Efter årelange diskussioner om, hvorvidt landets fonde bør finde sammen i en organisation, er det nu for første gang blevet besluttet at oprette en decideret interesseorganisation for fondssektoren.
Det fortæller Frederik Kortbæk, der sidste år var den primære initiativtager til et nyt fondsnetværk under Dansk Erhverv.
"Initiativgruppen for netværket har i sidste uge besluttet at etablere en egentlig interesseorganisation for danske fonde," fortæller Frederik Kortbæk, som til daglig er bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden.
Initiativgruppen forventer, at der bliver indkaldt til en stiftende generalforsamling i løbet af februar 2025.
"De afholdte netværksmøder i samarbejde med Dansk Erhverv bekræfter behovet for et dialogforum for vidensdeling og erfaringsudveksling, men også generel interessevaretagelse overfor myndigheder og potentielle samarbejdspartnere. Tidspunktet er relevant i forbindelse med den kommende revision af fondsloven," siger Frederik Kortbæk med henvisning til det såkaldte fondsudvalg, som med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen lige nu arbejder på sine anbefalinger til en gennemgribende revision af fondsloven.
Både erhvervsdrivende og almene fonde
Målgruppen for den kommende interesseorganisation er både de erhvervsdrivende og de almene fonde, store såvel som små, men fokus er på de mindre, almene fonde.
"Målgruppen er alle fonde i Danmark, men især de små almennyttige fonde, som vi vurderer har et særligt behov for at indgå i et fællesskab, som også kan være med til at styrke deres identitet og selvforståelse," siger Frederik Kortbæk.
"I den forbindelse vil vi være opmærksomme på, at kontingentet, der vil blive baseret på det pågældende medlems årlige uddeling, vil være acceptabelt for de mindste fonde. Vi er af den opfattelse, at det som udgangspunkt er vigtigt at få så mange fonde organiseret som muligt, og her bør kontingentet ikke være nogen hindring," siger han.
Er en del af formålet, at organisationen bliver høringsberettiget i forbindelse med den forestående ændring af fondsloven? Og hvad bliver derudover de prioriterede formål for organisationen?
"Ja, det er det i høj grad, og også gerne en permanent høringsret. Vi vil også gerne medvirke til at udarbejde anbefalinger for de almennyttige fonde samt bidrage med udvikling af brugbare værktøjer i forbindelse med blandt andet fondenes administration. Vi er også sikre på, at vi kan indgå i en konstruktiv dialog med Fondenes Videncenter, alt sammen til gavn for fondsdanmark."
Fondenes Videnscenter blev stiftet i 2017 med det formål at styrke samarbejdet mellem fondene og øge offentlighedens kendskab til fondenes rammevilkår, aktiviteter og betydning. Men i videnscentrets vedtægter er det understreget, at foreningen hverken kan udtale sig på fondenes vegne eller blive høringsberettiget i sager om ny lovgivning.
Således kan Fondenes Videnscenter "hverken stikke eller bekende", som Peter Mogensen, direktør i tænketanken Kraka og mangeårig politisk analytiker, sagde tidligere på året, da han opfordrede fondssektoren til at organisere sig, så den bliver i stand til at hamle op med Christiansborg, som med jævne mellemrum vil ændre på sektorens vilkår.
Behov for massivt oplysningsarbejde
Den mangeårige diskussion om en brancheorganisation har ikke mindst været koblet sammen med spørgsmålet om fondenes svingende anseelse i den brede befolkning og behovet for at kommunikere om sektorens arbejde.
Den seneste meningsmåling fra Fondenes Videnscenter, som Fundats omtaler i dag, har netop vist, at flertallet af danskere opfatter fondssektoren som en vigtig samfundsstøtte, men samtidig har et temmelig beskedent kendskab til fondene og deres konkrete arbejde. Ifølge fondsforsker og professor Anker Brink Lund fra CBS dokumenterer undersøgelsen "atter en gang behov for massivt oplysningsarbejde" fra sektorens side.
Målgruppen er alle fonde i Danmark, men især de små almennyttige fonde, som vi vurderer har et særligt behov for at indgå i et fællesskab, som også kan være med til at styrke deres identitet og selvforståelse.
Frederik Kortbæk – initiativtager til fondsnetværk
Også Adam Moe Fejerskov peger på et stort behov for øget kommunikation om fondenes arbejde. Han er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og forsker i blandt andet ikke-statslige aktørers roller i samfundsudviklingen.
Han er dog ikke sikker på, at en interesseorganisation er løsningen på netop det problem.
"Fondene har stadig et stort ansvar for at øge deres transparens og tilgængelighed for både den almindelige dansker, men også for journalister, forskere og andre, der gerne vil både undersøge og fortælle om fondenes arbejde," siger Adam Moe Fejerskov:
"Oprettelsen af en ny interesseorganisation for de danske fonde vil være en interessant udvikling, men interesseorganisationer er også bredt set kendt for at gøre mere for at fremme deres medlemmers interesser – ikke mindst bag lukkede – end for at arbejde med synlighed og transparens. Fondene har brug for at blive bedre til at arbejde sammen, og det ville sådan en organisation kunne bidrage til, men jeg har min tvivl om, hvorvidt det vil skubbe på transparens og synlighed. Ikke mindst fordi det jo er de enkelte fonde og deres arbejde, vi gerne vil lære mere om, ikke bare fondene som gruppe," siger han.
Beskeden tilslutning hos de største
Diskussionen om behovet for en brancheorganisation har skabt dyb uenighed i fondssektoren. Særligt blandt de store erhvervsdrivende fonde har tilslutningen til idéen været beskeden, og landets suverænt største fond har for eksempel meldt klart ud, at den ikke ønsker medlemskab, hvis muligheden skulle opstå:
”Vi føler ikke noget behov for at deltage i en brancheorganisation, men vi vil ikke modarbejde det,” som bestyrelsesformand Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk Fonden fortalte for få år siden:
"På grund af vores størrelse har vi for eksempel ingen problemer med at få politikere i tale," konstaterede han i vinteren 2021.
