse
Rie Odsbjerg Werner – Administrerende direktør, Tryghedsgruppen
- Får den lave valgdeltagelse dig til at tvivle på jeres medlemsdemokratiske model?
”Nej, det gør den faktisk ikke. Vi kan se, at kendskabet til, at man véd, man er medlem, er højt, og det samme gælder kendskabet til, at man kan stemme. Hvad begrundelsen er for, at mange vælger ikke at udnytte muligheden for at stemme til repræsentantskabsvalgene, véd vi ikke. Men vi arbejder videre med analyser, årsagsforklaringer og mulige tiltag,” understreger Tryghedsgruppens direktør.
Vil give plads som 58. mest uddelende fond
De 30 millioner kroner, som begge filantropiske foreninger årligt bruger på at holde medlemsdemokratiet kørende, ville kunne række langt, hvis de i stedet blev brugt filantropisk. Ser man på Fondenes Videnscenters seneste top-100 over de mest uddelende danske fonde, viser den således, at årlige uddelinger på 30 millioner kroner vil udløse en plads som nummer 58 på listen.
Fundats har derfor præsenteret både Rie Odsbjerg Werner og Jesper Nygård for samme spørgsmål: Nemlig hvilken yderligere forskel henholdsvis Trygfonden og Realdania ville kunne gøre rent filantropisk i det danske samfund, hvis de 30 millioner kroner, der årligt anvendes på medlemsdemokrati, i stedet blev brugt til uddelinger?
”Sådan kan man ikke stille det op,” svarer Rie Odsbjerg Werner.
”Medlemsdemokratiet er fundamentet under alle de andre ting, vi gør, og hvis ikke vi havde et velfungerende medlemsdemokrati, ville vi heller ikke have en velfungerende almennyttigt ben, der hedder Trygfonden. Derfor kan man ikke bare sige, at de midler skal bruges til noget andet. Vi er et SMBA og en medlemsdemokratisk konstruktion. Vi er ikke en fond, og vi kan og vil ikke bare beslutte at omdanne os til en fond. Dermed siger jeg også, at pengene, vi bruger på vores medlemsdemokrati, er rigtig godt givet ud,” siger Rie Odsbjerg Werner.
Fra Jesper Nygård lyder det:
”Så ville vi kunne dele 30 millioner kroner mere ud, og det ville selvfølgelig have en impact. Men det kan du sige om alle vores omkostninger: Hvis vi boede billigere, eller hvis jeg fik det halve i løn, ville vi også have flere penge at dele ud af. I og med, det er besluttet som et vilkår, at vi er forening, ville det være at negligere foreningsarbejdet, hvis vi ikke aktivt brugte penge hvert år på at blandt andet at rekruttere nye medlemmer og give medlemmerne forskellige former for tilbud,” siger Realdanias direktør.
