Det foreløbigt sidste punktum er sat i sagen om Breda Fonden og museet Gl. Holtegaard.
Fonden har nu fået tilladelse fra Erhvervsstyrelsen til endegyldigt at dreje nøglen om. Det viser en afgørelse fra Civilstyrelsen, som Fundats har fået aktindsigt i.
"Under henvisning til Erhvervsstyrelsens henvendelse af 2. september 2024, kan Civilstyrelsen samtykke til likvidation i medfør af § 89, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde," skriver Civilstyrelsen i den kortfattede afgørelse.
Breda Fonden meddelte allerede i juni, at fonden agtede at nedlægge sig selv i år og varslede opsigelse af medarbejderne.
Senest fortalte formand for Breda Fonden og tidligere Venstre-borgmester i Rudersdal Jens Ive i september, at Civilstyrelsens godkendelse til frivillig likvidation var det eneste udestående, før fonden endegyldigt lukker og slukker.
En lang og traumatisk historie
Erhvervsstyrelsen skal nemlig som fondsmyndighed indhente Civilstyrelsens samtykke til lukningen af en erhvervsdrivende fond.
“Det er en lang og til dels en traumatisk historie, og der har været ting, der ikke var så kønne, slet ikke set med nutidens briller,” som formanden opsummerede det årelange forløb omkring kunsthallen Gl. Holtegaard.
Både fondens og kunsthallens fremtid har været usikker i årtier, efter at Søllerød Kommune i 1993 forærede den danske arkitekt Lauritz de Thurahs barokejendom fra 1756 og den medfølgende storslåede barokhave til Breda Fonden.
Fonden, som i 1972 blev stiftet af Aase Breda med det oprindelige formål at udstille søsteren Ebba Bredas efterladte kunstværker, har hvert år siden overdragelsen af Gl. Holtegaard haft et millionunderskud som følge af driftsomkostningerne til kunsthallen.
“Vi var jo fuldt ud bevidste om, at hvis ikke der kom kommunal støtte til kunsthallen, så ville vi ikke være i stand til at drive kunsthallen,” som Jens Ive, der har været bestyrelsesformand i Breda Fonden siden 2014, udtalte i september.
Fondens midler skulle nemlig i udgangspunktet betale gildet. Søllerød Kommune, som med kommunalreformen blev til Rudersdal Kommune, har dog bidraget med et årligt driftstilskud på op til 3,8 millioner kroner til at dække de årlige underskud, hvilket blev modregnet med et gradvist voksende pant i ejendommen.
Pantet på omkring 30 millioner kroner overstiger nu ejendommens værdi.
Kommunens store pant i ejendommen betyder, at det ikke længere er lovligt at yde støtte til kunsthallen.
"Nu er man nået dertil, at hele formuen er brugt, og man har pantsat Gl. Holtegaard. Det er ikke i overensstemmelse med det formål, Aase Breda stiftede fonden med," siger Henrik Hjortdal, tidligere bestyrelsesmedlem for Radikale i Rudersdal, som i flere år har fulgt sagen tæt.
"Fondsbestyrelsen har tømt kassen hen over 30 år, uden at der er hjemmel for det i vedtægterne. Jeg vil mene, at det skal stå meget tydeligt i fondens vedtægter, hvis formålet er at tømme den," siger han.
Når kassen er tom
Fra fondsbestyrelsens side har det hele tiden været planen, at Breda Fonden skulle lukkes, når kassen en dag var tom, og planen har ifølge formand Jens Ive hele tiden været, at kommunen skulle overtage Gl. Holtegaard og finansiere den videre drift, når fonden var tømt for midler.
Men det er fortsat uvist, hvad der skal blive af kunsthallen og det tilhørende haveanlæg, som i dag er et fredet stykke national kulturarv.
"Vi har en historisk bygning, som er tegnet af en af landets fremmeste arkitekter og er national kulturarv. Kommunalbestyrelsen er enig om, at ejendommen skal være tilgængelig for offentligheden som kulturinstitution," siger den konservative formand for kulturudvalget i Rudersdal Kommune, Knud Skadborg.
"Det har ikke givet mening at tage hul på drøftelsen af den fremtidige anvendelse af ejendommen, før Breda Fonden som ejer af ejendommen er gået i likvidation," siger Knud Skadborg.
Det har jo længe stået klart, at Breda Fondens kasse efterhånden ville blive tømt, og at kommunen ville stå med pant i ejendommen, der overstiger ejendommens værdi. Så hvad har forhindret, at I kunne diskutere spørgsmålet om Gl. Holtegaards fremtid tidligere?
"Nu står vi i en ny situation, idet der ikke længere sidder en bestyrelse, der ejer kunsthallen. Nu er der i stedet udpeget en likvidator. Vi skal nu i kommunalbestyrelsen til at forholde os til den fremtidige anvendelse af Gl. Holtegaard. Det vil være naturligt, at vi forholder os til nogle forskellige scenarier både i forhold til indhold, organisering og den tilhørende økonomi," siger Knud Skadborg.
Ingen redningsplan
Jens Ives efterfølger på borgmesterposten i Rudersdal, den konservative Ann Sofie Orth, har hidtil afvist at forholde sig til overtagelsen af Gl. Holtegaard og den fremtidige drift af kunsthallen med den begrundelse, at der ikke er tale om en kommunal ejendom eller aktivitet.
Dermed er der ingen redningsplan for kunsthallen.
"Gl. Holtegaard har jo ikke været vores til at råde over," som Ann Sofie Orth sagde til Berlingske i juni.
Regningen for at videreføre kunsthallen løber ifølge kommunen op i mindst fire eller fem millioner kroner om året, og det vil i sig selv koste Rudersdal Kommune mindst 50 millioner kroner at overtage ejendommen.
Imod stifters vilje
Claus Amann, som også har fulgt sagen tæt og været aktiv i den lokale debat, betegner forløbet som en "sørgelig" historie.
"Fondsbestyrelsen har vidst i årevis, at fonden ville løbe tør for penge, imens man i modstrid med fondens vedtægter har brugt af formuen. Kommunen har afventet, at fondsbestyrelsen selv ville finde en løsning, og nu funderer man så i kommunen over, hvad man skal stille op med Gl. Holtegaard," siger Claus Amann, som er pensioneret direktør og selv borger i kommunen.
Han har tidligere klaget til Erhvervsstyrelsen over, at Breda Fondens midler er blevet brugt i modstrid med vedtægterne og stifter Aase Bredas vilje. Argumentet er, at formuen er blevet ædt op af driften af Gl. Holtegaard, som ikke indgik i de oprindelige vedtægter, mens søsterens malerier, som altså indgik i vedtægterne, mest af alt har stået opmagasineret, bortset fra en tre måneder lang udstilling i 1994.
Vi var jo fuldt ud bevidste om, at hvis ikke der kom kommunal støtte til kunsthallen, så ville vi ikke være i stand til at drive kunsthallen.
Jens Ive – bestyrelsesformand, Breda Fonden
Kritikken af fondsledelsen i Breda Fonden er med andre ord ikke ny, og kulturudvalgsformand Knud Skadborg har også langet ud efter fondsbestyrelsen og spurgt i Rudersdal Avis:
“Hvordan kan det være god fondsledelse, at fonden systematisk gennem så mange år har tømt fonden for værdier? Hvorfor har man ikke sat tæring efter næring? Hvorfor har man ikke ladet fondens værdier yngle og holdt sig til at bruge afkastet?”
Bestyrelsesformand Jens Ive har i september fremhævet som modsvar på kritikken, at Erhvervsstyrelsen ikke har rejst en sag eller udtalt kritik af bestyrelsens måde at forvalte fonden på.
Det har ikke i denne ombæring været muligt at få en kommentar fra Jens Ive.
Medarbejdere håber stadig
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere tilbudt en håndsrækning på en million kroner, hvis kommunen kunne søsætte en redningsplan for Gl. Holtegaard.
Men Rudersdal Kommune meddelte dengang kulturministeren, at et flertal i kommunen ikke ønsker at yde økonomisk støtte til kunsthallen, og at en eventuel drøftelse af kunsthallen skulle ske på baggrund af en plan fra Breda Fonden.
En plan, som altså ifølge Jens Ive lød på, at kommunen skulle overtage og drive kunsthallen efter fondens opløsning, og som der hidtil ikke har været politisk opbakning til.
"Som tingene ser ud lige nu, skal vi fortsat dreje nøglen om, når kalenderen viser 2025, men på Gl. Holtegaard tror og håber vi stadig på en løsning, der kan fremtidssikre den levende kunst i Rudersdal," lyder det stadig fra medarbejderne ved Gl. Holtegaard på kunsthallens hjemmeside.
