Ny aftale om universiteterne: "Jeg var ærligt talt i tvivl om, hvorvidt det kunne lade sig gøre"

Efter årelang ventetid skal en ny aftale løse problemet med universiteternes indirekte meromkostninger ved fondsfinansieret forskning. “Universiteterne har lagt et meget grundigt stykke arbejde i at gennemgå omkostningerne for de forskellige forskningsprojekter," siger vicedirektør i Novo Nordisk Fonden Søren Nedergaard.

Med den nye af­ta­le skal fon­de­nes be­vil­lin­ger på un­der 50 mil­li­o­ner kro­ner frem­over føl­ges af et pro­jekt­til­læg til af­led­te om­kost­nin­ger. Det skal lig­ge på 250.000 kro­ner per pro­jek­tan­sat vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for forsk­ning in­den for de så­kald­te vå­de hovedområder.

Først var det op til uni­ver­si­te­ter­ne og fon­de­ne selv at fin­de en løs­ning på pro­ble­met med de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, som be­la­ster uni­ver­si­te­ter­nes bud­get­ter, når de ta­ger imod fonds­fi­nan­si­e­ring af forskningsprojekter.

For seks år si­den blev sa­gen ryk­ket ind i Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et, hvor en grup­pe be­stå­en­de af lan­dets uni­ver­si­te­ter og de sto­re pri­va­te forsk­nings­fon­de sam­men med en hånd­fuld em­beds­mænd skul­le dis­ku­te­re sagen.

Så trak mi­ni­ste­ri­et sig igen ud af sa­gen, og ud­dan­nel­ses- og forsk­nings­mi­ni­ster Chri­sti­na Ege­lund (M) over­lod det til fon­de­ne og uni­ver­si­te­ter­ne selv at fin­de en løs­ning på problemet.

Si­den har der væ­ret kom­plet tavs­hed om sa­gen, alt imens kon­su­lent- og re­vi­sions­fir­ma­et De­loit­te har ar­bej­det på en rap­port om, hvad fonds­be­vil­lin­ger­ne re­elt har ko­stet uni­ver­si­te­ter­ne. En rap­port, som si­den sep­tem­ber 2022 har væ­ret "li­ge på trap­per­ne".

Men nu ser det en­de­lig ud til, at par­ter­ne har fun­det en løs­ning. Fre­dag for­mid­dag lan­de­de med­del­el­sen om, at de seks sto­re fon­de No­vo Nor­disk Fon­den, Vil­lum Fon­den, Carls­berg­fon­det, Ve­lux Fon­den, Lund­beck­fon­den og Leo Fon­det har ind­gå­et en af­ta­le med Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, som skal sik­re trans­pa­rens om føl­geud­gif­ter­ne ved fonds­fi­nan­si­e­ring, og som sam­ti­dig ud­pin­der en for­de­lings­nøg­le mel­lem uni­ver­si­te­ters og fon­de­nes udgifter.

"Det er in­ter­es­sant, at man en­de­lig har ind­gå­et en af­ta­le om pro­ble­met med in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning. For det har stor be­tyd­ning for den forsk­ning, der bli­ver la­vet på lan­dets uni­ver­si­te­ter," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh, pro­fes­sor i øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Universitet.

"Fon­de­ne vil ger­ne be­ta­le for forsk­ning. De vil ik­ke be­ta­le for at dri­ve uni­ver­si­tet i al­min­de­lig­hed. Men forsk­nings­pro­jek­ter kræ­ver jo byg­nin­ger, ad­mi­ni­stra­tion og en ræk­ke an­dre om­kost­nin­ger, som ik­ke bli­ver bog­ført un­der de kon­kre­te pro­jek­ter. De pen­ge skal ta­ges fra uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne bud­get­ter, og på den må­de ri­si­ke­rer man i vir­ke­lig­he­den at ud­hu­le forsk­nin­gen. Og uni­ver­si­te­ter­ne kan en­de i si­tu­a­tio­ner, hvor de iro­nisk nok ik­ke har råd til at ta­ge imod do­na­tio­ner," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

Et akut problem

Når uni­ver­si­te­ter­ne mod­ta­ger fonds­mid­ler til forsk­ning, har uni­ver­si­te­ter­ne tra­di­tio­nelt selv dæk­ket in­di­rek­te merom­kost­nin­ger til hus­le­je, HR-af­de­lin­ger, an­læg til for­søgs­dyr, bi­bli­o­te­ka­rer, juri­ster, regn­skabs­folk og me­get an­det. Pen­ge, som alt­så hidtil skul­le ta­ges fra uni­ver­si­te­ter­nes ba­sis­mid­ler, som el­lers skul­le fi­nan­si­e­re uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne stra­te­gi­ske prioriteringer.

Iføl­ge uni­ver­si­te­ter­ne er det ik­ke ual­min­de­ligt, at det ko­ster dem mindst 60 kro­ner fra eget bud­get, hver gang de mod­ta­ger 100 kro­ner i fondsstøtte.

For man har ik­ke haft to en­ty­di­ge for­hand­lings­par­ter, som har stå­et over for hin­an­den, og re­præ­sen­te­ret hver for sig en­ty­di­ge synspunkter

Per Ni­ko­laj Bukh – Pro­fes­sor, Aal­borg Universitet

Det er et fun­da­men­talt pro­blem, som skif­ten­de re­ge­rin­ger har be­to­net si­den 2017. Og bå­de DTU, Tæn­ket­an­ken DEA og for­e­nin­gen Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Ad­mi­ni­stra­tors, kendt som DARMA, har ar­gu­men­te­ret for, at pro­ble­met med ud­hulin­gen af uni­ver­si­te­ter­nes ba­si­s­ø­ko­no­mi er eska­le­ret i så­dant et om­fang, at der var ta­le om et akut be­hov for en løsning.

"Det kan vir­ke mær­ke­ligt, at det ik­ke har la­det sig gø­re at ind­gå så­dan en af­ta­le for lang tid si­den. For al­le har jo haft en klar in­ter­es­se i at fin­de en løs­ning: Fon­de­ne vil på de­res si­de me­get ger­ne do­ne­re til forsk­nin­gen, og uni­ver­si­te­ter­ne er på de­res si­de nær­mest af­hæn­gi­ge af fonds­fi­nan­si­e­ring," si­ger Per Ni­ko­laj Bukh.

"Al­li­ge­vel har det væ­ret et kom­pli­ce­ret pro­blem. For man har ik­ke haft to en­ty­di­ge for­hand­lings­par­ter, som har stå­et over for hin­an­den, og re­præ­sen­te­ret hver for sig en­ty­di­ge syns­punk­ter. Uni­ver­si­te­ter­ne har del­vist kun­net ta­le med en sam­let stem­me gen­nem Dan­ske Uni­ver­si­te­ter, men uni­ver­si­te­ter­nes ak­ti­vi­te­ter og in­ter­es­ser er jo me­get for­skel­lig­ar­te­de. På den an­den si­de har vi fon­de­ne, som og­så kan ha­ve for­skel­li­ge øn­sker og prak­sis­ser. Så jeg har ær­ligt talt væ­ret i tvivl om, hvor­vidt det over­ho­ve­det kun­ne la­de sig gø­re at ind­gå en af­ta­le," si­ger professoren.

Vil ikke udskrive blankochecks

De seks dags­or­den­sæt­ten­de pri­va­te fon­de be­ta­ler til­sam­men om­trent 20 pro­cent af de sam­le­de of­fent­li­ge og pri­va­te be­vil­lin­ger til forsk­nin­gen på lan­dets universiteter.

"Det har i man­ge år væ­ret en dis­kus­sion, hvor­dan man kun­ne dæk­ke de in­di­rek­te merom­kost­nin­ger ved fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning. Og vi har fra fon­de­nes si­de ik­ke haft lyst til ba­re at ud­skri­ve en blan­ko­check ba­se­ret på pro­cent­de­le af forsk­nings­pro­jek­ter­nes om­kost­nin­ger," si­ger Sø­ren Ne­der­gaard, vi­ce­di­rek­tør i No­vo Nor­disk Fonden.

Med den nye af­ta­le skal fon­de­nes be­vil­lin­ger på un­der 50 mil­li­o­ner kro­ner frem­over føl­ges af et pro­jekt­til­læg til af­led­te om­kost­nin­ger. Det skal lig­ge på 250.000 kro­ner per pro­jek­tan­sat vi­den­ska­be­ligt år­s­værk for forsk­ning in­den for de så­kald­te vå­de ho­ved­om­rå­der som na­tur­vi­den­skab, sund­heds­vi­den­skab og tek­nisk vi­den­skab. For de tør­re ho­ved­om­rå­der som hu­ma­ni­o­ra, sam­funds­vi­den­skab, ju­ra og te­o­lo­gi ud­gør pro­jekt­til­læg­get 200.000 kro­ner per pro­jek­tan­sat vi­den­ska­be­ligt år­s­værk. Par­ter­ne an­slår, at fon­de­nes sam­le­de bi­drag til dæk­ning af af­led­te om­kost­nin­ger vil lig­ge mel­lem 700 og 800 mil­li­o­ner kro­ner år­ligt, når af­ta­len er fuldt implementeret.

"Vi er ik­ke in­ter­es­se­re­de i at dæk­ke så­dan no­get som byg­nings­om­kost­nin­ger; det me­ner vi er sta­tens op­ga­ve - und­ta­gen i helt sær­li­ge til­fæl­de med stør­re in­fra­struk­tur. Der­i­mod an­er­ken­der vi, at IT ek­sem­pel­vis fyl­der sta­dig me­re i forsk­ning, og at IT-ud­gif­ter kan væ­re ri­me­li­ge at dæk­ke fra fon­de­nes si­de. Der­for har vi nu sam­men med uni­ver­si­te­ter­ne få­et gen­nem­gå­et en ræk­ke forsk­nings­pro­jek­ter for at be­ly­se, hvad pro­jek­ter­ne ko­ster i form af IT-ud­gif­ter, drifts­ud­gif­ter, la­bo­ra­to­ri­eud­gif­ter og an­dre in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Nu ved vi kon­kret, hvad pen­ge­ne går til," si­ger No­vo Nor­disk Fon­dens Sø­ren Nedergaard.

Ar­bej­det med at kort­læg­ge uni­ver­si­te­ter­nes mer­ud­gif­ter er da og­så grun­den til, at af­ta­len har la­det ven­te så læn­ge på sig, si­ger han.

"Det har væ­ret vig­tigt for os at få den­ne trans­pa­rens med i af­ta­len. Og der­for har det og­så ta­get no­get tid at få en af­ta­le på plads. Uni­ver­si­te­ter­ne har lagt et me­get grun­digt styk­ke ar­bej­de i at gen­nem­gå om­kost­nin­ger­ne for de for­skel­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter," si­ger Sø­ren Nedergaard.

Sam­me for­kla­ring ly­der fra David Drey­er Las­sen, pr­o­rek­tor ved Kø­ben­havns Universitet.

I de tid­li­ge sta­di­er var di­a­lo­gen præ­get af, at fon­de­ne med en vis ri­me­lig­hed kun­ne spør­ge, hvad uni­ver­si­te­ter­nes yder­li­ge­re om­kost­nin­ger egent­lig dæk­ke­de over

David Drey­er Las­sen – Pr­o­rek­tor, Kø­ben­havns Universitet

"Det har gan­ske rig­tigt ta­get no­get tid. I de tid­li­ge sta­di­er var di­a­lo­gen præ­get af, at fon­de­ne med en vis ri­me­lig­hed kun­ne spør­ge, hvad uni­ver­si­te­ter­nes yder­li­ge­re om­kost­nin­ger egent­lig dæk­ke­de over. Og der har og­så væ­ret en er­ken­del­se hos uni­ver­si­te­ter­ne af, at man ik­ke ba­re kan si­ge, at man har om­kost­nin­ger ved fonds­fi­nan­si­e­ring, uden at pe­ge kon­kret på, hvad de om­kost­nin­ger er," si­ger David Drey­er Lassen.

"På Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet har vi tid­ligt reg­net på, hvad det ko­ste­de at mod­ta­ge 100 kro­ner fra en ek­stern fond. Men det, der for al­vor har flyt­tet pro­ces­sen, var, da man blev eni­ge om at se sam­let på om­kost­nin­ger­ne og la­ve en fæl­les mo­del. Så hvert uni­ver­si­tet, hvert in­sti­tut el­ler hver fond ik­ke ope­re­rer med sin egen mo­del," si­ger han.

Selv­om af­ta­le­par­ter­ne om­fat­ter nog­le af Dan­marks stør­ste fon­de, ude­står, som Per Ni­ko­laj Bukh og­så på­pe­ger, spørgs­må­let om al­le lan­dets øv­ri­ge fon­de. "Men det bli­ver in­ter­es­sant at se, om an­dre fon­de vil til­slut­te sig af­ta­len," si­ger han.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

[2023-nummer-42]

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer