Tryghedsgruppen fortsætter de seneste to års reformproces og gennemfører nu en medlemsstrategi, som skal gøre medlemmerne klogere på sammenhængen mellem Tryg, Tryghedsgruppen, Trygfonden og deres egne rettigheder som kunder og ejere af Trygkoncernen. Det blev for nylig besluttet på et møde for det 70 mand store repræsentantskab, der er den øverste myndighed i gruppen.
”Tryghedsgruppen er et af Danmarks største medlemsbaserede selskaber. Med en million medlemmer er det et stort aktiv, som vi ønsker at knytte tættere til os. Herudover er det afgørende, at de kender deres rettigheder og de fordele, der knytter sig til medlemskabet,” siger Jørgen Huno Rasmussen, bestyrelsesformand for Tryghedsgruppen.
Hvor de sidste års reformer har fokuseret på udvikling af en bonusmodel for medlemmerne, er der nu også fokus på indflydelse i Trygfonden. Strategien er endnu ikke fuldt udfoldet, men efter repræsentantskabsmødet den 27. oktober står det klart, at medlemmerne skal have mulighed for at komme tættere på Trygfondens arbejde. Det betyder blandt andet, at Trygfondens centrale bevillingsudvalg skal udvides fra de nuværende tre repræsentanter til seks. Desuden skal repræsentanterne inddrages mere i fondens fem regionale råd, som også varetager uddelingsaktiviteter.
Endelig er et centralt element i den nye strategi, at de almindelige medlemmer – de cirka en million forsikringskunder – skal oplyses bedre om Tryghedsgruppen. Blandt andet på borgermøder i forbindelse med de årlige valg til repræsentantskabet. Men i hvor høj grad den nye strategi skal give reel medbestemmelse til kunderne er nu et tema, der tilsyneladende samler de to tidligere fløje i repræsentantskabet.
Fonden kan få unik demokratisk legitimitet
Tidligere har der været klare opdelinger mellem den del af repræsentantskabet, der ønskede flere penge til Trygfonden, og den del der ønskede billigere forsikringspræmier og flere penge til medlemmerne. Men det ser nu ud til, at de gamle fløje i hvert fald er enige om, at den nye medlemsstrategi bør føre til langt større kundeindflydelse og medbestemmelse i både forsikringsselskabet og i fonden – også mere end bestyrelsen lægger op til.
”Der er to klare mål for den nye medlemsstrategi. Det ene er, at vi skal hæve valgdeltagelsen fra de nuværende cirka 10 procent til i hvert fald 15 procent. Det andet er, at markant flere medlemmer skal have kendskab til hele konstruktionen med Tryghedsgruppen og sammenhængen mellem Tryg Forsikring og Trygfonden og hvilke medlemsrettigheder, man har,” siger repræsentantskabsmedlem Magnus Skovrind Pedersen, der også er stifter af Foreningen Bevar Trygfonden.
Hans primære fokus i repræsentantskabet er at styrke Trygfonden ved at arbejde for at øge uddelingerne og sikre Tryg-kundernes interesser via ejerskabet af forsikringsselskabet. Sammen med en række repræsentanter i hele landet startede han for et år siden diskussionen om det, der nu bliver til Tryghedsgruppens nye medlemsstrategi.
”Andre forsikringsselskaber er medlemsbaserede, men de færreste lader medlemmerne være med til at sætte retningen i det daglige. Der kan Tryg komme hen. Derimod har ingen andre fonde den demokratiske legitimitet, vi kan få for Trygfondens arbejde, hvis vi involverer medlemmerne mere i vores prioriteringer. Med den enorme medlemsskare, der er bag Trygfonden, har vi potentialet til at blive en aktiv folkesag,” siger repræsentantskabsmedlem Magnus Skovrind Pedersen.
Tilbage til de kooperative rødder
Netop den nuværende konstruktion i Tryghedsgruppen er repræsentantskabsmedlem Henrik Vad også kritisk overfor. Han har i flere år kritiseret Tryghedsgruppens bestyrelse for at være for lukket og udemokratisk, og for ikke at gøre nok for at varetage forsikringskundernes interesser. Han var desuden en af fortalerne for at kunderne fra Nordea Liv & Pension blev udskilt fra Tryghedsgruppen, og for at kunderne skulle have del i Trygs overskud.
”Hovedparten af Trygs kunder ved jo ikke, at en stor del af de præmier, de betaler, drypper ned i Tryghedsgruppen og Trygfonden, som de selv er medejere af. Den forbindelse kender de ikke. Mange ved heller ikke, hvorfor de pludselig får en bonuscheck fra Tryghedsgruppen. Derfor bør vi også se på kundeinddragelsen og den grundlæggende struktur,” siger Henrik Vad, der også er administrerende direktør i Flex Funding.
Han mener derfor, at kunderne skal involveres mere direkte i udformningen og formuleringen af den nye medlemsstrategi, så den i højere grad tager udgangspunkt i et kundefokus. Henrik Vad og Magnus Skovrind Pedersen er også enige om, at kunderne skal have mere indflydelse i deres eget forsikringsselskab.
”Bortset fra de nye bonusudbetalinger har vi aldrig fået diskuteret medlemmernes interesser. Kunderne er medlemmer og ejer i fællesskab Tryghedsgruppen, så derfor burde vi i repræsentantskabet se på, hvordan Tryg kan være et godt og ikke mindst konkurrencedygtigt forsikringsselskab for kunderne, ” siger Henrik Vad.
Han mener, at Tryghedsgruppen skal søge tilbage til sine gamle rødder som gensidigt forsikringsselskab fra før selskabet blev børsnoteret og 40 procent af aktierne blev frasolgt til minioritetsaktionærerne.
”Er det egentligt fair, at kunderne, som hovedaktionær med 60 procent af Tryg, skal være alene om at betale for bonus og de almennyttige uddelinger i Trygfonden? Burde minoritetsaktionærerne ikke være med til at betale, når det i høj grad er dem, der har fordelen af den markedsføringsværdi, Tryghedsgruppen og Trygfonden giver Tryg,” siger Henrik Vad.
Trygfonden styrkes
Og når det kommer til spørgsmålet om Trygfondens rolle, er der stadig visse uenigheder at spore langs de gamle skillelinjer.
”Vi kan gøre meget mere for at øge transparensen. Man bør etablere Trygfonden som en rigtig fond, som modtager bidrag direkte fra Tryg. Bonus burde også udbetales til kunderne direkte fra Tryg, og man bør give de enkelte kunder mulighed for at vælge, om de vil donere deres bonuscheck til fonden. Derved kan kunderne direkte se, at det er deres penge, der går til Trygfonden i stedet for, at det bliver lagt bag sindrige konstruktioner. Og som en ekstra bonus får man løst problemet med, at bonusudbetalingerne i dag er skattepligtige,” siger Henrik Vad.
Ud over beslutningen om en ny medlemsstrategi vedtog repræsentantskabet også at hæve Trygfondens uddelinger med 50 mio. kr. til 600 mio. kr. Og for Foreningen Bevar Trygfonden var det en vigtig beslutning.
”Ved sidste valg i hovedstaden var vi fem nye kandidater, der stillede op med det klare program at bevare og styrke Trygfonden – vi blev alle valgt ind. Medlemmerne vil gerne Trygfonden, når de får valget. Så jeg tror, at når man finder ud af, at det overskud, der kommer ind i Tryghedsgruppen kommer fra mange andre kilder end den ene million danske forsikringskunder, så vil man også bakke op om Trygfonden. Der er i dag indtægter fra udenlandske kunder, fra direkte investeringer i andre selskaber, og der er indtægter fra kapitalforvaltningen. Det er svært at argumentere for, at vi ikke har et stort samfundsansvar,” siger Magnus Skovrind Pedersen.