Det årlige valg til Tryghedsgruppens (Trygfondens) repræsentantskab blev i år afholdt i Region Syddanmark, som har 15 af de 70 pladser i repræsentantskabet.
14.531 af regionens stemmeberettigede forsikringskunder i Tryg Forsikring valgte at benytte deres stemmeret, svarende til en stemmeprocent på 8,3. Af dem stemte 73 procent digitalt, oplyser Tryghedsgruppen i en pressemeddelelse.
18 kandidater havde meldt sig, heriblandt det nuværende medlem af bestyrelsen i Tryghedsgruppen, Peter Gæmelke, som med 1.297 stemmer indtog en tredjeplads. Flest stemmer fik Allan Kruse (1.735). Derimod var Jens Iwer Pedersen blandt de tre kandidater, som ikke fik stemmer nok til at blive valgt. Jens Iwer Pedersen sad i Tryghedsgruppens bestyrelse fra 2007 til 2014 og var næstformand fra 2009 til 2014.
De femten valgte repræsentanter er:
- Allan Kruse (Svendborg)
- Dennis Ørsted Petersen (Sønderborg)
- Helle Taulbjerg (Aabenraa)
- Henrik Bruhn (Vejle)
- Henrik Horup (Odense)
- Jane Heitmann (Faaborg)
- Lars Erik Hornemann (Svendborg)
- Lena Baunsgaard Pedersen (Odense)
- Line Behrmann Knudsen (Vejle)
- Lisbeth Oxholm Andersen (Tønder)
- Merete Paarup (Kolding)
- Mikkel Linnet (Haderslev)
- Peter Gæmelke (Vejen)
- Poul Andersen (Middelfart)
- Torben Jensen (Esbjerg).