Hvilke konsekvenser får det, hvis politikerne ændrer på fondenes fradrag?
Spørgsmålet har rumsteret på Christiansborg og i fondssektoren, siden Frigast-udvalget tidligere på året fremlagde sine anbefalinger for fremtidens erhvervsstøtte, som blandt mange andre støtteordninger har bragt fondenes fradrag i spil.
Professor Anker Brink Lund og adjunkt Mark Ørberg fra CBS har advaret om, at det kan få alvorlige konsekvenser for modtagerne af fondenes donationer, hvis der skæres i fondenes fradrag – og i sidste ende for forskningen, sundhedsområdet og det sociale område i Danmark.
Tilsvarende har tænketanken Kraka i et debatindlæg i Berlingske advaret imod at skære i fondenes fradrag for uddelinger.
Ifølge Mark Ørberg udgør Frigast-udvalgets anbefalinger ligefrem et frontalangreb på den danske fondsmodel.
Senest har forhenværende formand for Lundbeckfonden og Trygfonden Jørgen Huno Rasmussen kritiseret Frigast-rapporten, fordi den medvirker til at skabe usikkerhed for kommende virksomhedsejere, der overvejer at overdrage et selskab til en erhvervsfond.
“Det er erfaringsmæssigt naivt at tro, at man kan nævne et område og endda nedfælde et tal for potentielt skatteprovenu til politikere, uden at disse på tværs af alle partiskel vil forsøge inddrivelse heraf – helt uafhængigt af hvor store langsigtede samfundsskader og dermed samlet reelt negativt skatteprovenu et sådan tiltag måtte medføre,” skriver Jørgen Huno Rasmussen.
Nu viser det sig, at en evaluering fra Skatteministeriet, som muligvis kunne have belyst de provenumæssige konsekvenser af at skære i fondenes fradrag, aldrig blev gennemført.
Skulle lande i 2021
Tilbage i 2016 blev fondenes konsolideringsfradrag, som kommer oven i det almindelige fradrag for uddelingerne, nemlig sat ned fra 25 til fire procent, så det samlede fradrag i dag er på 104 procent. Det skete under VLAK-regeringen, da Venstres Karsten Lauritzen var skatteminister.
Siden fortalte daværende skatteminister Morten Bødskov (S) i 2019, at en evaluering af ændringen skulle lande i 2021, da de reelle effekter først kunne måles efter en årrække, hvor der blandt andet at kunne tages højde for fondene skattemæssige hensættelser.
“Hvad angår konsolideringsfradraget, så viser den seneste evaluering fra Skatteministeriet i 2019, at fondene ikke har fået det skattesmæk, som vi frygtede. Derfor synes jeg, at vi skal lytte til fagfolkene og den evaluering, som er planlagt til at komme i 2021," sagde Bødskov dengang.
Fundats har derfor spurgt til den lovede evaluering i Skatteministeriet. Men evalueringen blev aldrig gennemført.
”Skatteministeriet har ikke gennemført en selvstændig evaluering af konsolideringsfradraget siden 2019,” skriver ministeriet i et mailsvar.
Ministeriets presseafdeling henviser i stedet til Frigast-udvalgets rapport. Men rapporten indeholder ikke en evaluering af ændringen af konsolideringsfradraget. Derimod oplister udvalget argumenter for og imod en beskæring af fondenes fradrag.
Savner grundlag for debatten
Den lovede evaluering kunne ellers have kvalificeret den aktuelle debat om konsekvenserne af at skære i fondenes fradrag.
Det mener en af de politikere, der har været mest aktiv i debatten om fondenes fradrag.
"Man kunne godt savne, at der var blevet lavet sådan en evaluering," siger SF’s skatteordfører, Sigurd Agersnap.
"Det er jo helt normalt, at når noget skal diskuteres politisk, så belyser man de forventede konsekvenser og trækker blandt andet på tidligere evalueringer. Og det mangler vi i denne debat," siger han.
Han har gennem Folketingets erhvervsudvalg også bedt Morten Bødskov, som siden udtalelsen fra 2019 er blevet erhvervsminister, om en vurdering af de mulige modeller for fondenes fradrag, som Frigast-udvalget opstiller i sin rapport.
"Jeg har bedt ministeriet om en vurdering af modellerne for at komme lidt nærmere, hvad de indebærer i praksis, og hvad de forventede konsekvenser er. For det har ministeriet heller ikke gjort endnu, og det må de jo kunne gøre, hvis vi politisk skal diskutere fondenes fradrag," siger Sigurd Agersnap.
Erhvervsudvalget har endnu ikke modtaget ministerens svar.
Frigast-udvalget har leveret fire bud på modeller for fondsbeskatningsreglerne. To bud lyder på at begrænse eller fjerne fradrag for alle uddelinger til almennyttige formål, inklusive eller eksklusive forskning. Den tredje model er at indføre et årligt loft over fradragsretten, mens den fjerde og mest vidtrækkende er en fuld afskaffelse af skattefradraget for almennyttige uddelinger. En del af merprovenuet skal i stedet bruges på en statslig pulje til uddelinger.
Fordobling siden 2016
Fundats har gennemgået fondenes uddelinger siden 2016. På de otte år, der er gået siden reduceringen i konsolideringsfradraget, er uddelingerne fordoblet. Det gælder også, når man fraregner de tre største filantropiske foreninger, Realdania, Trygfonden og Østifterne, som ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Fraregner man også Novo Nordisk Fonden, som fylder massivt i uddelingerne, er de samlede uddelinger stadig steget fra 11 til 23 milliarder kroner.
Spørger man Steen Thomsen, professor i fondsøkonomi ved CBS, burde man kunne forvente, at Skatteministeriet havde udarbejdet den evaluering, ministeren havde stillet i udsigt.
Men en sådan evaluering ville næppe kunne konkludere en klar sammenhæng mellem fondenes økonomi og ændringen i konsolideringsfradraget, siger han.
"Der er så mange andre forhold der har spillet ind såsom Corona, Ukraine, aktiemarkederne og Novo Nordisks succes. I den sammenhæng vil man givetvis finde ud af, at ændringen i konsolideringsfradraget ikke har betydet ret meget. Men det er svært at regne på, netop fordi udviklingen i fondenes udvikling har med så mange andre forhold at gøre," siger Steen Thomsen.
Det er jo helt normalt, at når noget skal diskuteres politisk, så belyser man de forventede konsekvenser og trækker blandt andet på tidligere evalueringer. Og det mangler vi i denne debat
Sigurd Agersnap – skatteordfører, SF
Fundats har også spurgt Skatteministeriet, hvorfor den evaluering, som ministeren stillede i udsigt i 2021, ikke blev lavet. Og hvorvidt ministeriet mener, at det havde været gavnligt, hvis den pågældende evaluering rent faktisk var blevet lavet, så den kunne indgå i det faglige grundlag for den aktuelle diskussion om fondenes fradrag.
Det svarer Skatteministeriet ikke konkret på. Tværtimod peger ministeriet selv på, at der i 2019 var "et politisk ønske om at tilvejebringe et mere solidt fagligt beslutningsgrundlag i forhold til en evt. justering af fondenes konsolideringsfradrag".
Dokumenter fra Folketingets skatteudvalg viser, at skatteminister Jeppe Bruus (S) så sent som i februar 2023 skrev, at evalueringen var på vej.
"Det fremgår heraf, at der skal foretages en evaluering igen i 2021 for at få et mere solidt fagligt beslutningsgrundlag i forhold til en evt. justering af fondenes konsolideringsfradrag. Det har dog ikke været muligt at foretage evalueringen i 2021 eller 2022. Evalueringen forventes foretaget i løbet af 2023," skrev ministeren til udvalget.
I oktober 2023 skrev Jeppe Bruus igen til Skatteudvalget, at evalueringen var på vej, men først ville lande efter Frigast-udvalgets rapport.
"Det har dog ikke været muligt at foretage evalueringen i 2021 eller 2022. Evalueringen foretages på baggrund af anbefalingerne fra Ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte, som forventes at præsentere deres anbefalinger i efteråret 2023," skrev ministeren i oktober.
Tilsvarende henviser ministeriets presseafdeling over for Fundats igen til Frigast-udvalgets rapport, som altså ikke indeholder en evaluering af ændringen af konsolideringsfradraget.
