Der er Novo Nordisk Fonden. Og så er der alle de øvrige fonde.
Sådan har virkeligheden i en årrække været i den filantropiske danske fondssektor, hvor Novo Nordisk Fondens uddelinger i de seneste fire år har ligget mellem 5,4 og godt ni milliarder kroner om året.
Mellem en tredjedel og en fjerdedel af den danske fondssektors samlede årlige uddelinger kommer således fra én fond: Novo Nordisk Fonden.
Og fonden med hovedsæde på Tuborg Havnevej har ingen planer om at stoppe uddelingsvæksten. Både bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen og administrerende direktør Mads Krogsgaard Thomsen har således begge gjort klart, at 10 milliarder kroner er et realistisk bud på det niveau, hvor fondens årlige uddelinger befinder sig senest i 2030.
I år er et helt særligt år for mastodontfonden, der ejer 28 procent af aktiekapitalen i medicinalgiganten Novo Nordisk. Fonden fejrer 100-års jubilæum, og det er fra årets start blandt andet blevet markeret med fire jubilæumsfilm under overskriften ’Hundrede års arv’.
Men hvad er det for en forskel, 100-års jubilaren gør i det danske samfund? Er der en risiko for, at Novo Nordisk Fondens indflydelse kan blive for stor? Og hvordan går det med at varetage rollen som storebror i en flok af fonde, hvor samtlige andre søskende er markant mindre?
Ifølge fondsekspert på Center for Civilsamfundsstudier på Copenhagen Business School (CBS) professor Anker Brink Lund er der en vigtig grundregel for en fond af Novo Nordisk Fondens størrelse:
”Når én fond er så meget større end alle de andre, er det vigtigt, at man accepterer Pippi Langstrømpe-princippet, altså at man, når man er stor og stærk, samtidig skal være sød og rar og hjælpe de mindre,” siger Anker Brink Lund.
Forhold bør belyses i Magtudredningen 2.0
I anledning af 100-årsjubilæet uddeler han både plusser og minusser til Novo Nordisk Fonden.
”På den positive side har Novo Nordisk Fonden som erhvervsdrivende fond vist, at fondsmodellen på ingen måde er en hindring for at drive virksomhed rationelt og konkurrencedygtigt på et verdensmarked. Derigennem har fonden vist vejen for en række andre tilsvarende fonde. Carlsbergfondet er jo noget ældre, men dannede ikke på samme måde skole som de to fonde, der nu udgør Novo Nordisk Fonden,” pointerer Anker Brink Lund.
”På negativsiden er det altid risikabelt, når der er én meget stor spiller i en meget lille vandpyt – og det gælder både i fondsverdenen og i Danmark generelt. Man risikerer at være som en elefant i en porcelænsbutik – netop derfor kræver det ageren ud fra Pippi Langstrømpe-princippet,” siger CBS-professoren.
Novo Nordisk Fonden skal ikke have favør, og har de det, skal det frem i lyset. Men omvendt skal de heller ikke skydes noget i skoene, bare fordi de er store
Anker Brink Lund – Fondsekspert, professor, Center for Civilsamfundsstudier på CBS
Det er Anker Brink Lunds vurdering, at Novo Nordisk Fonden ”i det store og hele” slipper meget godt fra sin ageren som Danmarks suverænt største filantropiske fond.
”Det er ikke bare mange penge, de deler ud, men det sker også med en stor fleksibilitet. For eksempel har fonden formået at fortolke hele bæredygtigheds- og klimadiskussionen ind i dens sociale, videnskabelige og humanitære formål, hvor mange andre fonde har snævre fundatser og dermed sværere ved at følge med tiden. Der ligger således en værdifuld fleksibilitet i fonden. Når det er sagt, bør man altid holde øje med de store, og derfor glæder jeg mig over, at Magtudredningen 2.0 vil tage denne problematik op. Vi mangler en systematisk, grundig undersøgelse af disse forhold. Novo Nordisk Fonden skal ikke have favør, og har de det, skal det frem i lyset. Men omvendt skal de heller ikke skydes noget i skoene, bare fordi de er store,” fastslår Anker Brink Lund.
Når Anker Brink Lund skal beskrive den betydning, Novo Nordisk Fonden har for Danmark og det danske samfund, drager han en parallel til Finland.
”Aktuelt er de så store, at man næsten får samme fornemmelse, som man havde af Finland under Nokias storhedstid. Ikke nok med, at fondskoncernen snart har årlige uddelinger på 10 milliarder kroner – den betaler også 10 milliarder kroner i skat i Danmark og beskæftiger både højtuddannede og relativt lavt uddannede mennesker. Fond og virksomhed risikerer at blive en stat i staten. Men vi kan ikke sige noget kvalificeret om de positive og negative konsekvenser af dén indflydelse, for det endnu ikke er blevet ordentligt udredt,” siger Anker Brink Lund.
Misundelse i andre lande
Ifølge Jesper Langergaard, som er direktør i de otte danske universiteters interesse- og samarbejdsorganisation Danske Universiteter, gør fondskonstruktionen, at Danmark på forskningsområdet står i en helt unik situation sammenholdt med de fleste andre lande. Og det skyldes i høj grad Novo Nordisk Fonden, fastslår han.
”I Danske Universiteter kan vi mærke en stor misundelse, når vi taler med vores kolleger i andre lande, over, at vi i Danmark har så mange forskningsfinansierende fonde, der bidrager med så meget. Og der er ingen tvivl om, at forskningsfondene og især Novo Nordisk Fonden, fordi den er så stor, virkelig har medvirket til at løfte dansk forskning og give dansk forskning nogle muligheder, som ellers ikke ville være til stede. Det har blandt andet været tydeligt ved etableringen af store forskningssatsninger i international topklasse som for eksempel stamcellecentret på Københavns Universitet og co2-forskningscentret på Aarhus Universitet,” siger Jesper Langergaard.
Der er ingen tvivl om, at forskningsfondene og især Novo Nordisk Fonden, fordi den er så stor, virkelig har medvirket til at løfte dansk forskning og give dansk forskning nogle muligheder, som ellers ikke ville være til stede
Jesper Langergaard – Direktør, Danske Universiteter
Det er Jesper Langergaards vurdering, at Novo Nordisk Fonden generelt er blevet ”bredere i deres udsyn”.
”Fonden har et markant bredere sigte i dag end for 10-15 år siden. De finansierer væsentligt bredere i dag end tidligere, blandt andet også inden for bæredygtighed. De er vokset med opgaven – det er ikke kun økonomien, der er vokset,” pointerer Danske Universiteters direktør.
Bør sende tanke til J.C. Jacobsen
Ifølge Lasse Horne Kjældgaard, der i januar 2023 tiltrådte som Carlsbergfondets første direktør, er Novo Nordisk Fondens store betydning for dansk forskning ”indiskutabel” – ikke mindst indenfor det sundhedsvidenskabelige område, understreger han.
”På trods af, at vi er et lille land, er vi på dét og på andre forskningsområder godt med internationalt, og det skyldes – ud over nogle fantastisk dygtige forskere – at vi har et overvejende sundt forskningssystem og de forskningsfinansierende fonde,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Én ting er, at dansk økonomi ville se helt anderledes ud uden de her store virksomheder og ikke mindst Novo Nordisk, men forskningslandskabet ville også være helt anderledes
Lasse Horne Kjældgaard – Direktør, Carlsbergfondet
Carlsbergfondet er, sammenlignet med Novo Nordisk Fonden, en lille forskningsfinansierende fond, påpeger Lasse Horne Kjældgaard, men til gengæld den ældste.
”Hvis det ikke havde været for den danske fondsmodel, som Carlsberg og Carlsbergfondets stifter J.C. Jacobsen var ophavsmand til, og som sikrer langsigtet dansk ejerskab af virksomheder som Novo Nordisk og Carlsberg, havde vi heller ikke haft samme grad af langsigtede kontinuerlig forskningsfinansiering. Én ting er, at dansk økonomi ville se helt anderledes ud uden de her store virksomheder og ikke mindst Novo Nordisk, men forskningslandskabet ville også være helt anderledes. Jeg håber derfor, at der også bliver sendt en venlig tanke til J.C. Jacobsen i forbindelse med Novo Nordisk Fondens 100-års jubilæum,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
- Er der en risiko for, at Novo Nordisk Fondens indflydelse bliver for stor og at fonden får for stor magt over blandt andet dansk forskning?
”Jeg vil ikke tale om de enkelte fonde på dét spørgsmål, men hellere se det på samlede billede. Det er selvfølgelig et opmærksomhedspunkt, hvordan balancen mellem fondenes forskningsfinansiering og basisbevillingerne er. Man kan godt være bekymret for, om balancen er ved at tippe, og om det giver en skævvridning af dansk forskning. Mange drømmer om, at der kommer flere offentlige midler til forskning – det er nok desværre tvivlsomt. Til gengæld tror jeg ikke, det vil gavne nogen, hvis de forskningsfinansierende fonde begynder at skrue ned for bevillingerne med henblik på at skabe balance,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Suger ressourcer fra andre forskningsfelter
Ifølge Anker Brink Lund fra CBS er der flere markante forskelle på 100-årsjubilaren og de øvrige danske forskningsfinansierende fonde.
Han hæfter sig blandt andet ved, at Novo Nordisk Fonden ”bruger forskning både som formål og virkemiddel”.
Alt i alt er Novo Nordisk Fonden en langt mere strategisk filantrop end mange andre fonde, hvilket giver mulighed for større impact, men hvormed fonden samtidig pådrager sig et større ansvar, fordi den selv definerer, hvad der er vigtigt
Anker Brink Lund – Fondsekspert, professor, Center for Civilsamfundsstudier på CBS
”Carlsbergfondet er et klassisk eksempel på reaktiv fond, der næsten udelukkende er ansøgningsdrevet, og derudover har en relativt snæver fundats, hvorimod Novo Nordisk Fonden bruger virkemidler meget bredt og ikke kun sidder og venter på, hvad der kommer af ansøgninger. Og Novo Nordisk Fonden er vel at mærke ikke kun proaktiv i forhold til metabolisme, hvor de jo har egne interesser, men også omkring bæredygtighed og kunsthistorie. Alt i alt er Novo Nordisk Fonden en langt mere strategisk filantrop end mange andre fonde, hvilket giver mulighed for større impact, men hvormed fonden samtidig pådrager sig et større ansvar, fordi den selv definerer, hvad der er vigtigt,” siger Anker Brink Lund.
Ifølge fondsforskeren bliver fondens dispositioner ind imellem mødt med kritiske røster.
”Fonden har modtaget en del kritik for eksempel i forbindelse med, at den finansierede et metabolismecenter på Københavns Universitet for 2,5 milliarder kroner – et center, som fylder rigtig meget ikke kun på sundhedsfakultetet, men også på resten af universitetet. Når man får så stor en enhed, suger den opmærksomhed til sig, og kritikken er gået på, om Novo Nordisk Fonden dermed risikerer at medvirke til at skævvride forskningen, så vi bliver verdensmestre i metabolisme, mens vi misser en masse andre vigtige områder. Myten er, at man suger ressourcer fra andre forskningsfelter, men jeg ved ikke, om det er rigtigt eller forkert, fordi det aldrig er blevet ordentligt undersøgt, og dét har både Novo Nordisk Fonden og samfundet generelt en interesse i, hvilket jeg håber vil ske som en del af Magtudredningen,” siger Anker Brink Lund.
Stigende fokus på udlandet
Ifølge Lasse Horne Kjældgaard er én af de væsentlige forskelle på Novo Nordisk Fonden og de øvrige forskningsfinansierende fonde Novo-fondens stigende støtte til projekter uden for Danmark.
”Det er klart, at vi i Carlsbergfondet skiller os ud ved at støtte fri grundforskning inden for både naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab via bottom up-processer og dermed ikke har tematiserede virkemidler eller bedriver missionsdreven filantropi. En anden markant forskel er, at Novo Nordisk Fonden arbejder internationalt og har udvidet deres støtteområder på en interessant måde de senere år. Blandt andet taler de om ’Planetary health’ som et overordnet mål, hvilket er virkelig prisværdigt,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen har tidligere sagt til Fundats, at det er realistisk at forvente, at fondens fordeling af uddelingsmidler mellem udlandet og resten af verden inden for den nuværende strategiperiode vil blive 50/50.
Især, hvis man vil medvirke til globale dagsordener som bæredygtigheds- og klimaproblemer, duer det ikke at koncentrere indsatserne til et lillebitte land som Danmark
Anker Brink Lund – Fondsekspert, professor, Center for Civilsamfundsstudier på CBS
Anker Brink Lund betegner det som ”glædeligt”, at så stor en del af Novo Nordisk Fondens midler ryger til udlandet.
”Forskning er international, og der er grænser for, hvor mange forskere af høj international kvalitet vi har med dansk statsborgerskab. Faktisk ser jeg det som et memento til andre fonde, hvor mange er stiftet i en tid, hvor stifteren var nationalistisk eller lokalpatriotisk. Især, hvis man vil medvirke til globale dagsordener som bæredygtigheds- og klimaproblemer, duer det ikke at koncentrere indsatserne til et lillebitte land som Danmark. Derfor ligger der et vigtigt budskab til nye fondsstiftere i at passe på med ikke at være for snævre i formål eller nationalt fokus,” siger Anker Brink Lund.
CBS-professoren tilføjer, at man også bør anerkende Novo Nordisk Fonden for dens evne til at tiltrække udenlandske forskerkapaciteter til vores ”relativt lille land”.
”Dét, at fonden tiltrækker nogle af de bedste folk internationalt, medfører et stærkere samlet forskningsmiljø i Danmark,” understreger Anker Brink Lund.
Trods forskellene de forskningsfinansierende fonde imellem, er der ifølge Lasse Horne Kjældgaard et stigende antal eksempler på, at de er gode til at samarbejde.
”Nu er jeg jo ret ny i fondsverdenen, men dét, jeg hører og selv fornemmer, er, at samarbejdet og dialogen mellem de forskningsfinansierende fonde er blevet markant stærkere de senere år. Vi har en fælles interesse i at understøtte forskningssystemet bedst muligt og lave strategiske indsatser sammen. Som eksempel kan man se den aftale, der for nylig er indgået mellem fondene og Danske Universiteter om dækning af indirekte projektomkostninger. Det er netop en aftale, hvor man prøver på at fremtidssikre forskningssystemet og give universiteterne et større råderum,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Også Jesper Langergaard fra Danske Universiteter hæfter sig ved aftalen om de indirekte meromkostninger fra november 2023, hvor han pointerer, at Novo-fonden spillede en afgørende rolle.
”Novo Nordisk Fonden var en bærende kraft i forhold til at få aftalen i hus. Det var tydeligt, at de var meget bevidste om det ansvar, de har for at geare universiteterne til fondsfinansieringen,” siger Jesper Langergaard.
Tiltrækker kapaciteter fra universiteterne
Et andet område, hvor Novo Nordisk Fonden de senere år har skilt sig ud, har været i evnen til at tiltrække store kapaciteter fra den danske universitetssektor, som er blevet ansat af fonden.
Det gælder blandt andre professor i global sundhed ved Københavns Universitet Flemming Konradsen, som Novo Nordisk Fonden for to år siden gjorde til Scientific Director of Global Health i en deltidsstilling og senere forfremmede til Senior Vice President i et fuldtidsjob i fonden.
Fakta om 100-års jubilaren
- Stiftet som Nordisk Insulinfond 1924. Blev i 1989 fusioneret med Novo’s Fond under det nye navn Novo Nordisk Fonden.
- Erhvervsdrivende fond med to hovedformål: At udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed i Novo Gruppens selskaber (Novo Nordisk A/S og Novonesis A/S) samt at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
- Fonden ejer A- og B-aktier i Novo Nordisk svarende til 28 pct. af aktiekapitalen og 77 pct. af stemmerne. I Novonesis er de tilsvarende tal 29 pct. af aktiekapitalen og 74 pct. af stemmerne.
- Formue: 805 mia. kr. (2022).
- Bestyrelsen består af ni medlemmer (seks vedtægtsvalgte og tre medarbejdervalgte). Formand: Lars Rebien Sørensen.
- Administrerende direktør: Mads Krogsgaard Thomsen.
- Antal medarbejdere: 160 (2022).
Et andet eksempel er professor Arne Astrup, som for fire år siden forlod en post som leder af Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet for at blive programdirektør i Novo Nordisk Fonden med ansvar for at udvikle fondens nye nationale initiativ fokuserende på børns vægt.
Lasse Horne Kjældgaard ser tendensen som positiv.
”Jeg tror kun, det er godt, at fondene kan tiltrække stærke faglige kapaciteter. Når fondene opruster på kompetencer, er det med henblik på at få den bedst mulige indsigt i den virkelighed, vi er sat i verden for at støtte. Det kræver et stort arbejde og stor indsigt at fordele forskningsmidlerne rigtigt. Som det ser ud nu, ser jeg ikke nogen risiko for braindrain, men det er klart, at alt skal ske med måde, for at tingene ikke kommer ud af balance,” siger Lasse Horne Kjældgaard.
Heller ikke Anker Brink Lund tror på, som han udtrykker det, ”braindrain-tesen”.
”Med al respekt for de nævnte, så tror jeg ikke, det betyder så meget med rekruttering af hvide elefanter. Det er ikke seniorforskerdrænet, der er afgørende. Det afgørende, derimod, er, at der også bliver plads til forskningsfelter, som kan rekruttere dygtige ph.d.er og postdocs,” siger Anker Brink Lund.
Både de ’hvide elefanter’ og de øvrige i alt cirka 160 medarbejdere i Novo Nordisk Fonden får inden for de næste fire år nyt sted at bo. Som Fundats kunne fortælle i november, forventer fonden at fortsætte med at øge antallet af medarbejdere betragteligt, og derfor vil fonden opføre et nyt domicil på hele 16.900 kvadratmeter på en grund i Tuborg Havn i Hellerup i samme område, som dens nuværende hovedsæde ligger.