De 300.000 kunder i Nordea Liv & Pension får alligevel ikke yderligere indflydelse på, hvordan de otte milliarder kroner i deres nystiftede forening, Foreningen NLP, skal bruges. I stedet har bestyrelsen fået et konsulentbureau til at foreslå mulige indsatsområder for foreningens kommende almennyttige aktiviteter. Konsulenternes oplæg tager udgangspunkt i analyser af, hvordan foreningen kan opnå gode samfundsmæssige effekter af de penge, den skal bruge til almennyttige tiltag.
Oplægget er blevet diskuteret i repræsentantskabet, og bestyrelsen arbejder nu på en endelig strategi for foreningens videre arbejde. Derfor skal medlemmerne heller ikke spørges, hvilke almennyttige områder, de ønsker, at foreningen skal arbejde med, eller hvor stor en del af foreningens overskud de vil bruge til uddelinger.
”Vi har ikke været i dialog med medlemmerne om, hvor balancen mellem bonusudbetalinger og almennyttige uddelinger skal ligge. Min afvejning er, at jeg på den ene side gerne vil gå ud og lytte til medlemmerne og alle de synspunkter, de har. På den anden side er jeg også nødt til at respektere, at vi har et valgt repræsentantskab, som også skal føle, at de har indflydelse på udviklingen og retningen. De er jo netop valgt for at være med til at tage de beslutninger,” siger Peter Gæmelke, der er formand for Foreningen NLP.
Kunderne i Nordea Liv & Pension blev sidste år udskilt fra Tryghedsgruppen sammen med en formueandel på otte milliarder kroner og et sæt vedtægter, der minder om dem, der er i Tryghedsgruppen. Tryghedsgruppen, der også står bag Trygfonden, er i dag alene ejet af kunderne i Tryg Forsikring A/S.
Foreningen NLPs vedtægter er altså ikke udformet af foreningens egen medlemsbase, som er kunderne i Nordea Liv & Pension. Tryghedsgruppen udpegede også den overgangsbestyrelse, som sad indtil februar i år, hvor medlemmerne i Foreningen NLP fik mulighed for at vælge deres eget repræsentantskab ved et landsdækkende kampvalg. Godt otte procent af foreningens medlemmer deltog i repræsentantskabsvalget. Under valgkampen betonede bestyrelsen vigtigheden af medlemsinddragelse og lagde op til, at foreningens medlemmer skulle tages med på råd, når foreningens fremtidige prioriteringer og målsætninger for det almennyttige arbejde skal fastlægges.
FNLP vil støtte det gode arbejdsliv
I april udsendte Foreningen NLP en nyhedsmail under overskriften ”Foreningen NLP lytter til medlemmerne”, hvor sekretariatet opfordrede medlemmerne til at melde sig, hvis de ønskede at give input om for eksempel medlemsbonus, medlemstilbud eller almennyttige aktiviteter.
”Alle medlemmer har nu mulighed for at komme med input til foreningen ved at deltage i fokusgrupper, workshops og skemaundersøgelser,” annoncerede sekretariatet.
Det er dog endnu ikke sket, og ifølge Peter Gæmelke kommer det heller ikke til at ske inden repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed, lægger sig fast på foreningens mål og virke.
”Vi vil respektere, at repræsentanterne er valgt for at have indflydelse på foreningens strategi. Bestyrelsen arbejder på et oplæg til repræsentantskabet i november måned, så de på det demokratiske grundlag, de er valgt på, kan være med til at tage stilling,” siger Peter Gæmelke.
Det nye repræsentantskab har på et længere strategiseminar diskuteret mulige indsatsområder for de almennyttige aktiviteter på baggrund af oplægget fra konsulentfirmaet.
”Vi har ikke lagt os fast endnu, men vi vil være med til at sikre, at medlemmerne har et godt arbejdsliv, så man også får en god pensionisttilværelse. Vi ved for eksempel, at der i Danmark er 35.000 sygemeldinger på grund af stress om dagen – kan vi gøre noget ved det? Det betyder, at der vil være noget almennyttigt arbejde, som alene kommer vores medlemmer til gode, men også noget, som har en bredere almennyttig karakter, der kommer hele samfundet til gode. Det kunne for eksempel være inden for forskning og udvikling på seniorområdet,” siger Peter Gæmelke om de overordnede strategiske linjer.
Dog ligger det fast, at foreningen fravælger kun at fokusere på pensionisttilværelsen, men også vælger at koncentrere sig om den aktive del af arbejdslivet.
Pengegrisen bliver ikke slagtet
Ifølge Danmarks Fondes oplysninger ønsker et mindretal på cirka 10 ud af de 50 repræsentanter, at foreningens formue skal deles ud til de nuværende kunder i Nordea Liv & Pension, hvorefter foreningen skal lukkes.
Thorkil Emborg er en af de repræsentanter, der gik til valg på at lukke foreningen ned og udbetale pengene til medlemmerne. Med 685 stemmer, var han den kandidat i region hovedstaden, der fik tredjeflest stemmer.
Han har haft sin pensionsopsparing i pensionsselskabet fra den tid, hvor det var et rent kundeejet pensionsselskab, som dengang hed Tryg Liv, og altså før det endte som et datterselskab i Nordea-koncernen. Han mener, at formuen tilhører medlemmerne og pengene derfor skal udbetales.
”Nogle af repræsentanterne har det synspunkt, at de jo først er kommet med efter 2002, hvor selskabet blev overtaget af Nordea, og derfor har de ikke været med til at opbygge den formue, som nu ligger i foreningen. Det kan jeg godt forstå, folk er lidt lorne ved,” siger Thorkil Emborg, der trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet i 2008 fra en stilling som administrerende direktør.
Han mener, at medlemmerne selv skal vælge, hvordan deres penge i foreningen skal bruges.
”Min kongstanke er, at man skal spørge medlemmerne, om de vil have kapitalen udbetalt, eller om de vil lade den stå til godgørende formål. Så kan folk bare vælge, og dem der har moralske anfægtelser, eller som gerne vil støtte diverse veldædige formål, kan så vælge at lade dem stå i foreningen. Man kunne endda graduere det, så man kunne lade eksempelvis halvdelen stå og få resten udbetalt,” siger Thorkil Emborg.
Han mener dog, at det med den nuværende sammensætning af repræsentantskabet bliver svært at nå frem til en sådan model.
”Det er svært at få lavet om på, før vi får valgt nogle nye repræsentanter til repræsentantskabet, for de fleste nuværende medlemmer synes tilsyneladende, at det er meget rart at sidde og være godgørende for de her penge,” siger han.
Foreningens formand er tilfreds med, at et flertal i repræsentantskabet går ind for den linje, som er lagt fast i vedtægterne, og som han selv også hele tiden har stået for, da han som bestyrelsesmedlem i Tryghedsgruppen var med til at gennemføre udskillelsen af medlemmerne fra Nordea Liv & Pension.
”Der er enkelte synspunkter om, at hele formuen skal udbetales til medlemmerne, og der er enkelte andre, der synes, at det hele skal bruges til sociale foranstaltninger. For mig som formand handler det om at finde et kompromis, så vi kan skabe en velfungerende organisation,” siger Peter Gæmelke.
Som en del af kompromiset ligger det også fast, at medlemmerne skal have noget af foreningens overskud udbetalt som bonus i forhold til størrelsen af deres pensionsopsparing i Nordea Liv & Pension. Den samme model, som i år blev indført i Tryghedsgruppen for kunderne i Tryg.
Det kræver dog, at der er et overskud at dele ud af. For indtil videre har FNLPs otte milliarder kroner været placeret i aktieporteføljer, der har været præget af den generelle nedgang på aktiemarkedet.
”Bonus-delen bliver formentlig først fra 2018, men det skal de kommende måneders økonomiske udvikling vise,” siger Peter Gæmelke.
