Ni kæmpefonde står for 82 procent af uddelingerne til skole, pædagogik og uddannelse i Danmark.
Det viser en ny analyse fra Fondenes Videnscenter, som har samlet en række tal om fondenes bevillinger på området fra Danmarks Statistik.
"Det er store penge, og det er store aktører. Der følger en enorm indflydelse med at være en af de få dominerende aktører, der uddeler midlerne til skole og uddannelse," siger Hanne Knudsen, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, som blandt andet forsker i fondenes indflydelse på skoleområdet, og som har læst analysen.
Området, som samlet bliver benævnt "uddannelse og folkeoplysning", dækker grundskolen såvel som videregående uddannelser, daginstitutioner, ungdomsuddannelser, folkeoplysning, efteruddannelse og folkehøjskoler.
Fondene bevilgede i alt 4,9 milliarder kroner til formålet i 2022, det seneste opgjorte år hos Danmarks Statistik.
Det er dermed det støtteformål, der modtager næstflest midler fra den danske fondssektor, kun overgået af sundhedsformål – og flere milliarder foran sociale formål, kultur og klima.
Og mens gruppen af donorer til skole, pædagogik og uddannelse tæller ikke mindre end 1.235 fonde, er det altså ni fonde i kategorien "meget store", der har leveret de 4,02 milliarder kroner.
Yderligere 21 store fonde har leveret 344 millioner kroner, mens 539 millioner kommer fra de resterende 1.205 små, mindre og mellemstore fonde.
Dermed er der skabt en massiv magtkoncentrationen i toppen af den danske fondselite med betydelig indflydelse på skoleudviklingen i Danmark, påpeger Hanne Knudsen.
"Jo mere fondenes finansiering fylder på området, desto mere pondus og indflydelse får de," siger hun.
Forskning fylder
Af de 4,9 milliarder kroner til uddannelse og folkeoplysning er knap to milliarder gået til forskning indenfor området.
Af det samlede beløb gik den største andel på 2,1 milliarder kroner til videregående uddannelser. Den næststørste andel på 1,6 milliarder kroner gik til grundskolen, heraf en tredjedel til skoler i udlandet.
Hos Fondenes Videnscenter, som står bag analysen, er kommunikations- og netværkschef Ann-Sofie Nielsen ikke overrasket over, at bare ni fonde står bag 82 procent af de bevilgede midler til området.
"Uddannelse og folkeoplysning er det område, hvor flest af fondsmidlerne uddeles af de fonde, der fylder mest på området," siger hun.
På tværs af alle uddelingsformål er magtkoncentrationen ikke helt så markant. Samlet set stod ti fonde bag 64 procent af alle uddelingerne i 2022. Men ser man på midlerne specifikt til forskning på tværs af alle uddelingsområder, finder man stort set samme billede: Ni fonde står bag 83 procent af midlerne uddelt til forskning på de forskellige områder.
"Set i lyset af, at knap to milliarder af de samlede 4,9 milliarder kroner, der blev bevilget til uddannelse og folkeoplysning, gik til forskning, er det egentlig ikke overraskende, at så stor en del af midlerne til området kommer fra så relativt få fonde," siger Ann-Sofie Nielsen.
Kalder den store andel af fondsfinansiering på en særlig opmærksomhed fra fondenes side på, hvordan deres indflydelse påvirker retningen for skole, uddannelse og pædagogik i Danmark?
"Det spørgsmål falder uden for vores formål. Vi har som videnscenter ikke holdninger til, hvad fondene bør gøre, ud over selvfølgelig at følge anbefalingerne for god fondsledelse," siger Ann-Sofie Nielsen.
I stedet har Fondenes Videnscenter videresendt en udtalelse fra Agi Csonka, programdirektør i Villum Fonden, som er medlem af foreningen og blandt de store bidragsydere til skole og uddannelse, men som altså ikke taler på foreningens vegne.
"I Villum Fonden er vi meget opmærksomme på at navigere respektfuldt i forhold til både de demokratiske processer og dagligdagen på skolerne. Derfor er der også tre forudsætninger, som skal være opfyldt, inden vi sætter en indsats på uddannelsesområdet i gang: For det første skal der være en national eller lokal demokratisk vedtaget strategi, som vi læner os op ad. For det andet skal der være forskningsmæssigt belæg for, at indsatsen er relevant. Og for det tredje skal der være et formuleret behov hos de udførende aktører," skriver Agi Csonka.
Hun peger som eksempel på fondens uddelingsprogram Makerspace, der giver skolerne mulighed for at etablere såkaldte digitale læringsrum.
"Initiativet er baseret på forskning og er drevet af et ønske fra kommunerne og fra lærere og skoleledere, der arbejder med teknologiforståelse i dagligdagen. Initiativet illustrerer, hvordan vi som fond bestræber os på at understøtte de ambitioner, der allerede er på området, snarere end at sætte retning for dem," skriver Agi Csonka.
De tungeste spillere
Det er uvist, hvordan de over fire milliarder kroner fra blot ni fonde er fordelt mellem fondene. Det er også uvist, hvilke konkrete formål inden for området, netop de penge er gået til.
Det fremgår heller ikke af analysen, hvilke ni fonde, der er tale om, og Fondenes Videnscenter kan ikke oplyse navnene.
Men det er velkendt, at Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Life Fonden ligesom Villum Fonden er blandt de tungeste bidragydere og hver især uddeler store beløb til skole og uddannelse.
Der følger en enorm indflydelse med at være en af de få dominerende aktører, der uddeler midlerne til skole og uddannelse.
Hanne Knudsen – lektor, Danmarks Pædagogiske Universitet
Lego Fonden har på få år brugt et trecifret millionbeløb på at trække såkaldt legende læring ind i folkeskoledidaktikken, mens Novo Nordisk Fonden støtter skole-virksomhedssamarbejder, der skal få børn og unge til at søge uddannelse og job inden for naturvidenskab og teknologi, og desuden finansierer udvikling af undervisningsmaterialer, uddannelsesforskning og kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger.
Life Fonden, som er stiftet af Novo Nordisk Fonden, har som formål at højne den naturvidenskabelige uddannelse og forskning samt at fremme interessen for naturvidenskab hos børn og unge, fortrinsvis gennem landsdækkende undervisningsforløb på alle klassetrin.
469 millioner til danske grundskoler
Fundats har tidligere omtalt de 1,6 milliarder til grundskoleområdet, som omfatter 469 millioner til de danske skoler og 546 millioner til skoleområdet i udlandet. Det efterlader et beløb på 609 millioner kroner, som Danmarks Statistik ikke ved, hvordan er fordelt mellem Danmark og udlandet.
Spørgsmålet om fondenes millionbidrag til grundskolen er hen over sommeren blevet debatteret i kølvandet på en række historier om, at de danske skolers økonomi hænger i laser. Danmarks Radio har blandt andet beskrevet, hvordan skolerne er så fattige, at skolebestyrelser landet over nægter at godkende budgettet.
"Det bliver sværere for institutionerne at forholde sig kritisk til en aktør, som er så magtfuld og har så mange penge, hvis de i forvejen står i en situation, hvor de har så få ressourcer, at det er svært at leve op til kravene," siger Hanne Knudsen fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som også tidligere har advaret om, at fondenes indflydelse på skoleområdet medfører en risiko for et demokratisk underskud, idet de fondsinitierede projekter ikke er til diskussion blandt politikere, professionelle og borgere, inden de bliver udrullet til skoler og læreruddannelser.
Analysen fra Fondenes Videnscenter viser da også, at bare 28 procent af bevillingerne på området går til rent ansøgerdrevne aktiviteter, mens 69 procent af bevillingerne går til ansøgerdrevne aktiviteter, som også involverer en indsats fra fonden.
Under én procent af bevillingerne går dog til rent fondsdrevne aktiviteter.
Bag om talleneFraregner man forskning, donerede fondene 2,9 milliarder kroner til uddannelse og folkeoplysning i 2022.
Det er et fald på 643 millioner kroner fra et historisk højt niveau på 3,6 milliarder kroner i 2021, hvor særligt coronavirus medførte en vækst i bevillingerne, ikke mindst til udlandet. De 2,9 milliarder kroner udgør fortsat et højt niveau sammenlignet med perioden 2018 til 2020.
Den største andel af midlerne fra fonde, 2,1 milliarder kroner, gik til videregående uddannelser. Det næststørste støtteområde var grundskolen med 1,6 milliarder kroner.
Midlerne til grundskoleområdet omfatter 469 millioner til de danske skoler og 546 millioner til skoleområdet i udlandet. Det efterlader et beløb på 609 millioner kroner, som ikke er indberettet digitalt, og fordelingen mellem Danmark og udlandet er derfor uvist.
Umuligt at sige nej
Hanne Knudsen er sammen med forskerkollegerne Lisa Rosén Rasmussen og Lucas Cone i gang med en undersøgelse af netop fondenes indflydelse på skoleområdet og den didaktiske og pædagogiske udvikling. Første del af forskningsprojektet skal efter planen færdiggøres i 2026.
"Men vi kan allerede nu se nogle tendenser i fondenes bidrag. Blandt andet at der er en særlig vægt på naturfag, og især på den tekniske del af faget, frem for eksempelvis biologi og naturhistorie," siger hun.
"Derudover kan vi se en tendens til, at de fondsstøttede projekter skal have en vis "lækkerhed", som bliver talt op imod traditionel skole. Man vil gerne præsentere det nye lækre i modsætning til det gamle kedelige. Så man risikerer, at traditionel skoleundervisning bliver talt ned, mens projekter med "virkelighedsnærhed" og "intensitet" bliver talt op," siger Hanne Knudsen.
Hvad kan man gøre for at imødegå en påvirkning af retningen for skole, uddannelse og pædagogik i Danmark, som ikke er demokratisk forankret?
"Det ville jeg virkelig ønske, at jeg havde et klart svar på. For det er jo supervigtigt. Det er næsten umuligt for skoler og institutioner at sige nej til de penge. Og det er svært at se i ånden, at man beder fondene om at betale pengene i skat i stedet, hvilket jo ville være den enkle løsning: Så ville det bidrag, de gerne vil give til samfundet, gå ind i de offentlige kasser og ud igen via demokratiske beslutninger. Det ligger jo ikke i kortene for tiden," siger Hanne Knudsen.
"Så det er sindssygt vigtigt, at vi finder ud af en velfungerende model for området. Og vi kan ikke forvente, at løsningen kommer fra fondene; på trods af at fondene jo selv er i fuld gang med at diskutere, hvordan de undgår uhensigtsmæssige bivirkninger. Det har de jo ikke heller ikke interesse i," siger hun:
"Men det er de offentlige institutioner, der skal udvikle en form for retningslinjer eller pejlemærker for, hvornår samarbejdet er pengene værd, og hvornår fondenes indflydelse begynder at tippe. Vi bliver nødt til at diskutere, hvordan man som offentlig institution i velfærdsdanmark arbejder på en mere ligeværdig relation med fondene."
Fakta: Uddannelse og folkeoplysning i forhold til andre formålBevilgede fondsmidler i 2022 (millioner kroner)
Sundhedsformål: 6.876
Uddannelse og folkeoplysningsformål: 4.903
Sociale formål: 3.506
Internationale humanitære formål: 3.036
Kulturelle formål: 2.599
Natur-, klima- og miljøformål: 2.162
Erhvervs- og regionaludviklingsformål: 1.155Kilde: Fondenes Videnscenter/Danmarks Statistik
En pædagogisk og politisk magtfaktor
Også Lucas Cone, som er adjunkt i pædagogik ved Københavns Universitet, har advaret om, at fondene i dag udgør en tiltagende magtfaktor på skoleområdet.
”Fondene er i dag en kæmpe pædagogisk og politisk magtfaktor, hvor de i høj grad påvirker skolernes praksis og pædagogiske formål – også langt mere end fondene selv siger, de gør,” sagde Lucas Cone sidste år her i Fundats.
Konsekvenserne af fondenes indflydelse på skoleområdet er da også, som Hanne Knudsen påpeger, et tilbagevendende emne hos fondene selv. Life Fondens direktør Stefan Hermann har flere gange talt offentligt om, at fondene ikke skal sætte retningen for den danske grundskole, men eksempelvis samarbejde med kommuner om at understøtte skolerne i deres strategier.
Han er dog grundlæggende uenig i, at fondene sætter en retning for skoleudviklingen, som ikke er demokratisk forankret.
"Vi vil jo gerne hjælpe lærerne med at blive dygtigere og eleverne med at blive endnu mere opslugt af undervisningen. Men vores ambition er jo ikke at dreje kursen for skolen. Vores ambition er at hjælpe skolerne med at holde fast på de løfter, som skolerne selv samt kommunerne og lovgiverne har givet," siger Stefan Hermann.
Han påpeger også, at fondenes støtte til skoleområdet er beskeden, når man sammenligner med folkeskolens budget på 60 milliarder kroner.
"Fondenes bevillinger udgør jo meget få penge i forhold til hvor store beløb, vi taler om. Det skal man også tage med, når man vurderer fondenes indflydelse," siger han.
Men folkeskolen fattes stadig penge, og der er jo projekter på naturfagsområdet, som bliver muliggjort med jeres bevillinger, som skolerne ikke selv ville afse midler til.
"Det er rigtigt. Men vi taler jo løbende med lærere, skoleledere og politikere, så vi er i kontakt med legitimitetsaktørerne på området. Det betyder, at vi har en ret god føling med, hvad der betyder noget ude på skolerne," siger Stefan Hermann.
Han har tidligere medgivet, at fondene bidrager til en skævvridning, eksempelvis i retning af naturfag. Men, påpeger han også:
"Hvis der var tale om en ren skævvridning, ville man se flere lærere og kommuner opprioritere naturfag markant på bekostning af andre ting. Og det er der jo ikke noget, der tyder på – blandt andet fordi vores forløb er gratis. Så det ekstra, vi som fonde kan bidrage til på nogle områder, ser ikke ud til at fjerne opmærksomhed fra andre vigtige områder som inklusion eller læseundervisning."
