5 museumsdirektører: Det betyder fondene for os

Kun sjældent er der så rig lejlighed for fonde og museer til at finde hinanden, som til dette års Kulturmødet Mors. Men hvad tænker museerne egentlig om den gavmilde og velhavende fondssektor? Fundats har spurgt fem museumsdirektører om fordele og ulemper ved at samarbejde med fondene.

Fun­dats har sat en ræk­ke mu­se­ums­di­rek­tø­rer stæv­ne på det­te års kul­tur­mø­de og spurgt dem: "Hvad be­ty­der fon­de­ne for dit museum?"

På trods af at fon­de­nes bi­drag til kul­tur­li­vet har væ­ret fal­den­de igen­nem de sid­ste par år, så ud­gør fonds­mid­ler­ne sta­dig en be­ty­de­lig del af mu­se­er­nes økonomi.

Fak­tisk ud­gør de så stor en del, at man­ge mu­se­er vil­le ha­ve svært ved at kla­re sig uden. Om­trent så­dan ly­der bud­ska­bet fra fem for­skel­li­ge mu­se­ums­di­rek­tø­rer, som Fun­dats har sat stæv­ne på det­te års Kul­tur­mø­de Mors og spurgt: ”Hvad be­ty­der fon­de­ne for dit museum?”

Broder Berg: Kulturarv er samfundets guld

Mu­se­ums­di­rek­tør Bro­der Berg har si­den 2008 stå­et i spid­sen for Ve­st­him­mer­lands Mu­se­um. Mu­se­et er et statsa­n­er­kendt mu­se­um for ar­kæ­o­lo­gi og ny­e­re tids kul­tur­hi­sto­rie med Ve­st­him­mer­land i Nord­jyl­land som geo­gra­fisk ansvarsområde.

”Som mu­se­ums­ver­den har ud­vik­let sig, er vi ef­ter­hån­den me­get af­hæn­gi­ge af fonds­mid­ler. Ik­ke kun når vi skal ud­vik­le pro­jek­ter, men og­så for at fast­hol­de det, der er skabt. Vi har et rig­tig godt sam­ar­bej­de med fon­de, og der er det jo gan­ske klart, at di­a­log er væ­sent­lig. Man skal ha­ve klar­lagt, hvad er det for et pro­jekt, man sø­ger mid­ler til. Om det pas­ser ind i fonds­stra­te­gi­en, og hvil­ke øn­sker fon­den og mu­se­et har. Ind­til vi­de­re har vi ude­luk­ken­de haft go­de og kva­li­fi­ce­ren­de pro­ces­ser. Fra fon­de­ne har vi lært, at det kan be­ta­le sig at tæn­ke lidt stør­re og sø­ge sam­ar­bej­de med an­dre ak­tø­rer, så vi ik­ke kun sø­ger til løs­ning af små op­ga­ver. Sam­let set sy­nes jeg, at vi har haft suc­ces med de fonds­an­søg­nin­ger, vi har sendt.”

Hvor­når i en pro­ces be­gyn­der I at tæn­ke i mu­lig­he­den for fondsstøtte?

”Fra star­ten. Det har vi al­tid gjort. Når vi ud­vik­ler sto­re pro­jek­ter, tæn­ker vi og­så i an­dre fi­nan­si­e­rings­mu­lig­he­der end sta­ten og kom­mu­nen. Nog­le gan­ge kun­ne jeg godt øn­ske mig, at fon­de og­så vil­le kig­ge lidt me­re på drifts­de­len. Hvor­dan kan man løf­te ba­sis­op­ga­ver­ne? Mu­se­ums­ver­den er for os al­le sam­men. Kul­tu­rar­ven er sam­fun­dets guld. Der­for kun­ne jeg og­så godt tæn­ke mig, at fon­de­ne gik lidt me­re ind i drifts­de­len. Men det er nok en kæm­pe opgave.”

Er der ri­si­ko for, at en fond kan bli­ve for styrende?

”Det har vi ik­ke op­le­vet, men det er vi selv­føl­ge­lig me­get op­mærk­som­me på. Jeg tæn­ker, at he­le den skrift­li­ge pro­ces som grund­lag for et støt­te­vær­digt pro­jekt er ret af­gø­ren­de. Hvis der er no­gen, som har nog­le kva­li­fi­ce­ren­de kom­men­ta­rer un­der­vejs, er det fint og skal na­tur­lig­vis drøf­tes, men pro­jek­tet skal ik­ke plud­se­lig æn­dre karakter.”

Hvor­dan har fon­de­ne æn­dret sig de sid­ste 10 år?

”Jeg op­le­ver, at der er kom­met en stor vil­je til at se på, hvor­dan et pro­jekt kan løf­te et lo­ka­l­om­rå­de og til­fø­re be­tyd­ning og ud­vik­ling. Det kan jeg kun be­de om, at fon­de­ne hol­der fast i. Jeg op­le­ver til gen­gæld og­så, at helt lo­ka­le fon­de især har fo­kus på det fri­vil­li­ge for­e­nings­liv og i langt min­dre grad på kul­tu­rarvs­ar­bej­det på et statsa­n­er­kendt mu­se­um. Her har vi en ud­for­dring. Det fag­li­ge ar­bej­de med den lo­ka­le kul­tu­rarv skal ta­les op i sin værdi.”

Julie Rokkjær Birch: Ingen fonde – intet museum

Julie Rok­kjær Birch til det­te års kul­tur­mø­de på Mors.

Julie Rok­kjær Birch har si­den april stå­et i spid­sen for kunst­mu­se­et Mu­se­um Jorn i Sil­ke­borg, der rum­mer ver­dens stør­ste sam­ling af vær­ker af den dan­ske kunst­ner As­ger Jorn. Før hun kom til Sil­ke­borg, stod hun i en år­ræk­ke i spid­sen for KØN, Mu­se­um for Køn­ne­nes kul­tur­hi­sto­rie, og så har hun si­den for­å­ret 2022 sid­det i Spar Nord Fon­dens bestyrelse.

”Uden fon­de­ne var der ik­ke no­get mu­se­um Jorn. Den for­plig­tel­se, vi har som statsa­n­er­kendt mu­se­um, kan vi ik­ke le­ve op til uden hjælp fra fon­de­ne. Vi får bund­ni­veau­et i stat­stilskud, der ud­gør cir­ka en mil­li­on kro­ner om året. Vi vil­le ik­ke kun­ne la­ve nye for­mid­lings­pro­jek­ter uden fon­de­ne, og vi vil­le slet ik­ke kun­ne la­ve in­ter­na­tio­na­le sær­ud­stil­lin­ger. Hvis ik­ke vi hav­de fon­de­ne, vil­le vo­res mu­se­um væ­re en præ­sen­ta­tion af vo­res fa­ste sam­lin­ger igen og igen og igen. Ind­køb af vig­ti­ge nye vær­ker til sam­lin­gen vil­le hel­ler ik­ke væ­re muligt.”

Hvor tid­ligt tæn­ker I i fonds­mid­ler, når I idé­ud­vik­ler til et nyt pro­jekt el­ler udstilling?

”Fon­de­ne er al­tid en del af vo­res be­vidst­hed og ar­bejds­mo­dus - men of­te Ik­ke tid­ligt nok. Man kan tit få en god idé, men en ud­stil­ling skal væ­re forsk­nings­mæs­sigt vel­be­grun­det. Nog­le gan­ge må man as­fal­te­re, mens man kø­rer. Det er rart, at fon­de­ne er vel­vil­li­ge til at gå ind i pro­jek­ter, og­så på se­ne­re tids­punk­ter. Det er ik­ke al­tid man får den fi­nan­si­e­ring, man reg­ner med, og så må man kø­re fle­re run­der. Det er ge­ne­relt me­get usta­bilt, og det kan væ­re me­get fru­stre­ren­de som mu­se­ums­le­der, at man ik­ke har ro. Det der med, at der er så me­get af vo­res ak­ti­vi­tet, som er pro­jekt­ba­se­ret, det gør og­så, at den for­ank­ring, man ger­ne vil ha­ve ud af tin­ge­ne, of­te ik­ke er mu­lig at fast­hol­de. For ek­sem­pel i form af dyg­ti­ge pro­jek­t­me­d­ar­bej­de­re, som mu­se­et ik­ke kan ho­no­re­re med en be­græn­set økonomi.”

Kan en fond bli­ve for styrende?

”Man kan må­ske nog­le gan­ge fø­le, at man skal pres­se sig ind i en be­stemt ret­ning, men de dan­ske fon­de er me­get åb­ne, og vi har en god di­a­log om tin­ge­ne. De har en for­stå­el­se for, at der skal væ­re armslæng­de, for el­lers bli­ver det ik­ke go­de pro­jek­ter. Men fon­de­ne skal jo og­så dif­fe­ren­ti­e­re sig fon­de­ne imel­lem, og jeg be­mær­ker en sta­dig øget vinkling på de­res stra­te­gi­er. Men jeg op­le­ver ge­ne­relt stor flek­si­bi­li­tet i for­hold til, at pro­jek­ter­un­der­vejs kan ta­ge en drej­ning, og så kom­mu­ni­ke­rer vi om det, for så­dan er projekter.”

Anne Provst: Ensretning giver tab af mangfoldighed

"Jeg for­nem­mer, at fon­de­ne er ble­vet me­re må­l­ret­te­de og ved præ­cist, hvad de vil," for­tæl­ler mu­se­ums­di­rek­tør An­ne Provst.

I knap fem år har An­ne Provst væ­ret mu­se­ums­di­rek­tør for det nord­jy­ske Mu­se­um for For­sy­ning og Bæ­re­dyg­tig­hed, der og­så rum­mer Vild­mo­semu­se­et. Sidst­nævn­te skal de kom­men­de år gen­nem­gå en stør­re fonds­støt­tet trans­for­ma­tion ef­ter er­hver­vel­sen af en gam­mel fa­briks­hal, der frem­over skal dan­ne ram­men om et nyt vildmosemuseum.

”Fon­de­ne be­ty­der rig­tig me­get. Vi sø­ger fon­de he­le ti­den. Det er nød­ven­digt for, at vi kan gen­nem­fø­re de pro­jek­ter, som vi ar­bej­der med. Jeg vil ik­ke gå så vidt som til at si­ge, at vi star­ter med at se på fon­de, og så spør­ger vi: ”Hvad kan vi så la­ve?” Vi har nog­le ide­er, vi ger­ne vil la­ve, men ret hur­tigt sæt­ter vi nog­le tan­ker på, hvor det her kun­ne pas­se ind. Det er et pro­blem, hvis man sid­der med nog­le pro­jek­ter, som ik­ke pas­ser ind i en fonds­stra­te­gi, men som er go­de pro­jek­ter alligevel.”

Hvor­dan har du op­le­vet ud­vik­lin­gen i fonds­sek­to­ren de sid­ste 10 år?

”Der er sket rig­tig me­get. Jeg for­nem­mer, at fon­de­ne er ble­vet me­re må­l­ret­te­de og ved præ­cist, hvad de vil. De helt sto­re fon­de har al­tid haft en klar for­måls­be­skri­vel­se, men det er ble­vet me­get ud­bredt. Hvis man skal ha­ve mid­ler, så skal det pas­se præ­cis ind i fon­dens be­skri­vel­se. Det er ble­vet svært at kom­me igen­nem med no­get, som må­ske er på kan­ten. På en må­de er det ble­vet me­re ensrettet.”

Hvil­ken be­tyd­ning har det for museerne?

”Det har den be­tyd­ning, at de pro­jek­ter, som før kun­ne kom­me igen­nem, selv­om de ik­ke li­ge pas­se­de ind i en ram­me, har svært ved at kom­me igen­nem nu. Det be­ty­der alt an­det li­ge, at når man sid­der med et pro­jekt, så tæn­ker man sig om en ek­stra gang. Hvis man godt ved, at det bli­ver svært at få igen­nem hos fon­de­ne, så er det svært at ar­bej­de med. Det be­ty­der et tab af mangfoldighed.”

Er der nog­le fald­gru­ber, når man som mu­se­um sam­ar­bej­der med en fond?

”Man skal væ­re op­mærk­som på, hvor me­get me­dind­fly­del­se fon­de­ne får, og man skal væ­re op­mærk­som på armslæng­de­prin­cip­pet. Hvis en fond har be­vil­get rig­tig man­ge pen­ge ind i no­get, så lig­ger det jo i bag­ho­ve­det, hvad fon­den er budt ind med i den sam­men­hæng. Det er den fald­gru­be, der er. At du bli­ver for på­vir­ket og præ­get af dem, der gi­ver mid­ler. Hel­dig­vis har jeg ik­ke selv op­le­vet, at nog­le fon­de har haft for man­ge hold­nin­ger til, hvad det er, man skal.”

Bi­dra­ger fon­de­ne med an­det end midler?

”Fon­de­ne bi­dra­ger med er­fa­rin­ger. De har en vo­lu­men, som vi ik­ke selv har. Det kan for ek­sem­pel hand­le om, at man skal ha­ve en øko­nom el­ler jurist ind over en kon­kret ting for ik­ke at over­se noget.”

Har du nog­le go­de råd til fondene?

”Jeg tror, at det må væ­re at væ­re åben for di­a­log. Det kan godt smut­te ved den her ens­ret­ning. Og så skal net­værk jo star­te et sted. Det er godt at ha­ve et net­værk i fon­de­ne, men hvis man ik­ke er et af de sto­re og me­get kend­te mu­se­er, så kan det væ­re svæ­re­re at slå igen­nem og kom­me vi­de­re til at få en di­a­log med fondene.”

Peter Thor Andersen: Tænker på fondsmidler i idégenereringen

"Fon­de­ne er me­get me­re di­a­log­ba­se­re­de, end man tror, in­den man læ­rer dem at ken­de," si­ger mu­se­ums­di­rek­tør ved Øhavs­mu­se­et Pe­ter Thor Andersen.

I ot­te år har Pe­ter Thor An­der­sen væ­ret di­rek­tør for Øhavs­mu­se­et. Det er et mu­se­um til­eg­net om­rå­det om­kring Det Syd­fyn­s­ke Øhav for­delt over fle­re ud­stil­lings­ste­der i Faa­borg-Midt­fyn Kom­mu­ne, og så har det mod­ta­get fle­re sto­re fonds­do­na­tio­ner in­den­for de se­ne­ste par år.

”Vi har væ­ret så hel­di­ge, at vi har få­et fle­re mil­li­o­ner kro­ner fra en fond. Når jeg ser til­ba­ge, kan jeg hu­ske, at vi brug­te helt utro­lig me­get tid på at tæn­ke på at vir­ke kom­pe­ten­te helt ud i de­talj­en. Hvis jeg nu sag­de no­get dumt, når jeg rin­ger til dem, så fal­der jeg nok i unå­de. Men fon­de­ne er me­get me­re di­a­log­ba­se­re­de, end man tror, in­den man læ­rer dem at kende.”

Hvor­når I je­res idé­ud­vik­ling tæn­ker I over fondene?

”Det ær­li­ge svar er, at det er med al­le­re­de i idé­ge­ne­re­rin­gen. Man tæn­ker, ”ram­mer det her no­get?” Men det spørgs­mål skul­le man ger­ne ha­ve stil­let al­li­ge­vel. På en el­ler an­den må­de må man si­ge, at fon­de­ne bli­ver me­re og me­re op­ta­ge­de af, at den støt­te, de gi­ver, ik­ke ba­re skal ska­be en ud­stil­ling med man­ge gæ­ster el­ler be­va­re nog­le gen­stan­de. Den skal og­så ger­ne gø­re no­get godt i sam­fun­det. De spørgs­mål, vi stil­ler sam­men med fon­de­ne, er og­så nog­le, som jeg per­son­ligt sy­nes, at vi skal stil­le, uan­set om vi fun­dra­i­ser. Vi har et an­svar for at bru­ge vo­res mu­se­um i det sto­re samfund.”

Er der nog­le fald­gru­ber i sam­ar­bej­det med fondene?

”Det er klart, at man kan bli­ve så sty­ret ef­ter, hvad man tror, at fon­de­ne vil ha­ve, at man flak­ser i, hvad man la­ver, og det bli­ver no­get halv­hjer­tet no­get. Der må man ik­ke ende.”

Har du op­le­vet, at en fond bli­ver sty­ren­de i et projekt?

”Nej. Jeg kan ha­ve nog­le for­dom­me om, at en­kel­te fon­de kan væ­re det, men jeg har ik­ke selv op­le­vet det. Jeg har hørt historier.”

Har fon­de­ne en del af æren for den ud­vik­ling, som gør, at de statsa­n­er­kend­te mu­se­er til­træk­ker fle­re og fle­re gæster?

”Det tror jeg, at de har. De har ik­ke sid­det “et hem­me­ligt sted” og la­vet en ma­ster­plan. Men det vir­ker til, at de har be­slut­tet sig for at pri­o­ri­te­re kul­tur. I star­ten støt­te­de de pri­mært sto­re pre­sti­ge­pro­jek­ter, men nu er de be­gyndt at ha­ve blik for det, man kan kal­de an­den­ge­ne­ra­tions­mu­se­er. Dem, der ik­ke fik i før­ste om­gang. De har væ­ret med til at ska­be nog­le rol­lemo­del­ler, som kan løf­te he­le branchen.”

Kom­mer fond­s­in­vol­ve­rin­gen til at fortsætte?

”Det hå­ber jeg. Nog­le gan­ge fryg­ter jeg, at det op­hø­rer el­ler bli­ver på et me­get la­ve­re ni­veau, for­di pen­ge­ne skal gå til no­get an­det. Jeg tror, vi er i en tid, hvor vi li­ge nu har et slags la­bo­ra­to­ri­um for, hvad mu­se­er­ne skal væ­re, og her er fonds­støt­ten afgørende.”

Kristoffer Jensen: Vi er nået grænsen

"Nu har vi et sy­stem ved si­den af det, som ik­ke er un­der­lagt de­mo­kra­ti­ske valg," ud­ta­ler mu­se­ums­di­rek­tør Kri­stof­fer Jen­sen om fondssektoren.

Hi­sto­ri­ker og ph.d. Kri­stof­fer Jen­sen har væ­ret i mu­se­ums­bran­chen i næ­sten 25 år. Han har væ­ret di­rek­tør for In­du­stri­mu­se­et i Hor­sens og har si­den års­skif­tet stå­et i spid­sen for De Kul­tur­hi­sto­ri­ske Mu­se­er i Holste­bro. Mu­se­er­ne er den over­ord­ne­de forsk­nings- og for­mid­lings­en­hed for Holste­bro Kom­mu­nes tre kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­er, der be­skæf­ti­ger sig med hver de­res periode.

”Bå­de der, hvor jeg er nu, og der, hvor jeg kom­mer fra, er al stør­re ud­vik­ling sik­ret gen­nem fonds­mid­ler. Lidt for­enk­let kan man si­ge, at ud­vik­lin­gen i mu­se­umsland­ska­bet i me­get høj grad er skabt gen­nem fon­de­ne. Når man har et nyt ini­ti­a­tiv, der hæ­ver sig lidt over, hvad man el­lers vil­le kun­ne, så er det al­tid fon­de­ne, der går ind og gør det mu­ligt, el­ler ik­ke gør det mu­ligt. Det er i høj grad dem, der de­fi­ne­rer, hvad der kan ske i mu­se­umslan­det ud over den dag­li­ge drift. Det er en væ­sent­lig po­in­te at ha­ve med, at li­ge­gyl­dig hvor suc­ces­fuldt et mu­se­um bli­ver, så bli­ver det ved med at væ­re af­hæn­gigt af til­skud fra bå­de det of­fent­li­ge og fra fon­de. Man kan ik­ke la­ve et mu­se­um, der bli­ver så god en for­ret­ning, at det kan le­ve ale­ne af pu­bli­kums­ind­tæg­ter. Selv­om vi be­gyn­der at tje­ne fle­re pen­ge selv, så bli­ver vi ved med at væ­re afhængige.”

Er mu­se­er­ne for af­hæn­gi­ge af fondsmidler?

”Det, man kan dis­ku­te­re prin­ci­pi­elt, er, at vi har et de­mo­kra­ti i Dan­mark. Vi har valgt po­li­ti­ke­re til at pri­o­ri­te­re vo­res res­sour­cer i be­stem­te ret­nin­ger. Nu har vi et sy­stem ved si­den af det, som ik­ke er un­der­lagt de­mo­kra­ti­ske valg. Det, der kan bli­ve ud­for­drin­gen, er, at fon­de­ne kan gå ind og in­ve­ste­re nog­le me­get sto­re ud­vik­lings­be­løb til be­stem­te ting. Of­te vil der så ska­bes en for­vent­ning om, at sta­ten el­ler kom­mu­ner­ne er nødt til at hjæl­pe med at sik­re drif­ten bag­ef­ter. På den må­de kom­mer fon­de­ne til at læg­ge et pres på det po­li­ti­ske sy­stem, for­di man ska­ber en for­vent­ning om, at er der in­ve­ste­ret 200 mil­li­o­ner kro­ner i no­get, så kan man ik­ke la­de det gå ne­denom og hjem. Så bli­ver man tvun­get til at føl­ge den pri­o­ri­te­ring, som fon­de­ne har la­vet. Der er en græn­se for, hvor stor fonds­sek­to­ren kan bli­ve i for­hold til stat og kom­mu­ne. Der er vi nok ved at væ­re nu.”

Er du bekymret?

”Det, der gør, at det ik­ke er et pro­blem, er, at fon­de­ne ta­ger de­res magt ret se­ri­øst. Hvis det he­le var én stor fond, som var to­ne­an­gi­ven­de, vil­le det væ­re et pro­blem, men der er må­ske 10 sto­re fon­de, som sæt­ter hver de­res fin­ger­af­tryk. Det, der gør mig ro­lig, er, at min per­son­li­ge op­le­vel­se er, at fon­de­ne og de­res se­kre­ta­ri­a­ter i man­ge sam­men­hæn­ge har age­ret me­re re­flek­te­ret og med stør­re armslæng­de og med me­re respekt for, hvad der gi­ver me­ning lo­kalt, end sta­ten har. Der sid­der nog­le rig­tig go­de folk i de her se­kre­ta­ri­a­ter, som kan hjæl­pe med at kva­li­fi­ce­re pro­jek­ter og stil­le kri­ti­ske spørgsmål.”

Man ta­ler om, at fon­de­ne er ble­vet me­re pro­fes­sio­na­li­se­re­de in­den­for de se­ne­ste 10 år. Hvor­dan op­le­ver du det?

”Jeg tror, at for 10 el­ler 20 år si­den kun­ne man som mu­se­ums­di­rek­tør kom­me ret langt med et net­værk. Det hand­le­de om at ken­de den rig­ti­ge be­sty­rel­ses­for­mand, så man kun­ne sky­de gen­vej. Nu får man en me­re ens­ar­tet be­hand­ling, og det er ble­vet me­re for­ma­li­se­ret. Det, sy­nes jeg, er sundt og en af de sto­re for­de­le ved pro­fes­sio­na­li­se­rin­gen og stan­dar­di­se­rin­gen af de her ve­je, som pro­jek­ter kø­rer igen­nem. Man er ik­ke ude­luk­ket på for­hånd, for­di man ik­ke ken­der de rig­ti­ge mennesker.”

Som ny­til­t­rå­dt di­rek­tør er det en af di­ne bund­ne op­ga­ver at ud­vik­le en ny ver­sion af Fri­lands­mu­se­et Hjerl He­de. Tæn­ker du al­le­re­de nu på fondsfinansiering?

”Nej. Jeg tror på, at hvis ide­en er god nok, så kan jeg og­så tæn­de nog­le på det. Det go­de ved fonds­sek­to­ren er jo, at der er man­ge for­skel­li­ge fon­de, og at de har for­skel­li­ge pro­fi­ler. Når pro­jek­tet er be­skre­vet, bli­ver næ­ste fa­se at få en di­a­log med fon­de­ne. Så må vi se, om vi en­ten skal sæl­ge no­get som en sam­let pak­ke el­ler skæ­re nog­le bid­der ud og si­ge, der er nog­le bid­der her, som pas­ser til den og den fond.”

Hvad kom­mer til at op­ta­ge dig de næ­ste år?

Det, som jeg er per­son­ligt spændt på, er, at næ­sten al­le fon­de­ne har en bæ­re­dyg­tig­heds­dags­or­den. De vil ger­ne gø­re ver­den bed­re, og de er ble­vet op­mærk­som­me på, at det kan man gø­re ved hjælp af bæ­re­dyg­tig­hed. Men det, som fon­de­ne har gjort de sid­ste 30 år, er jo, at de har un­der­støt­tet, at mu­se­er­ne har få­et nye byg­nin­ger af be­ton. Det har på man­ge må­der gjort no­get godt for sam­fun­det, men rent bæ­re­dyg­tig­heds­mæs­sigt har det væ­ret kli­ma­be­la­sten­de. Hvis fon­de­ne bli­ver ved med at ka­na­li­se­re så man­ge mid­ler ind i sek­to­ren, hvor­dan skal de mid­ler så gø­re gavn, hvis ik­ke de er til nye byg­nin­ger? Vi er al­le eni­ge om, at der ge­ne­relt set ik­ke er be­hov for fle­re mu­se­um­skva­drat­me­ter i Dan­mark. Så hvor­dan in­ve­ste­rer man for at vi­de­re­ud­vik­le sek­to­ren uden ny­byg­ge­ri? Hvor­dan an­ven­der man de her mid­ler på en ny og klog må­de, hvor man ik­ke ba­re byg­ger no­get op, som så skal ved­li­ge­hol­des og drif­tes? Det bli­ver en spæn­den­de øvel­se for fon­de­ne de næ­ste 20 år.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Annoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer