Hvad kan landets kommuner gøre for at uddanne børn og unge i at passe på miljøet og spare på klodens ressourcer? Og hvad kan de tekniske forvaltninger gøre her og nu for at spare på vand, varme og energi på deres folkeskoler?
De spørgsmål er skoleledere og kommunale embedsfolk blevet klogere på gennem projekterne Grøn Generation og Den Bæredygtige Skole, som Velux Fonden og Villum Fonden har støttet i en fireårig periode. Sammen med de deltagende kommuner og skoler er fondene nu ved at evaluere deres projekter og sprede viden fra dem. Det sker blandt andet gennem en række dialogmøder i kommunerne, som fondene faciliterer.
Skovlyskolen i Rudersdal Kommune og Fjordbakkeskolen i Fredericia er to af de steder, hvor der er rykket noget i forhold til bæredygtig uddannelse og miljøbesparelser de sidste par år. De to folkeskoler er nemlig de gode eksempler, der blev vist til et dialogmøde om uddannelse for bæredygtig udvikling i Uddannelsescentret i Fredericia i mandags.
Dialogmødet blev afholdt af Velux Fonden og Villum Fonden i samarbejde med Rudersdal Kommune og det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed, Astra. Eksemplerne fra Rudersdal og Fredericia viste blandt andet, hvordan folkeskoleelever som ambassadører for grøn udvikling kan have en stor effekt.
Grønne skoleprojekter i to forskellige landsdele
Skolerne har deltaget i to projekter, som fondene har støttet i deres program for miljø og bæredygtighed. I projektet Grøn Generation udvikler de ni deltagende kommuner nye strategier for at fremme uddannelse i bæredygtighed rettet mod børn og unge, Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU). Den Bæredygtige Skole er et offentligt-privat partnerskab mellem NCC og Rudersdal, der omfatter 12 skoler i Rudersdal Kommune.
Begge projekter er fireårige, og deres tilblivelse er også historien om, hvordan fondes bevillinger kan spille sammen med bl.a. statslig og kommunal finansiering og på den måde have en katalytisk effekt.
Til dialogmødet dannede billeder af miljøprojekter fra Skovlyskolen en fin visuel ramme til den planlagte videndeling og inspiration. Anledningen er, at projekterne afsluttes inden for de næste fire måneder. På den baggrund blev parterne enige om at invitere kommunale aktører fra en række kommuner til dialogmøder rundt om i landet for at evaluere på en lidt anden måde, end ellers, fortæller Mikkel Klougart, der er fondsrådgiver inden for miljøområdet i Velux Fonden og Villum Fonden.
”Vi har nogle projekter, som er ved at være slut, og det kan være rigtig vanskeligt i sådan nogle projekter at kigge op og få spredt budskabet omkring de resultater, man har opnået. Man laver en afslutningskonference eller en artikel og en rapport, og så tænker vi, at nu spredes de gode budskaber fra projekterne af sig selv, fordi det er så pokkers vigtigt, det vi har lavet. Men det sker ikke, fordi der sker så mange andre ting samtidig. Så tænkte vi, at nu har vi her to projekter, som begge to beskæftiger sig med at arbejde på tværs af siloer, på tværs af forvaltninger i kommuner fra forskelligt perspektiv. Her kan vi måske bringe snakken videre blandt de kommunale repræsentanter,” siger han.
Møder skaber konstruktiv dialog
Det andet dialogmøde, der blev afholdt i Fredericia i mandags, blev indledt med præsentationer fra projektledere fra Grøn Generation og Den bæredygtige Skole. Begge projekter fokuserede både på målbare resultater i form af økonomisk miljøoptimering og på det engagement og den glæde, projekterne har ført med sig for elever og lærere i de enkelte skoler. Efter oplæggene var der tid til at stille spørgsmål til projektlederne, og de kommunale repræsentanter fik mulighed for at udveksle deres erfaringer fra de projekter, de selv havde været med i. Praktiske spørgsmål om eksekvering og konkrete ledelsesmanøvrer i projekterne blev vendt af tydeligt engagerede og interesserede repræsentanter. Og netop samtalerne mellem kommunale repræsentanter, der i hver deres landsdel arbejder med nogle af de samme problemstillinger, var et af de centrale formål med dialogmøderne:
”Vi vil gerne bringe den evaluerende snak ud til flere kommunale folk. Så det var egentlig fra vores side et forsøg på at være en almennyttig fond på en ny måde – nu tager vi en lille smule initiativ og tager med og sørger for at give den kaffe, der skal til. For tit er det jo bare en kop kaffe, og at det er struktureret ordentligt – så opstår der masser af konstruktiv snak,” siger Mikkel Klougart.
I løbet af diskussionerne var der flere tilkendegivelser fra de kommunale repræsentanter af, at netop den løbende samtale er vigtig i forhold til fremtidige projekter. En deltager udtrykte det endnu skarpere:
”Det er jo i sig selv en succes for en skole, når der ikke kommer fire forskellige forvaltningspersoner rendende med fire forskellige projekter, der skal implementeres på fire forskellige måder, men at vi kan få koordineret tingene sammen.”
Alt i alt er dialogmøderne en stor succes indtil videre, mener Mikkel Klougart:
”Jeg synes, det er gået over al forventning. Der har været snak, og der har været udveksling, og folk er blevet ved med at snakke og spørge ind og blive inspirerede og være nysgerrige på hinanden. Og det er sådan set det, der har været hele formålet,” siger han.
Nye miljøvaner giver flere skolepenge
Det ene af de to projekter, der var i fokus i mandagens dialogmøde, Den bæredygtige Skole, har bl.a. arbejdet med at implementere en ESCO-model for energibesparelse i folkeskoler, og samtidig med at uddanne eleverne til at have gode miljøvaner. ESCO-modellen er en måde at opnå energibesparelser i bygninger. Entreprenøren, som laver projektet, garanterer en samlet energibesparelse i byggeriet, og får til gengæld en betaling i en fastsat periode af projektet. Det er blevet en udbredt måde for kommuner til at få eksperter ind og hjælpe med at sikre gode bygninger med lavt energiforbrug.
Målet for Den bæredygtige Skole er at opnå en årlig besparelse på 20 % på skolernes el-, vand- og varmeforbrug, og resultaterne har overgået forventningerne, rapporteres det. En tredjedel af besparelserne skal komme fra adfærdsændringer. Til dialogmødet mandag blev der vist en video fra Rudersdal med elever, der i forskellige udtalelser demonstrerede deres nye økonomiske miljøbevidsthed. De besparelser, som også kan mærkes i kroner og øre for skolerne, kan så bruges til fx at installere solceller – eller til at købe is til eleverne, foreslog en elev i videoen kækt.
Elevernes nye miljømæssige bevidsthed som inspirerende projektafkast ligger mange abstraktionslag fra fondes daglige virke. Den konkrete udførelse af projekter på kommunalt niveau fra idé til økonomiske bevillinger over konsulenthuse og implementering kræver struktur, dialog og vidensdeling i stort omfang. Den dialog vil Velux Fonden og Villum Fonden gerne støtte op om ved at medvirke til dialogmøderne, som en hjælp til at enderne kan mødes. Interesserede kommunale repræsentanter fik i løbet af mødet også tid til at spørge ind til, hvor initiativer til konkrete skoleprojekter kom fra. Men hele vejen rundt syntes der at være enighed om, at vejen frem er dialog, inspiration og så den økonomiske muliggørelse af initiativer fra elever og lærere på baggrund af de overordnede projekters rammer.
Ideen til dialogmøderne var ligeledes opstået som et resultat af den løbende dialog mellem Velux Fonden og Villum Fonden og projektlederne, fortalte Mikkel Klougart:
”Projektlederne Hans Colind Hansen fra Astra og Anette Schjødt Thorsen fra Rudersdal Kommune har vi talt med løbende, og vi har holdt møder sammen med dem – også for at de kunne lære hinanden at kende. På et tidspunkt tænkte vi så – okay, skal vi ikke prøve at sprede det her lidt mere? Og så kom vi frem til at prøve at holde nogle dialogmøder rundt om i landet. Det er et eksperiment, og jeg synes, at det gået rigtig godt indtil videre.”
Dialogmøderne afløser ikke den almindelige evaluering af projekterne, der for projektet Grøn Generations vedkommende bliver udført af Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.
